Episodi
-
I denne uges afsnit kan du høre om OK25-forhandlingerne, hvad arbejdsorganisationerne forbereder sig på, hvad de frygter, og hvad de drømmer om. Med Trumps valgsejr spøgende i baggrunden bliver det interessant at se, hvordan det fremtidige samarbejde med USA kommer til at påvirke den danske økonomi. Derudover dykkes der ned i den nye EU lovgivning om asbest, og sidst men ikke mindst så er FH’s kommet med et pensionsudspil, som får rosende ord med på vejen fra beskæftigelsesministeren. Forslaget vækker dog fortsat uenighed på Christiansborg. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Gæster: Sebastian Risbøl Jacobsen, souschef på A4 Medier.Producer: Mathilde Lund.Lydklip: DR, TV2, C-Span og FH.
-
Tidligere FH-formand Lizette Risgaard har udgivet sin længe ventede bog om metoo-skandalen, der væltede hende. Her skyder hun løs på gamle kolleger i fagbevægelsen, siger faglig kommentator Gitte Redder. Men sætter også sin egen troværdighed på spil.Derudover vender vi socialpædagogernes kommende kongres og dykker ned i det amerikanske valg, som kan få betydning for ikke bare den amerikanske fagbevægelse men også den danske model.Vært: Martine Krogh.Gæster: Gitte Redder og Kristian Madsen.Producer: Martine Krogh.Lydklip: Grønningen 1, Associated Press, Forbes og CNBC.
-
Episodi mancanti?
-
HK har besluttet at gøre deres kontingent indkomstbetinget. Derfor besøger formand for HK, Anja C. Jensen, Fagbevægelsen Uden Filter til en snak om behovet for en ny model og risikoen for et ræs mod bunden. Samtidig planlægger Danske Bioanalytikere at melde sig ud af FH - og ind i Akademikerne. Og så ser vi nærmere på Danske Fysioterapeuter, der står midt i en intern splittelse med store arbejdsmiljøproblemer, og hvor fem ud af fem i den administrative ledelse nu er sygemeldte.
-
Det har været en begivenhedsrig uge på arbejdsmarkedsområdet. Regeringen er endelig kommet med sit længe ventede udspil til en reform på uddannelsesområdet. Fagforeningen DM har valgt ny formand. Og så har Akademikerne i en historisk skilsmisse meldt sig ud af Forhandlingsfællesskabet.Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Gæster: Julie Yapa Sørensen. Producer: Martine Krogh. Lydklip: TV2, DR og Fremtidens Arbejdsplads.
-
I denne uge tegner Fagbevægelsen Uden Filter et portræt af den kommende EU-kommissær med ansvar for arbejdsmarkedspolitik, Roxana Minzatu. En kvinde der beskrives som "uideologisk" og "teknokrat", men som snart får en magtfuld rolle i det europæiske arbejdsmarked. Vi vender også Folketingets åbning, som fem fagforbund fejrede med en opsang til politikerne om pensionsdebatten, og valget af ny næstforkvinde i Socialrådgiverforeningen.
-
Der er kampvalg om forpersonsposten i fagforeningen DM, og derfor har Fagbevægelsen Uden Filter i denne uge afholdt en live valgdebat mellem de to kandidater, Anne Mette Wehmüller og Janne Gleerup.På scenen i Arbejdermuseets festsal spurgte faglig kommentator Gitte Redder og chefredaktør på A4 Medier, Kristian Madsen, ind til arbejdsmiljøet i fagforeningen, DM's voksende medlemsgruppe, politisk indflydelse i en tid med akademikerbashing og meget mere. Værter: Gitte Redder og Kristian Madsen.Gæster: Arbejdsmarkedsforsker Janne Gleerup og sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd Anne Mette Wehmüller.Producer: Martine Krogh.
-
En ny bog portrætterer en af Danmarks mest magtfulde mænd, nemlig formand for Dansk Metal, Claus Jensen. I denne udgave af Fagbevægelsen Uden Filter har vi forfatteren til bogen, Martin Flink, med i studiet til en samtale om, hvordan Claus Jensen bruger sin magt.Debatten om pension fortsætter, og Mette Frederiksen åbner op for at finde en ny model inden næste valg. Og så er den danske stats søgsmål mod mindstelønsdirektivet endelig kommet for EU-domstolen.Værter: Martine Krogh og Gitte Redder. Gæster: Martin Flink, journalist og forfatter. Producer: Martine Krogh.Lydklip: TV2 og Dansk Metal.
-
Moderaternes arbejdsmiljørepræsentant, som afviste at kende til sagerne om dårligt arbejdsmiljø, er i virkeligheden slet ikke Moderaternes arbejdsmiljørepræsentant. En af de kvinder, som tidligere 3F-formand Per Christensen løj for, da han levede et dobbeltliv, har skrevet en bog om sin fortælling. Og så dykker vi ned i de faldende medlemstal hos Krifa, efter at direktionen er gået af.Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Gæster: Sebastian Risbøl.Producer: Martine Krogh.Lydklip: TV2 og Krifa.
-
FH har lavet en 2030-plan med visioner for, hvilken politisk retning det danske samfund skal i. Dansk Erhverv og Dansk Industri kritiserer regeringens finanslovsforslag for at tage arbejdskraft fra det private arbejdsmarked. Og så er Signe Færch blevet genvalgt som formand i Socialrådgiverne, mens kampvalget om næstformandsposten kun lige er gået i gang.I dette afsnit runder Fagbevægelsen Uden Filter også Morten Skov Christiansens 1 års jubilæum som formand for FH og Lizette Risgaards kommende bog "Mændene og magten - min version". Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Producer: Martine KroghLydklip: Ekstra Bladet og FH.
-
Der skal være kampvalg i DM, og vi kan nu sætte navn på, hvem kandidaterne til posten som forperson er. Og så har vi talt med den afgående forperson Camilla Gregersen, der for første gang fortæller om arbejdsmiljøsagerne imod hende.Dansk Industri får kritik for at sende Kim Graugaard på tidlig pension, mens de kæmper med næb og klør for at bevare en høj pensionsalder. Sidst men ikke mindst er 3F og Danmarks Lærerforening gået sammen i en ny alliance, der skal gøre FH stærkere. Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Producer: Martine Krogh.Lydklip: Radio4 og P1.
-
Mette Frederiksens opsigtsvækkende udmelding på pensionsområdet får kritik for at kigge for ensidigt på alder. A4 Medier lancerer et nyt nichemedie for sundhed, der blandt andet skal fokusere på forebyggelse.Og så er der kommet en række nye navne til på arbejdsgiversiden, som kan få stor betydning for den danske model i fremtiden.Værter: Martine Amalie Krogh og Gitte RedderProducer: Martine Amalie KroghGæster: Kristian Madsen og Lasse DanielsenLydklip: TV2 og Dansk Industri
-
Med en decideret pensionsbombe sætter statsministeren ild til dansk arbejdsmarkedspolitik.Fire fagforeninger er bygherrer på det, der skulle være danmarkshistoriens bedst kontrollerede byggeri. Men så kom BJMF ind i billedet.Og så kan vi nu sætte navn på de profiler, der kommer til at udgøre et fagpolitisk generationsskifte i Dansk Metal.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Kristoffer Nordskov Lydklip: DR, Dansk Metal
-
Tekniq Arbejdsgiverne har ofret to mangeårige underdirektører som et led i deres nye strategi.Det vidner om hård konkurrence på arbejdsgiverside, og fagbevægelsen holder særdeles godt øje med udviklingen.Nedtællingen til OK25 er i gang, og indtil videre ser det fredsommeligt ud. Men meget kan nå at ske inden januar.Og så går der ikke længe, før vi ved, hvem der stiller op som forperson for de 75.000 akademikere i DM. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Kristoffer NordskovLydklip: Tekniq Arbejdsgiverne, TV2, FH
-
I selskab med A4's chefredaktør Kristian Madsen ser vi tilbage på et hæsblæsende halvår i den danske model og frem mod efterårets største arbejdsmarkedspolitiske sværdslag.Det viser sig, at chefredaktøren og A4's faglige kommentator er vildt uenige i deres analyser af den permanente trepartsinstitution, og programmet skrider noget over tid, da der opstår ophedet diskussion om den nyeste puniske beskæftigelseskrig og slaget om professionsuddannelserne. Sommerstemningen i studiet er dog intakt, hvilket er et mere tvivlsomt spørgsmål i DM, hvor der er lagt planer for Camilla Gregersens retur fra sin orlov. Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderGæst: Kristian Madsen, chefredaktør på A4Producer: Viktor WalentinLydklip: DR, Dansk Sygeplejeråd, Julius H/Pixabay
-
Kampen om jobcentrenes fremtid raser og fagbevægelsen ser ud til at tabe det indledende slag. Men én fagforening har indtaget en solo-position. Vi spørger socialrådgivernes forkvinde hvorfor. Et nyt hovedkvarter vil snart rejse sig på Esbjerg Havn som en kæmpe torn i øjet på den traditionelle fagbevægelse. Og så har Camilla Gregersen besluttet sig for at stoppe om et halvt år i kølvandet på arbejdsmiljøsager. Hvor efterlader det DM? Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Kristoffer NordskovGæst: Signe Færch, forkvinde for Dansk SocialrådgiverforeningLydklip: DM
-
Mandag kan blive skæbnedag for jobcentrene. Ekspertgruppens rapport bliver startskuddet til et forløb, hvor alle beskæftigelsessystemets aktører og flere af regeringens partier har store interesser på spil. Meget på spil har også DM, hvor forperson Camilla Gregersen i sidste uge tog orlov på grund af en uheldig APV. Men arbejdsmiljøproblemerne stikker tilsyneladende langt dybere og den spegede affære kan måske få konsekvenser for flere fagpolitiske karrerier.Og så bliver en overset nyhed fra sidste måned måske det, der får dominobrikkerne til at vælte for en af landets største arbejdsgiverorganisationer.Værter: Kristoffer Nordskov & Kristian MadsenGæst: Jonas Sivkær Grønvall, redaktør på A4 Beskæftigelse Producer: Viktor WalentinLydklip: TV2
-
Fagbevægelsen Uden Filter har i dag indtaget Folkemødet på Bornholm, og inviterer en række gæster i studiet på solskinsøen. vi tager først imod Dennis Kristensen, der blandt andet fortæller om sin 2,9 kg. tunge nye bog, og indvider os i sine største fjender i fagbevægelsen. Og så kommer Anja C Jensen på scenen, der forklarer, at HK står på en bændende platform. Men hvordan får hun slukket ilden?Vært: Kristoffer Nordskov & Kristian Madsen Gæster: Dennis Kristensen & Anja C Jensen Producer: Viktor Walentin
-
Hvor godt kender befolkningen egentlig den danske models organisationer - og hvordan lyder danskernes bedømmelse? Det kan A4 løfte sløret for i vores helt nye Imagebarometer. Og mens nogle har grund til at lade champagnepropperne springe, er image-undersøgelsen choklæsning for andre. Der var også choklæsning for den traditionelle fagbevægelse, da de nye medlemstal blev udgivet mandag. Fagpolitiske topfolk kan nemlig se en ubehagelig og skæbnesvanger milepæl rykke markant tættere på.Værter: Kristoffer Nordskov & Kristian MadsenProducer: Viktor Walentin
-
Regeringen har vakt den topkontroversielle idé om klimaerhvervsskoler til live igen i et nyt udspil. Vil uddannelseskrigen mellem fagbevægelsen og regeringen blusse op igen?HK Kommunal har fået ny næstformand efter et kampvalg på kongressen.Og så har Finansministeren endnu engang fundet en bunke milliarder i statskassen, men glæden over den positive nyhed er hurtigt blevet afløst af dyb splittelse i fagbevægelsen.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Viktor WalentinGæst: Julie Yapa, journalist på A4 UddannelseLydklip: HK Kommunal & DR
-
Når repræsentanter for 40.000 HK’ere mødes til kongres i weekenden, er der mest fagpolitisk drama i næstformandsvalget. Men i juni venter to begivenheder, der kan blive skæbnestunder for HK Kommunal. For første gang er en forbundsformand stemplet ind som tilhænger af medlemsfordele. Og så har Gitte Redder været i marken som seniorreporter, hvor hun har kigget nærmere på fagbevægelsens bestræbelser på ikke at blive “ghostet” af de unge.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Viktor WalentinLydklip: HK og Malerforbundet
- Mostra di più