Episodi
-
Kristian funderer over sine oplevelser på Bornholm, hvor han har mødt et hav af ildsjæle og iværksættere. Kristian konkluderer, at Bornholm ikke kun er ildsjælenes Ø, den er også kontrasternes ø. Efter en gudesmuk vandretur langs Klippestien, lægger Kristian vejen forbi Achtung - et sort monstrum af en bygning, der rummer sjældne varemærker - men det bedste har han dog gemt til sidst: En sensommeraften på Kadeau.
-
I Svaneke besøger Kristian Pernille Bülow, som har drevet eget glaspusteri og forretninger på øen i 30 år. Pernille fortæller om et helt unikt samarbejde med Novo Nordisk og skabelsen af glasvarer fra brugte ampuller. Og så får Kristian muligheden for at lære at puste glas - og den chance griber han.
-
Episodi mancanti?
-
På vej til Svaneke besøger Kristian det gamle vandværk i Nexø. Her møder han Bent, som er partner og teknisk ansvarlig i den lille start-up, Bornholms Kildevand. Bent har spændende historier - både fra sin egen karriere og om den succesfulde iværksætterhistorie - og Kristian lærer, at der er stor forskel på kildevand.
-
Kristian tjekker ind på Melsted Badehotel fra 1932, og får historien om den store renovering fra hotelchefen, Ajaja. Kristian får også lov til at komme en tur i køkkenet, hvor han møder kokken Martin, der fortæller, hvordan man laver mad i særklasse fra lokale råvarer, der vokser på stranden eller i skoven.
-
Det er Craft Week på Solskinsøen, og Kristians første stop er Bornholms Center for Kunsthåndværk. Her bliver han mildest talt overrasket over niveauet, men også over hvor international en ø, Bornholm viser sig at være. Fra internationale kunstnere bosiddende på øen til kunstværker, der tiltrækker museer fra New York og Los Angeles - museet har masser af gode historier.
-
Kristian Haagen skal til Bornholm for første gang i 40 år, og derfor har han brug for nogle insider-tips. Han lægger derfor vej forbi Hvidovre og Johan Bülow Lakrids, for at få lidt tips til hvor man skal spise, og hvad man skal se på Solskinsøen.
-
Jeg skal til Bornholm - og der har jeg ikke været siden jeg var 12 år gammel!
Mit navn er Kristian Haagen, i dag arbejder jeg som forfatter og fotograf og jeg er sådan en slow-mover. Slow food, slow coffee, slow cars - men udover det, så kan jeg rigtig godt lide håndværk og sjovt nok, så skal jeg til Bornholm mens der er Craft Week! Jeg skal over og møde en masse fantastiske mennesker! Jeg skal spise godt, jeg skal drikke godt, jeg skal have det godt - for jeg har indtryk af, at dem der bor på Bornholm, de har det lidt ekstra godt! Lyt med i serien, hvor jeg møder Johan Bülow, spiser på Kadeau, padler ud fra Melsted og meget, meget mere.