Episodes
-
Er du her for mig? Selv, når jeg ikke længere ved hvem jeg er, fordi de vågne nætter har taget hende jeg var?
Velkommen til, når vi snakker med parterapeut Heidi Agerkvist om parforholdet i en familien. Laura er skilt, julie gift. Ingen af os ved, hvordan man “holder kontakten” til sin partner når metaltrætheden i hverdagen starter.
Er det bare hormoner når vi forelsker os?
Hvad gør man, når man mister kontakten til sig selv?
Og til den partner, som vi skulle dele alt med?
Dette afsnit er det første ud af 5. Vi har skabt dem med et ønske om at blive klogere på parforholdets sprog i familielivet. -
Har du smerter ved sex, spændinger og manglende orgasme?
Efter en fødsel skal bækkenbunden genoptrænes. Hold på tisset! Stram op! Knib! Har de de fleste fået af vide. Men ved du egentlig hvordan du afspænder din egen bækkenbund? Mange kvinder går med myoser omkring bækkenbund og skede.
Julie snakker med Krista Bella Hulten, tidligere jordemor, og i dette afsnit har vi lyst til at du får konkret viden, inspiration og en øvelse til en afspænde dit bækkenbund, så du har mulighed for at modtage (eller give dig selv) nydelse. -
Missing episodes?
-
Julie taler med tidligere jordemor Krista Bella Hulten, om overgangen fra "kun" at bruge sin krop til at aflæse sin nyfødtes behov, til også at have et sexliv igen.
"At starte et sexliv op igen, efter sin fødsel, handler oftest om, at det er kvindens partner, der har et behov, før hende selv".
I dagens afsnit skal vi blive klogere på, hvordan man kan nærme sig selv igen, sin krop og sine lyster, og ikke lade det være op til ens partner, hvad man har lyst til at bruge sin krop til.
Vi kommer ind på tørre slimhinder, ægløsning, at undersøge sit eget underliv, og tage ejerskab af den lyst der måske ligger i dvale. Måske den skal vækkes. Måske ikke, men valget findes. -
Johanne har født 3 børn og fortæller om hvordan hendes sexliv er blevet bedre, mere farverigt og om at være forbundet til sin krop på en ny måde.
Det bliver til en snak om kvindekroppen, der livgiver børn, om at opleve forandringen i kroppen, de ekstra kilo, bækkenbundsløsning, tvivlen - hvordan oplever min partner min krop, og hvordan mærker jeg min sexualitet der bugter sig op og ned, i lyst og ikke-lyst?
Velkommen til, når serien giver stemme til de mange kvinder, som sætter ord på deres seksualitet, i forbindelse med at blive mor. -
Lysten til sex, imens lysten til at skabe et barn også er tilstede. Hvad hvis barnet ikke kommer? Og lysten til at ens krop “virker” - at kunne blive gravid. At slippe tanken om at blive gravid, og i stedet for give sig hen til noget andet. Lysten til at blive bekræftet i samlejet, og en dag vågne op og være gravid. Mærke lysten kommer buldrende, for så at ebbe ud igen, når depressionens ansigt viser sig. Lysten til at have lyst, særligt det, at imødekomme ens partner, men hvad med ens egen lyst i alt det der er ens liv, på godt og på ondt?
I dette afsnit hører du Stellas fortælling. Hendes bidrag er som et lille vindue ind i den større fortælling om kvinders seksuelle forandring før, under og efter graviditeten.
Tak Stella, fordi du valgte at dele lidt af det som er dit, med os! -
Tine Skovmøller fortæller om, at da hendes søn er født har hun ikke længere det samme behov for kærtegn og sex med sin mand, som han har.
Vi hører om følelsen af, at være mættet på intimitet, og at det kan være svært at finde sig selv, som den kvinde der også er elsker til sin mand, men at det alligevel er værd at forsøge.
Hvilke aftaler kan man lave med hinanden, for at have et sexliv igen?
Hvilke følelser kan - og skal vækkes, hvis man skal finde -ikke det samme - men så et andet lystfuldt sexliv igen, efter baby?Velkommen til, når serien giver stemme til de mange kvinder, som sætter ord på deres seksualitet, i forbindelse med at blive mor. -
Krista Bella Hultén fortæller om, hvordan hun begynder at masturbere under sin tredje graviditet, og hvordan hun med undren og stor tilfredsstille finder ud af hvordan hun kan tilfredsstille sig selv.
Vi hører om hvordan hun tager hjem i frokostpausen for at mærke seksuel nydelse, og om at der er den sex hun har med sig selv og den sex, som handler om hende og hendes partner.
Velkommen til, når serien giver stemme til de mange kvinder, som sætter ord på deres seksualitet, i forbindelse med at blive mor. -
Malika Pattey fortæller om, hvordan hendes seksualitet ændrede sig under hendes graviditet.
Om, at føle sig selvsikker i sin krop inden hendes graviditet, og hvordan graviditeten langsomt kommer med en dyb træthed og en følelse af at være lukket inde i sin egen krop.
Efter fødslen har hun ikke længere lyst til sin partner, og "når det gamle ikke længere virker, hvad gør man så?" Spørger Malika i afsnittet.
Malika er kropsterapeut, og hun lader os komme helt på, i sin rejse til at genfinde sin lyst og seksualitet igen.
Velkommen til, når serien giver stemme til de mange kvinder, som sætter ord på deres seksualitet, i forbindelse med at blive mor. -
Er lysten lineær, folder sig ud, strækker sig langt? Første akt. Mellem stadie. Forløsning?
Eller er lysten mere formet blødt? Cirkler, der folder sig ind i hinanden? Ingen ved hvad der sker. Bliver det bøde så blødt, at noget trænges ind?
Må vi overhovedet have sex, imens vi ammer? Når barnet sover ved siden af?
Må vi sige nej til sex? Må vi sige nej, igen og igen?
Vi fortsætter snakken, hvor vi slap i sidste afsnit.
Denne gang bliver vi klogere på hvad der sker med hormonerne under graviditet og efter fødsel, som påvirker lysten til sex.
Det skal handle om at give slip. Både på egne forventninger, egen modstand og åbne sig op for noget, der er større end man lige kan regne ud.
Velkommen til, når vi med endnu et afsnit søger at blive klogere på seksualiteten, som kvinde, menneske og mor! -
Hvorfor stiger libidoen for nogle kvinder, under graviditeten? Hvorfor synes den nærmest at forsvinde for andre? Og, hvad gør man i parforholdet, når parternes sexlyst ikke er den samme?
Dette er blot nogle af de spørgsmål vi søger svar på, når vi inviterer 3 kvinder hjem til Laura. Anne-Louise er højgravid, ser voldsom porno, imens hendes kæreste "bare" vil nusse. Krista er jordemoder, og hun gør os klogere på de hjælpsomme hormoner, der udløses ved orgasme, og som er gavnlige når man skal føde. Malika er kropsterapeut, under hendes graviditet mistede hun helt lysten til sex.
Som altid; dette afsnit er blevet til, fordi kvinder deler ud af deres erfaring, gør os klogere på "at være mor", og til sammen skaber den stemme der giver os talerum,.
Velkommen til! -
Vi har skrevet et manifest til dig, som er mor.
Til dage med tvivl, til dage med følsomhed, til dage med opmærksomhed på det, der allerede gror mellem dig og din baby. -
En dag er dit barn 1 år. Tillykke, alle har klaret det! Nu sidder dit barn der med uglet hår, bløde kinder og små firkantede tænder, som vokser ud af de de lyserøde gummer.
"Nyd det, det går så stærkt!" Siger de første besøgende, når I lige er blevet forældre, og du prøver såmænd, men måske prøver du bare lige nu at overleve, og nydelse synes langt væk.
Laura og Julie ser tilbage - og frem. De snakker om lykken, der danser der i stuen, og om skammen, når tiden forsvinder (nød vi det nok?) , og om at lære sit barn at kende, og om at vikle sig ud af barnet, så det kan blive sig selv, og om det blik de kan sende os, så vi spørger os selv - gør vi det godt nok?
Hurra for livet. Hurra for menneskebarnet, der gror, og hurra for os forældre, der er medskaber af liv - hver dag - lige foran os. -
Hvilken rolle spiller dit oxytocin-nivaeu i kroppen, når du og dit barn skaber tilknytning til hinanden?
-Og, hvis vi synes, at tilknytning til baby med ro og afslapning glipper, fordi vi har stress i kroppen de første dage efter en fødsel, kan vi så starte forfra? Svaret er heldigvis JA. Hør hvordan, når vi har besøg af jordemorder Krista Bella Hulten, der lærer os om, hvilke omstændigheder, du selv kan skabe, for at have gode forhold til at være afslappet og parat til at forelske dig i din baby (hvis du ikke allerede er det). -
Hvorfor er den første tilknytning for det lille spædbarn så vigtigt?
Kan vi som mødre "fucke det hele op?" Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med at snakke om ansvaret? For, det lille barn er afhængig af tryghed ved adskillelse og i symbiosen, og det skaber fundament for det liv, som det senere skal leve.
Det, og meget mere, skal vi høre om, når Laura folder teorien om "tilknytning" ud sammen med Julie. -
Hvordan kan vi som ny mor møde vores barn - og vores barn møde os, på en mere rolig måde, hvor grafer, fagbøger og eksperter kan stå mere i baggrunden?
Julie taler fra det sted, hvor hun som ny mor mærkede stress over at skulle forstå sit barns reaktionsmønster hurtigst muligt, og hvordan vendepunktet blev, at åbne sig selv for sin egne følelser og behov, frem for omverdens. -
Afsnittet er en hyldest til spædbarnet, der ligger i vores favn, og med øjne der endnu ikke har sluppet det store kosmos kigger op på os.
Er jeg værdig til at være din mor? Og kan jeg klare opgaven? Kan man spørge sig selv, både som ny mor og senere hen.
Julie og Britt Rasmussen, sanger og sangskriver mødes, og Britt synger og spiller for os.
“Se hende stå
Og øve sig i at gå
Ud i verden
Og uden mig”
Tak fordi du var med Britt Rasmussen. “Jeg er mor” blev til fordi du og mange andre bidrog med stemmer og vid 🙏 -
“Skal jeg være lykkelig, for at kærligheden kan være til stede?”
Den første tiltknytning til sin nyfødte har den største betydning! Vi hører det igen og igen; omsorg, øjenkontakt og pleje!
Men, hvordan kan det føles for en mor, at udføre og gennemføre, når alt er nyt og prøves for første gang?
Og, skal man føle lykke i mødet med barnet?
Vi får lov at komme helt tæt på, når vi hører Sara fortælle om hvordan det var for hende, “at knytte sig til sit barn”. -
"Det gør ondt når min nyfødte græder, men jeg kender ikke ham ikke, for han er lige kommet til verden, men alligevel gør det ondt i mit system."
Kærlighedsrelationen til den nyfødte er omgærdet med historier om lykke og melankoli - og alle følelser der imellem. Hvad er kærlighed? Hvad er instinkt? Og hvordan udfylder jeg den moderrolle, der nu kommer med barnet?
I de næste kommende afsnit undersøger vi følelserne omkring den første tid med baby. Vi gør det for at tilegne os et sprog for "den første tid."
Hvad må vi sige? Hvad er tabu? Hvad er fyldestgørenede at snakke om, for at komme tæt på, og hvad skete der egentlig for os hver især, i de dage, uger og år, hvor vi blev og ER mor til vores barn. -
Vi afslutter serien om MÆLK med dette afsnit, som en kærlig påmindelse om kvindekroppen, der yder og strækker sig - og som skal have al den hjælp den kan få.
Amning, eller at give flaske kan være forbundet med smerte og anspændthed i kroppen, og Anja Bay fra "Smertefri Fødsel" guider dig igennem fokuspunkter til afspænding i kroppen, når du skal sidde godt.
Tak Anja Bay, fordi du var med til at løfte "Jeg er mor"! -
Sangerinden Rebekka Maria synger sin sang om amning for os. Afsnittet er en hyldest til den korte tid, hvor vi giver næring til vores barn med mælk.
Da Rebekka Maria sendte sangen til os dansede vi (Laura og Julie) rundt på kontoret med vuggende hofter. Der er noget nydelsesfuldt over tonerne, og måske en dans med sig selv eller sin baby endelig er på sin plads!
Dagens afsnit bliver også en snak om sangens tilblivelse, om kroppens signaler og evnen til at vi som kvinder kan strække os og give liv.
"Jeg er mor" var ikke blevet til uden de mange kunstnere, forældre og fagfolk, der har bidraget til at give moderskabet et sprog, for det der opleves.
Tak fordi du var med Rebekka Maria! - Show more