Episodi
-
Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek.
I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt.
Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger."
Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen.
Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...
Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Ekstra stemme: Claus Vittus
Litteraturliste
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
107
-
NY VERSION
I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.
I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’.
Men Henny vil noget andet.
Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på.
”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde:
”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!”
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
(9910) 60
-
Episodi mancanti?
-
Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.
Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham.
De spurgte mig om jeg kunne bruge deres universitetsopgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”.
1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder.
Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt:Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live.Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Ekstra stemme: Claus Vittus
Litteraturliste
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
106
-
Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år.
Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.
Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen.
Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen.
Søndage og helligdage holdes der helt fri.
En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro:
"Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke."
Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.)
Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus
Litteraturliste
Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
105
-
”En anden undermester gav os en knytnæve i ansigtet og sendte os derefter ned i tørrestuen for at vende tobakken. Der var en grusom varme. Mange af os besvimede. Når vi så var kommet ud og var kommet til os selv, blev vi sat til at bære cigarmagernes spyttebakker ned i gården og gøre dem rene. (Citat: De rygende skorstene)
Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid, hvor hverdagen såvel som arbejdslivet så noget anderledes ud end i dag:”Nogle var fine til at gå ned i gården. Og det fandt familierne hurtig ud af. Oppe på tredje sal kunne Fru Petersen gøre det, man ikke burde gøre. Men i hvert fald en gang om dagen bredte der sig en stank i underboens køkken. Så var det, at man holdt sig for næsen: ”Fy for pokker, nu har Fru Petersen skidt i vasken.” (Citat: dengang.dk)
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Jakob Kjær.
Her finder du en litteraturliste.
43
-
"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop."
… skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…
"… en paria, en skabet hund."
Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."
Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel.
Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Ekstra speak: Mai-Britt Tollund
Her finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
104
-
Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.
Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation.
Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse.
Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning.
14 måneder senere løslades han - 70 år gammel
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
104
-
Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager.
Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
103
-
Scavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade.
En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv.
Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus!
Og han bliver set af en partifælle:
"Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?"
Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
101
-
Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.
Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen.
Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918)
I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene.
1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes.
De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet)
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Claus Vittus
Her finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
100
-
Truslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.
"Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen."
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
99
-
"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft."
Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936.
I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser.
Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow.
Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Yderligere speak: Mai-Britt TollundHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
98
-
Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang.Stakkels Tønder vandred' rolig,Tarvelig sin Livets Vei;Worm sig lister i hans Bolig,Og paa Ondt hiin tænker ei.Denne ruger Dag og NatPaa at stjæle Tønder's Skat.
Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Ekstra speak: Claus Vittus
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
63
-
"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig."
Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge.
Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham.Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds.Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder…
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus VittusHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
97
-
Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)’s emigrantskib ’ S/S Norge - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo). Den endelig destination er mulighedernes land -USA.
Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland.
Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
96
-
En 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen!
"Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!"
Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang?
Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende.
Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie.
Skrevet og fortalt af Berit FreyheitHer finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
95
-
Del 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende.I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også...
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler.
Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
24/94
-
Del 2: Chris Madsen - KavalerisoldatenI tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere. Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer... "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk.Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest."
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler.
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
24/93
-
Del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler.I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. I del 1 turnerer Christian rundt med et tiggerbrev og en falsk identitet- Han narrer penge fra fine folk - men København besegler hans skæbne og han ender ombord et skib til Amerika - unden returbillet og uden mulighed for at vende hjem. "Hvor mange forbrydere eller vordende forbrydere, ladegårdslemmer, tumultanter og andre misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?”
Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning.
Det kunne blandt andre være systemkritikere og vaneforbrydere. Men også mange med sociale problemer som arbejdsløshed og fattigdom trak en enkeltbillet til ’The land of milk and honey’ på den anden side af Atlanten.
’Bag om København’ bevæger sig denne gang en hel længere ud end den københavnske bygrænse og følger efter en af de mange, der udskifter det kriminelle københavnermiljø med det vilde vesten.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Lyt til del 2: Chris Madsen- Kavalerisoldaten
Her finder du en litteraturliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
24/92
-
På Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København.
Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene.
Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner.
Skrevet og fortalt af Berit Freyheit
Her finder du en kildeliste.
Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.
91
- Mostra di più
