Episodes

  • Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevĂŠgelsesmuligheder begrĂŠnset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi mĂ„ rejse og leve pĂ„ tvĂŠrs af landegrĂŠnser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastĂžrt, sĂ„ vent til du hĂžrer denne episode:

    For menneskers skébne verden over afgþres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.

    Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tvÊrfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlÄste forstÄelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love pÄvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgÞrelser, som gÞr det muligt at opdage mÞnstre, vi ikke fÞr kunne se.

    HĂžr ogsĂ„ Thomas Gammeltoft-Hansen ­­– der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan asylsagers udfald pĂ„virkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasĂŠt af asylsager – og hvad de analyser Ă„benbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primĂŠrt om at fĂ„ algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasĂŠt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de Ă„benbarer sig, nĂ„r vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, nĂ„r du har lyttet med her!

    *

    Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en rĂŠkke priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).

    Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populérvidenskabelige bog ’Hvordan lþser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.

    Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/

    HĂžr Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Forestil dig at vĂŠre indlagt pĂ„ enevĂŠrelse pĂ„ et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfĂŠlde, mens du er pĂ„ badevĂŠrelset. Alarmen gĂ„r, og lĂŠger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind pĂ„ stuen for at genoplive dig. Forestil dig sĂ„, at fordi du tilfĂŠldigvis er indlagt pĂ„ den side af den nybyggede gang, hvor den store dĂžr ind til patientstuen dĂŠkker for den mindre dĂžr ud til badevĂŠrelset, hvor du ligger bevidstlĂžs. Hvor mange afgĂžrende sekunder gĂ„r der med at fĂ„ 12 mand ind til dig, nĂ„r den store dĂžr spĂŠrrer for den lille?

    Det ved datalog Pernille BjĂžrn, for hun har med hjĂŠlp fra virtual reality sendt personale af kĂžd og blod pĂ„ Ăžvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og pĂ„ den mĂ„de opdaget Ă©t af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.

    Pernille BjĂžrns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at fĂ„ en dybere forstĂ„else for de mĂ„der, mennesker samarbejder pĂ„ – fx pĂ„ skadestuer, havvindmĂžlleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik pĂ„ at designe digitale teknologier, der understĂžtter det samarbejde bedst muligt.

    HĂžr ogsĂ„ Pernille BjĂžrn – der er professor i IT-stĂžttet samarbejde ved Datalogisk Institut pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver pĂ„, hvad fremtidens virksomheder skal gĂžre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage pĂ„ fĂŠlleskontoret og forstĂ„ spĂŠndende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).

    *

    Pernille BjĂžrn er viceinstitutleder for forskning og var den fĂžrste kvindelige ’full professor’ pĂ„ Datalogisk Institut, da hun tiltrĂ„dte i 2015 – 45 Ă„r efter, at instituttet blev etableret.

    Hun har modtaget en rĂŠkke priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnĂŠvnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestĂ„ende bidrag til forstĂ„else af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, ivĂŠrksĂŠtteri og ligestilling. Pernille BjĂžrn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023).

    LĂŠs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/

    Hþr Pernille Bjþrn fortélle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Pernille BjĂžrn
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • PĂ„ GrĂžnlands indlandsis leder en verdensberĂžmt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige sĂ„ vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trĂŠkker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.

    For jo mere, vi forstÄr om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsÊtninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man nÊppe behÞver at have en oversvÞmmet kÊlder, for at anerkende vigtigheden af.

    Kom pĂ„ feltarbejde sĂ„ langt inde pĂ„ isen, at forskerne kun kan fĂ„ et lift ud, nĂ„r de amerikanske militĂŠrfly tager turen – Ă©n gang om mĂ„neden – og forstĂ„, mĂ„ske for fĂžrste gang, hvor krĂŠvende og omfattende arbejde, der bliver udfĂžrt af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lĂŠre den klode, vi lever pĂ„, nĂŠrmere at kende.

    HĂžr Dorthe Dahl-Jensen – der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer pĂ„: Om solens indstrĂ„ling, vulkanudbrud, atmosfĂŠrens sammensĂŠtning, nedbĂžrsmĂŠngder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 Ă„r tilbage i tiden, ikke bare de 150 Ă„r, vi har haft vejrstationer til at registrere klimaĂŠndringer. Det gĂžr Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldstĂŠndig enestĂ„ende, og i denne episode forklarer hun ogsĂ„, hvor tvĂŠrfagligt videnskaben bliver nĂždt til at arbejde om sĂ„ unikt materiale som de grĂžnlandske iskerner. For den historie, isen fortĂŠller om vores fortid, kan vise sig at blive afgĂžrende for vores fremtid.

    *

    Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks fĂžrste kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.

    Hun har modtaget en lang rĂŠkke priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.

    *

    Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbþger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip – The East Greenland Ice-core Project’) lige her >>> https://eastgrip.org/

    SÄ kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregÄr, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek

    Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/

    LĂŠs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen

    HĂžr Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660

    Eller i som gĂŠst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hey LinkedIn, informationsteknologien har fĂ„et nyt job! I Ă„rtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutineprĂŠget arbejde, og dĂ©t felt er derfor velundersĂžgt. Men vi kan ikke leve af at vĂŠre effektive, vi skal ogsĂ„ vĂŠre kreative, og derfor har vi ogsĂ„ udviklet interfaces og computersystemer til at understĂžtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der sĂ„ virker og hvorfor, den har ogsĂ„ skullet sadle om og op i fart.

    I Aarhus sidder Ă©n af de forskere, som har taget fĂžringen i feltet, og han er gĂŠst i dagens episode.

    Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med sÊrligt fokus pÄ kreativt arbejde: Hvordan pÄvirker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der understÞtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?

    I dĂ©t interdisciplinĂŠre forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, nĂ„r han undersĂžger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte fĂŠnomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags idĂ©-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind – men glemt, at du gemte? (Av 
)

    HĂžr ogsĂ„ Peter Dalsgaard – der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur pĂ„ Aarhus Universitet – fortĂŠlle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, sĂŠtte turbo pĂ„ idĂ©udvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilfĂŠlles 


    *

    Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler undersĂžger, hvordan digitale vĂŠrktĂžjer og systemer pĂ„virker kreativitet og innovation. Centeret udvikler bĂ„de prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert pĂ„ sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at vĂŠre med til ”at holde mennesket i centrum [
] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er stĂžrst fokus pĂ„ teknologiske landvindinger,” som det lĂžd i indstillingen: ”Hans innovative og tvĂŠrvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forstĂ„else af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.”

    *

    Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idĂ©er? SĂ„ lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassen

    Nysgerrig pÄ de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? LÊs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Peter Dalsgaard
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? PrÞv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsÄ vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgÞrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.

  • Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal vĂŠre vĂŠrdigt for alle og ikke belaste kloden? DĂ©n udfordring har Ă„bnet et vĂŠld af forskningsspĂžrgsmĂ„l, og som arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle fĂ„r brug for om ganske fĂ„ Ă„r. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallĂŠgen i almen praksis: ”Vi er ogsĂ„ specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengĂŠld tilstrĂŠkkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornĂ„r noget giver mere mening at se i sammenhĂŠng end andet.”

    Anne Beim forsker bl.a. i Ăžkologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med sĂŠrlig fokus pĂ„ bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en Ăžkologisk forstĂ„elsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra sĂ„kaldt absolut bĂŠredygtige principper inden for de planetĂŠre grĂŠnser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bĂŠredygtighed’. Det er absolut: Enten bĂŠredygtigt eller ikke bĂŠredygtigt.

    HĂžr ogsĂ„ Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi pĂ„ Det Kgl. Akademi – fortĂŠlle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en vĂŠg af tagrĂžr mod brand ved at smĂžre den ind i morĂŠne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten pĂ„ nye lĂžsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dĂ©t felt.

    *

    Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosétning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en rékke priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Béredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbþger, de to seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023).

    *

    Vil du en time dybere i dette emne? HĂžr Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrĂžr ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/

    Eller lĂŠs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-ĂŠra er pĂ„ trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Anne Beim
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare sĂ„ mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spĂžrgsmĂ„l, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og Ăžkosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere pĂ„ liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en vĂŠrdi i sig selv at bevare dette sĂŠrkende. Og sĂ„ er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?

    Biodiversitet er ikke blot et spĂžrgsmĂ„l om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer fĂ„r vi brug for den stĂžrst mulige vifte af mĂ„der at bedrive landbrug og skovbrug og fĂždevareproduktion pĂ„, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytĂŠnkningen bliver nĂždvendig hvornĂ„r.

    HĂžr ogsĂ„ Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi pĂ„ Aarhus Universitet – fortĂŠlle om sin forskning i, nĂ„r pĂ„virkningen gĂ„r ogsĂ„ den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for bĂžrn at bo tĂŠt pĂ„ naturen’? Jens-Christian Svenning vĂ©d det med sikkerhed. I denne episode fĂ„r du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhĂŠngen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvĂŠkst i et grĂžnt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tĂŠt pĂ„ natur styrker din mentale sundhed senere i livet.

    Og lyt med, nÄr Svenning fortÊller om at bevare optimismen og arbejdsglÊden i skyggen af stadigt dÄrligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, ogsÄ pÄ Manhattan!

    *

    Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab.

    Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Jens-Christian Svenning
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? SÄ kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsÄ vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgÞrende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers. Lyt her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • Mennesket tager normalt 20 Ă„r om at udvikle nye materialer, men sĂ„ lang tid har vi ikke til den grĂžnne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gĂžr vi sĂ„? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!

    Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkÞrende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil pÄvirke os allesammen: MÄlet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grÞnne omstilling, fx bÊredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X.

    HĂžr ogsĂ„ Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortĂŠlle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan lĂžse problemer, der er for store til at Ă©n enkelt forsker nogensinde ville kunne lĂžse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan mĂžde ind til om morgenen, nĂ„r ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ pĂ„ Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt.

    *

    Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’.

    Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bĂŠredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grĂžn omstilling af personbiler, vĂŠret Årets Ph.D-vejleder pĂ„ DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede lĂžsninger til accelereret materialedesign

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Tejs Vegge
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • ‘Lav risiko, hĂžjt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet pĂ„ aktiemarkedet: GrĂžnne og bĂŠredygtige investeringer stĂ„r hĂžjt pĂ„ Ăžnskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spĂžrgsmĂ„l til Ăžkonomiforskningen. For kan de grĂžnne investeringer betale sig? Og pĂ„ hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.
    Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgÞr priserne pÄ aktier og obligationer og om, hvordan de priser pÄvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor bÄde teoretiske matematiske modeller og kigger pÄ empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.
    Lige nu forsker han i grþnne investeringer: Giver de ’grþnne’ hþjere eller lavere afkast end ’brune’, og hjélper de med at gþre þkonomien og samfundet grþnnere?

    HĂžr ogsĂ„ Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering pĂ„ CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne sĂ„ forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grĂžnne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner bĂ„de i regeringer og kantinekĂžer.

    Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans mĂ„de at forstĂ„ og forklare den pĂ„, og i denne episode fĂ„r lytterne ogsĂ„ en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar pĂ„ en mail til en forsker, kĂĄn det vĂŠre, fordi vedkommende sidder foran skĂŠrmen med tunnelsyn, bliver Ăžkonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornĂžjelse!

    *

    Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang rĂŠkke tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, Ăžkonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en rĂŠkke redaktionelle udvalg pĂ„ tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.

    Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang rékke priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015).

    HĂžr Lasse Heje Pedersen fortĂŠlle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier pĂ„virker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig pĂ„ viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5L

    Hvad er ’grþnne investeringer? Hþr Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Lasse Heje Pedersen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Lyst til at lytte til mere videnskab? SĂ„ kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortĂŠllinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig ogsĂ„ vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkaplĂžb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

  • ”Det bedste ved at vĂŠre statistiker er, at man fĂ„r lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gĂŠst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, nĂ„r hun udlĂŠgger spĂŠndvidden i det fag, der driver hende – fra feltarbejde med grĂžnlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrĂžmme.

    Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, isÊr modeller, der tager hÞjde for tilfÊldigheder i systemet, og sÄ udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tÞrt, hvis man ikke endnu ikke har hÞrt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, lÊger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne.

    HĂžr ogsĂ„ Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller pĂ„ Institut for Matematiske Fag ved KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om sin forskning i, hvorfor hjernen pĂ„ det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfĂŠldighed, mens den pĂ„ det makroskopiske niveau kĂžrer velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionĂŠr forbedring? Og fĂ„ svar pĂ„, om statistikere er populĂŠre bordherrer, hvordan de klarer en pĂ„skefrokost med pĂ„stĂ„elige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards.

    *

    Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er stĂžttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kĂ„ret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE pĂ„ KU i 2017 og medlem af og viceprĂŠsident i Videnskabernes Selskab.

    I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor pĂ„ Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to sĂžskende havde regnet sig frem til, at de havstrĂžmme, som styrer afgĂžrende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, ogsĂ„ kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsĂŠtter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan hĂžre Susanne Ditlevsen fortĂŠlle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Susanne Ditlevsen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • NĂ„r mennesker gĂ„r i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver vĂŠrket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen pĂ„virker ogsĂ„ militĂŠr tĂŠnkning, fordi kulturen former militĂŠre lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni pĂ„virker slagets gang, og den tĂŠnkning lever videre pĂ„ militĂŠrakademierne i dag.

    Det kalder pĂ„ moralsk eftertĂŠnksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idĂ©historie. For ham er krig en katalysator, der pĂ„virker en lang rĂŠkke felter: Statistik, kortlĂŠgning, filosofi og kultur hele vejen fra brĂŠtspil til bestsellerromaner. Han plĂžjer sig ned i arkiver verden over, skĂžnlitteratur, militĂŠre doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, nĂ„r han sĂŠtter spot pĂ„ forholdet mellem krig og kultur – for hvordan pĂ„virker de hinanden?

    HĂžr ogsĂ„ Anders Engberg-Pedersen ­­– der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber pĂ„ SDU – fortĂŠlle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvĂŠlde samtidens forfattere sĂ„ meget, at de ikke kunne finde ord for den. FĂ„ ogsĂ„ indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militĂŠr.

    *

    Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forstĂ„elser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinĂŠre eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. RedaktĂžr pĂ„ en lang rĂŠkke antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)

    *

    Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050

    Mod pĂ„ at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=da

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Anders Engberg-Pedersen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

    *

    Kan du ikke fÄ nok af videnskabspodcasts? SÄ kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortÊllinger om det periodiske system.

    Systemets grundstoffer er nemlig ogsĂ„ vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkaplĂžb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortĂŠlle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spĂŠndende viden.

    Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk

  • BlĂždt, men godt. Kulturjournalistik behĂžver ikke stĂ„ i skyggen af sine hĂ„rdere sĂžskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhĂŠngskraft, siger Nete NĂžrgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dĂŠkning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dĂŠkning af, hvad der foregĂ„r i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trĂŠkker hun bĂ„de pĂ„ humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og fĂ„r sin data fra bl.a. kvalitative interviews med aktĂžrerne i feltet – kulturjournalister, kulturredaktĂžrer og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsundersĂžgelser og avisarkiver.

    HĂžr ogsĂ„ Nete NĂžrgaard Kristensen – der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ’amatĂžr-anmeldere’ pĂ„ digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilkĂ„r: det ĂŠstetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik.

    *

    Nete NĂžrgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og har redigeret en rĂŠkke bĂžger med fokus pĂ„ kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ’Rethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age’(Springer Verlag, 2020), ’Cultural Journalism in the Nordic Countries’ (Nordicom, 2017) og ’Cultural Journalism and Cultural Critique in the Media’ (Routledge, ). Medforfatter til ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’(Samfundslitteratur, 2011).

    Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? LÊs mere om den internationale monografi, Nete NÞrgaard Kristensen arbejder pÄ, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Nete NĂžrgaard Kristensen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvad leder vi efter, nĂ„r vi leder efter liv pĂ„ andre planeter? ”ForhĂ„bentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, nĂ„r vi fĂžrst ser det, fordi forhĂ„bentlig er det meget mere mĂŠrkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe GrĂ„e JĂžrgensen.
    Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de sĂ„kaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn pĂ„ liv – computermodeller sĂ„ avancerede, at han stadig venter pĂ„ fĂŠrdigudviklingen af det teleskop, som kan lave mĂ„linger med sĂ„ hĂžj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro.

    HĂžr ogsĂ„ Uffe GrĂ„e JĂžrgensen – der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – forklare, hvordan kĂŠmpekikkerter i Andesbjergene i Chile bidrager til dansk forskning, og hvor meget information, man faktisk kan drive ud af Ă©n pixel pĂ„ et foto af en fjern planet. GĂ„ heller ikke glip af beskrivelsen af det hjemmebyggede laboratorium i kĂŠlderen under H.C. Ørsted Instituttet, hvor Uffes forskningsgruppe ’torturerer bakterier’ for at undersĂžge, hvordan de reagerer pĂ„ forskellige temperaturer, bestrĂ„ling og atmosfĂŠresammensĂŠtninger.

    *

    Uffe GrĂ„e JĂžrgensen er leder af Center for Extraterrestrisk Liv – CELS – som er et samarbejde mellem tre institutter ved KĂžbenhavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer pĂ„ undersĂžgelser af forholdene pĂ„ Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet pĂ„virker deres atmosfĂŠrer pĂ„ storskala.

    LĂŠs mere om centret her >>> https://cels.nbi.ku.dk/om-os/

    HĂžr Uffe GrĂ„e JĂžrgensen fortĂŠlle om ’Sorte huller pĂ„ springtur gennem galaksen’ i DR-podcasten Rumsnak fra oktober 2022 >>> https://share.fireside.fm/episode/HeT0UraV+az4VtC88

    Kan du huske, da en NASA-satellit med vilje kolliderede med en meteor i ’22 – som et eksperiment? Det forsþg deltog blandt andre Uffe i. Hþr ham fortélle om det her >>> https://video.ku.dk/video/85204138/interview-med-prof-uffe-grae

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GÊst: Professor Uffe GrÄe JÞrgensen
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger pĂ„ sin data: Meget fĂ„ danskere lĂŠgger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at fĂ„ prĂžvet sine rettigheder i retssystemet. NĂŠrmest ingen danskere og de fĂŠrreste politikere er bevidste om muligheden, fortĂŠller Wind, og danske advokater svarer i en undersĂžgelse, at borgeren nĂŠppe ville fĂ„ danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfĂŠrdsstater stĂ„r ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers stĂ„r stĂŠrkt overfor parlamenterne.

    Marlene Wind undersĂžger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhĂŠng mellem den mĂ„de, vi blev demokratier pĂ„ – sĂŠrligt efter 2. verdenskrig – og sĂ„ vores villighed til at acceptere det europĂŠiske samarbejde og isĂŠr EU-rettens forrang.

    Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dĂ„rligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel pĂ„, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.

    HĂžr ogsĂ„ Marlene Wind ­­– der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan fĂ„ for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger pĂ„ Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.

    *

    Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole – Juridisk Fakultet, KĂžbenhavns Universitet og leder af Center for EuropĂŠisk Politik pĂ„ Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ’special advisor’ for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske.

    Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, ĂŠgte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europĂŠiske samarbejde og var den fĂžrste modtager af TĂžger Seidenfaden-prisen for ”sin afdĂŠkning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det fĂ„r for dansk selvforstĂ„else.”

    Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‘Tribaliseringen af Europa’ (Gyldendal, 2020) og ’International Courts and Domestic Politics’ (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‘The Transformation of Europe – Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‘European Constitutionalism Beyond the State’ (Cambridge University Press, 2003).

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Marlene Wind
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.



  • Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hĂŠnger sammen med hjernemĂŠssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfĂŠlde enten afhjĂŠlpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tĂŠttere pĂ„, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at vĂŠre menneske.

    Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlĂŠgningsevne og fĂžlelsesregulering, og deres hjernemĂŠssige grundlag pĂ„ tvĂŠrs af neuropsykiatriske sygdomme, bĂ„de hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og trĂŠning og – hold fast, cykelsport-entusiaster – kunstig hĂžjdetrĂŠning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde.

    HĂžr ogsĂ„ Kamilla Miskowiak – der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved KĂžbenhavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri – fortĂŠlle om arbejdet med at bruge ’objektive kognitive biomarkĂžrer’ til at opdage bestemte forvrĂŠngninger i en patients tankeprocesser og om at udsĂŠtte gravide for VR-trĂŠning med grĂŠdende babyer for at forebygge en senere fĂždselsdepression.

    *

    Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD – Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre – pĂ„ Psykiatrisk Center KĂžbenhavn, Rigshospitalet. Hun har modtaget en rĂŠkke priser for sin forskning, herunder KĂžbenhavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie ForskningsrĂ„ds Eliteforskerpris, L'OrĂ©al for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Kamilla Miskowiak
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    *
    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som Ă©n af ganske fĂ„ forskere i verden undersĂžger Liv HornekĂŠr det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har nĂŠsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, nĂ„r hun undersĂžger, hvor i universet livets molekylĂŠre byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rĂ„dighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fĂždslen af, er liv muligt 
 overalt.

    HĂžr ogsĂ„ Liv HornekĂŠr – der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og InterdisciplinĂŠrt Nanoscience Center pĂ„ Aarhus Universitet – fortĂŠlle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilkĂ„rene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foregĂ„r pĂ„ overfladen af interstellart stĂžv. Som Anja siger, sĂ„ kan man lidt fortegnet sige, at Liv HornekĂŠr tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver pĂ„ baggrund af deres observationer, ikke kun ’lyder sandsynlige’ men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den fĂžrste episode af podcasten, hvor vi har to stjernestĂžvs-nĂžrder i samme rum!

    *

    Liv HornekĂŠr er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en rĂŠkke priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Liv HornekĂŠr
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslĂžrer af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har ogsĂ„ andre, lige sĂ„ vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse Ă„r med fokus pĂ„ ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne vĂŠre en lĂžsning pĂ„ problemet. LĂŠserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, sĂ„ mĂ„ske er mediernes fremtid her: I lĂžsningernes land?

    Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt pĂ„fund – vi har gjort det fĂžr. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare 
 glemt det. BĂ„de Henrik Cavling i KĂžbenhavn og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde pĂ„ lĂžsninger pĂ„ fĂŠlles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdslĂžshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prĂžver vi at genaktivere den,” som professoren siger.

    HĂžr ogsĂ„ Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er sĂ„ vigtigt et fagomrĂ„de, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet pĂ„ grund af det hĂžje faglige niveau pĂ„ danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som bĂ„de praktikere og forskere rejser verden rundt med.

    Og kĂžleskabstesten for journalistik, kan du udfĂžre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!

    *

    Peter Bro stĂ„r som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne pĂ„ Syddansk Universitet og er forfatter til en lang rĂŠkke fagbĂžger om journalistik pĂ„ dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med stĂžtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Peter Bro
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza

  • Hvem har sit eget vĂŠrelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at fĂ„ hjĂŠlp fra det offentlige? Er tilbagetrĂŠkning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie?

    Forskellen pĂ„ ’privat’ og ’offentligt’ har altid vĂŠret til forhandling, og afslĂžrer en masse om sin samtid og sin kontekst, fortĂŠller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode.

    Hun forsker i mennesker, der trĂŠkker sig fra verden for at vĂŠre tĂŠttere pĂ„ Gud – sĂŠrligt munkebevĂŠgelsen set gennem prominente middelaldermunke – men det tilsyneladende smalle fagomrĂ„de har fĂžrt historikeren vidt omkring i begrebet ’privathed’. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetrĂŠkning og de mĂ„der, som individer og smĂ„ grupper trĂŠkker grĂŠnser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien – eller pĂ„ tvĂŠrs af kontinenter.

    HĂžr ogsĂ„ Mette Birkedal Bruun – der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afslĂžrer om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (’fordelingsgang’ bliver pludseligt et spĂŠndende ord), og hvad det egentligt krĂŠver af forskere fra forskellige felter at arbejde ’tvĂŠrfagligt’.

    *

    Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som undersĂžger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenhĂŠnge. Hun er grundlĂŠgger af og chefredaktĂžr for det tvĂŠrfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige bĂžger om historiske munke.

    Mette Birkedal Bruun er hĂŠdret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske RĂ„d. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 vĂŠret reprĂŠsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets prĂŠsidium.

    Nysgerrig pÄ klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-Bruun

    LĂŠs portrĂŠttet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Mette Birkedal Bruun
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, sĂ„mĂŠnd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nĂŠrmere betegnet algoritmik, som er lĂŠren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, sĂŠtninger og beviser, og forskningen foregĂ„r foran kridttavlen med tĂŠnkehatten skruet op pĂ„ max.

    Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle vĂŠrktĂžjer, som – nĂ„r det gĂ„r godt – andre kan bruge til at lĂžse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske spĂžrgsmĂ„l, nĂ„r han har ’oversat’ det til algebra, og ser sig ikke tilbage.

    HĂžr ogsĂ„ Thore Husfeldt – der er professor ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet i KĂžbenhavn – forklare, hvorfor formlers elegance og skĂžnhed er sĂ„ dragende, hvad en algoritmes ’kĂžrselstid’ siger om dens kvalitet, og hvordan det er at se alt omkring sig gennem en algoritmisk linse. De fleste lyttere vil lĂŠre mange nye begreber i denne episode, men panik ikke: Det er overraskende nemt at forstĂ„ (plus/minus), nĂ„r Husfeldt folder sit fagspeciale ud. Swipe til hĂžjre og lyt med!

    *

    Thore Husfeldt er viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet og med til at lede forskningscenteret Basic Algorithms Research Copenhagen, BARC. Han har i en Ă„rrĂŠkke ledt det svenske videnskabsrĂ„ds ekspertgruppe for datalogi med ansvar for uddeling af svenske grundforskningsmidler til datalogi og reprĂŠsenterer informationsvidenskaberne i det videnskabelige rĂ„d for foreningen lex.dk. Har modtaget ’Lunds Studenters Pedagogiska Pris’, et hĂŠdersbevis for fremragende undervisning, som uddeles af de studerende pĂ„ Lund Universitet.

    Vil du forstÄ det der med algoritmer bedre? Vi anbefaler Thore Husfeldts tiltrÊdelsesforelÊsning >>> https://www.youtube.com/watch?v=80gBa3nPgTI

    FÄ en smagsprÞve pÄ Thore Husfeldts sÊrlige forskningsfelt, algebraiske algoritmer for svÊre grafproblemer, i denne prÊsentation af hans seneste gennembrudsresultat (bare rolig, der er tegninger) >>> https://www.youtube.com/watch?v=4wY1GRTxF84&t=245s

    Interesseret i Husfeldts take pÄ generativ kunstig intelligens og undervisning? SÄ sÊt kaffe over og dyk ned her: https://thorehusfeldt.com/2023/04/17/early-2023-appearances-about-generative-ai-in-higher-education/

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Thore Husfeldt
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Kun 1/3 af de piger, der vĂŠlger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsĂŠtter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i kĂžn, men ogsĂ„ i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet, og for den enkeltes dannelse.

    Unges valg, overgange og mĂžde med naturvidenskab er fokus for Henriette Tolstrup Holmegaards arbejde, mere konkret in- og eksklusionspraksisser. AltsĂ„ hvad der konkret foregĂ„r i undervisningslokalet, som fĂ„r nogen til at fĂžle, at de ’hĂžrer til’ og andre til at tjekke ud.

    Hendes forskning foregĂ„r primĂŠrt via ’lĂŠngdesnitsstudier’, hvor hun og kollegaerne fĂžlger den samme gruppe bĂžrn og unge over lang tid – fx 10 Ă„r – og er med i klassen, i frikvarteret og hjemme i familien. Forskningsgruppen interviewer bĂ„de bĂžrn, forĂŠldre og lĂŠrere, og fĂžlger pĂ„ den mĂ„de med i, hvordan den enkelte elevs holdning til naturvidenskab udvikler sig op gennem undervisningssystemet.

    HĂžr ogsĂ„ Henriette Tolstrup Holmegaard – der er lektor i science education ved Institut for Naturfagenes Didaktik, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet pĂ„ KĂžbenhavns Universitet – fortĂŠlle, hvordan hun arbejder med begrebet science-kapital, og hĂžr, hvordan en 6.-klasses elevs bemĂŠrkning om, hvorfor lyset altid gĂ„r ud, nĂ„r de har natur & teknik, fĂžrst overraskede hende, og siden blev til en videnskabelig artikel om ’non-participation in science’.

    Vi kan godt love en ĂžjenĂ„bnende episode, som sĂŠtter mange tanker i gang, ikke kun om skolesystemets praksisser og Danmarks fremtid, men ogsĂ„ om, hvordan vi selv med fordel kan sĂžrge for, at vores egne bĂžrn og unge oplever, at naturvidenskab er relevant, interessant og – ikke mindst – en verden, de har en plads i. Nogen, der vil med til spejder?

    *
    Henriette Tolstrup Holmegaard er leder af den tvĂŠrfaglige forskningsgruppe Equity in Science Education, som undersĂžger de ulige muligheder, forskellige bĂžrn og unge oplever i mĂždet med naturvidenskabelige discipliner, undervisningspraksisser og (studie)kulturer.
    Hun er ogsĂ„ med til at lede forskningsprojektet GATE – Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering – der undersĂžger, hvorfor Danmark sakker bagud internationalt i forhold til antallet af kvinder, der vĂŠlger en naturvidenskabelig eller teknisk videregĂ„ende uddannelse. Henriette Tolstrup Holmegaard er ogsĂ„ projektleder for den kvalitative del af SCOPE, som er et stort, 5-Ă„rigt projekt, hvis mĂ„l er at dokumentere bĂžrn og unges science-kapital, som den udvikler sig over tid. Her undersĂžger hun, hvordan bĂžrn og unges ressourcer, erfaringer og baggrunde spiller sammen med deres mulighed for at se sig selv i science.

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Lektor Henriette Tolstrup
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Han er med egne ord halv hĂ„ndvĂŠrker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregĂ„r pĂ„ mildest talt svĂŠrt fremkommelige gletsjere i bl.a. GrĂžnland og Sydamerika under forhold, der ville vĂŠre en James Bond-film vĂŠrdig. Forestil dig pigsko, en basecamp pĂ„ is, en toppresset tidsplan og helikoptere, der fragter forskerne derop, hvor de ikke selv kan gĂ„, for at lave mĂ„linger af is, sne og smeltevand. Andre dage bygger han klimamodeller pĂ„ et veltempereret kontor pĂ„ SDU og kan tage cyklen frem og tilbage.

    Fynboen, mange danskere kender navnet pÄ, har specialiseret sig i isafsmeltning af iskapper og gletsjere, og han kombinerer data indsamlet i felten med data fra vejrstationer, satellitfotos (af fortiden) og computersimuleringer (af fremtiden) for at fÄ en forstÄelse af, hvad der vil ske med isen, sneen og ferskvandet i et klimasystem under forandring.

    HĂžr ogsĂ„ Sebastian Mernild – der er professor i klimaforandringer og glaciologi ved SDU Climate Cluster – forklare, hvorfor smeltevand fra vigende gletsjere i Andesbjergene har hans store interesse, og hvordan arbejdet med at udarbejde IPCC’s meget omtalte klimarapporter faktisk foregĂ„r.

    *

    Sebastian Mernild er leder af SDU Climate Cluster, Syddansk Universitets klimacenter, og en af hovedforfatterne bag den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han er forfatter til bþgerne ’Da kulden forsvandt’ med Robert Zola Christensen (Gyldendal, 2022) og ’Isbogen’ med Victor Boy Lindholm (Gyldendal, 2023) og modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjérprisen, i 2018.

    Vil du med Sebastian Mernild pĂ„ feltarbejde? SĂ„ hĂžr DR-podcasten ’Manden pĂ„ gletcheren’, som over fem afsnit fĂžlger klimaforskerens arbejde pĂ„ Mittivakkat i ØstgrĂžnland >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/rosenkjaerprisen-2019

    *

    VĂŠrter: Anja C. Andersen & Mette HolbĂŠk
    GĂŠst: Professor Sebastian Mernild
    Redaktion og tilrettelĂŠgning: Mette HolbĂŠk
    Producer: Benjamin D’Souza
    Assistent: Andrea Vang

    Produceret af Niels Bohr Institutet med stĂžtte fra Novo Nordisk Fonden.