Episoder

  • "Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig.



    Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på:



    Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomenHvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebOm det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livetHvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indre udfordringer.











    Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere af udfordringer, kriser og traumer



    Det siger sig selv, vi ikke altid bliver stærkere, når vi gennemlever noget svært. Vi behøver bare kigge os omkring hos dem, vi kender eller på os selv for at se, at udfordringer, kriser og traumer ikke altid gør os stærkere. Jeg tror, at mennesker, der fuldt og fast tror på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere, enten:



    er så heldige eller unge, at de endnu ikke ikke selv har prøvet at blive seriøst slået ud af kurs af livetbegår den fejl at tro, at bare fordi de selv eller andre er i stand til at overvinde kæmpe udfordringer, så er det ensbetydende med, at alle kanmangler selvindsigt, ydmyghed overfor livet og medfølelse overfor andre og en forståelse for, at alle ikke har samme ressourcer og privilegier.



    Da jeg var yngre, havde jeg til dels selv den holdning. Jeg var i hvert fald sikker på, at jeg selv kunne overkomme enhver udfordring, for jeg var kommet godt videre efter en barndom og ungdom, der nemt kunne have sendt mig i en helt anden retning, og jeg føler, det langt hen ad vejen er min egen fortjeneste, at jeg kom stærkere, klogere og mere videre ind i mit voksenliv, end der lige umiddelbart var lagt op til.



    Jeg skulle dog blive klogere, for der kom den dag, hvor jeg blev overmandet af udfordringer og især angst, som jeg ikke bare sådan lige kunne fikse eller overkomme, og jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg bestemt ikke følte mig stærkere. Og måske har du også været et lignende sted, eller måske befinder du dig der lige nu.



    Sikke noget sludder. Selvfølgelig bliver vi ikke altid stærkere, bare fordi vi overlever! Hvis vi tror det, er det fordi, vi endnu ikke har oplevet at blive slået seriøst ud af kurs i livet.⠀







    Hvorfor tendensen til "overlevelsesbias" giver os et forkert billede af, hvordan mennesker kommer videre fra traumer og kriser



    Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan komme videre og trives og i den grad blive stærkere og klogere og bedre versioner, når vi gennemlever meget svære ting. Jeg elsker selv historier om mennesker, der har overvundet kriser, angst, svære vilkår i barndommen, og mine bogreoler bugner af bøger - både fagbøger, biografier og romaner - der på den ene eller den anden måde repræsenterer det håb, der ligger i, at vi kan overkomme svære ting.



    Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle gange kan idéen om, at vi kommer igennem svære ting uden ar på sjælen og på en måde, så vi føler os stærkere, skade mere, end den gavner. I hvert fald hvis det bliver en unuanceret fortælling om, at vi ubetinget er bedre stillet efter krisen, end vi var før.



    I psykologien har vi et begreb, der hedder "overlevelsesbias". Det henviser til den logiske fejlslutning, vi nemt kan begå, at fordi nogle overlever og bliver stærkere, er det ensbetydende med, at det gør sig gældende for alle. Typisk vil de, der fejler og bliver slået ud af kurs være mindre synlige, og derfor overser vi dem.

  • Dagens podcastepisode (og indlæg, som du kan læse herunder) handler om, hvad du kan gøre, hvis du eller én, kender, har fået et chok.



    Jeg har længe villet lave denne episode som en forlængelse af den serie af blogindlæg og podcastepisoder, jeg har lavet om traumer for er stykke tid siden. (Længst nede på siden linker jeg til serien.)



    OBS! I denne episode beskriver jeg ting, der har givet mig et chok inden for de seneste års tid. Det er ikke meget voldsomme ting, men hvis du ikke har lyst til at høre det, kan du spole omkring 12 minutter frem i episoden.







    Akut chok - almindelige reaktioner



    Alt fra små til store chok kan give en efterfølgende reaktion. Hvad der giver os et chok, kan være individuelt, og de fleste reagerer på den ene eller den anden måde umiddelbart efter et traume eller et chok. Vi er vidt forskellige her, men almindelige reaktioner er fx:



    Voldsom uroangstet hektisk aktivitetsniveau eller hektisk niveautræthedat ryste eller frysehandlingslammelseat være desorienteretfølelsesløshed eller osteklokkefornemmelsesøvnløshed



    Fra naturens hånd er vi udstyret med biologiske reaktionsmønstre, der får os til at reagerer på særlige måder. Man taler om kamp-flugt-frys-kryb-menaknismen, som du kan lære mere om her, hvor jeg skriver om traumer.







    Hvad du skal overveje at gøre i praksis, hvis du er i akut chok eller krise



    Det er almindelige at reagere på diverse måder ved en akut chok, og der er først tale om PTSD, når reaktionen efter det akutte chok varer ved og ikke fortager sig af sig selv. Efterreaktioner efter traumer og chok kan også komme forsinket, så du oplever reaktionen et stykke tid efter den udløsende begivenhed.



    Længere nede kommer jeg med gode råd, til hvis du har fået et chok, men her kommer først lige en påmindelse om, hvad du evt. skal gøre, hvis du har fået et chok. Det afhænger jo helt af situationen, men fordi man kan være desorienteret, kan det være godt at overveje, om der er behov for at gøre én eller flere af følgende ting:



    Være sammen med dine nærmeste og fortælle dem, hvordan du har detKontakte din lægeRinge til politietFå hjælp af en krisepsykolog – mange har adgang til psykolog via arbejdspladsens sundhedsforsikringOpsøge viden om, hvordan man normalt reagerer efter chok og traumer







    10 gåde råd, hvis du har fået et chok



    1. Vær sammen med andre, der kan give dig tryghed og støtte



    Du kan låne ro og regulere dit nervesystem i trygt samvær med andre. Det kaldes coregulering af nervesystemet og kan være én af de. bedste måder at skabe ro på. Her er det selvfølgeligt vigtigt, at du er samme med andre, der reelt set kan skabe tryghed og som formår at skabe tryghed og kan være sammen med dig på den måde, du nu engang har brug for.







    2. Få varmen ved fx et tæppe og en kop te



    Nogle gange kan vi føle os forkomne og fryse eller ryste, når vi har fået et chok. Det at "fortælle" din krop, at alt er godt via noget behageligt og varmt som et tæppe eller en kop te, kan være med til at fortælle hjernen og nervesystemet, at alt er ok.







    3. Lyt til beroligende musik



    Visse former for musik har en beroligende effekt på os, og rolig klassisk musik, meditationsmusik eller en anden form for musisk, du kan mærke, beroliger dig, kan være en hjælp.







    4. Tal beroligende eller nyn beroligende for dig selv



    Præcis som du ville trøste og berolige et barn eller en anden, der har fået et chok, kan du også tale beroligende til dig selv. Når du synger eller nynner for dig selv, aktiverer det vagusnerven, som kan regulerer mange vigtige systemer i din krop, og den kan hjælpe med at kroppen til at falde til ro.







    5. Ophold dig i naturen bruge dine sanser



    Naturens farver, dufte og lyde har en beroligende effekt på nervesystemet. Det at åbne sanserne og vende opmærksomheden udad kan være beroligende og kan afbryde tankemylder og negative spiraler i sindet.







    6. Lad vær med at tage store beslutninger



    Når du er i chok, er du i undtagelsestilstand,

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser.



    Jeg sender podcastepisoder ud året rundt, og som regel er det mig, der giver svar på spørgsmål og deler tanker, som I derude forhåbentligt kan bruge til noget. I dag er det dog mig, der beder dig om hjælp.



    Der er et stykke tid til sommerferien, men jeg er i gang med at skabe noget, der kommer til at hedde SommerRO. En lille samling af meditationer og øvelser, der kan hjælpe dig med at komme helt ned i gear i sommerferien, så du kan nyde ferien, finde ro og lade op.



    Det kan være nemmere sagt end gjort at finde ægte ro i ferien. Måske var du stresset op til ferien, måske har du en familie, der ikke levner meget tid til ro eller måske stjæler dit nærvær. Jeg vil gerne have dit input til, hvad der især kan forhindre dig i at komme helt ned i gear i sommerferien, og hvad du har brug for, som kunne være en hjælp. Jeg har nogle elementer på plads allerede, men jeg vil meget gerne høre dine tanker.



    Så jeg håber, du vil bruge et par minutter på at svare på 3 spørgsmål. Det er anonymt, og det er en kæmpe hjælp og inspiration til mit vider arbejde. De 3 spørgsmål er:







    Hvad forhindrer dig at finde dyb ro og lade op i sommerferien? Det kan være indre som ydre ting.Hvad kunne hjælpe dig fra min hånd med at finde mere ro og nærvær i ferien?Hvad forbinder du med den ultimative sommerro?







    Herunder kan du lytte til podcasten, hvor jeg fortæller lidt om:



    Hvorfor jeg skaber SommerRO2 slags tid og hvilken type tid, vi især skal være i for at finde dyb ro og lade opHvad der typisk kan forhindre os i at finde ro i ferienHvad der skal til for at finde dyb ro i ferien, og hvad jeg selv forbinder med ro i ferien.







    Lyt her til podcasten, hvor mere end 1000 danskeres deler deres ærlige tanker om, hvad der stresser os, og hvad vi drømmer om.



    OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser.

  • Her genudsender jeg min forårsmeditation, som jeg lavede for et par år siden, og som mange har været glade for. Du kan downloade meditationen længere nede uden intro men lyt i første omgang til podcastepisoden, hvor jeg fortæller lidt om:



    Status på mit forår indtil videreOm forårets energi og hvad foråret kan hjælpe os medHvorfor vi får lyst til at gøre rent og indrette på ny om foråretOm at sætte intentioner i denne sæson med mere lys og energiForårsmeditation med en aktiv todelt åndedrætsøvelse.







    Hvis du kunne lide denne forårsmeditation, så tjek også mine andre årstidsmeditationer ud:



    SommermeditationVintermeditationEfterårsmeditation




    .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_content { background-color: #ffffff !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container .et_bloom_form_header { background-color: #ffffff !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_content button { background-color: #99bf2a !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_content .et_bloom_fields i { color: #99bf2a !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_content .et_bloom_custom_field_radio i:before { background: #99bf2a !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_border_solid { border-color: #b2b2b2 !important } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_content button { background-color: #99bf2a !important; } .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container h2, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container h2 span, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container h2 strong { font-family: "Open Sans", Helvetica, Arial, Lucida, sans-serif; }.et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container p, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container p span, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container p strong, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container form input, .et_bloom .et_bloom_optin_13 .et_bloom_form_container form button span { font-family: "Open Sans", Helvetica, Arial, Lucida, sans-serif; }







    Download din forårsmeditation!


















    Ja tak!






    Tak, du sendes videre til en link til forårsmeditationen:)
    Skriv dig op her og du sendes videre til forårsmeditationen. Koster kun din emailadresse. Du tilmeldes nyhedsbrevet og kan afmelde med et enkelt klik.

  • At skrive dagbog har været en vigtig del af mit liv siden min barndom. For at være mere præcis siden 1989, hvor jeg fik min første dagbog. I denne episode fortæller jeg om:



    Hvordan jeg har skrevet dagbog gennem tiden, og hvordan jeg bruger det i dag.Hvorfor jeg brændte alle mine dagbøger for et par år siden.Hvad forskningen peger på, dagbogsskrivning og skriveøvelser kan gøre for dit mentale og fysiske helbred.De 3 vigtige effekter det at sætte dig ned og skrive kan have på dig.Konkrete forslag til, hvordan du kan begynde at skrive som en vej til klarhed og ro.







    Når noget gør indtryk, skal det have et udtrykBirgitte Sølvstein



    Links til ting nævnt i episoden:



    Nathalie Goldberg bog "Writing Down the Bones"



    James W. Pennebakers bog "Expressive Writing: Words That Heal"



    Skriveterapeutisk øvelse



    Dagbogsøvelse til din morgen



    Dagbogsøvelsen til din aften



    Morgensider - skriveøvelsen der ændrede mit livsk



    Skriveøvelse til dig, der har brug for at se ærligt på dig selv og dit liv



    Om skrivemeditation



    Trin-for-trin-guide til at komme i gang med din første bullet journal



    Find dig selv på papiret

  • Det er nemmere sagt end gjort at navigere i familiekonflikter og uenigheder blandt søskende, svigerfamiliemedlemmer, forældre osv.



    For nylig havde jeg et problem i relation til min egen familie, der holdt mig vågen og gik mig på. Og her deler jeg om min egen proces, som du forhåbentligt også kan bruge, hvis du oplever en familiesituation, der er svær at finde hoved og hale i.



    Lyt med her, hvor jeg bl.a. kommer inde på følgende:



    Hvorfor jeg generelt ikke deler så meget om familieproblematikkerHvorfor jeg lå vågen kl 4 om morgenen for nyligForskellen på når noget bekymrer os i hovedet og når noget nager os og sidder i kroppenFørste ting jeg gjorde for at komme ud af bekymringer og rodede tankerHvad man gør, når man kommer til at sige noget, man ikke mener, når man tænker sig omHvad jeg fandt ud af, var mit ansvar og hvad, der ikke er mit ansvarSpørgsmålet, jeg stillede mig selv for at finde ud af, hvad jeg skal gøre i en svær situationOg andre ting...







    Hvis du kunne lide denne episode, så tjek også følgende ud:



    Bekymrer du dig for meget om andres problemer?Frej Prahl om den sunde vrede i familienMiniworkshop: Sådan håndterer du usaglig kritik

  • Nogle gange har man bare en dårlig dag, og sådan en dag havde jeg for ikke så længe siden. På et tidspunkt mindede jeg mig selv om, at det aldrig er for sent at begynde forfra og få en bedre dag, og jeg besluttede mig for at gøre noget for at løfte mit humør.



    Det fik mig til at tænke på forskellen på en forbigående følelse og så et humør, der varer ved. Og også hvor vigtigt det er, at vi ved, hvad vi skal gøre, når vi sidder fast i dårligt humør og at det, vi gør, er noget, der både virker her og nu men også virker på sigt. Der er nemlig en tendens til, at vi gør ting, der føles gode på kort sigt, men som ikke hjælper os i længden.



    Derfor greb jeg mikrofonen og lavede denne episode med 10 ting, du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar måde. Og længere nede kan du se listen på skrift og links til de forskellige ting, jeg nævner i episoden.







    10 ting du kan gøre for at løfte dit humør her og nu og på en langtidsholdbar måde



    #1 Bevæg dig



    Bevægelse er ofte det, jeg griber til først, hvis jeg kan mærke, jeg har brug for at løfte mit humør. Når du bevæger dig, sætter du gang i neurokemiske processer, der løfter dit humør og giver dig velvære. Det er dog vigtigt, at du vælger den rigtige form for bevægelse, og du kan læse mere her omkring bevægelse, der gavner dig fysisk og psykologisk.



    #2 Sig hvordan du har det



    Det virker paradoksalt, men når du er i dårligt humør kan det hjælpe at sige, hvordan du har det. Det er dog vigtigt ikke at forveksle at sige, hvordan du har det med brok og negativitet. Mærk efter hvordan du egentligt har det og skriv dagbog eller tal med én, du har tillid til. Når du giver plads til svære følelser er der en tendens til, at der bliver plads til glæde og god energi igen.



    #3 Vær taknemmelig



    Taknemmelighed er uden tvivl én af de ting, der har hjulpet mig mest i meget svære perioder, hvor jeg ikke bare har været i dårligt humør men har mærket håbløshed eller endda fortvivlelse. Hvis du har brug for en stor dosis taknemmelighed, så tjek mit værdsættelsesmaraton. Og ellers kan det at fjerne dit fokus fra, hvad der er galt med dit liv til, hvad der fungerer i dit liv, og hvad og hvem, du sætter pris på, ændre dit humør radikalt.



    Det er dog vigtigt at bruge taknemmelighed på en måde, så du fjerner fokus fra det, der ødelægger dit humør men ikke som noget, du bruger til at undgå problemer eller svære ting. Positiv tænkning kan være ødelæggende, hvis du bruger det som en måde at flygte fra dig selv og de udfordringer, du står med.



    #4 Bliv nærværende



    Når vi er i dårligt humør, vil det ofte være pga. af negative tanker, der får lov til at fylde for meget. Derfor vil det altid løfte dit humør at blive mere nærværende. Når du gør dig fri af dine tanker og kommer til stede, vil du automatisk sætte mere pris på livet. Du kan blive nærværende fx. ved at fokusere på dit åndedræt, ved at opholde dig i naturen og ved at fokusere på den aktivitet, du er i gang med.



    #5 Drop den konstante strøm af negativ information



    Præcis som den kost, du indtager, påvirker din krop og dit helbred, så påvirker den "diæt" af information, du indtager dagen lang dit humør. Alt hvad du læser, hører og ser og også hvilke mennesker, du omgiver dig med, påvirker dig i enten positiv eller negativ retning. Det kan hjælpe gevaldigt meget at droppe den kontant strøm af sociale medier og negative nyheder. Det betyder ikke, at du ikke skal holde dig orienteret men hold dig til nyhedskilder, som ikke fokuserer på at fange din opmærksomhed med negative og opsigtsvækkende overskrifter men faktisk har til formål at formidle nuanceret information.



    #6 Start forfra på dagen og tag én dag gangen



    Hvis du har haft en dårlig start på dagen, så husk, at det aldrig er for sent at begynde forfra på dagen for at få en bedre dag. Og når du tager én dag ad gangen er der ting, du kan gøre for dig selv - blot for i dag - som vil gøre dig i bedre humør,

  • Mine podcastepisoder handler sjældent om "lidt af hvert". Mange episoder bruger jeg tid på at skrive manus og researche på, og jeg forsøger altid at lave noget, der kan være en hjælp til dig derude. I det omfang, jeg deler fra mit eget liv er det også altid med henblik på at hjælpe og normalisere de problemer, vi alle går og kæmper med.



    Men med verdens tilstand lige nu, føler jeg, det giver mening at rapportere lidt mere direkte fra mit liv, og det er det, jeg gør her. Og dog, så begynder jeg alligevel med et problem, mange af os kæmper med: at vi tjekker nyheder konstant, selvom vi ved, det ikke hjælper hverken os selv eller andre.Lyt med herunder, hvor jeg kommer ind på



    Doomscrolling (også kendt som at læse om krigen eller andre katastrofer på nettet hele tiden) - hvorfor vi gør det, og hvordan vi holder opDe gode nyheder angående folkesundhedenHvad jeg har lært om mig selv ift. at arbejde under presHvorfor jeg overvejer at gå ned på en 4 dages arbejdsugeOg andet godt...







    Kunne du lidt denne episode, så tjek også følgende ud:



    7 grund til at skærmtid ikke er god mental hvile ( + 7 alternativer)Digital sundhed - 10 budSelvkultivering - en enkel vej til holdbar sundhed og lykke



    Apps nævnt i episoden:



    ForrestFreedom

  • Der er krig i Europa, og det kan være svært at bevare ligevægt og ro. Lyt med i dagens episode, hvor jeg kommer ind på:



    Hvordan jeg har haft det hen over weekenden med situation i Ukraine - måske der er noget, du kan genkendeHvorfor det hjælper at være ked af det Hvorfor du ikke behøver at følge med i krigen minut for minutHvordan du finder ro og ligevægt og får en fornemmelse af fast grund under fødderneAt det kan være vigtigt at handle og hvordan du finder ud af, hvad din rolle erOg andet godt







    Doner penge via Røde Kors til nødhjælp i UkraineTilbyd hjælp via Røde Kors ParatDonér penge via UnicefStøt katastrofeindsatsen via Læger Uden GrænserDonér penge til Red Barnet







    OBS. Hold dig orienteret om, hvad myndighederne anbefaler. Lige nu anbefaler myndighederne ikke, at man kører til grænsen for at hente flygtninge:



    Hvis du kender andre måder, man kan hjælpe eller støtte økonomisk, så del gerne i kommentarerne herunder. Og tjek evt. også følgende episoder ud:



    10 minutters meditation til angst og andre intense oplevelserCorona: Sådan forvandler du angst til handlekraftFå ri i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe af

  • Pauser er en ting, jeg er blevet bedre til at praktisere, selvom det ikke føles naturligt for mig. Jeg er god til at fokusere intenst i perioder og god til at arbejde hårdt. Desværre er det ikke nogen styrke, hvis man ikke formår at holde pauser, og jeg har måttet sande, at min effektivitet enten er spildt eller har for høj en pris, hvis jeg ikke finder balancen mellem hvile og aktivitet.



    I vores samfund glorificerer vi effektivitet, men jeg føler, vi har brug for at sætte pauser tilbage på den piedestal, de fortjener i vores hverdag. Og derfor har jeg dedikeret denne podcast til pauser, som hermed får ærespladsen i vores liv.



    Lyt med her, hvor jeg kommer ind på:



    Hvorfor det kan være svært at stoppe op og holde pauserHvad en Pause med stort P vil sigeHvad den "ultadiane helingsrespons" har med pauser at gøreJeres forslag til gode pauser fra jeres egen hverdagForskellen på nærvær/tilstedeværelse og fravær/mental afkoblingHvorfor serier ikke er god medicin mod stress, fordi det aktiverer fastlåst og ikke fleksibel opmærksomhedHvorfor gode pauser også er et spørgsmål om hver ting til sin tidMine yndlingspauser i min hverdag, som den ser ud lige nuHvordan jeg skaber gode pauserammer for mine børnOg meget andet godt...











    Blev du inspireret af at høre om pauser, så tjek også følgende ud:



    Sofatid - sådan kobler du helt afFå ro i krop og sind med aktiv zen, selvom du ikke har tid til at slappe afTjek mit 8 ugers onlinebaserede forløb ud: RO

  • Du har sikkert også erfaret, at det kan være nemmere sagt en gjort at bringe en stresset krop og et stresset sind i ro. Yoga er en velkendt praksis, men virker den for alle, og hvad skal vi især tænke på, hvis vi vil have en god effekt og en god oplevelse med yoga? Jeg kan selv skrive under på, at yoga ikke automatisk dæmper stress. Jeg oplevede engang at måtte holde op med at dyrke yoga i en periode, fordi jeg blev svimmel af det, og i bakspejlet kan jeg se, det var fordi, det var den forkerte type yoga, jeg dyrkede på det tidspukt.



    I dagens podcastepisode har jeg en samtale med psykolog og yogalærer Birgitte Gorm Hansen om yoga og stress. Du kan godt glæde dig, for denne kloge og erfarne kvinde har meget at byde på, og jeg er sikker på, du kan tage noget med dig, du kan bruge i dit eget liv, hvad end du dyrker yoga eller ej.







    Birgitte Gorm er psykolog og ph.d. og har 20 års erfaring som yoga- og meditationslærer. Hun er én af Danmarks mest kendte og respekterede yogalærere og har specialiseret sig i at arbejde med det udfordrede nervesystem - bla. stress, angst, depression og traumer med vægt på en sansende og nærende tilgang til yoga. Birgitte underviser i erhvervslivet og i landets yogacentre og udbyder sin egen uddannelse i psykologi for yoga-og meditationslærere.



    Lyt med til vores samtale herunder, hvor vi bla. kommer ind på:



    Hvorfor Birgitte blev psykolog og yogalærerHvordan det kropslige og det akademiske har gået hånd i hånd i hendes arbejdeElementer fra Birgittes egen livshistorie med store belastningerVigtige ting at vide om yoga og stress og hvorfor det nogle gange kræver bevægelse at skabe roFrys-reaktion og forskellen på ægte ro og stilhed og så en fastfrosset og skræmmende tilstandVi taler om de yogaflows, Birgitte har skabt til forløbet ROOg meget andet:)







    Læs mere om Birgitte på hendes hjemmeside: Birgitte GormTjek forløbet RO ud og se mere om Mind/body-biblioteket og alt det andet, forløbet indeholder: ROVil du lære mere om yoga og stress, så lyt til dette interview med Simon Krohn

  • I dagens podcastepisode deler jeg en ganske enkel praksis, der kan ændre din dag til det bedre, hvis du bruger et øjeblik på den først på dagen.



    Det handler om at sætte en bevidst intention for din dag, og det lyder måske for enkelt til at kunne gøre en forskel, men jeg erfarer igen og igen, at når jeg bruger lidt tid hver morgen på at overveje, hvad der er vigtigt i min dag, giver det mig mere ro og fokus og giver mig en langt bedre dag.



    Lyt med her og bliv guidet igennem øvelsen. Jeg kommer ind på:



    De 3 måder, du kan håndtere stress på, og hvorfor dét at sætte en intention er effektiv stresshåndteringHvorfor denne type øvelse ikke kræver tid men fokus og bevidsthedHvorfor du skal tjekke ind med dig selv, før du tjekker din smartphone, når du vågnerHvordan du kan bruge en enkel intention som et anker, du kan vende tilbage til igen og igen i løbet af dig dag, når du kommer på afvejeAt det er vigtigt, det ikke er stress men dit dybere jeg, der sætter dine intentionerJeg guider dig i en kort praksis, hvor du sætter din intention for dagen i dagEksempler på daglige intentioner fra et foredrag, jeg holdte i sidste ugeHvad min egen intention for dagen i dag erJeg fortæller lidt om mit forløb RO og især vores praksis "Morgenro", som bl.a. går ud på at finde fokus og ro fra morgenstundenOg andet godt:)







    Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også følgende ud:



    Bliver 2022 året, hvor du finder RO én gang for alle?77 almindelige stresssymptomerDen personlige pris, du betaler for stress

  • Jeg havde aldrig i mit liv tænkt, at jeg selv skulle have en podcast. Jeg har de senere år elsket at lytte til podcasts men ligefrem selv have en!?



    Men det fik jeg. Og her kan du høre en episode, hvor jeg gør status efter 200 episoder. Podcastproducer Anders Guldberg er vært og jeg er gæst. Lyt med her, hvor vi kommer ind på:



    3 historier fra det virkelige podcastliv inkl. nøgenbadning med en lytter.Indblik i én af mine almindelig arbejdsuger.Hvordan det var at få virkeligt dårlige anmeldelser i begyndelsen plus en besked fra én af de tidligere knap så begejstrede anmeldere.Hvordan jeg turde at lære noget nyt og lave en podcast, selvom jeg ikke anede hvordan og ikke var god til det.En konkurrence, hvor du kan vinde et eksemplar af Anna Bogdanovas bog "Ekspress Opstrammer" - en træningsbog, jeg er vild med, fordi Anna laver stressvenlig træning med fokus på helheden. Se mere om konkurrencen herunder.)Og andet godt:)







    Du kan deltage i konkurrencen om Anna Bogdanovas fantastiske bog "Ekspress Opstrammer" på 2 måder. Og hvis du deltager begge steder, får du et "lod" begge steder og kan vinde begge bøger. Du kan læse mere om Anna og hendes bog her.



    Skriv en anmeldelse: Skriv en anmeldelse på Apple Podcasts. Det gøres nemmest via din iPhone inde i din podcastapp, hvor du kan finde "Psykologen i Øret" og give podcasten stjerner og skrive en anmeldelse. (Husk at skrive dit fulde navn, så jeg kan finde frem til dig.)



    Deltag via Instagram: Gå ind på dette opslag på Instagram og deltag i konkurrencen.



    (Begge konkurrencer løber til 1. marts kl. 12.00 og vinderne får direkte besked. Skriv dig gerne op til min tirsdagsmail, hvis du ikke allerede er på den - så er du sikker på at få besked)

  • Denne podcastepisode er en genudsendelse af en episode, som er én af de episoder, jeg er mest glad for at have lavet. Jeg har oplevet episoden (og det tilhørende blogindlæg) gøre en stor forskel for mange. Og med stor mener jeg - stor.



    Episoden er til dig, der har desperat brug for håb, og jeg (og mine læsere, som har hjulpet til) giver dig her et ægte håb at holde fast i. Nogle vil måske tænke, at livlinerne kan virke for enkle og overfladiske. Men jeg tror, du kan fornemme, at der er en dybere mening med livlinerne og også, at jeg har stor respekt for, at svære ting i livet ikke bare lige kan fikses med et snuptag.



    Lyt til episoden herunder:







    Læs og lyt til det oprindelige indlæg her:



    10 livliner til dig, der har brug for håb (uanset hvor håbløst det hele virker)

  • I denne podcastepisode genudsender jeg en samtale med Anette Due Madsen, som er en af de episoder, jeg uden tvivl har fået mest feedback på nogensinde. Jeg har ikke tal på, hvor mange mails, beskeder og kommentarer, jeg i tidens løb har fået fra jer, der har lyttet til den episode.



    Mange skriver, at tårerne trillede, da I lyttede, og det gjorde mine også under samtalen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være mor til et barn med et handicap eller en kronisk sygdom. Jeg har faktisk stadig i gang med at forstå det. Og på den rejse er det en kæmpe hjælp at høre om andre forældres erfaringer. I samtalen, du kan lytte til herunder, snakker vi om den belastning og den sorg, det kan medføre at være mor til et handicappet barn, hvordan det kan være en kæmpe udfordring i et parforhold, og hvad det kan give én som menneske og som psykolog.



    Lyt med til episoden herunder:







    Du kan lytte til den oprindelige episode her:



    Anette Due Madsen om at overleve og leve som mor og som par, når man får et handicappet eller sygt barn

  • Denne episode er nummer to ud af fire genudsendelser i anledningen af mit jubilæum med podcastepisode nr. 200, som kommer lige om lidt. Da jeg spurgte ud, hvilke episoder, I lyttere havde været særligt glade for, var dette én af dem.Denne episode handler om posttraumatisk vækst, og den er en del af en serie på 5 indlæg/episoder, som jeg lavede om traumer. Posttraumatisk vækst handler om, hvordan vi kan komme godt videre efter traumer, kriser og ting, der er svære. Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke får mén eller, at kriser også har negative konsekvenser men mere, at man kan udvikle sig i en retning af et liv med mere mening og grundlæggende trivsel.



    Lyt med til episoden herunder:







    Du kan læse og lytte til de oprindelige indlæg i serien herunder:



    PTSD – en guide til symptomer, behandlingsmuligheder og selvhjælpSymptomer på traumer – sådan påvirkes du psykisk, fysisk og socialtBehandling af traumer – en guideSelvhjælp til traumer - 5 veje du kan gåPosttraumatisk vækst

  • Denne episode er den første af fire, hvor jeg genudsender tidligere episoder fra min podcast. Jeg nærmer mig episode 200 af podcasten, og derfor har jeg besluttet mig for at genudsende nogle af de episoder, som mine lyttere tidligere har været mest glade og taknemmelige for.



    Denne første genudsendelse er en episode med Pernille Melsted, hvor vi taler om vrede og kommunikation. Vrede er en vigtig følelse og et vigtigt emne, som jeg har haft fokus på både i mit eget liv og i mit arbejde som psykolog. Det er ofte en overset følelse, og den kan i nogle tilfælde forklæde sig som alt muligt andet den vrede.Lyt med og bliv inspireret her:











    Du kan finde den oprindelige episode samt noter til episoden her: Pernille Melsted om vrede og om at være et helt menneske

  • Lige før nytår satte jeg mig ned og reflekterede over, hvad jeg ønsker at fokusere på i 2022. Der er selvfølgeligt nogle ydre mål og flere forskellige ting ting, der er vigtige for mig, men det primære og allervigtigste nøgleord for mig i år er:



    RO! Ro i krop og sind.



    Hvis vi ikke har ro i krop og sind, så kan alt andet være lige meget. Og med "ro" mener jeg ikke, at der ikke sker noget spændende i mit liv, eller at jeg ikke har diverse følelser indeni og nogle gange bliver slået ud af kurs. Med "ro" mener jeg bare, at jeg har kontakt til min ro og er nærværende nok til at nyde mine dage. Og har energi, styrke og ligevægt til at klare de svære ting, der kommer min vej.



    Og det bringer mig til den store nye ting, jeg vil fortælle om i dagens podcast!. For i dag offentliggør jeg noget, jeg har arbejdet på meget længe - over et år!



    Jeg har nemlig skabt et helt nyt forløb, der ganske enkelt hedder: RO.



    Ro er et 8 ugers onlinebaseret forløb, der hjælper dig til at bringe ro, glæde og mening ind i hverdagen. Jeg glæder mig helt vildt meget til at fortælle dig om det, og du kan høre mere om det her i i podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på:



    Overskriften på mit 2021, og hvordan jeg oplevede mere angst og uro, end jeg ellers har oplevet længeHvorfor jeg besluttede mig for at skabe et helt nyt stressforløb, når jeg allerede har et meget succesfuldt stressforløb kørendeNogle af de meget værdifulde erfaringer jeg har gjort mig ved at have haft mere end 800 gennem mine tidligere stressforløb og have været i kontakt med tusindvis af mennesker med stress de senere år.Hvordan RO er opbygget og hvilke elementer, forløbet består afHvem forløbet henvender sig tilDet overraskende faktum, at du allerede har ro, og hvorfor jeg taler om en dybere ro, end vi måske normalt taler om, når vi taler om ro i krop og sindOg andet godt...







    Tjek forløbet ud og lær mere om, hvad forløbet indeholder og alt det praktiske og skriv dig op på den uforpligtende venteliste: Lad mig læse mere om RO.



    Hvis du trænger til at skabe ro, glæde og mening i din hverdag, og hvis du kan mærke, forløbet taler til dig, så ville jeg ELSKE at have dig med på det første hold, der begynder d. 7. marts 2022.

  • Få styr på dit liv – det er meget at love! Men jeg havde selv en oplevelse af at få styr på mit liv, da jeg gik i gang med min første bullet journal for nu 4 år siden. Jeg har sværget til den enkle metode til planlægning og overblik lige siden og bruger det i mit arbejde og mit familieliv.



    I denne episode (og i blogindlægget herunder) introducerer jeg dig til, hvad en bullet journal er, og hvordan du kommer i gang trin for trin.



    En bullet journal kan bruges af alle, der kan skrive



    Modsat hvad mange tror, så handler en bullet journal ikke om at være kreativ eller bruge tid på at sidde og tegne eller lave sirlige lister i en notesbog. En bullet journal er først og fremmest et praktisk værktøj, og metoden blev oprindeligt udviklet af Ryder Caroll, som har ADHD og havde brug for noget, der kunne hjælpe ham til at holde styr på alt det, hans hjerne kæmpede med at holde styr på. Det viste sig, at hans metode var brugbar for alle, og den er nu verdenskendt og bliver mere og mere udbredt.



    Metoden, jeg beskriver her, kan bruges af alle – selvstændige, ledere, almindelige medarbejdere, hjemmegående husmødre m.fl. Den er universel, og den er enkel og fleksibel, og måske netop derfor er den blevet så populær. Hvis du gerne vil være kreativ og tegne i din bullet journal, er det selvfølgelig en mulighed, men det er absolut ikke nødvendigt!



    Læs eller lyt med i denne guide, hvor jeg fortæller om min egen tilgang til dette fantastiske værktøj. Jeg kommer bl.a. ind på følgende:



    Hvorfor jeg selv gik fra avancerede digitale apps til planlægning i en simpel notesbogFordele ved at skrive i hånden og planlægge og notere i en bullet journalHvorfor planlægning ikke handler om at nå mere men om at få mere ro til at nyde livetHvad en bullet journal er – the basics Hvordan du kommer i gang – en trin-for-trin-guideMine bedste tips til særlige sider i din bullet journal.







    Hvorfor jeg skiftede fra avancerede planlægningsapps til en simpel notesbog



    Jeg har i mange år brugt to-do-liste og en kalender, men da jeg blev selvstændig og især i takt med, at min podcast og diverse projekter voksede, fik jeg brug for et bedre projekstyringsværktøj. Jeg brugte tid på at lære om planlægningsstrategier og fandt et system med digitale apps, der virkede.







    Eller... det virkede ikke helt alligevel. Jeg havde for det første følelsen af alligevel ikke at have det fulde overblik, fordi ting nemt blev væk i mit system. Ting der potentielt kunne indeholde uendeligt mange noter, idéer og to do's. Jeg havde også følelsen af, at jeg arbejdede intenst men alligevel ikke nåede nok.



    Jeg læste om en forfatter, der havde haft præcis sammen oplevelse, som nu sværgede til et bullet journal. Jeg havde hørt om konceptet før men tænkte umiddelbart, at en notesbog var alt for besværlig og ufleksibel at bruge frem for diverse apps. Men jeg blev klogere. Det er nu mere end fire år siden, og jeg kunne ikke forestille mig hverken mit arbejds- eller familieliv uden.







    Fordele ved at planlægge og have to do-lister i en bullet journal



    Nogle af de vigtigste fordele, jeg har oplevet ved at bruge en bullet journal, er:



    Planlægning og prioritering på papir giver et uforstyrret rum langt fra det distraherende internet og apps på min telefon.Dét at skrive i hånden går lidt langsommere, og det er en god ting. Det giver mig rum til reflektion og er en god modvægt til min naturlige utålmodighed. Jeg er mere forbundet med mig selv, når jeg skriver i hånden. Det involverer flere sanser, og jeg tror, der er en direkte forbindelse mellem hånden og hjertet.Jeg kan se, hvad jeg har udrettet, fordi mine afkrydsede to do's ikke bare forsvinder ud i den blå luft, som de gjorde i min tidligere app.Jeg kan bladre mig igennem tidligere projekter og lære af mine erfaringer. Mine noter, idéer og lister er nemme at finde pga. det enkle index-system.



    Mindre stress og mere overblik – jeg når i højere grad i mål med mine projekter,

  • I denne episode sætter jeg mig ved mikrofonen og deler jeg, hvordan jeg pt. synes, det går med at være flyttet til Jylland. Efter knap 3 år er det tid til endnu en status. I tidligere episoder, har jeg og min mand primært været meget begejstrede og glade for det store valg, vi traf, da vi rykkede hele familien til Jylland efter 18 år i hovedstaden.



    Nu er billedet blevet lidt mere nuanceret - som ting jo ofte bliver med tiden.



    Lyt med i denne episode, hvor jeg fortæller om:



    Tilflytterensomhed, og hvordan min mand og jeg har det forskelligt med at bo i en mindre byHvordan jeg savner følelsen af at have boet det samme stedHvordan tingene slet ikke er gået som planlagt, når det kommer til vores børns skolegangFraflytterbegejstring og min nylige tur til KøbenhavnHvorfor vi flyttede og hvorfor jeg endte med at være vildt vred på mig selvAt det slet ikke var en del af min plan, at mine børn skulle flytte flere gangeOg andet godt:)











    Jeg håber, du blev inspireret. Tjek også disse episoder ud:



    En enkel guide til store beslutningerSimple Living: Flyt!Flyt 2.0 Om det bedste ved at være flyttet til Jylland