Episodes

  • Enhver er ikke sin egen lykkes smed, tværtimod. Vores individualiserede, præstationsfikserede kultur har de seneste 20 år eroderet en af de vigtigste faktorer for mental trivsel: Oplevelsen af at indgå i og bidrage til meningsfulde fællesskaber. Vibeke Koushede, forsker i mental sundhedsfremme, arbejder på at vende den udvikling. For kun en befolkning i trivsel evner at løse de samfundsproblemer, vi står overfor.

    Hør også Vibeke Koushede – der er professor og institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet – fortælle om de tre grundlæggende ’modstandsressourcer’, der tilsammen kan holde dig (og dine børn) beskyttet mod de belastninger, tilværelsen byder på.   

    Vibeke Koushede leder forskningsindsatsen ’ABC for mental sundhed’, som er et større tværfagligt og tværsektionelt partnerskab, der sammen med en række andre forskere og kommuner og store organisationer arbejder på at fremme mental sundhed og trivsel. Dyk ned i projektet her: https://psy.ku.dk/abc/

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Vibeke Koushede

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Det ér bare nemmere at tage en mand, sådan som vores arbejdsmarked fungerer i dag. Men samfundsøkonomien vil fungere bedre, når vi stopper med at diskriminere den ene halvdel af befolkningen. Det siger økonom Nina Smith, som bruger data fra de enestående danske registre i sin forskning i, hvorfor så få kvinder når til tops i erhvervslivet i Danmark.

    Hør også Nina Smith – der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission – forklare, hvorfor økonomerne har lagt det neoklassiske, nyttemaksimerende menneske på hylden. For vi er ikke så rationelle, som vi engang troede, og forskerne skal have fat i bl.a. socialpsykologi og antropologi for at forstå, hvad der egentligt driver arbejdsstyrken og påvirker kønnenes karrieremuligheder.  

    Nina Smith været udpeget til i en lang række kommissioner og råd, bl.a. som formand for Dagpengekommissionen og medlem af Velfærdskommissionen, Socialkommissionen og Globaliseringsrådet. Derudover er hun tidligere vismand i De Økonomiske Råd og Formand for bestyrelsen af Det Frie Forskningsråd. Hun har også en omfattende bestyrelseskarriere, bl.a. for Carlsberg, NIRAS, PFA og Forenet Kredit. Er aktuelt bestyrelsesformand for VIVE. Medlem af Videnskabernes Selskab. 

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Nina Smith

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Forestil dig en rejse ind i cellernes biokemiske univers, hvor molekylære maskiner danser rundt på bakkede energilandskaber og danner grundstammen for det, vi undrende beundrer og kalder liv. På trods af en uddannelse som proteinkrystallograf, arbejder biolog og forsanger i Magtens korridorer Johan Olsen med at forstå en nyopdaget klasse af proteiner, der ikke kan krystalliseres.

    Hør Johan Olsen, der er postdoc på Biologisk Institut på Københavns Universitet, forklare, hvorfor nogle proteiner ikke er fint foldede i en tredimensionel struktur, men derimod opfører sig som kogt spaghetti i en jacuzzi. De ufoldede proteiner er centrale for store dele af de levende cellers kommunikationsnetværk, men vi forstår dem ikke endnu. Til gengæld er der store muligheder for at forstå og på sigt afhjælpe en række alvorlige sygdomme, hvis vi får tjek på de uordnedes modus operandi.

    Johan Olsen er forsanger i Magtens Korridorer, forsker og formidler af videnskabelige emner, som man bl.a. har kunnet se i DR’s serie Store danske videnskabsmænd på DR. Johan Olsen er børnebogsforfatter og har skrevet Bogen om verden og Hvad er et æg?  Han har også skrevet Kompasnålen, der bevægede sig, der er et bidrag til fejringen af 200-året for HC Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Post doc Johan Olsen

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Hvordan former vores møde med det offentlige vores sprog og sågar følelser omkring noget så privat som en skilsmisse, afhængigt af den tid, vi lever i? Det ved historiker Karen Vallgårda, hvis aktuelle forskning er baseret på data fra menneskers møde med myndighederne – sagsfremstillinger fra Statsforvaltningen, politirapporter og breve – suppleret med debatindlæg, avisartikler og sågar romaner.

    Hør også Karen Vallgårda – der er lektor ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet – forklare, hvordan historisk forskning kan være en måde at skabe fremtid på: Fordi vi genkender mønstre, opdager andre udfaldssrum og ikke mindst får bekræftet, at mennesket kán skabe forandringer i sine vilkår.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Lektor Karen Vallgårda

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Bor du i en by? Så har du større risiko for at udvikle psykiske lidelser – og det skyldes ikke biokemi alene. Tempoet og omskifteligheden i det moderne liv i byen passer dårligt med, at homo sapiens er designet til at leve i cykliske udvekslinger med naturen og med hinanden, og dén sammenhæng undersøger psykolog Svend Brinkmann i lige nu. Forskningsprojektet følger hverdagslivet hos en gruppe mennesker med angst- eller ADHD-diagnoser for at berige den kvantitative data, der allerede er kendt fra statistikker, registre og spørgeskemaer, med nuancer og dybde fra interviews og billeddagbøger. 

    Hør Svend Brinkmann – der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet – forklare, hvorfor kroppen og det miljø, vi udsætter den for, er så afgørende for, hvordan vi oplever verden og os selv i den. 

    Svend Brinkmann forsker i psykologiens filosofi, moralpsykologi, etik og kulturkritik. Han har skrevet eller redigeret mere end 30 akademiske og populærvidenskabelige bøger, senest ’Tænk – til forsvar for et tankefuldt liv’ (Gyldendal, 2022). Han er vært på det populære P1-program 'Brinkmanns Briks’ og har modtaget en række priser for sin formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris. 

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Svend Brinkmann

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Hvem bliver ofre og hvem bliver ansvarlige, når flere og flere orkaner, oversvømmelser, pandemier, skybrud og skovbrande rammer os? Det defineres – og redefineres – i de tusindvis af sagsanlæg, der følger efter en katastrofe. Disse markante ændringer i retspraksis kortlægger katastroferetsforsker Kristian Cedervall Lauta, når han dykker ned i de retssager, der følger efter kriser og katastrofer. For et sagsanlæg fra en peruviansk bonde, der har mistet sit job som turistguide, fordi en gletsjer er afsmeltet, handler ikke bare om bonden Saúl, men om os allesammen. For hvem kan vi holde ansvarlig for skader på naturen?  

    Hør også Kristian Cedervall Lauta – der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og prorektor for uddannelse samme sted – forklare, hvorfor han mener, vi står i en ny slags oplysningstid, hvor vi skal gentænke grundlæggende begreber som retfærdighed og ansvar for at kunne sameksistere i en tiltagende ustabil verden. 

    Kristian Cedervall Lauta er formand for det interinstitutionelle forskningscenter COPE, 

    Copenhagen Center for Disaster Research, og udgør en del af ledelsen af Københavns Universitets Center for Bæredygtighedsforskning. Han har skrevet ’Disaster Law’ (Routledge, 2014) og ’Katastrofer – og hvad de kan lære os om os selv’ (People’s, 2021). 

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Kristian Cedervall Lauta

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Er vores blik på og forestillinger om de unge med til at skabe fortællingen om, at de over én kam mistrives? Man skal holde godt fat i sin data, når ens emne bliver politisk hedt. Det ved ungdomsforsker Noemi Katznelson, hvis forskning er baseret på data fra de unge, hun undersøger, nogle over flere år – spørgeskemaer, samtaler, hundredvis af fotografier – og drevet af idéen om at skabe det bedst mulige ungdomsliv i i klasselokalerne, i idrætsklubberne og i hjemmene.

    Hør også Noemi Katznelson – der er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og leder af Center for Ungdomsforskning – forklare, hvordan ’ungdom’ som kategori opstod (det har ikke noget med biologi at gøre), og hvorfor netop den gruppe er oplagt at se på, hvis man vil studere samfundsforandringer.

    Noemi Katznelson er forsker og projektleder på flere undersøgelser indenfor uddannelses- og marginaliseringsområdet og varetager en række forskellige tillidshverv bl.a. som medlem af Mary Fondens ekspertpanel for indsatsområdet Ensomhed.

    Hun er medforfatter på ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering – om ny udsathed i ungdomslivet’ (Aalborg Universitetsforlag, 2022), som udkommer som en del af forskningsprojektet 'Ny udsathed’.

    Noemi har fået Mads Rasmussens Mindepris for sin indsats for at skabe fokus på og forståelse for erhvervsuddannelsernes værdi for samfundet og er modtager af ridderkorset for sit mangeårige dagsordensættende bidrag til ungdomsforskningen.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Noemi Katznelson

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Tager sociale medier reelt selvbestemmelsen fra dig? Opmærksomhed en kognitiv ressource, som vi skal være forsigtige med, hvordan vi bruger, advarer filosof Vincent F. Hendricks, der analyserer hashtags, likes og algoritmer for at afdække, præcis hvordan sociale medier de seneste 20 år har raffineret deres udbud af information, som fastholder vores blik længe nok til, at tech-giganterne kan tjene penge på det – og hvor det egentlig efterlader vores frie vilje og dermed demokratiet?

    Hør også Vincent F. Hendricks – der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet og stifter og leder af ’Center for Information og Boblestudier’ på Institut for Kommunikation samme sted – udlægge ’princippet om varierende belønninger’, som virker lige effektivt på laboratorierotter, casinogæster og Instagram-brugere. Dit scroll bliver aldrig det samme igen.

    Vincent F. Hendricks er forfatter til en lang række bøger, senest ’Sandhedsministeriet – techplatformenes indflydelse på tidens fakta, følelser og fortællinger’ (Informations forlag, 2021), og modtager af flere priser for sit arbejde, herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og DRs formidlingspris, Rosenkjærprisen.


    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard
    Gæst: Professor Vincent F. Hendricks
    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk
    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo
    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Ser du ’sandheden’ om fortiden, når du går på museum? Og hvem har haft fordel af at gemme, glemme eller ændre på et folkeslags kulturelle udtryk? Kunsthistoriker Mathias Danbolt forsker i de ufortalte historier, ’minoritetsfortællinger’, der af den ene eller anden grund er blevet dømt mindre værdifulde og derfor ikke passet ind i de officielle fortællinger. For magt og kunst hang engang uløseligt sammen, og dem, der bestemte, har aktivt besluttet, hvordan historien skulle tage sig ud til deres fordel.

    Hør Mathias Danbolt – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturstudier på Københavns Universitet – fortælle om sin aktuelle forskning i dansk-norsk kolonihistorie og hvordan det at forstå dynamikkerne mellem magt og kunst klæder os bedre på til at debattere globalisering og kulturmøder.

    Mathias Danbolt står lige nu spidsen for tre større forskningsprojekter, der fra hver sin vinkel undersøger nordisk kolonialismehistorie. Han er medlem af Det Unge Akademi, som er en uafhængig platform for unge, talentfulde forskere under Videnskabernes Selskab.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Mathias Danbolt

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Kan vi undgå psykisk sygdom? Nej, men vi kan opdage den tidligere, behandle mere intensivt og dermed sikre et væsentligt bedre liv for de af os, der bliver ramt. Psykiater Merete Nordentoft forsker i, hvorfor vi får psykiske sygdomme, og hendes gruppe gennemtrawler blandt andet landsregistre over sygdomme, livsforløb og dødsårsager for at finde svarene på, hvem der er i størst risiko for at udvikle psykisk sygdom, hvornår det sker, og hvordan vi kan bedst kan forebygge de alvorligste konsekvenser.

    Hør også Merete Nordentoft – der er professor i psykiatri ved Københavns Universitet – forklare, hvorfor psykiske sygdomme er folkesygdomme, som vi skal holde op med at skamme os over, for det går ud over, hvor højt samfundet prioriterer behandlingen.

    *

    Merete Nordentoft er desuden overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun etablerede landets første behandlingstilbud til unge med psykoser, OPUS, og var med til at åbne Center for Selvmordsforebyggelse og er en af initiativtagerne til iPSYCH – en tværfaglig forskergruppe, som siden 2012 har modtaget mere end 240 mio. kr. fra Lundbeck Fonden til forskning i årsagerne til psykisk sygdom. Siden starten har gruppen publiceret over 200 videnskabelige artikler.

    Merete Nordentoft har modtaget en lang række priser og udmærkelser for sin forskning og er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab.

    *

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Merete Nordentoft

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Forestil dig, at du kunne sluge en slags pille, der på sin vej gennem din krop både kunne tage prøver, analysere dem og derefter diagnosticere og behandle dig. Fysiker Anja Boisen står i spidsen for et forskningscenter, der arbejder på at gøre den spektakulære vision til virkelighed ved hjælp af nanoteknologi. Men selv den mindste lille, slugbare ’læge’ skal tilføres energi for at gøre sit arbejde ned gennem dit tarmsystem, og hvor skal dén lige komme fra?

    Hør også Anja Boisen – der er professor på Institut for Sundhedsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet – forklare, hvordan nanoteknologi kan bruges til fx at skabe kemiske forbindelser, der før var umulige, og hvordan 2-årige tænker som forskere, når de sorterer legetøj eller sko.

    IDUN er det korte navn for ’Center for Intelligent Drug Delivery and Sensing Using Microcontainers and Nanomechanics’, som er det grundforskningscenter, som Anja Boisen leder. Her arbejder de på at udvikle beholdere på få mikrometer til oral medicinering, altså bittesmå værktøjskasser med indvendige rum til medicin, som patienten sluger. Se hvordan her: https://youtu.be/aagyg1AGaFc

    Anja Boisen er medlem af Videnskabernes Selskab og modtager af en række priser for sin forskning, blandt andet Villum Kann Rasmussen-prisen og EliteForsk-prisen.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Anja Boisen

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Enhver pandemi efterlader sin egen signatur på den befolkning, den hærger igennem, og når vi finder dét fingeraftryk, står vi meget stærkere i mødet med den næste. Epidemiolog Lone Simonsen leder efter mønstre overalt, blandt andet i sundhedsregistre, der går op til 300 år tilbage i tiden, for at finde ud af, hvornår en pandemi blev ’født’, hvordan vi reagerede på den og hvad skal forberede os på, næste gang den dukker op.

    Hør også Lone Simonsen – der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet og leder af det tværfaglige forskningscenter PandemiX – forklare, hvordan en gammel, japansk model for sprogudvikling blev nøglen til at opdage COVID-19’s superspreder-egenskaber. En indsigt, der lukkede arbejdspladser, skoler, koncertsale og alles hverdag ned, men også bremsede pandemien.

    PandemiX, der formelt hedder ’Center for Interdisciplinary Study of Pandemic Signatures’, har i 2022 fået status af grundforskningscenter efter en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Læs mere om Lone Simonsens arbejde i hendes bog ’Hvordan forudsiger vi fremtidens pandemier?’ (Informations Forlag, 2022).

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Lone Simonsen

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.

    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk [http://www.videnskabsaar22.dk]

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.

    Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Gæst: Professor Eske Willerslev

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen

    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.


    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

    Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

    Se masser af nørderi til alle aldre på https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
  • Er der liv på andre planeter? Og kan vi overhovedet genkende liv, når vi opdager det? Astrofysiker Anja C. Andersen er blevet international ekspert i rumstøv i jagten på de svar, og bedriver det, hun selv kalder ’slægtsforskning på den helt høje klinge’, når hun leder efter menneskets fortid – og fremtid – i de støvkorn, som hvirvler rundt i universet. Og hvorfor er det Mars, vi skal interessere os allermest for lige nu?
    Hør også Anja C. Andersen – der er professor i ’offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknik’– forklare forskellen på fortidens videnskabsmænd og nutidens forskere, hvorfor forskere elsker at tage fejl, hvordan ’ny viden’ ikke er det samme som ’rigtig viden’, og hvorfor hun tager på konferencer med folk, der laver maling.

    Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard

    Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk

    Producer: Benjamin D’Souza for Podimo

    Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen


    En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.


    Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på www.videnskabsaar22.dk

    Få aha-input om videnskab på https://www.instagram.com/videnskabsaar22/

    Se masser af nørderi til alle aldre på

    https://www.youtube.com/c/Videnskabs%C3%A5r22

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Hvad finder Danmarks bedste forskere svar på – lige nu? Hvor og hvordan leder de egentligt? Og hvad betyder deres opdagelser for både menneskehedens fremtid og din hverdag?
    Lyt med, når astrofysiker Anja C. Andersen og vært Mikkel Frey Damgaard hver uge taler med en ny forsker om den videnskab, de er allermest optaget af lige nu, og det, de håber at påvirke med deres fund.
    Premiere 2. september 2022.

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.