Episodi
-
Synet på værdien af den dybe samtale skiller i den grad vært og gæst fra hinanden i dette allersidste kapitel, for mens Knud Romer vil have en florets afstand mellem sig selv og andre mennesker, så vil Hassan Preisler helt ind på livet af Knud, ind bag alle maskerne. Han vil af med personaer, statuer og hånddukker og forbinde sig til den sårbare og stille Knud, som han ved findes et sted derinde. »Det er jo ikke en floret, du holder op, men er tre meter lang og ekstremt spids lanse!« udbryder Hassan Preisler efter utallige forsøg, der alle ender i lange fortællinger fra en fjern fortid, litteraturreferencer og citater af Rilke og Heidegger. På den måde kan man sige om det afsluttende afsnit, at det mere er en prolog og epilog til Det næste kapitel, end et egentligt program, og at det på således både er en fuldstændig tryg og fuldstændig forudsigelig afslutning på serien.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Forfatter Thomas Korsgaard ved godt, at det er usædvanligt at være fuldstændig familieløs, og det skærer ham da også i hjertet, at han ikke ser sine yngre søskende. Det er jo sådan med nogle mennesker, at man har alt til fælles, men ikke deler noget som helst,« forklarer han. Kan det være en form for kærlighed, eller er det alene en afvisning, når familiemedlemmer vender sig bort fra hinanden, og er det reel frihed eller fylder fraværet i virkeligheden langt mere? Thomas Korsgaard har via sin gennemgående romankarakter, Tue, undersøgt sin dramatiske barndom og ungdom, men nu er han lagt i graven, for trilogien er afsluttet! Og hvad skal der så ske? Måske skal den fysiske uafhængighed brydes, for at opnå den mentale frihed, som den nu 26-årige forfatter stadig sætter højest og længes allermest efter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Episodi mancanti?
-
Karen Bro nåede for få år siden toppen af sin karriere som chefredaktør for Ekstra Bladet. Hun var for alvor lykkedes med at »blive en af drengene,« sådan som hun havde lært sig det, siden hun var helt ung. Det begyndte i kostalden med farens dårlige selvværd og fortællinger om, at »vi kan ingenting!«. Som lille pige ville Karen således bevise sig for ham, og derfor sørgede hun for at være allerbedst i skolen. Men han så det ikke. »Det er tarveligt. Han kunne godt have rost mig,« udbryder Karen Bro. Faren døde pludseligt, og da Karens barndom var faldet fra hinanden, voksede hendes behov for at markere sig endnu større. Hun fandt et umuligt tilhørsforhold i mandefællesskaberne omkring formiddagsbladede, BT og Ekstra Bladet. Her skulle hun lukke munden på den dæmon, der sad på hendes skulder og fortalte hende, at hun ikke duede til noget som helst og lige om lidt ville blive afsløret.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Radio- og tv-vært Torben Steno har skabt en sandhed af sine forældres narrativ om, at han skulle have et vanskelige sind. Det er en fortælling han per automatik træder ind i, hver gang han presses af livet. Og det er han i den grad blevet. I løbet af samtalen med Hassan Preisler afslører Torben Steno, at han står midt i af skulle flytte fra sin højtelskede kone gennem mange år. Men det er først, da han pludseligt afdækker, at han ikke har set sin datter, siden hun var syv, at det bliver tydeligt, hvor slemt det har været. Dengang blev hun fjernet fra ham, fordi hendes mor beskyldte ham for at have begået seksuelle overgreb mod datteren. Sigtelsen blev siden frafaldet, men moren fik alligevel tildelt den fulde myndighed, fordi kontakten mellem far og datter ikke havde været kontinuerlig. »Bare vent til hun bliver voksen, så kommer hun til dig,« beroligede Torben Stenos venner ham gennem årene. For tre år siden fyldte hun 18 år, men Torben Steno har stadig ikke hørt fra sin datter, Amalie.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Hvis din far var her nu, ville I så snakke politik eller om, hvordan du har det?« spøger vært, Hassan Preisler.
»De to ting er uløseligt forbundet,« forklarer Inger Støjberg, der har kastet sig ud i det indre arbejde, det er at undgå bitterhed.
»Damer i 40erne, der er bitre, det er bare ikke rart for nogen,« forklarer hun.
Men ligger kimen til den potentielle bitterhed i, at hun betragter det som sit store offer, at hun aldrig fik mand og børn? Og at hun i stedet må leve med hadefulde tilråb, trusler på livet, indskrænket frihed og udvidet sikkerhed? På et miniaturemaleri på væggen på kontoret på »de udstødtes gang« er Inger Støjberg afbilledet som en moderne Jeanne d’Arc med hest, ild og flammende rødt hår.
»Ja, hende gik det jo ikke så godt,« siger hun og henviser den kvindelige franske nationalhelt, det blev brændt på bålet at sine egne.
I denne tid gør den tidligere minister og mangeårige venstre- og folketingsmedlem sig klar til rigsretssagen.
»Det er historisk, men alle, jeg kunne spørge om, hvordan man gør, er døde,« siger hun, der i øvrigt beskriver det forløb, hun skal ind i, som bjergetapen Alpe d’Huez: »Der sidder en hel del kilometer i benene, men hvis jeg bare når op på toppen, så er jeg fuldstændig sikker på, at udsigten så god, at jeg kan se, hvad jeg skal,« siger hun stille.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Med udgangspunkt i hver sin dysfunktionelle barndom har vært og gæst valgt helt forskellige livsstrategier. Mens Hassan Preisler aktivt bekymrer sig for at foregribe enhver potentiel og tænkelig katastrofe, har Linse Kessler valgt aldrig at føle sig som et offer eller lade sig tynge af modgang. På det fysiske område, gjorde pakistanerdrengen Hassan sig så dansk, som han overhoved kunne, mens dreengepigen Linse sørgede for at få store bryster og læber. »De andre sagde, at jeg var så fladbrystet, at jeg kunne danse samba i et sugerør uden at ramme kanterne,« fortæller hun, der i øvrigt fastholder, at hun aldrig ville kunne få en depression: »Jeg har nemlig verdens bedste humør, skal jeg sige dig,« fortæller hun den altid sortseende vært.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Linse Kessler hedder i virkeligheden Lenina og er opkaldt efter sin kommunistiske fars store idol, Lenin. Faren stak af og moren begyndte at drikke, og lille Lenina var overladt til sig selv, indtil hun først blev sendt på børnehjem og siden i pleje. Voksenlivet begyndte ellers som ungdomsklubbens fladbrystede »drengepige,« men udviklede sig til, at hun var »orkan på et lagen.«
Overlevelsesstrategierne har været mangfoldige, og gennem årene har hun med stor succes fået skabt den figur, som i dag er fænomenet Linse Kessler. På trods af, at livet kunne beskrives som en voldsom tragedie, insisterer Linse Kessler i dag på, at hun altid er glad, stærk, kærlig og smuk. Men kommer konstruktionen med en prisseddel?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Jesper Skibbys fald fra tinderne var enormt, og da han ikke engang længere kunne klamre sig til vragresterne af tidligere tiders berømthed, så han ikke anden udvej end at tage sit eget liv. Det forsøgte han hele to gange. »Det er hult, Hassan, for helvede!« udbryder han. »Anerkendelse, succes. Det er hult. På et tidspunkt trykker den store mand der oppe på den store stopknap, og så er du bare Hassan, ligesom jeg bare er Jesper… skrøbelig, sårbar, genert, usikker, introvert!« forklarer han.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Jeg er en negativ mønsterbryder,« forklarer Anders Lund Madsen. Begge hans forældre voksede op i arbejderklassen og fik mange tæsk i deres barndomshjem, så de besluttede, at Anders og hans bror, Peter, skulle leve et middelklasseliv med masser af tryghed og mange muligheder. »Men min far var ret skuffet over mig. Fra min fars synsvinkel var det op ad bakke for mig. Jeg ville jo ikke rigtig noget. Ikke noget som helst, faktisk,« siger Anders Lund Madsen, der ved en tilfældighed fandt ud af, at han kunne stille sig op på en scene og sige noget, som folk grinte af. Der har han stået lige siden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Du er den største kælling, vi kender, men du er vores kælling!« Sådan beskriver TV-vært Simi Jans tre yngre søstre hende, når de fortæller om dengang, deres mor var dødssyg med cancer, og Simi satte sig for, at hun skulle redde hende fra døden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»I min barndom, der kan jeg godt savne at være blevet set. Især af min far,« fortæller musiker og sanger Isam Bachiri. Hans far havde, siden han kom hertil fra Marokko, lært dansk på ingen tid og læste nu dagligt bøger og aviser på det ny sprog. Op gennem Isams opvækst lå Politiken altid fremme på sofabordet, og om eftermiddagen var der hjemmeskole for de fire søskende. Mens hans et år ældre søster levede op til farens mange forventninger og dygtiggjorde sig, led Isam både under ikke at være fagligt stærk og hurtigt at miste interessen for opgaverne. Derfor blev han i stedet mors dreng. Hende gik han op og ned ad, og hun beskyttede ham mod en omgivende verden, som hun betragtede som farlig. »Selv mit navn betyder betyder ’den overbeskyttede’,« forklarer Isam B: »Konsekvensen er, at jeg godt nok har fundet min egen vej i livet, men jeg har aldrig fundet min plads i samfundet,« konkluderer han i Det næste kapitel.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Peter Aalbæk Jensen var »en aparte lille dreng«, som i skolen blev mobbet. Han opdagede tidligt, at han skulle te sig som en tosse, for ikke at få tæsk. Da han som ung kom til hovedstaden for at arbejde med film og medier, blev han atter holdt udenfor af den etablerede kulturelite. Igen blev det hans strategi at have en anormal adfærd. Det er misundelsen, der driver ham, siger han: »Jeg beundrer folk, der er kvikke, akademiske og intellektuelle. Jeg selv er mere snu end begavet, min IQ er under 90. Det er meget tæt på, at jeg skal kategoriseres som idiot,« siger han og indtager dermed endnu engang sin gammelkendte rolle som hofnar. »Det er psykopatens privilegium,« forklarer han: »Måske er der et element af angst overfor folk som mig. Hvis man dybest set er klar til næsten alt, så er man skræmmende.«
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ida Auken har brudt grundreglen for et exitprogram: Narkomaner skal væk fra deres pushere, bandemedlemmer skal fjernes fra deres brødre, men Ida Auken er igen i armene på sin egen afhængighed.
»Jeg er tilbage, fordi jeg ikke kan lade være,« siger hun.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Min far var medlem af DKU, min mor var medlem af VS,« fortæller Enhedslistens Rosa Lund, som er opkaldt efter den socialistiske heltinde Rosa Luxemburg, der døde en brutal død som martyr for sagen.
»Jeg kan faktisk rigtig godt lide traditioner. Jeg blev for eksempel konfirmeret i Brorsons Kirke. Det passede ikke min far. Jeg fik også en studenterhue, det gjorde mine forældre ikke. Det er nok lidt mit ungdomsoprør,« siger Rosa Lund, der trods sine små opgør, hverken politisk eller geografisk har sprængt boblen eller flyttet sig nævneværdigt.
Men hvilke konsekvenser har det, at man lever et liv i et isoleret fællesskab, og er dette medvirkende til Rosa Lunds forstørrede overjeg, der hele tiden fortæller hende, at hun ikke lever op til pligten og forventningerne?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Jeg måtte affinde mig med, at jeg nok havde sygdommen,« siger Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund.
Hendes mor havde netop fået konstateret den frygtelige sygdom Huntingtons Chorea, som giver svære personlighedsforandringer og gradvist nedbryder kroppen, inden den syge uundgåeligt tages af døden.
Og så er det sådan, at halvdelen af børnene til en person, der har fået konstateret HC, selv får sygdommen, som hverken kan kureres eller behandles.
Pernille Vermund tog først den afgørende test, da hun havde færdiggjort sine arkitektstudier og tegnet en gruppelivsforsikring. Testen var negativ, men truslen havde tidligt lært hende at undetrykke enhver tyngende følelse og lægge låg på enhver besværende fornemmelse, for livet skulle leves hastigt.
Således har Pernille Vermunds allerinderste længsel altid været mod mere ro og en bålplads i baghaven.
Så hvad skal der mon stå på hendes gravsten? »Lev!« udbryder hun.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Andreas Bo brugte det meste af sit liv på at forsøge at få sin mor til at grine. Måske er det derfor, han blev komiker.
»Jeg dansede rundt i så mange år for at få hende ud af den der silent treatment,« forklarer han.
Mange år senere må Andreas Bo sande, at han ødelagde sit eget ægteskab, fordi han var blevet, som sin mor.
»Jeg havde lært, at det var sådan, man reagerede i et ægteskab. Silent treatment! Og jeg har arvet den samme stædighed, som hun besad.«
I dag er komikeren ifølge sit eget udsagn nået længere, end han nogensinde havde turdet drømme om, dengang han forlod medicinstudiet for at underholde på fuld tid.
»Jeg står på en alpetop, men hvad fanden skal jeg egentlig her, mor?« spørger han i 'Det næste kapitel'.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Der bliver ikke lagt fingre imellem i Judith Rothenborgs selvbiografi. Det ene overgreb efter det andet udfoldes på siderne i 'Lykken venter lige om hjørnet'.
I Det næste kapitel spørger hun pludselig sig selv hvorfor.
»Hvad er der galt med mig, siden nogen kan lave sådan nogle overgreb på mig?« hvisker hun og overvejer, om hun på grund af de mange krænkelser gennem et langt liv måske slet ikke er egnet til et forhold, hvor hun bliver elsket.
Måske er kærligheden i virkeligheden alt, alt for farlig for den længselsfulde mormor på mandejagt?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I samtlige portrætter, der er lavet af Berlingske Medias administrerende direktør, Anders Krab-Johansen, skildres han som en barsk fyr.
»Jeg har ikke decideret noget imod det. Det er brandopbyggende,« siger han ironisk.
»Men jeg ville da meget hellere have, at folk beskrev mig som venlig, kreativ, inspirerende og udfordrende. Det ville jeg synes var langt mere interessant. Det ville jeg sætte mere pris på,« siger han. Først hårdt presset indrømmer han, at han kan ligge søvnløs om natten, når han skal fyre en nær medarbejder. Den slags kan han ikke dele med nogen.»Det er også meget ensomt,« erkender han modvilligt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hele sit liv har forfatter Henrik Dahl, som er medlem af Folketinget for Liberal Alliance, tænkt, at hans far ikke fik udlevet sine drømme.
Selvom faren fik syv børn og fulgte drømmen om at blive sognepræst, har Henrik Dahl altid ment, at han som 50-årig gik i døden som som et uudlevet menneske.
Det har siden defineret den kendte politikers rejse gennem livet: Han måtte for alt i verden ikke selv ende der, hvor han ikke fik prøvet tingene af.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dette er både første og anden time af Det Næste Kapitel med komponist, musiker og skuespiller Jeanett Albeck.
»Alle kan undværes, undtagen Jeanett!«
Den sætning var Jeanett Albeck vant til at høre, og selvom hun ikke ville være ved det, var det en form for tilfredsstillelse for hende. Men følelsen af at være betydningsfuld kom med en pris. Jeanett Albeck sled sig ned under gulvbrædderne og endte på hospitalet.
Måske hænger dette uløseligt sammen med den frygt, hun har, for at være kedelig, middelmådig og banal?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostra di più
