Episodi
-
OBS:Du lytter til Radio 24syvs gamle feed med Den Yderste Grænse, som snart lukker, men fortvivl ej. Nationalmuseets mediehus Vores Tid har sit eget parallelle feed med alle udsendelser af Den Yderste Grænse og hvis du søger, finder du det nemt under det rigtige logo.
Så find os der og abboner, så er du sikker på at få meget mere Den Yderste grænse.
Det er den 28. maj 1987. Vi befinder os i Helsinki. 19 år gamle Mathias Rust letter snart
det lille Cesna fly, som han et par uger tidligere har lejet fra den lokale flyveklub i
Hamborg. Missionen er på papiret ret simpel. Men i virkeligheden fuldstændig vanvittig:
Rust vil lande på Den Røde Plads i Moskva for at aflevere sit eget manifest til selveste
Gorbatjov.
Rust er desillusioneret over verdens tilstand. Alt bliver værre og værre dag for dag. Alle
frygter en atomkrig - men ingen gør noget. Reagan kalder Sovjetunionen for The Empire
of Evil og ønsker ingen dialog og forsoning. Rust drømmer om at skabe mindre afstand
mellem øst og vest. Og nu vil han gøre noget ved det selv!
Med andre ord, er Rust vej på en fredsmission. Som ingen andre end ham selv kender til.
Og uden nogen form for tilladelse. Men hvordan vil Sovjet reagere? Vil han blive skudt
ned? og tør han overhovedet gennemføre?
Medvirkende:
Uffe Elbæk, forhenværende politiker, stifter af Alternativet og tidligere kulturminister. I
slutningen af 1980’erne var Uffe aktiv i Frontløberne og kulturudveksling projektet Next
Stop Sovjet og rejste rundt i Østeuropa herunder også til Moskva i 1989.
Coverbillede:
Rød dragt: Privatbesitz Stephan Horn -
Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?
Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”
Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage. -
Episodi mancanti?
-
I dag skal vi med Alfred Wegener og Den Tyske Grønlandske Ekspedition til Vestgrønland i
1930. Ekspeditionen skulle observere de arktiske vejrforhold over et helt år på tre små
vejrstationer, som de selv byggede, et på vestkysten, et midt på isen og et på østkysten –
en videnskab bedrift, ingen tidligere havde præsteret. Med sig havde Wegener to
motordrevne slæder og hans forventninger til dem var store: De skulle transportere mere
ned 100 tons udstyr hele 400 km ind på Indlandsisen, hvor han ville opføre den
meteorologiske målestation. Alle troede det var umuligt og snart begyndte problemerne
også at dukke op.
Medvirkende:
Historiker og museumsinspektør på Teknisk Museum, Mads Kring.
Coverbillede: Alfred Wegener Institute -
Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i
1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.
Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hun
havde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til Cape
Town og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men en
ting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.
verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person beviste
Amy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinder
kunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af unge
kvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.
Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat i
dag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?
Medvirkende:
Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. da
hun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling in
a warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapy
og så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den Lille
Prins. -
Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cyklet
jorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,
nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærke
før krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre en
bygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatisk
drejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, men
udlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bog
Sneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af det
sagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?
Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vi
stifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -
menneskets - og dyrets plads i verden.
Medvirkende:
Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandling
inden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og så
kender han Tessons forfatterskab indgående, da han -
Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everest
uden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. Fra
Stockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,
Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin
65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug af
kunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdende
eventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk i
Skandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.
Medvirkende:
Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfaren
bjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv på
Everest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran. -
I 1924 begav dansk-grønlandske Knud Rasmussen sig til Tjukotka-halvøen i det
nordøstligste Rusland for at opsøge den oprindelige befolkning. På trods af
uoverensstemmelser med myndighederne fra det nyetablerede Sovjetunionen får Knud
besøgt halvøen, omend det bliver en kort rejse på blot et par døgn. Men hvad nåede
Knud at opleve? Og hvem er disse Yupik-folk, de allervestligste Inuit på kloden?
Medvirkende:
Bent Nielsen, medlem af Eventyrernes Klub, seniorforsker ved Arktisk Institut, og tidligere
direktør af instituttet. Bent har ledet fem egne ekspeditioner til Yupik-befolkningen på
Tjukotka-halvøen og er aktuel med bogen ”Til det yderste”, hvori han gennem historisk
materiale har rejst i sporet på Knud Rasmussens rejse til netop Tjukotka. -
Ekspeditionsskibet "Admiral Tegetthoff" med en besætning på 24 mand forlod Tromsø i juli
1872. Om bord var der en noget anderledes national sammensætning end normalt på den
tids arktiske ekspeditioner. For ekspeditionen var østrisk-ungarsk og med folk fra
sydeuropa.
I slutningen af august blev skibet nord for Sibirien og øerne Novaja Zemlja frosset fast i
isen, hvorefter det drev rundt i områder, der var uden for kortet. Områder, som formentlig
meget få folk tidligere havde sejlet i. Og så pludselig en dag - uden at vide hvor de befandt
sig - stødte de på ukendt land! Og så begyndte de rigtige strabadser.
Medvirkende:
Thomas Ubbesen, forfatter og journalist, senest som udenrigskorrespondent i DR, hvor
han har dækket krige og konflikter overalt i verden. Thomas har desuden arbejdet to år på
Thule-basen - 1200 km fra Nordpolen - med kommunikation for det amerikanske luftvåben
og har en stor viden om Arktis ekspeditionshistorie -
Theodore Roosevelt eller blot Teddy, som han blev kaldt, er formentligt allerbedst kendt som USA’s 26. præsident. Han var præsident fra 1901 til 1909 og hans ansigt er sammen med Washington, Jefferson og Lincolns hugget ind i klipperne i det berømte Mount Rushmore Memorial. Hvad de færreste dog ved, er, at han også var opdagelsesrejsende. Så i dag dykker vi ned i Teddys spændende og meget dramatiske rejse, nemlig ”The Roosevelt– Rondon Scientific Expedition”, som forløb i 1913-14, og hvis formål var at kortlægge den ukendte flod Rio da Dúvida (Tvivlens flod) i Amazonas. Ekspeditionen blev ledet af Roosevelt og den brasilianske eventyrer og oberst Cândido Rondon, der et par år tidligere havde fundet flodens udspring.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Line Friis Frederiksen, uddannet biolog. Line er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. Hun har i en længere årrække arbejdet med radio og tv og bl.a. været vært på DR-programmet ”Fra kyst til kyst”. Line har selv boet i en hængekøje i Amazonas og er aktuel med børnebogen ”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” hvori hun har skrevet om netop dagens hovedperson, Theodore Roosevelt og dagens ekspedition. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus -
I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. -
Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenterede
navigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutal
rejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.
Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,
men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver om
emigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet i
store dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en
god historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med både
film og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. -
Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv -
Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv -
Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. -
I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.
Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie. -
Amerikanske Nellie Bly, var allerede som ung journalist optaget af kvinders rettigheder. I 1885 skrev hun sine første harmdirrende artikler om kvinders rettigheder, som blev et tema for hende gennem hele hendes karriere. Som 21-årig og efter at have givet udtryk for, ”at gøre noget som ingen pige nogensinde tidligere havde gjort”, rejste Nellie som journalist til Mexico for at skrive om folket og deres liv.
Tilbage i USA gik hun undercover på et asyl for kvindelige sindssyge for at rapportere om forholdene set indefra. Artiklerne og den efterfølgende bog ”Ten Days in a Mad House” var med til at slå hendes navn fast i USA og kom til at danne skole for unge kvindelige journalister. Det var med den bog på sit CV, det lykkedes hende at overbevise avisen ”New York World” om at finansiere hendes opsigtsvækkende tur verden rundt bare to år senere. I 1889 tog hun ud på en rejse jorden rundt for at slå Jules Vernes fiktive Phineas Fogg og dennes ”Jorden rundt i 80 dage”.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lone Theils, forfatter og journalist. Lone arbejdede igennem 16 år som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken og som krigskorrespondent fra Kosovo. Lone er forfatter til Nora Sand-serien samt Signe Brask-bøgerne og medforfatter til Globetrotter om eventyreren Jens Bjerre. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv -
Danske Olaf Lange gennemrejste til fods, på hest og i tog det fortryllende Kaukasus. Det bjergrige landområde, der strækker sig fra Sortehavet i vest til Det Kaspiske Hav i øst. Her mødes Europa og Asien, Islam og kristendommen – og et hav af etniske grupper på de høje bjerge og i de dybe dale, hvor mere end 15 bjergtoppe er højere end Mont Blanc.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hjalte Tin, medlem af Eventyrernes Klub og forfatter til et stort antal rejsebøger. Hjalte har skrevet en phd. i historie ved Center for Kulturforskning på Århus Universitet og har rejst adskillige gange i Kaukasus. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv -
Den 9. maj 1619 drog ekspeditionsleder Jens Munk og hans 64 mand store besætning af sted på skibene Enhjørningen og Lamprenen fra København. Målet var, som de første, at finde Nordvestpassagen. Christian IV og det danske rige var afhængig af indtægter fra den stigende handel med Det Fjerne Østen, og da en hollandsk ekspedition antydede, at det ville være muligt at gennemsejle den nordlige passage til Kina, så Danmark en mulighed for at gøre krav på sejlruten og toldindtægterne. Jens Munks kurs nordvest om Amerika i stedet for syd om Afrika ville kunne afkorte rejsetiden betydeligt. Mandskabet ventede derfor meget optimistisk at være i Kina til jul. Men sådan kom det ikke til at gå.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Thorbjørn Thaarup, historiker, geograf, inspektør og skrivebordsrejsende på M/S Museet for Søfart gennem 20 år. Thorbjørn har tidligere bl.a. skrevet om venetianeren Alvise Ca’ da Mostos rejser langs Vestafrika, Poul Løvenørns ekspedition med de første danske kronometre, om søsygens kvalmende historie og så har han skrevet om Jens Munk i forskellige tidsskrifter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. -
Den glemte norske eventyrer, guldgraver og pelsjæger Hjalmar Dale, vil af enkelte friluftsnørder blive genkendt som vildmarkslegenden Helge Ingstads læremester. Hjalmar Dale flyttede til Nordamerika for at arbejde som farmer, dernæst i olieindustrien før han i midt 1920’erne slog sig ned som pelsjæger. Ingstad og Dale er uløseligt forbundne og Ingstad blev senere berømt med klassikeren Pelsjægerliv i Canada. Men hvorfor bliver Dale kun nævnt enkelte gange i bogen? Hvem var Hjalmar Dale egentlig, denne vildmand, denne utroligt dygtige pelsjæger? Og hvorfor blev han så overset? Det og meget kommer denne uges gæst ind på.
Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Troels Matz, inkarneret friluftsmenneske og fluefisker. Troels har boet og arbejdet som hundefører i svenske Jämtland i 4 år og har de seneste 20 år arbejdet i den danske outdoorbranche, i dag som marketingschef i Spejder Sport. Troels har længe været fascineret af Hjalmar Dales historie og har fornyeligt været på besøg i Helge Ingstads hytte på Holmekollen i Oslo i sin research til dagens historie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. -
I 1919 rejste de to danske søstre Helga Larsen og Bodil Christensen fra Holbæk til
Columbia. 4 år senere rejste de videre til Mexico, hvor de slog sig ned.
Søstrene fik hurtigt en stærk interesse for landets fortid og den oprindelige
befolkning, og de blev involveret i flere arkæologiske og etnografiske projekter.
Helga Larsen arbejdede i en årrække for mayaarkæologen Morley, med hvem hun
rejste ud på en usædvanlig ekspedition til det østlige Yucatan. Målet var landsbyen
Xcacal Guradia, hvor ”Det talende kors” blev bevogtet af en gruppe oprørske
mayaer.
Begge kvinder var dybt fascinerede af volador-ritualet, hvor fire ”fuglemænd” med
et reb om livet kastede sig ud fra en høj pæl. Bodil Christensen deltog selv i et
volador ritual, en bedrift som få - hvis nogen andre - etnografer tidligere og
sidenhen har medvirket i.
Vært: Bjørn Harvig. Jesper Nielsen, phd. og lektor i Indianske Sprog og kulturer på Københavns
Universitet. Jesper har skrevet adskillige videnskabelige bøger om Mesoamerika
og er medforfatter til bogen ”Det urolige blod” om mayaforskeren Frans Blom.
Under Jespers forskningsarbejde med at få dokumenteret, hvilke danskere der
tidligere havde arbejdet i Mesoamerika, stødte han på de to søstre. Han har
adskillige gange rejst de samme steder som de to søstre og overværet nogle af de
samme ritualer som de beskrev og deltog i. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.
Foto: Bodil Christensen og Helga Larsen på den store monolit i Coatlinchán, Mexiko, 1934. Fotograf: Sigvald Linné, Stockholm Etnografiske Museum. - Mostra di più
