Episodi
-
Kayaya, Noah, Jasmin og Amin er teenagere, og på vej ud i verden med Lær For livets fællesskab i ryggen. Vi møder dem på camp, hvor de nu er "de store", og både er stolte forbilleder for de yngre børn, men også lidt vemodige over at legen er ved at være slut.
Lektor Søren Langager fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om resultaterne af syv års følgeforskning hos Lær For Livet.
Normalt består kun tre ud af ti udsatte børn folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse.
Men i Lær for Livet består otte ud af ti unge folkeskolens afgangseksamen, og mange fortsætter med at uddanne sig.
Podcasten er lavet af Stine Ellerbæk. -
Kom med Lær For Livet på camp, og hør børnene Freia, Marie og Lucas fortælle om at lære matematik på en sjov måde, at få selvtillid, og om at dele det svære som anbragt barn.
Underviserne Louise Villadsen og Mirjam Washuus samt lektor Søren Langager fra DPU, Aarhus Universitet fortæller om undervisningsmetoder og resultater af forløbet.
Som barn i Lær for Livet kommer du på en række camps med intensiv læring og leg på programmet. Børnene møder andre børn i samme situation, og får venner for livet. De voksne møder børnene med positive forventninger, og det giver resultater.
Podcasten er lavet af Stine Ellerbæk. -
Episodi mancanti?
-
Oscar voksede op alene med sin mor som var alkoholiker, og opdragede ham med tæsk. Han troede aldrig at han skulle gøre folkeskolen færdig, men han har klaret alle 9 år.
-
Salma bor stadig på det opholdssted hvor hun og Emma-Luna er vokset op sammen. Men det har ændret sig. Da de var 12 år gamle, skete der en omvæltning, som trak fundamentet væk under deres fødder. Deres verden blev en anden, da mange af pædagogerne sagde op. For pædagogerne var det en arbejdsplads, men for børnene var det “hjem". I stedet fandt de trygheden i hinandens selskab, og de er stadig hinandens chosen family.
Modellen på episodebilledet er en statist. -
Emma-Luna og Salma er vokset op i den samme døgninstitution, hvor de fik faste rammer, fejrede fødselsdage, og lærte af pædagogerne at deres følelser ikke var forkerte.
Deres historier er flettet tæt sammen, og de deler både de gode minder og sorgerne fra deres barndom på børnehjemmet.
Modellen på episodebilledet er en statist. -
Oliver følte at de andre børn havde perfekte familier, og skammede sig over sine blå mærker fra stedfarens tæsk. Enten pjækkede han fra skolen, eller gik for sig selv.
I dag kæmper han med sin vrede, og bliver hurtigt sur på de andre i klassen, men det går fremad. -
Da Mastarn blev tvangsfjernet som 10 årig, havde hun ikke været i skole i et år. Hun boede alene med sin mor, som var psykisk syg, og ikke turde sende Mastarn i skole. I dag er hun blevet student, og kalder sig selv for en stræber.
Modellen på episodebilledet er en statist. -
Jasmin er bange for at binde sig, fordi hun blev svigtet som barn. Da hun som 11 årig fik Linda som frivillig mentor igennem Lær For Livet, kunne hun ikke tro at Linda gjorde det helt gratis. Hun var vant til at de voksne omkring hende, plejefamilien, lærerne og psykologen, fik løn for at tage sig af hende. I dag er Jasmin 19 år gammel, og en del af Lindas familie.
-
Der har været folk fra kommunen i Jasmins liv, så længe hun kan huske. Alligevel blev hendes problemer ikke taget alvorligt nok, og der gik for lang tid før hun kom fuld tid i pleje. I dag står hun på egne ben, og kort før sommeren blev hun student.