Riprodotto
-
De to singlekvinder Stine, 35 år og Rikke, 41, er i gang med at undersøge, hvorfor de ikke kan finde en kæreste.
Vi er nået til det sidste program i serien, hvor Stine og Rikke skal have svar på det store spørgsmål: Er de egentlig overhovedet klar til at indgå i et parforhold?
Stine er bange for, at hun har været single så længe, at hun slet ikke kan finde ud af at have en kæreste. Rikke frygter, at hun er blevet for selvstændig og selvtilstrækkelig og slet ikke har plads til en mand i sit liv.
Er alt håb ude? Eller er der lys forude?
Psykolog Mattias Stølen Due, hører Stine og Rikkes dagbogsoptagelser om længslen efter en mand og angsten for parforholdet - og opfordrer dem til at se parforholdet i et andet og mere realistisk lys.
Værter: Stine Bjerregaard Ditlevsen og Rikke Frøbert.
Medvirkende: Mattias Stølen Due.
Producer: Torben Brandt.