Episodi
-
Jonathan og Martin har været Clou-brothers. De vandt Michelinstjernen og den vanvittigt prestigefulde Cope de Jerez to gange. Time efter time har de haft hinandens ryg i køkkenet, og nu har Martin besluttet at stå af ræset. Bearnaise var med til opbakning på hans næstsidste arbejdsdag, som samtidig bliver programmets sidste - anmeldelse fra à terre.
-
Kunder holdt op med at booke Caroline, da hun vejede 46 kg, Chanel var loyale og gav hende løst tøj på, og hun levede i sin egen verden af æggehvideomeletter, business class og catwalks, indtil Frederik en dag dukkede op. Maden er Pastis og Saint-Jacques.
-
Episodi mancanti?
-
Hestepigen Caroline Brasch-Nielsen var på skoleudflugt, da Elite Models fik øje på hende.
Et halvt år senere gik hun shows i Paris for Balenciaga, Valentino, Versace og Chanel.
Hun var femten, talte dårligt engelsk og var bange for at flyve, og det hjalp ikke på spiseforstyrrelsen at blive topmodel.
I dag hedder hun Caroline Bille Brahe og fortæller Bearnaise om det hele. -
I 1985 skulle Count Basie Orchestra på Europaturné, men da Basie selv var død året inden, måtte man finde en erstatning, og det blev Niels Jørgen Steen.
Vi taler om, hvordan det var at sidde ind i verdens fornemste Big Band (som hvid københavner), og om at spille med Ben Webster og i det hele taget jazzliv.
Vi spiser på Famo Metro. -
TopforskerDavid Erritzøe studerer og tester, om psykedeliske svampe kan afhjælpedepression. Vi taler også MDMA mod krigstraumer og microdosing, og vi spiser påBark. Er det et nynordisk sted? Tjoh....
-
Jeg spiser med Anders Selmer, Nomas oprindelige restaurantchef, som kan huske dengang der var halvtomt og Bo Bech var den eneste som turde bide halen af en sprællende jomfruhummer og bliver vist rundt af testkøkkenchef Mette Søberg, og selvfølgelig speaker Dracula. Bearnaise er tilbage.
-
Gourmetprofessor Svend Rasmussen havde gammel riesling med, Francis hev de første asparges op og fortalte røverhistorier om born to be alive i Paris og natmad til Patrick Hernandez, om at gøre Kommandanten til en organisme, og om at være mere kok end far.
-
Første service på Babylon.
Bearnaise snuser rundt med mikrofonen, da de første gæster ankommer til Babylon i Søpavillonen, den mest hypede restaurantåbning i København i år og finder sig selv på et skurkefoto ved klappen.
Anmeldelsen er fra Tigermom. -
Ud at spise med en Mesterkok - Francis Cardenau. Francis Cardenau var knap fjorten år, da han tog så langt væk fra sin far som muligt for at blive kokkeelev. Køkkenchefen havde en flaske sprut med i bilen, når de kørte mod Rungis i Paris for at købe fisk og grønt efter service om natten, og siden tilkæmpede Francis sig en plads på Taillevent, verdens fornemmeste restaurant. Gourmet-professor Svend Rasmussen sætter det i perspektiv, og Bearnaise lytter til den utrolige historie.
-
Tilbage på Arpége. Det er fire år siden jeg første gang spiste på den trestjernede grøntsagsrestaurant i Paris, et af mit livs største madoplevelser, som ovenikøbet inspirerede til nøglescenen i min roman. Nu skal jeg tilbage hos Alain Passard for at skrive den længste madanmeldelse i programmets historie.
-
Rundt i Aalborg med Johhny Hefty
Hvis man ikke ved nok om Aalborg, er det bedst at tage derop og mødes med Jonny Hefty, rapperen bag det uforglemmelige omkvæd "Muggen Røv til dit ansigt".
Jeg anmelder Tabu. -
Andreas er stjerne-kok i Paris.
Bearnaise fortsætter den lydige linje og opholder sig atter en uge mere end 110 kilometer fra København. Restaurant Copenhague i Paris var helt nede at bide, da man sadlede om og hyrede Andreas Møller til at få den på ret køl. Hvad var det for en restaurant, han mødte op i? Hvordan får man connections til de gode råvarer i et fremmed land? Hvordan finder man ordentlige folk?
Jeg spiser etstjernet på Prairial i Lyon. -
Kindkysser man en kvinde ved første møde? Hvilke mænd kysser man? Hvordan får man bord på en god restaurant? Hvorfor synes mange danskere, at pariserne er arrogante? Pariskorrespondent Aske Munck giver grundkursus og fortæller, hvor kafkask det er at få lov at købe en ejerlejlighed og hvorfor private middage kan blive en karriere, og så spiser vi blæksprutte med sort trøffel og krystalliseret æggeblomme på Chateaubriand, restauranten som kickstartede bistronomiebølgen.
-
Bearnaise retter ind - I bestræbelserne på at være geografisk korrekt er Bearnaise atter taget mere end 110 kilometer væk fra hovedstaden.
Jeg spiser frokost med Kirsten Malling Biering, som netop er fratrådt sin stilling. Som hvad? Og hvor? -
Desperado-strategien del 2.
I første program fortalte lægesønnen Thomas Thomsen om at skifte tryg opvækst i Gentofte ud med Desperadostrategi og hash.
Da vi forlod ham, pimpede han morgenkaffen med en tredobbelt snaps og et gram speed.
I andet program tager han til Thylejren, bliver så forelsket, at han ser stjernerne rykke rundt på himlen og beslutter at trave natten lang rundt om en Toyotaforhandler i Aalborg for at holde vagt og indlede forhandlinger med en international rockerchef, som kun han selv kan se.
Vi får eventyrligt god mad på Jordnær i Thomsens gamle hood. -
Vi vidste allesammen, at Thomas Thomsen ville blive til noget stort. Festen begyndte først, når han trådte ind. Lægesøn fra Gentofte, vidende og veltalende som få, høj og flot. Men det gik ikke som forventet, faktisk ret langt fra. Vi mødes, hvor Be-In lå, på Bakken ved rutschebanen. Det var dér, han og advokatsønnerne hang ud som små teenagere og røg deres hash.
-
Nye Michelinstjerner.
Bearnaiseministeriet er selvfølgelig på plads i Århus, når de nye Michelinstjerner uddeles. -
Guldrusen - Bocuse del ll
Bearnaise mister den; hopper, græder, synger nationalsangen i smadder. Anden del af reportagen fra Bocuse d`Or er sindsoprivende.
Interviews med Rasmus Kofoed og Kenneth Toft-Hansen og anmeldelse af to-stjernede Takao Takano. -
Guldturen - reportage fra Bocuse del l
Bearnaise er til prøvemiddag hos Kenneth Toft-Hansen og co inden afrejse, suger til sig af rygter i Lyon, har hovedet helt nede i gryderne og spiser to-stjernet på Mère Brazier. -
Esther og Døden (og Party-thai).
Bearnaisepraktikanten Esther på femten ville tale om døden, og så tog vi hen til Jeppe Carsce Nissen, som er præst og har lagt mange i graven.
Hvad gør han, hvis han er uoplagt? Hvis der ingen pårørende er? Kan begravelser være for lækre? Hvordan er man kristen?
Jeg spiser Party Thai på Falang og Lolly´s - Mostra di più