Episodi
-
”Der er undersøgelser, der viser, at langtidseffekten af gentagende skældud, fuldt ud kan sidestilles med effekten af fysisk vold.”
Det fortæller Christina Abildgaard, der er uddannet pædagog og arbejder som Marte Meo supervisor, konsulent, foredragsholder og sammen med Erik Sigsgaard forfatter til bogen ”I stedet for skældud”.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller hun om skældud, hvad det gør vi børnene og de voksne, og hvorfor og hvordan vi har brug for at tale om skældud. For selvom mange i dag godt ved, at skældud ikke virker, så kommer de fleste til at skælde ud. Og nogle gange uden de måske selv er klar over det.
Både Christina Abildgaard og Anja Kristine Hvidberg Olsen oplever, at skældud godt kan være et lidt følsomt emne at tage fat på. Men det er vigtigt, at tale åbent om skældud, og hvornår vi i afmagt griber til skældud.
"Vi kan jo sige nok så meget, at ”jeg skælder aldrig ud” og ”jeg møder børn anerkendende”. Og det kan også stå fint på vores hjemmesider. Men hvis vi laver video af praksis, så kan vi se, at der er toner, som er vrede og ukærlige. Vi kan se, at de ansigtsudtryk, som børnene gange spejler sig i, er vrede og ukærlige. Og det er her, vi skal ind og se på, hvad det er, der kaprer os i en presset pædagogisk hverdag. Og så skal de fagprofessionelle også have hjælp til at hjælpe hinanden, for man skal ikke stå alene og føle sig afmægtig. Så vil man føle sig endnu mere afmægtig. Og så kan man ikke række ud efter hjælp,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Sammen med Christina Abildgaard fortæller hun, hvordan man får gang i samtalen om skældud. Og i næste program taler vi om konkrete greb til at undgå skældud.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”Mange gange har vi ikke et sprog for de ting, der kendetegner konflikter. Ligesom man som medarbejder og leder får kompetenceudvikling i mange andre ting, så er det vigtigt, at man også får et fælles fundament at stå på, når det handler om konflikter. Så man som kolleger kan hjælpes ad med at tage fat i det på et tidligt niveau,” siger Mette Madelaire, der er uddannet konfliktmægler og gæst i programmet Pædagogisk Kvarter.
Programmet er en fortsættelse af de sidste to ugers programmer med fokus på konflikternes udvikling og håndtering. Denne uge handler det så om håndtering af konflikter mellem medarbejderne i dagtilbud og skole.
Med i programmet er som altid er vores faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, som opfordrer til, at man i ”fredstid” sætter fokus på de potentielle konflikter, og hvordan man arbejder med dem, når de er på vej eller er eskaleret.
Hvordan man så kan tage fat på det arbejde, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mette Madelaire mere om i podcasten.
Mette Madelaire er cand.soc. i pædagogik og uddannelsesstudier samt socialvidenskab ved Roskilde Universitet og har siden blandt andet uddannet sig som konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.
Programmet nævner en række modeller, som du kan finde mere om på Mette Madelaires hjemmeside her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Episodi mancanti?
-
”Når samarbejdet med forældrene er gået i hårdknude, så kan det være svært at finde en fælles retning. Og det får konsekvenser for børnene, ”siger Mette Madelaire i ugens afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der handler om konflikter mellem forældre og pædagoger eller lærere.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter vi vores minitema om konfliktløsning og sætte denne gang fokus på, hvordan konflikter med forældre kan udvikle sig, og ikke mindst hvad man som lærer eller pædagog kan gøre for at undgå at konflikterne udvikler sig.
Et af rådene er at stille sig selv et særligt spørgsmål.
”Noget af det, jeg synes er helt klassisk som optrapning til en konflikt, det er, når vi ikke formår at hører, hvad den anden siger, fordi vi har travlt med at tænke, hvad vi selv skal svare. Det er når vores forsvarstale går i gang, at ørerne falder af. Derfor er det interessant at stille sig selv spørgsmålet: Hvornår har man lyttet uden samtidig at tænke over, hvad man selv skulle svare,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I podcasten, der er en fortsættelse af sidste uges program, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mette Madelaire mere om konflikternes udvikling og håndtering.
Mette Madelaire er cand.soc. i Pædagogik og uddannelsesstudier samt Socialvidenskab ved Roskilde Universitet og har siden blandt andet uddannet sig som konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.
Programmet nævner en række modeller, som du kan finde mere om på Mette Madelaires hjemmeside her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Kan man bruge konflikter positivt? Ja, hvis de bliver håndteret rigtigt, mener Mette Madelaire, der er gæst i denne uges udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om konflikthåndtering.
Hun tager lytterne med på et minikursus i at forstå, hvad konflikter er, og hvordan de udvikler sig. I programmet medvirker som altid vores faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, og hun ser også positivt på konflikter, hvis de håndteres rigtigt.
”Konflikter er uenigheder, der har udviklet sig. Så det handler om, hvordan vi går til konflikterne. Og om vi prøver at trække læring ud af dem,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Mette Madelaire er kandidat i Pædagogik og uddannelsesstudier samt Socialvidenskab ved Roskilde Universitet i 2010 og har siden blandt andet uddannet sig som konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.
I podcasten får du en række konkrete værktøjer, som vi taler videre om i de næste to programmer, der handler om konflikter med forældre til børn i dagtilbud eller skole.
Programmet nævner desuden en række modeller, som du kan finde mere om her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Vi skal hjælpe børnene til at løse deres konflikter med andre børn. Og det gør vi ikke ved at se på en konflikt som et spørgsmål om en skurk og en forurettet. Derimod skal børnene lære at lytte og forstå hinanden.
Det mener socialpædagog og psykoterapeut Susanne Schwartau, der er gæst i Pædagogisk Kvarter.
”Børn er virkelig gode til selv at løse konflikter. Hvis de selv får lov til at sætte ord på konflikten eller vi hjælper med nogle bud, så løser konflikten sig ofte. Men ikke hvis vi står med rynkede bryn og fokuserer på, hvem der er skurken i konflikten. Hvis børnene lytter til hinanden og får hjælp til det, så kan begge parter gå fra konflikten som vindere i stedet for at stadig at være uvenner, fordi jeg som voksen har besluttet, hvem der var skurken,” siger Susanne Schwartau.
Med som fast ekspert i programmet er Anja Kristine Hvidberg Olsen, og hun ser alt for ofte, at der kommer både skyld og skam ind i billedet, når de voksne skal løse børnenes konflikter. Hun advarer særligt mod, at vi som voksne tvinger en undskyldning igennem.
”Der er alt for meget skyld og skam, når vi tvinger børn til en undskyldning. Børn lærer ikke noget af at sige undskyld, hvis de ikke forstår, hvad det er de har gjort. Og den der modtager undskyldningen, opfatter den ikke som noget, der reparerer, når undskyldningen er pålagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet fortæller de mere om, hvordan man kan hjælpe børnene ud af konflikterne uden at udpege en skurk.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo-terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Vi skal ned i tempo, både hvis vi som voksne skal være nærværende, og hvis børnene samtidig skal kunne mærke deres følelse og det, der måske er svært for dem.
Det mener Susanne Schwartau, der i podcasten fortæller hun mere om, hvorfor og hvordan du kan arbejde med tempoet, når du taler med børn – og særligt i samtaler der handler om følelser og svære ting.
”Vi vil jo rigtig gerne give børnene mulighed for at mærke i deres krop, mærke deres følelser og hvordan, de har det. Det kræver tid. Vi kan jo tænke rigtig mange tanker lynhurtigt, men når vi skal mærke, hvordan vi har det lige nu, så tager det en hel anden tid. Så når vi sænker tempoet, så giver vi børnene en gave,” siger Susanne Schwartau, der dog også mener, at de voksne har brug for at sænke tempoet, så de også når at mærke sig selv under samtalen.
I programmet medvirker desuden Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i Pædagogisk kvarter. Sammen med Susanne Schwartau giver hun en række gode og konkrete råd til at blive opmærksom på tempoet, og hvordan du kan arbejde med både tempo og din vejrtrækning i dine samtaler.
Programmet, som er en genudgivels, er en opfølgning til det foregående program, der handler om, hvordan vi taler med børn om svære følelser.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo-terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd i pædagogisk psykolog og forfatter til flere bøger.
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
”Det er vigtigt, at børn lærer at sætte ord på for følelserne. Følelser er vores indre GPS. Det er dem, der skal guide os i livet både som barn, ung og voksen. Men børn skal vi også vide, at følelser jo ikke altid er lyserøde. Det kan også være vanskelige følelser. Så det er vigtigt, at børn får en erfaring med, at følelser bare er følelser. Det er okay, at vi har dem, og vi kan komme igennem dem. Derfor er det også vanvittig vigtigt, at børn lærer at få et sprog for deres følelser,” siger Susanne Schwartau.
I programmet, som er en genudgivels fra tidligere, sætter vi fokus på, hvordan vi kan hjælpe børn med at sætte ord på deres følelser.
Susanne Schwartau er med som gæst i programmet, hvor vi som altid også har vores faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med. Hun opfordrer til at holde inde med trangen til at fikse det for barnet, når de store følelser buldrer hos barnet.
”Der er rigtig mange af os, der gerne vil handle, når vi ser de her store følelser hos børn. Men her er det en stor hjælp at tænke, ”Jeg skal ikke fixe det, jeg skal rumme det”. Prøv at være med det. Vi skal som voksne være det regulerende nervesystem, som barnet tillidsfuldt kan læne sig ind i. Men det kan vi ikke være, hvis vi selv bliver til et oprørt hav af alle følelserne,” siger hun.
I programmet får du gode råd til at tale med barnet om følelsesmæssigt svære ting, og hvordan vi kan hjælpe børn og unge alene ved at bevidne deres smerte og folde samtalen ud, så vi kan komme ind til sagens kerne.
Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet uddannet sig som Marte Meo Terapeut, License Marte Meo Supervisor og psykoterapeut. Hun har virksomheden selvindsigt.com
Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk -
Det kan være en stor fordel at vide, hvordan du virker på andre? Og hvordan de virker på andre?
Det handler ugens Pædagogisk kvarter om.
Du får som lytter mulighed for at teste hvilken ”Preben-type”, du er, og ikke mindst hvad du kan bruge den viden til.
Ugens gæst er igen i denne uge Rikke Østergaard, og temaet er som de sidste to uger, hvordan vi kan smitte andre med vores følelser og ikke mindst, hvordan vi undgår det.
Rikke Østergaard er sociolog og har skrevet flere bøger, men hun er nok mest kendt for bogen ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben”. Men har Rikke skrevet bogen ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.
Og som et tillæg til den bog har Rikke Østergaard lavet en test, hvor du kan teste hvilken ”Preben-type”, du er.
”Vi kan løse følelsesforureningen ved at identificere hvem vi selv er. Hvad får jeg energi fra? Og hvorfor gør jeg, som jeg gør? For ved at forstå sig selv, får man en større forståelse for, hvornår og hvorfor, andre kan blive irriteret på en? Og hvorfor andre omvendt virker irriterende på én selv. Pointen er, at der er ikke nogen typer, der er mere forkerte eller rigtige. Men hvis vi skal lære at forstå hinanden, og hvor vi går galt af hinanden, så skal vi også forstå de her forskelle,” fortæller Rikke Østergaard, der selv har udviklet testen efter at have arbejdet med personlighedstyper i mange år.
De fire Preben-typer er: Præstations-Preben, Pyt-Preben, Perfektionist-Preben og Pligt-Preben. Og i testen får du både at vide, hvilken Preben du er, og hvad din modsætning er.
I podcasten fortæller Rikke Østergaard sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om de fire typer, og hvordan du kan bruge viden om din personlige Preben-type til at få et bedre samarbejde med dine kolleger.
Og så fortæller Rikke i øvrigt også, hvorfor det skal gå ud over Preben. Hvorfor har hun valgt det navn?
Testen finder du her. Og du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Går du lige så meget op i din følelsesøkonomi som din bankkonto?
Det spørger Rikke Østergaard om i dette afsnit af Pædagogisk kvarter, hvor hun fortsætter program 75 og fortæller mere om, hvordan andres følelser kan påvirke os, og hvordan vi undgår, at de dræner os for energi og overskud til os selv og andre.
Rikke Østergaard er sociolog. Hun har skrevet flere bøger, men er nok mest kendt for bogen ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben”. Men nu er det tid til at få festen tilbage, og derfor har Rikke skrevet bogen ”Befri Preben … og få en fest på arbejdet igen”.
I den nye bog introducerer begrebet ”følelsesøkonomi”, og i programmet tager Rikke lytterne en tur med til Indien for at forklare, hvad hun mener med det.
Budskabet fra Rikke er klart: Vores mentale overskud, vores energi og vores følelser skal vi tage lige så alvorligt som vores bankkonto.
Hvordan man så kan se følelserne som et regnskab, og hvordan bliver bevidst om sin egen følelsesøkonomi, fortæller Rikke Østergaard mere om i podcasten sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen
FIND LEDIGE STILLINGER OG SE MERE OM SOCIALT JOBFORUM PÅ www.socialtjobforum.dk -
”Det er jo en form for en forureningstilstand. At man kan gå ind i et rum og simpelthen mærke, at der er dårlig stemning. Og det smitter. Så hvis man er i rummet længe nok selv, så ender man med at blive smittet af det. Og vi bliver nødt til at se det som en egentlig forurening, som et olieudslip. Ikke at vi skal finde ud af, hvor det stammer fra nødvendigvis, men vi bliver nødt til at se det som, at det er forurenet, og det kan vi faktisk rense og rydde op i, og gøre noget ved.”
Sådan siger Rikke Østergaard i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor emnet er følelsesforurening og hvordan vi kan rense og rydde op i den. Rikke Østergaard er sociolog. Hun har skrevet flere bøger, men er nok mest kendt for bogen ”Vi havde en fest på arbejdet men så kom Preben”. Og nu er hun aktuel med bogen ”Befri Preben”.
Sammen med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Rikke Østergaard mere om, hvordan følelser kan forurene og smitte andre, og ikke mindst hvad vi så kan gøre for at undgå det.
Du kan finde mere om Rikke Østergaard og hendes bøger på hendes hjemmeside.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”Rigtig mange tager det som en statustrussel, at de taber ansigt, eller mister noget, når de taber. Vi har sat en retning, og så nåede jeg så ikke lige det, eller jeg blev bremset i det. Og det kan godt gøre, at amygdala i hjernen får en pæn aktivering. Altså vi taler om det der med at være en god taber, men jeg synes jo også, det er ret vigtigt at øve sig på, at være en god vinder. Altså når du vinder, hvordan reagerer du så?
Sådan siger Anette Prehn i ugen ”Pædagogisk kvarter”, der handler om, hvordan vi kan hjælpe børn til både at tabe og vinde. Og det er et emne, der optager mange forældre, fortæller programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
”Når jeg er ude til møder med forældre, så er der tit sådan en kø op ved os bagefter eller i en pause, hvor der er en forælder, der er frustreret og siger, ”jeg har en dreng, der har så svært ved at tabe. Han bliver så ked af det, så hvordan kan jeg understøtte ham bedre?” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I programmet taler Anette Prehn og Anja Kristine Hvidberg Olsen om, hvordan man både hjælper børn, der har svært ved at tabe eller vinde. Og du får et par gode råd til at håndtere begge situationer.
I programmet henviser vi til et blogindlæg på Anette Prehns blog. Det finder du her.
Anette Prehn er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
”Hjernen visker det ud, der er abstrakt i en sætning. Og den hæfter sig ved det konkrete, det billedskabende, det som vi kan se for os,” fortæller Anette Prehn.
Hun er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik” og ”Hjernesmarte børn”.
I ugens afsnit af ’Pædagogisk kvarter’ fortsætter vi vores lille tema om hjernen og pædagogik. Og i denne uge handler det om brugen af det lille ord ”ikke”. Det har hjernen det nemlig med at viske ud, og derfor så får det ofte den stikmodsatte virkning, når vi fortæller, hvad børnene ikke må. I stedet skal vi bruge ”henimod” sprog.
Hvad det så er, og hvordan vi får det ind i vores daglige sprog og pædagogik, fortæller Anette Prehn om sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
I programmet henviser Anette Prehn til flere gode råd om ’henimod’-alternativer til ”du må ikke bide”. Dem finder du i linket her.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.
Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.
Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.
Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.
”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.
Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Foto på cover: Maria Sattrup
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
”Jeg kunne mærke, at jeg simpelthen blev nødt til at begynde at være mere i overensstemmelse med, hvad jeg selv syntes var fedt som forældre. At være mere mig selv”.
Det fortæller psykolog Frej Prahl, der i ugen Pædagogiske kvarter taler om det autentiske forældreskab.
I podcasten peger han fingeren mod sig selv, når han skal forklare, hvordan man som forældre kan komme til at tage en særlig udklædning eller rolle på sig. Det har han nemlig selv gjort.
Men man bliver en dårlig version af sig selv, og børnene gennemskuer lynhurtigt, at man forsøger at spille en rolle, fortæller Frej Prahl.
Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvordan man som pædagog kan styrke forældrene i deres autentiske forældreskab ved at være ekstra opmærksom på at positivt bekræfte forældrene og gøre dem trygge.
Og så opfordrer hun i øvrigt også pædagogerne til at være opmærksom på om de også kan komme til at være autentiske og påtage sig en rolle. For det kan børnene mærke, og det slider på pædagogerne, hvis de ikke føler de kan være sig selv.
Så hvordan smider man forklædningen og bliver mere autentisk. Det taler Frej Prahl og Anja Kristine Hvidberg Olsen om i podcasten.
Frej Prahl er blandt andet forfatter til Plads til kærligheden – overlevelsesguide til forældre, og han laver podcasten Familiepsykologi.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
www.Socialtindblik.dk”Mange moderne forældre er meget følsomme. De er meget usikre selv på sig selv.’Gør jeg det rigtigt?’ Og det skal man som pædagog forstå. Det kan være enormt afvæbnende for moderne forældre, når de helt konkret får at vide, at de gør det godt.”
Sådan siger Frej Prahl i denne uges Pædagogisk kvarter, der handler om forældresamarbejdet og hvordan man kan styrke det.
Frej Prahl er psykolog og forfatter Frej Prahl. Han mener, at en nøgle til at styrke forældresamarbejdet ligger i at forstå forældrene, og hvad der er vigtigt for dem.
”Det er vigtigt for moderne forældre, at de får at vide fra pædagogerne, at de som forældre gør det godt. Og det er vigtigt, at pædagogerne kan se barnets kvaliteter. Altså se, hvad er det egentlig, mit barn er god til? Fordi hvis man bare hører alt det, de ikke kan lide ved ens barn, og alt det, der frustrerer dem, så kommer den her løvefar eller løvemor op igen, og så er det dårlige samarbejde bare i gang,” siger Frej Prahl og fortsætter:
”Så jeg vil sige til pædagoger, at de skal gøre alt, hvad de kan for at skabe tillid. De skal tro på, at forældrene gør det så godt, de overhovedet kan med de forudsætninger, de nu engang har. Det er nedregulerende for forældre at blive mødt på den måde”.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller han om, hvordan man som pædagog bedre kan forstå forældrene og styrke samarbejdet.
Frej Prahl er blandt andet forfatter til Plads til kærligheden – en overlevelsesguide til forældre og han laver podcasten Familiepsykologi.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
Autonomi ikke er det samme som anarki, eller at man kaster alle regler over bord. Så hvordan kan barnet føle autonomi i et samfund og i et dagtilbud, hvor regler og normer også er en del af hverdagen?
Det er emnet for denne uges Pædagogisk kvarter, hvor vi igen i denne uge har besøg af Ib Ravn, der er ph.d. og lektor på DPU i Emdrup under Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet bogen med titlen ”Selvbestemmelsesteorien”.
"Som mennesker lever vi – både børn og voksne – i en masse rammer og strukturer, som siger, ”du må ikke det, du må ikke det”. Men oplevelsen af at jeg er autonom, den kan man stadig have. Det er det, som man skal sørge for at give folk oplevelsen af,” siger Ib Ravn og giver et eksempel på hvordan regler kan blive en så indoptaget del af ens eget regelsæt, at man ikke ser det som noget, der stiller sig i vejen for ens autonomi,
”Du sidder bag rattet i din bil, og du kan selv bestemme, hvor du vil køre hen. Men du skal køre i højre side af vejen. Det er bare helt indlysende. Man kan ikke forestille sig, hvorfor man skulle køre i venstre side”.
I programmet fortæller Ib Ravn og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen, hvordan man som både pædagog og forældre kan arbejde med at hjælpe barnet til at indoptage regler og normer og på en naturlig måde gøre dem til sine egne.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
I programmet henviser Ib Ravn til bogen Relationskompetence af Louise Klinge og bogen Drop opdragelsen af Fie Hørby.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
”Man hører ind i mellem nogle, der frustreret siger, ’børnene er jo dybt umotiverede’. Og der bliver jeg altid lidt nysgerrig. For findes der i virkeligheden umotiverede mennesker?”
Sådan indleder Anja Kristine Hvidberg Olsen denne uges pædagogiske kvarter, der netop handler om motivation og selvbestemmelse.
Ugens gæst er Ib Ravn, der er ph.d. og lektor på DPU i Emdrup under Aarhus Universitet. Han har skrevet en lang række bøger, blandt andet bogen med titlen ”Selvbestemmelsesteorien”.
”I selvbestemmelsesteorien tager man et skridt væk fra spørgsmålet om, hvor motiveret du er. Man ser snarere på, hvad er for en slags motivation? Alle mennesker er jo motiveret på en eller anden måde. I selvbestemmelsesteorien peger man på arten, karakteren, eller hvad for en slags motivation er det, som man forsøger at invitere børn og andre mennesker ind i? Er det noget man gør, fordi man presses til det, eller fordi man gerne vil være med?”, siger Ib Ravn i programmet.
I programmet giver han en kort introduktion til selvbestemmelsesteorien og forskellen mellem indre og ydere motivation.
Og Anja Kristine Hvidberg Olsen peger på, hvordan man kan bruge den viden som pædagog i et dagtilbud eller skole.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
”Hvis vi skulle tænke over alt, hvad vi gør, så ville vores hjerne brænde sammen.Men vi også behov for at få styr i den autopilot og sige, ”hey, hvad er det egentlig, vi gør hver eneste dag? Er det hensigtsmæssigt? Hvad er det for en hverdag, vi tilbyder børnene, forældrene og os selv?” Og det kræver, at vi kommer ned i gear og får lov til at reflektere over, hvordan er det her hensigtsmæssigt, både på den korte og den lange bane.”
Det fortæller cand. pæd i pædagogisk psykologi Sofie Henriksen, der for andet program i træk er gæst i Pædagogisk kvarter, hvor hun fortæller om, hvordan personalet i dagtilbud får mere blik for samspillet mellem både børn og personale og personalet imellem. Og hvordan man kommer i gang med at ændre kulturen i dagtilbuddet.
Sofie Henriksen har sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen skrevet bogen "Blik for samspillet", som kan hjælpe personalet til at arbejde med at få bedre blik for samspillet, blande sig i kollegernes praksis og træne det, hun kalder, ”mentaliseringsmusklen”.
Fast ekspert i programmet Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvordan hun oplevet, at det at udvikle en kultur, hvor man trygt tør blande sig i hinandens praksis, kan have en kæmpe betydning for både institutionen og den enkelte medarbejder.
”Min erfaringer, at når vi tør begynde at blande os i hinandens praksis, så rykker det helt vildt. Når personalegruppe begynder at have en kultur, hvor de tillidsfuldt kan blande sig, også der hvor det bliver svært, så får de lyst til mere og mere af det, fordi de jo lynhurtigt får en erfaring med at hverdagen og arbejdet bliver langt mere glædesfuldt og nemmere,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I podcasten fortæller Sofie Henriksen og Anja Kristine Hvidberg Olsen så mere om, hvordan man kan tage de første skridt til at komme i gang.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen -
”Vi ser gang på gang i både dagtilbud og skoler, at når der er knas i samspillet, så betyder det både mistrivsel for børnene, for de unge og for de fagprofessionelle. Så når der problemer med mistrivsel, så er et godt sted at begynde at sætte lup på samspillet. Det er en nøgle til trivsel.”
Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i afsnit 66 af Pædagogisk kvarter, der i to programmer netop sætter lup på samspillets betydning, og hvordan man kan arbejde med at sætte det mere i fokus.
Til at hjælpe med det har vi besøg af Sofie Henriksen, der sammen med børnepsykolog Margrethe Brun Hansen har skrevet bogen ” Blik for samspillet” med undertitlen ”Reflekterende dialoger om hverdagens samspil i dagtilbuddet”.
Samspillet er relationerne i hverdagen mellem personale og børn/unge, mellem personale og forældre og mellem personalet i dagtilbuddet eller skolen.
Sofie Henriksen fik selv blik for samspillets betydning, da hun som travl karrieremor mødte en pædagog, der tog dialogen med hende om hendes søn, der ikke trivedes i dagtilbuddet.
Det satte nogle tanker i gang, og det betød, at hun fik mere blik for samspillet med både sine egne børn og med pædagogerne. Senere uddannede hun sig cand.pæd i pædagogisk psykologi og arbejder i dag som konsulent i virksomheden Yndlingsunger.dk.
Siden har hun arbejdet med at fortælle vigtigheden af at have fokus på hverdagens samspil, og hvordan man kan arbejde med at få fokus på sit eget og kollegerne samspil med børnene.
Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller Sofie Henriksen i podcasten om det, de kalder ”guldet i hverdagen”, og næste uge sætter vi så spot på, hvordan man sammen med sine kolleger får mere blik for samspillet og bliver i stand til at se på sin egen og kollegernes praksis.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg -
Er pædagoger og lærere for hurtige til at se efter en diagnose, når børn ikke trives?
Ja, mener pædagog og børnepsykolog Lars Rasborg, der er gæst i Pædagogisk kvarter, der sætter spørgsmålet om til debat.
”Et barn er ikke kun sin adfærd, men også de dertil knyttede tanker og følelse. Og den livssituation, som det hele udspiller sig. Risikoen ved straks at tænke diagnose, det er, at man simpelthen overser, hvad er det for en livssituation, barnet er i. Hvad er det for nogle påvirkninger, barnet bliver udsat for både hjemme og ude? Hvordan kan barnets adfærd eventuelt forstås i lyset af de påvirkninger? Og hvad er der måske grund til at gøre anderledes omkring barnet?” siger Lars Rasborg, der rådgiver forældre til børn, der er på vej ind i en udredning for en diagnose.
Og det sker ifølge Lars Rasborg, at børnene efterfølgende ikke kommer videre i udredningen, fordi forskellige tiltag omkring barnet hjælper barnet.
Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen er enig i, at vi i dagtilbud og skole skal blive bedre til at se på barnets livsbetingelser. Men hun oplever også, at diagnoserne kan være vigtige at få frem.
”Jeg er 100 procent enig i, at vi skal begynde med at kigge rundt om barnet. At vi kigger på barnets livsbetingelser, og at vi kigget på vores tilgange, justerer dem og kravtilpasser alle de steder, hvor vi kan komme til for at se, om det kan virke. Men jeg står også stærkt på, at kan være en kæmpe hjælp for barnet faktisk at få en diagnose, og at det også kan være en kæmpe hjælp fremover videre i livet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hør hvordan pædagoger og lærere kan blive bedre til at fokusere på barnets livsbetingelser frem for kun diagnoser, og hør debatten om vi har får meget fokus på diagnoser.
Lars Rasborg er ud over at være børnepsykolog og uddannet pædagog også forfatter til en række bøger, blandt andet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”.
Du kan høre et længere program om den bog i vores serie PERSPEKTIV. Programmet hedder ”Passer barnet ikke til den pædagogiske metode – eller er det omvendt?”
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger. Programmet er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen - Mostra di più
