Episodi
-
Fødselsskader rammer hver anden kvinde, der har født. Mere specifikt drejer det sig om det, der kaldes nedsynkning af organer. Det gør ondt. Kvinderne har svært ved at holde på vandet. Og det skaber problemer med at have sex. Men stort set ingen fødende bliver fortalt om risikoen for nedsynkning af organer, før de selv opdager, at der er noget galt. Det forklarer journalist Signe Thomsen i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. Hun har talt med ni kvinder, der alle har oplevet at blive ramt af fødselsskaderne. En af dem er Lærke, der også fortæller sin historie i denne episode. For hun håber, at det kan hjælpe andre kvinder, så de ikke skal ende i samme situation, som hun gjorde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I 1990’erne blev den britiske konceptkunstner Damien Hirst et af de allerstørste navne i samtidskunsten, da han syltede både køer og hajer i formaldehyd for at vise sit publikum et tværsnit af døden. Og det har han tjent enormt godt på.
Men nu er Englands rigeste kunstner endt i et stormvejr, anklaget for at have forfalsket datoerne på flere af sine værker. Og det kan have store konsekvenser for kunstsamlinger, som hidtil har kunne sælges for mange millioner, men nu kan blive tæt på værdiløse.
Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er kulturjournalist på Politiken Emil Bergløv, der har været fascineret af Damien Hirsts kunst siden hans gennembrud i starten af 1990'erne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Episodi mancanti?
-
I tyve år har migrationsforsker Sine Plambech lyttet til historier fra migranter, der har krydset Middelhavet i små både. Hun har talt med familier, der har mistet dem, de elsker, til havet. Men nu vil hun se de nødlidende bådflygtninge med egne øjne, når alarmen går, og forstå, hvad Europas migrationspolitik betyder, når man står i virkeligheden ude på Middelhavet
Sine Plambech er derfor nu vendt hjem fra fire uger ombord på Middelhavets største redningsskib, Læger uden Grænsers Geo Barents. Og så vil hun undersøge, om det er rigtigt – som mange mener – at redningsarbejderne ved at redde folk fra at drukne, giver flere mod at krydse det livsfarlige Middelhav. Og dermed sender flere håbefulde migranter i favnen på et Europa, der ikke vil have dem indenfor.
Sine har dækket ruten over havet for Politikens debatredaktion – og er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, hvor hun fortæller, hvad hun tænker, ser og oplever, når hun er ombord på Geo Barents.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I to drabssager, der skal for retten, har politiet fundet DNA på offerets jeans. DNA, som matcher de mænd, der står tiltalt for at have dræbt de to kvinder. Nemlig i sagen om drabet på sexarbejderen Hanne With i 1990, hvor DNA nu endelig har ført til en anholdelse. Og så i sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016, som i disse dage er for retten i Næstved.
I de her år gør DNA-teknik det i det hele taget sværere at slippe ustraffet fra alvorlige forbrydelser. Og i morgen skal den kendte forsker, Eske Willerslevs, indtage vidnestolen i Næstved og fortælle, hvordan der er lykkedes ham, at sikre DNA fra Emilie Mengs bukser, der havde ligget i en sø i flere måneder.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Line Vaaben, som følger de to drabssager.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I en gårdhave på Københavns Universitet har unge studerende dækket terrænet med telte og bannere. De kræver, at universitetet trækker sine pro-israelske investeringer tilbage og erkender, at Israel begår folkedrab i Gaza. Og de flytter sig ikke, før deres krav bliver mødt.
Efter flere ugers belejring viser de studerende stadig ingen tegn på udmattelse og sætter kun mere pres på universitetsledelsen, imens teltlejren vokser. For blandt teltene gemmer der sig et fællesskab, som vi andre ikke forstår endnu.
Politikens Stella Buur Rasmussen har i mere end to uger fulgt ’Rafah Garden’ tæt, og i en særlig udgave af ’Du lytter til Politiken’ giver hun stemmer til de studerende, der er i protest og finder ud af, hvorfor konflikten i Mellemøsten har antændt et moderne studenteroprør.
slut
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op.
De to artikler, du kan høre i dag, er:
Først læser kulturjournalist Lars Eriksen sit portræt af en indflydelsesrig kulturmand op. Det er en artikel der blandt andet handler om, hvordan en ung mands drøm, skrevet ned på en serviet på en bar for mange år siden, nu kan risikere at spænde ben for verdens mest magtfulde koncertarrangørDernæst læser kulturjournalist Johanne Lerhard sin ikonisk tørklæde på bare 8 måneder har fået et kæmpemæssigt comeback-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvad kommer det til at betyde for det amerikanske valg, at Donald J. Trump nu er en dømt forbryder? Det forklarer Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik.
Det her er en særudgave af ’Lang Historie Kort’, som vi også udgiver i Du lytter til Politikens feed. Vil du have mere ’Lang Historie Kort’, kan du høre med i Politikens egen podcast-app alle hverdage klokken 15.00.
Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected]
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er Mads Brügger, der er på spil igen. Han har endnu engang sendt en muldvarp ind i en hemmelig verden med skjult kamera og mikrofon. Og denne gang bliver vi vidner til, hvordan alt fra kriminelle, voldsdømte rockertyper til en advokat fra et af landets fornemmeste advokatfirmaer hjælper hinanden med at vaske sorte penge hvide og snyde statskassen.
Muldvarpen er juristen Amira Smajic, der tidligere har hjulpet folk fra den kriminelle underverden med den slags. Nu har TV 2 installeret hende på et kontor, hvor hun skal hjælpe journalisterne med at afsløre sine gamle forbrydervenner - indtil hele fortællingen tager en voldsom drejning.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens erfarne graverjournalist John Hansen, som vi spørger, om Danmark virkelig er et tag-selv-bord for svindlere, om det er i orden at udsætte en muldvarp for åbenlys fare, og om Amira i virkeligheden snører os alle.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For rigtig mange danskere er det ikke længere nok at spise masser af grønkål og kylling, når de forsøger at bygge større muskler. For en række eksperter peger nu på, at steroider bliver mere og mere normale i det danske fitnessmiljø.
En brik i misbruget er de personlige trænere. Hårdt pumpede mænd med titusinder af følgere på sociale medier, som ikke kun holder sig til at vejlede om kost og træning, men også giver råd om, hvordan man bruger forskellige steroider.
Jeppe Laursen Brok er journalist her på Politiken, og i dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan de personlige trænere er med til at udbrede misbruget, hvilke konsekvenser det kan have for dem, der benytter sig af de ulovlige midler, og ikke mindst – hvilke følger det kan have for vores samfund.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det var et politisk mirakel, der gav genlyd verden rundt, da Nelson Mandela i 1990 trådte ud i friheden efter 27 års fængsel, og da han fire år senere blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Apartheidstyret var slut uden borgerkrig, og nu skulle partiet ANC med Mandela i spidsen vise verden, hvordan man med Afrikas stærkeste økonomi løftede det sorte flertal ud af fattigdom og skabte reel lighed.
I tre årtier har sydafrikanerne belønnet ANC for dets rolle i kampen mod apartheid ved at holde dem ved magten. Men uligheden er stadig enorm, og korruptionen tager til. I dag er der igen valg i Sydafrika, og for første gang ser ANC ud til at miste sit flertal.
Hvad er det, der er gået galt i Sydafrika? Og hvordan kan miraklet fra 1990 vækkes til live igen? Det fortæller Sydafrikaekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Thomas Mandrup, om i dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Han var lammet fra halsen og ned. Men for et par måneder siden fik Noland Arbaugh indopereret en hjernechip, der giver ham mulighed for at styre en computer. Blot med sine tanker. Det, der lyder som science-fiction, er blevet til virkelighed gennem Elon Musks virksomhed Neuralink. Men hvad er det for en verden, det skaber? Det fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I sidste uge udskrev den britiske premierminister Rishi Sunak valg. Et valg, han er så godt som sikker på at tabe. For det kommer som kulminationen på en årelang konservativ nedtur, der har ført partiet – og Storbritannien – så langt ud, at der åbenbart ikke er andre udveje. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om et land i krise – og hvad Labour kan gøre ved det, hvis de får magten igen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op.
De tre artikler, du kan høre i dag, er:
Først skal du høre hvorfor David Bateson fra Hellerup er blevet nødt til at bijobbe i Tivoli., når Emile Maarbjerg Mørk læser sin artikel om kunstig intelligens op. Derefter kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af megastjernen Billie Eilish’ nye album. Til sidst er det Emil Bergløvs interview med en designer, der ikke bruger sine prisvindende evner på at lave smukke spisestuestole, men i stedet designer nye, smukke bud på ting, vi måske ikke vil være ved, at vi en dag kan få brug for-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dette afsnit blev første gang udgivet 11. juni 2021.
Nu begynder EM igen. Og mens mange danskere tror på fodboldlandsholdet, er der mindre opbakning til årets EM-sang, Alphabeats ’Danmarks Dynamite’. Anmelderne er ikke just imponerede ,men Politikens musikredaktør Simon Lund er uenig. Hør hvorfor, og hvad et fodboldhit skal kunne. Han tager en tur tilbage til et par af de bedste - og dårligste - danske og udenlandske slutrundesange.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I en gårdhave på Københavns Universitet har unge studerende dækket terrænet med telte og bannere. De kræver, at universitetet trækker sine pro-israelske investeringer tilbage og erkender, at Israel begår folkedrab i Gaza. Og de flytter sig ikke, før deres krav bliver mødt.
Efter flere ugers belejring viser de studerende stadig ingen tegn på udmattelse og sætter kun mere pres på universitetsledelsen, imens teltlejren vokser. For blandt teltene gemmer der sig et fællesskab, som vi andre ikke forstår endnu.
Politikens Stella Buur Rasmussen har i mere end to uger fulgt ’Rafah Garden’ tæt, og i en særlig udgave af ’Du lytter til Politiken’ giver hun stemmer til de studerende, der er i protest og finder ud af, hvorfor konflikten i Mellemøsten har antændt et moderne studenteroprør.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er som om, at to vidt forskellige verdener i disse dage pludselig er ramlet sammen. På den ene side den store, glitrende gallafest for filmelskere og stjerner - Cannes Film Festival. Og på den anden side en kernefortælling på den amerikanske højrefløj.
I Cannes præsenterer den iranskdanske instruktør Ali Abbasi sin spillefilm ’The Apprentice’, der bygger på Donald Trumps unge år med, hvad man roligt kan kalde, ret vilde scener. Og det giver genlyd i amerikansk politik.
Politikens Kristoffer Hegnsvad er i Cannes, og i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan de to verdener på hver deres måde betjener sig af skandaler, og hvordan en spillefilm om forråelsen af en usikker, ung mand måske kan hjælpe os med at forstå mennesket bag Donald Trumps maske.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For to år siden gik vi nærmest og underholdt hinanden med, hvordan det uduelige russiske militær kørte fast og blev nedkæmpet i deres gamle, rustne materiel. Putins dage var nok talte, sagde vi dengang. For nu ville Ruslands økonomi gå i stå, og titusindvis af dræbte russiske soldater ville vende befolkningen imod ham.
Men på trods af over et dusin sanktionspakker fra vesten mod Putins Rusland buldrer krigen fortsat derudaf. Og nu er Ukraines næststørste by, Kharkiv, under tungt angreb fra russerne. Så er det på tide, at vesten forbereder sig på et ukrainsk nederlag?
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Flemming Splidsboel, der mener, at vi bør forholde os til muligheden for russisk fremgang i Ukraine.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Aldrig før er så mange børn og unge blevet henvist til psykiatrien. Resultatet er ventetider på flere måneder.
Men hvordan udreder og behandler systemet små børn for psykiske lidelser? Hvad sker der bag de lukkede døre? Og hvad ligger bag de uhyggelige tal for børn og unges mistrivsel?
Politikens Anders Legarth Schmidt har dækket psykiatrien i mange år. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvad han så, da han fulgte livet på et psykiatrisk ambulatorium for små børn i Region Hovedstaden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op.
De tre artikler, du kan høre i dag, er:
Thomas Michelsens guide til intet mindre end den mest berømte akkord i hele musikhistorienKarstens Ifversens anmeldelse af et nyt byggeri, der meget vel kunne være fremtidens parcelhus. Pernille Jensens anmeldelse af det danske band Strychnos’ nye album.-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Unge drenge tilbringer en stor del af deres fritid i fitnesscenteret, hvor de træner for at få deres drømmekrop. De kalder det at være ’hakket’. Det at have markerede og tydelige muskler, store overarme og en sixpack på maven.
Men de unge drenges dyrkelse af den ’hakkede’ krop bekymrer nogle eksperter. For det kan ligne en besættelse, siger de. En optagethed af træning og af mad, der ikke kun fylder nede i træningscentret, men påvirker hele deres liv.
Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er journalist Lars Dahlager, der har talt med de ’hakkede’ drenge i fitnesscentrene for at finde ud af, hvorfor drenge helt ned til 12 år vil træne som en bodybuilder.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mostra di più