Episodi

  • Der skulle gå helt fra jul til næsten Skt. Hans, før vi kom ud af vores vinterhi. Men anledningen er altså også særlig: Silberbauer & Blomseth har 4-års fødselsdag. Første episode løb af stablen 20. juni 2020. Det skal fejres.
    Og det bliver det med en række nedslag og genbesøg af emner, som ikke har andet tilfælles end, at vi synes, at det kunne være interessant at runde dem igen. De er alle pakket godt ind — Klaus står for at pakke ud — men det kunne meget vel tænkes, at der er noget om rumfart, AI, afantasi, krigsteknologi og pandemi, behørigt krydret med afstikkere. Den eneste måde at finde ud af det på er at tage en lytter — og i øvrigt hjælpe os nærmere på de 45.000 downloads, som totalen snart lyder på.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Bliver vores verden mere og mere absurd? Ja, på mange måder. Men husk at det absurde ikke er en ny opfindelse. I vores gående mod uendeligt lange julespecial 2023 mindes vi monopolets antihelte fra dengang, det mørke og det absurde ikke var forbeholdt de voksne. Dengang en julekalender kunne være en sarkastisk kapitalismekritisk rammefortælling rundt om en endnu mørkere omgang finsk/svensk eksistentialisme. Men også dengang da DR i manges øjne misbrugte sit mandat og fik på puklen af vel stort set hele den danske befolkning, der pludselig længtes tilbage til 1979 og Poul Thomsens Jul i Gammelby med drillenisser på loftet.

    Jul og grønne skove har rumsteret i afkrogene af vores sind, siden vi som seks-årige måbende så til (halvt gemt bag kommoden) mens orme, kabelfolk og – åh nej, heksene! – udspillede en fremmedgørende, og nu mange år efter sært fascinerende, fortælling foran det automatiske og ikke mindst flyvende kuglekamera. Og nu bliver det så vores rammefortælling om pandemi, krig, rumfart og den tid, vi lever i. Som på ingen måde er mindre absurd end det univers, Poul og Nulle fremmanede.

    Helt urelateret besluttede vi os for at dykke ned i de mørke barndomsminder fra 1980 et par dage før Elith “Nulle” Nykjær Jørgensens død, og vi vil gerne understrege at vores brug – og misbrug – af Jul og grønne skove fra 1980 sker i den dybeste respekt for hans og Nesgaards mod og kreativitet. Bare vi dog havde den slags mennesker i vores statsradiofoni i dag. Så lyt endelig episoden helt til ende – de sidste minutter er en musikalsk julegave: Hommage til Nulle.

    Og ellers synes vi, at det efter 90 episoder og med kombinationen af verdens og vores tilstand må være tid at sige farvel for denne gang. Vores fjerde julespecial er dermed den foreløbigt sidste episode af Silberbauer & Blomseth.

    Tak fordi, du lyttede med.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Episodi mancanti?

    Fai clic qui per aggiornare il feed.

  • Vi har læst tegnene i sol, måne og stjerner: Asteroider er in! Knap nok er der returneret materiale fra én asteroide, NASA’s OSIRIS-REx sample return-mission til Bennu, før en rumsonde bliver sendt afsted for at udforske den næste: Missionen Psyche til asteroiden af samme navn.
    Vi har også fået læst de to første bind i Daniel Suarez’ Delta-v-serie. Men inden vi tager Suarez’ space tech-fiktion for pålydende, bliver vi lige til at nødt til at runde spørgsmålet om litterære kvaliteter i hard sci-fi. Gennem sin teknologisk velfunderede historiefortælling fremmaner Suarez en vision for, hvordan menneskeheden kan få både flere ressourcer og mere energi at arbejde med med minimale konsekvenser for jordens biosfære. Men det betyder ikke, at ressourceudvinding i rummet ikke kommer til at få andre konsekvenser her på jorden, især ikke økonomiske og geopolitiske.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Hvis man har taget vores over et år lange pause i I pandemiens tåge-serien som udtryk for, at vi også er faldet for narrativet om, at COVID-19 nu bare en sygdom som alle andre, at pandemien er ovre, og at alt er ved det gamle igen, så kender man os ikke særlig godt.
    I episode 20 i serien prøver vi at kanalisere vores opsparede frustration over den generelle opgivenhed og fortrængning af pandemiens realiteter over i en kritik af de sociale dynamikker inden for medicin og disses vidtrækkende konsekvenser for hele verdens befolkning. SARS-CoV-2 har vist sig at være en formidabel virus til at udnytte vores sårbarheder, både de biologiske og epistemiske, og COVID-19 er en sygdom, der ikke er noget som helst godt at sige om at få én eneste gang — endsige igen og igen.
    Slap af drenge, tænker du måske. Lev med det. Dø af det. Who cares?
    Slap selv af. We care.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Halvvejs gennem 2023 og med Klaus tilbage efter rejseri — der også kommer til at spille en rolle i episoden — vender vi ét på ingen måde repræsentativt udvalg aktualiteter:

    Havis- og havtemperaturanomalier, global opvarmning og Klaus’ nylige førstehåndoplevelse af indlandsisens afsmeltning — som har en besynderlig forbindelse til historien om…Implosionen af OceanGates undervandsbåd Titan ved vraget af Titanic. Ny modellering af Betelgeuse Betelgeuse Betelgeuse! der indikerer, at vi måske kan komme til at opleve en supernova i solsystemets nærhed i vores levetid. It’s showtime!Apples annoncering af Vision Pro, og hvordan headsettet hæver det teknologiske stade og ændrer på spillereglerne for AR/AR/mixed reality — eller som Apple gerne vil, at vi kalder det: spatial computing.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Det tog ikke ukrainerne lang tid efter ibrugtagningen af amerikanskudviklede Patriot-luftforsvarsystemer, før de lykkedes med at nedskyde et enkelt af et af Ruslands angivelige supervåben, det hypersoniske Kinzhal-missil.
    Nogle få dage senere prøvede russerne at mætte et af Patriot-systemerne ved Kyiv med en byge af angribende missiler og droner for formentligt at få ram på netop dét. Alt blev skudt ned af ukrainerne, inkl. yderligere seks Kinzhal-missiler.
    Hvordan kan det være, at våben, som Rusland har blæret sig med vidt og bredt, bliver uskadeliggjort af et undseeligt våbensystem som Patriot? Det er tid for et realitetscheck. Og en videre snak om de teknologihistoriske og samfundsmæssige implikationer.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Så skete det. Nedtællingen nåede hele vejen til T-0, et – tilstrækkeligt – antal Raptor-raketmotorer leverede den største løftekraft fra et førstetrin nogensinde og en fuldt integreret Starship/Super Heavy-kombination bevægede sig op fra SpaceX’s affyringsrampe i Boca Chica, Texas. Den fløj til 39 kilometers højde og opnåede en hastighed på omkring to gange lydens. Hvad der derefter skete, og hvad den første testflyvning af verdenshistoriens hidtil største løfteraket efterlader i sit kølvand og af indtryk, bliver vi nødt til at få behandlet.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Tyskland lukker de sidste atomkraftværker. Ukrainsk virksomhed er i gang med at udvikle en slags undervandsjagerfly, der er behørigt sci-fi i sin fremtræden. Kevin Kelly tror også på drømme som default for intelligens. Hu hej, hvor det går med AI — lidt for hurtigt for nogle. ESA’s JUICE-sonde er taget afsted mod Jupiter og et udvalg af dens måner, men det tager noget tid at komme derud, fordi sonden for at få nok fart på skal slynges rundt i diverse planeters tyngdefelter først. SpaceX prøvede at få Starship afsted på en orbital test i dag, men det blev til en “wet dress rehearsal" i stedet og forhåbentlig et nyt forsøg inden for et par dage.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Der sker så meget både brugbart og hypet, teknisk og forretningsmæssigt, psykologisk og kulturelt med kunstig intelligens for tiden, at vi ikke kan dy os for at tale om AI – igen. Hvor det for bare få måneder siden var visuel, generativ AI, der for alvor gjorde væsen af sig, er de store sprogmodeller, LLM’erne, kommet i vælten igen her i begyndelsen af det nye år. Det har fået absurde, måske endda skræmmende, udtryk i hvert fald for nogle brugere af udvidelsen af Microsofts søgemaskine Bing med chat. På den anden side har vi begge på forskellig vis haft glæde af OpenAI’s ChatGPT, der jo også hjalp os med vores julehilsen sidste år. Teknologiens nyvundne brugbarhed rejser en lang række spørgsmål, ikke bare om teknologien i sig selv, men også om os som mennesker, hvordan vi omgås og forholder os til den, og om det kommer til at spejle sig tilbage på, hvad vi ser som menneskeligt. Hvad gør det fx ved os, når et stykke teknologi kan generere udsagn, der lyder som noget, som vi kunne finde på at sige til hinanden, og dermed vække følelser i os, som vi kan have svært ved at rumme?

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Som det måske allerede fremgår, skal der kun den mindste anledning til, at vi føler os foranlediget til at tage spørgsmålene op, om der er andet liv i universet, og især om den mulige eksistens af andre teknologisk avancerede civilisationer.

    Fermi-paradokset og dets implikationer går os på, og det gør det øjensynligt også for Kevin Kelly, hvis nylige blogpost med 12 antagelser om liv i universet blev den konkrete anledning til at bruge dem som opvarmning til en snak om økonomen Robin Hanson og samarbejdspartneres idé om — og ikke mindst matematiske modellering af — ”Grabby Aliens”.

    Hvad nu, hvis menneskeheden bare er lidt tidligt på den, og der er en slags deadline for, hvornår teknologisk avancerede civilisationer, der kan brede sig ud fra deres fødeplanet, kan opstå, fordi andre pangalaktiske civilisationer allerede har sat sig på den del af universet, hvor de kunne være opstået?

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • At sekventere eller ej? Det er blevet spørgsmålet for Klaus affødt af en velment julegave. Med et par ugers tilløb skyder vi 2023 i gang med en snak om sekventering af sit personlige genom — eller i hvert fald dele af det. Hvad kan man overhovedet få ud af det som individ? Og hvad kan der være af risici ved at gøre det?
    Men det stopper ikke med spørgsmålene dér, for ens genom er beslægtet med andres, og der er datasultne aktører, som kunne tænkes at have knap så fromme ønsker om at få indsigt i det. Det kunne fx være for at kunne træffe mere rentable beslutninger om dig og endda hele populationer.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Kalenderen siger: Juletid. Hos Silberbauer & Blomseth har julestemningen imidlertid ikke indfundet sig — i hvert ikke fald ikke til at starte med.
    Klaus forsøger at forcere den frem iklædt smagløs nissehue og bemærkelsesværdigt nok som svoren ateist med en, omend hedensk, julekrybbeopstilling i baggrunden; den tvivlende Thomas må gå til bekendelse og indrømme, at hans næsten 37 timer lange julejazzplayliste står uafspillet hen i år.
    Og det er netop året, 2022, og dets tildragelser, der er problemet. Turen gennem årets episoder, og hvad der nu ellers falder ind, må tage sin begyndelse med pandemi og krig. Men det lysner undervejs med sci-fi, fusionsenergi, generativ AI og alle de gode takter inden for rumfart, inden der efter mere end to timers tilbageblik bliver kigget fremad. Til allersidst: En lettere kryptisk, men nogenlunde sammenhængende julehilsen fra uventet kant. Silberbauer & Blomseth præsenterer: Fra alle os to til alle jer.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • I en situation med dårlig sigt og øjensynligt kaos returnerer vi til sagaen om Twitter og Elons Musks overtagelse af det sociale medie. Kun få uger inde i Musks ejerskab har der været så mange mærkelige, skøre, bekymrende udviklinger, at det er svært at holde rede på, hvad der er op og ned, endsige, hvad fremtiden for det sociale medie, der har skabt en kategori for sig selv, mon kan bringe. Er det, som vi oplever, en Musk, der er kommet ud, hvor han ikke kan bunde? Eller følger han bare sin metode, som har udviklet den gennem årene med SpaceX og Tesla? Og selv, hvis han gør det, passer det så til Twitter, der mere er karakteriseret af social kompleksitet end fysikproblemer?

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Om vi er kommet kunstig generel intelligens nærmere i nogen som helst substantiel henseende, er stadig uvist. Hvad der imidlertid er sket hen over sommeren, er, at der er blevet lanceret en række maskinlæringssystemer til især billedgenerering, som kan præstere overraskende og brugbare resultater.

    Med udgangspunktet i en “prompt”, en beskrivelse i tekst af, hvad man kunne tænke sig afbildet, og noget støj til starte processen med kværner modellerne løs og spytter nogle bud på billeder, som man så kan vælge mellem, ud. Andre systemer gør det muligt at få genereret tekst og sågar også videosekvenser eller VR-scener.

    Klaus har leget lidt med mulighederne, og det bliver vores springbræt for en snak om de mulige implikationer af teknologien og udviklingen af kunstig intelligens i det hele taget. Og hvad kan fx det komme til at betyde for kreativitet, vores forståelse af, hvad det vil sige at skabe, og endda kunst – med enten stort eller lille “k”?

    Coverart til denne episode er i øvrigt DALL-E2's bud på en kreativ kunstig intelligens... uncanny? Det tror vi nok.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Energi er oppe i tiden. Egentlig skulle energiforsyning jo bare være noget, der summer i baggrunden og muliggør alt det andet, som vi gerne vil i vores komplekse samfund — og helst uden at vi behøver at skænke prisen en tanke. Den tid er ovre.
    Lavenergifælden som begreb har vi lånt fra et blogindlæg af ventureinvestoren Albert Wenger, der også satte os på sporet af antropologen og historikeren Joseph Tainters arbejde om kollaps af komplekse samfund. Med tainterske briller på prøver vi at skue situationen klarere og tager hans pointe om, at man ikke kan spare sig til kompleksitetsskabende løsninger på frembrydende problemer, til os.
    Det er således lavenergifælden, nemlig overbevisningen om, at en stabilisering eller sågar samlet reduktion af vores tekniske civilisations energiforbrug er både muligt og ønskværdigt som en løsning på især udfordringen fra global opvarmning. Tværtimod kan det komme til at koste mere energi at løse de problemer, vi står med nu for at kunne skaffe mere CO2-fri energi i fremtiden. Altså hvis vi ikke har lyst til at komme på Tainters liste over komplekse samfund, der er kollapset grundet indskrænkning af den tilgængelige energi og efterfølgende drastisk kompleksitetsreduktion.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • “Research is stopped on a system of space propulsion which broke all the rules of the political game”. Sådan opsummerede den britisk-amerikanske teoretiske fysiker og matematiker Freeman Dyson skæbnen for Project Orion i en nekrolog udgivet i 1965 for det i dag nærmest sagnomspundne koldkrigsprojekt.

    Vi fejrer afslutningen af fjerde sæson og vores 2-års jubilæum med en snak om nuklear pulsfremdrift, altså at ride på atombombeeksplosioner, og de med vores godt 60 års rumfartshistorie med kemiske raketter anderledes og helt vilde idéer om, hvordan man kunne bygge rumfartøjer og rejse omkring i solsystemet—og måske endda galaksen.

    Vi er tilbage til efteråret – tak for at du lytter med.

    [Credit for the rendering of an Orion ship: bisbos.com / Adrian Mann]

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Selv om der er blevet prøvet ihærdigt med en omgang “ude af øje, ude af sind”, er det helt særlige stykke biologi, som udgøres af SARS-CoV-2-virus, langt fra færdig med os.
    Covidepidemien i Danmark er forsøgt fortrængt dybt ned i det kollektivt ubevidste, men er så småt begyndt at røre på sig igen. Det overrasker desværre ikke, for vi har fulgt med i tallene.
    Det er også i tallene, vi tager vores udgangspunkt, inden vi tager endnu en tur rundt i pandemiens tåge for at prøve at forstå, hvor vi står, og især hvorfor vi ikke kan finde ud af for alvor at sætte os i førersædet frem for at lade virus blive ved at diktere. Viral evolution og senfølger er helt centrale begreber for at forstå, hvilken risiko vi udsætter os for på længere sigt ved ikke at gøre det fornødne nu.

    Bonus: Og hvad sker der lige med abekopper?

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Når DR i, hvad der alt efter kontekst bliver forsvaret som, en blanding af videnskabens, underholdningens, ytringsfrihedens og satirens navn laver en produktion som Ellen imellem, så melder etaten sig som endnu en erkendelsesmæssig støjsender i en tid, hvor vi i forvejen slås med misinformation og bevidst som ubevidst undergravning af og mangel på forståelse for videnskabelig praksis.

    Vi diskuterer det konkrete DR-program — ikke mindst den første udsendelse med Anja C. Andersen — og det mere generelle problem, at en offentlig institution ukritisk dyrker et flydende virkelighedsbegreb og underminerer forståelsen af det grundlæggende forhold, at der er en virkelighed derude. Vi kan og bør altid kunne diskutere, hvordan vi afdækker den og med hvilke metoder, men ikke alle påstande er lige gyldige endsige fortjener at få sendetid. Epistemisk forurening er der nok af for tiden. I stedet for at medvirke til at øge den berører vi også, hvordan DR kunne bidrage positivt til vores fælles forståelse af verden.

    Er YouTube så ringe, som DR mener?

    Nej, tværtimod. YouTube er både skidt og kanel, men det er ikke svært at finde kanelen, og nogle af verdens bedste videnskabelige formidlere er YouTubers, som ikke behøver pakke budskab og læring ind i ironi og koncept. Her er nogle få af vores favoritter – der er mange flere. Smid dine egne favoritter på Twitter-tråden til denne episode.

    PBS Spacetime — avanceret kosmologiMathologer – matematik3Blue1Brown – imponerende formidling af kompleks matematikAstrum – astronomiDr. Becky – astronomi for alleEngineering Explained – motorer, biler og fysikken omkring demWendover Productions – ingeniørkunst og økonomiEvent Horizon – astronomi, kosmologi, rumrejser og UAPs Scott Manley – nyheder fra rumfartenAnton Petrov – nyheder fra videnskaben, specielt kosmologiAlpha Phoenix – fysikforsøg i imponerende skala, astronomiBri The Math Guy – matematikArvin Ash – korte, forklaring på komplekse spørgsmål indenfor videnskabenPhysics Girl – fysik formidlet til alleVeritasium – formidling af naturvidenskab til alle Real Engineering – eks

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Omstridt. Hadet. Men også elsket. Og slet ikke blandt de største af slagsen. Vores yndling blandt de sociale medier, Twitter, er kommet ekstra i vælten, fordi en vis Elon Musk har fremsat et købstilbud for at afnotere det fra fondsbørsen og gøre det til et privatejet selskab under hans kontrol.

    Det er på alle mulige måder usikkert, hvad der kan komme ud af det. Vi bruger noget navlepilleri om vores egen brug af Twitter hver især og mediets vigtige rolle i vores I pandemiens tåge-serie som opvarmning til mere overordnede overvejelser over, hvad Twitters styrker, svagheder og uforløste potentiale er—og om et ejerskab kan komme til at distrahere Musk fra de andre temmelig vigtige ting, som han har gang i.

    ----

    Det er sjovt at lave podcast, men det tager også tid og koster penge. Det eneste vi beder om til gengæld – hvis du altså kan lide det, vi laver – er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

    Husk at følge os på Twitter (@silberblom), på Mastodon (@[email protected]) og på Instagram (silberblom).

    Linktree

  • Her i 2022 er det 40 år siden, at Blade Runner, Ridley Scotts ikoniske scifi-film, for første gang blev projiceret på biograflærrederne.

    Filmen er på både Klaus’ og Thomas’ top 3 over bedste film i genren, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at den har optaget Klaus mest, siden han så den første gang i en lille sal i Scala som en nok lidt for ung mand.

    Blade Runner emmer af allegori, men det forhindrer os ikke at lægge ud med at tage filmens teknologi overdrevent bogstaveligt — hvem tager ikke gerne en Voight-Kampf-test? — inden vi spinner os op og ud til forfaldet, dystopien, syntetisk liv, en hårdtslående film noir-detektiv, analog synthesizermusik og replikanternes eksistentielle kamp for at overskride udløbsdatoen i deres biologiske programmering.