Episoder

  • Live fra Folkemødet 2022.
    Vært: Sara Bro.
    Monopolet: Annette Heick, Søs Egelind, Bjarne Corydon, Helle Thorning-Schmidt, Anders Breinholt og Peter Qvortrup Geisling.
    Dilemmaliste:
    1. Morten har inviteret til bryllup, og nu har Mortens ven Søren meldt retur, at han kan deltage i ganske få timer, inden han skal videre på arbejde.
    2. Katrine har mødt Anders, som Katrine "connecter med udover det sædvanlige", der er bare det ved det, at Anders har en kæreste i forvejen.
    3. Karla er i tvivl om, hvordan hun bør reagere, når hendes far laver mad kun iført underbukser.
    4. Lars og Jette har overtaget en tradition med at arrangere fællesspisning og bål til Sankthansaften, men er i tvivl om de bør invitere alle med eller om de kan undlade Dorthe og Jesper, som er svære at tale med.
    5. Stine oplever at dem, hun deler køkken med på sit kollegium, tager alt fra popcorn til pesto uden at spørge først og uden at købe noget nyt tilsvarende.
    6. Barbara havde egentlig aftalt med sin bedste ven Adrian, at de skulle rejse til Mexico sammen, men på dagen hvor de skulle bestille flybilletter, fortæller Adrian, at han er forelsket i Barbara, og nu er Barbara i tvivl om rejsen overhovedet er en god ide.
    7. Allan er kommet til at invitere sin attraktive kammerat Jens med i swingerklub, men Allan fortryder, da han er bange for, at Jens vil være en overlegen konkurrent.

    (DR oplevede desværre massive tekniske problemer på Folkemødet lørdag formiddag. Derfor er denne udsendelse desværre både kortere og udkommer senere som podcast end vanligt.)

  • Monopolet: Journalist og nyhedsvært Cecilie Beck, komiker Nikolaj Stokholm og skuespiller Peter Mygind.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Rasmus og Tanja har fået mulighed for at købe det hus, de pt. lejer, til en fordelagtig pris, men Rasmus og Tanja føler sig uønskede af deres naboer.
    2. Thea er single og er i tvivl, om hun kan tillade sig at flirte med og forsøge at score mænd, der allerede er i et forhold.
    3. Søren har ikke glemt, at hans kone gav ham et ufuldstændigt knivsæt i julegave og overvejer, om han med et glimt i øjet skal forære hende et ufuldstændigt smykkesæt i fødselsdagsgave.
    4. Karen afskedigede for to år siden en ven af familien, Johan, fra sin virksomhed, men nu har Karen fundet ud af, at Johan dengang formentlig ikke præsterede så godt som forventet på grund af psykiske problemer.
    5. Lisa og Renes 4-årige søn er kommet i en "politi og røvere"-fase, og Lisa og Rene er uenige om, hvorvidt de skal forære ham et par gamle leopard-plys-betrukkede håndjern, som de har brugt flittigt i deres yngre dage.
    6. Kasper føler ikke, at han kan komme til sin vens kommende bryllup uden en tale eller et indslag, men Kasper har socialangst.
    7. Søs er i tvivl, om hun må blande sig i sin fars opdragelse af sin lillesøster.
    8. Helles mand bliver seksuelt opstemt, når han har været i selskab med en bestemt anden kvinde fra deres familiære omgangskreds.
    9. Erik er i tvivl, om hvordan hans søn kan komme til at sove røgfri middagslur på fællesarealerne, uden at Erik ender med at fremstå hysterisk i naboernes øjne.
    10. Julie har følt sig forpligtet til at invitere Sofie til sin kommende fødselsdagsfest, og Julie spørger, om hun kan af-invitere Sofie, der allerede har sagt "ja" til at deltage.

  • Manglende episoder?

    Klik her for at forny feed.

  • Monopolet: Skuespiller og komiker Sofie Jo Kaufmanas, journalist og læge Peter Qvortrup Geisling og komiker Thomas Warberg.
    Vært: Sara Bro.
    1. Cirkeline har en kæreste, hvis "ringmuskel lyder som en racerbil".
    2. Troels er blevet tilbudt en projektansættelse, hvor han selv kan være med til at renovere sit nyindkøbte hus, men Troels har i forvejen et godt og solidt job, som han ville være nødt til at opsige.
    3. Kira er et selverklæret fødselsdagsmonster og har svært ved at begrænse antallet af invitationer til sin kommende fødselsdagsfest.
    4. Lars har aftalt med sine to børn, at han betaler for deres førstefødtes sko, indtil børnebørnene hver især fylder 18 år, men nu har Lars' datter fået barn nummer to, og Lars er i tvivl om hvordan han undgår at forskelsbehandle.
    5. Julia har svært ved at tænde på John, der tror at han er sexet, hvis blot han er nøgen, og som samtidigt har for meget hår på kroppen til Julias smag.
    6. Ida deler ikke sin kærestes fremtidsdrømme om at rejse og bo i udlandet og er i tvivl, om hvordan hun skal agere i samtalerne om fremtiden med ham.
    7. Tobias er blevet bedt om at læse korrektur på sin venindes afsluttende opgave, og her opdager Tobias, at veninden har kopieret store dele af Tobias' bachelorprojekt.
    8. Johan har været sammen med sin kæreste siden teenagealderen og har svært ved at lægge låg på sin lyst til at være seksuelt sammen med andre.
    9. Astrid og hendes kæreste er i tvivl, om det er for kikset at kalde deres kommende søn et navn, der minder meget om deres nuværende kats navn.
    10. Katrine ender ugentligt i skænderi med sin kæreste på grund af deres forskellige tilgange til børneopdragelse.

  • Monopolet: Musiker Oh Land, radio- og tv-vært Simon Jul og chefredaktør Bjarne Corydon.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Mogens har solgt en retro computer fra 1990'erne til sin ven for et beløb langt mindre end markedsværdien, og det nager Mogens, da hans ven vidste hvad computeren var værd.
    2. Josefines far gør altid alting i sidste minut, og Josefine er bange for at skuffe ham, hvis hun lægger for mange planer til sommer, hvor hun bliver student.
    3. Dorthe er flyttet ind sammen med sin kæreste i hans hus, og i et skab står en kasse med hans ekskærestes bryllupsminder fra et tidligere ægteskab.
    4. Anne-Mettes kæreste Peter har et job, hvor hverdag og weekend tit flyder sammen, og Anne-Mette er bekymret for, om Peter kan lave om på det, hvis de skal have børn sammen.
    5. Rikke og Mie er overbeviste om, at deres veninde Trine ikke er ærlig om, hvem der er far til hendes ene søn.
    6. Simon er i tvivl om hvordan han taler med sine små børn om døden, fordi deres oldefar er meget syg og ikke har så lang tid igen.
    7. Henriette er begyndt at se sin kollega Thomas, men Thomas' ekskæreste Thea arbejder samme sted som Thomas og Henriette.
    8. Ninas mand har besluttet at lade sig sterilisere af hensyn til Nina, men nu ønsker han alligevel at få frosset sæd ned for en sikkerheds skyld, og det sårer Nina.
    9. Lasse er blevet optaget på et tre ugers skolebaseret ophold i sommerferien og er nu i tvivl, om han kan tage afsted, fordi han i mellemtiden har sagt "ja" til en ferie med sin svigerfamilie på samme tidspunkt.
    10. Ibens kæreste, Erik, har tidligt i deres forhold indikeret, han gerne vil giftes med hende, men nu er der gået fem år, og nu vil Iben gerne giftes og kan ikke forstå, hvorfor Erik ikke har friet endnu.

  • Monopolet: Forfatter Katrine Engberg, skuespiller og manuskriptforfatter Ditte Hansen og kreativ direktør Uffe Buchard.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Anita er vild med Niels og i tvivl om et eventuelt forhold overhovedet er realistisk, da Niels' bedste ven Karl er vild med Anita.
    2. Helle fylder 50 år næste år og vil egentlig gerne i en helt anden retning med sit liv, men er samtidigt bange for at kappe alle bånd.
    3. Maria lægger hus til fødselsdage, hvor det kun er hendes mands tidligere svigerfamilie der deltager.
    4. Torsten er i tvivl om hvordan han skal håndtere en ny beboer i området, der bor i Torstens nabos hønsehus og jævnligt opsøger Torsten for hjælp.
    5. Ellen fik i sit sabbatår lavet en unik tatovering, men tatoveringen er ikke længere så unik, da Ellens søster efterfølgende har fået lavet en magen til.
    6. Isabella har lovet sin nu afdøde svigermor at destruere hendes dagbøger, men omvendt ved Isabella, at Isabellas kæreste har mange ubesvarede spørgsmål om sin mors liv og indre tanker.
    7. Frank er forelsket i en kvinde der er mere end 25 år yngre end ham selv, og er i tvivl om, hvordan han skal gå frem.
    8. Lena har datet Casper i nogle måneder, men hun kan ikke slippe følelsen af, at Casper måske passer bedre sammen med Lenas veninde Ingrid.
    9. Claras kærestes lillesøster og Claras veninde bliver studenter på præcis samme tidspunkt i to forskellige byer, og Clara er i tvivl om hvem af dem, hun skal se få sat huen på.
    10. Petrine har egentlig spurgt sin søster, om hun vil være gudmor til Petrines søn, men nu skal sønnen snart døbes og Petrine i tvivl, om hun kan tillade sig at trække i land og vælge en anden gudmor.

  • Monopolet: Designer Lærke Bagger, tidl. minister Karsten Lauritzen og professor i formel filosofi Vincent Hendricks.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Lotte blev anbefalet af Sisse for år tilbage, og nu er Lotte i tvivl, om hun bør anbefale Sisse til sin nuværende arbejdsplads, selvom hun har svært ved at stå inde for Sisse.
    2. Rasmus drømmer om at flytte fra Sjælland til Fyn, men nu har Rasmus' kæreste ombestemt sig og ønsker ikke at flytte fra deres nuværende bopæl alligevel.
    3. Sara har haft togskinner på tænderne i fem af sine 22 leveår og er i tvivl om hun skal tage to år mere med bøjlen for at få et 100% perfekt bid.
    4. Marie er godt gift, men efter hun har fået nyt arbejde drømmer hun næsten hver nat om sin tidligere kollega, som hun har følt sig meget tiltrukket af.
    5. Mette er blevet inviteret til sin svigerindes surprisefest, men Mette genovervejer sin deltagelse, fordi hun som den eneste ikke er en del af svigerindens tætte venindegruppe.
    6. Per er politibetjent og har opdaget, at en pædagog i hans søns SFO har en synlig tatovering, der udtrykker had over for politibetjente.
    7. Martha føler sig som sin kærestes wikipedia og savner intellektuelt samspil i deres forhold.
    8. Nannas nuværende kæreste og Nannas ekskæreste skal snart arbejde tæt sammen, og Nanna er i tvivl om hun skal dele sin hemmelighed med dem.
    9. Johan har været inviteret på våd bytur i Aarhus, og synes det er dårlig stil, at hans ven nu har opkrævet ham penge for morgenmad og et lift hjem.
    10. Anne og Martin står foran at skulle flytte sammen, men har et enkelt springende punkt, som de ikke kan blive enige om.

  • Monopolet: Livstilskommentator Christine Feldthaus, komiker Simon Talbot og journalist Abdel Aziz Mahmoud.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Emmas veninde Eva har i lang tid været håbløst forelsket i Troels, men da Emma første gang møder Troels ender Emma med at kysse og sove sammen med Troels.
    2. Karla ønsker ikke selv at få børn, men Karlas forældre ønsker sig børnebørn og bringer jævnligt emnet op.
    3. Simones kæreste nægter at planlægge frem i tiden, og det frustrerer Simone der gerne vil annoncere sine ferieplaner overfor en kommende arbejdsgiver.
    4. Henriks kone er gået fra ham og vil gerne have plads, men Henrik er i tvivl om hvordan han skal give hende det, når han samtidigt brændende ønsker at få hende tilbage.
    5. Jonas vil gerne på barselsferie til New Zealand med sin kæreste og deres barn, men rejsen er planlagt til at foregå i en periode, hvor Jonas' mor fylder 60 år.
    6. Lone er i tvivl, om hun er et sexmonster, da hun har en stor appetit på sex, og hendes kæreste har bekræftet, at han nogle gange har haft sex med hende af pligt.
    7. Lottes far er blevet hendes chef, og Lotte er i tvivl, om det fremstår uprofessionelt hvis hun kalder ham "far" på arbejdspladsen.
    8. Kirsten vil gerne hjælpe sin nevø Søren, der nægter at være til arrangementer, hvis Sørens ekskones nye mand Jens også er til stede.
    9. Anna arbejder i en gynækologisk klinik og har opdaget, at hendes ekskæreste og hans nye kæreste har tid i klinikken en dag, hvor Anna ikke kan få byttet sin vagt.
    10. Henning har købt et sommerhus, og under en oprydning har Henning nu fundet nogle gamle videobånd, hvor titlerne indikerer at der er tale om intimt indhold.

  • Monopolet: Forfatter Leonora Christina Skov, direktør og filosof Morten Albæk og komiker Geo.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Trine og Erik vælger at prioritere gartnerhjælp over udlandsrejser i deres budget, men er blevet inviteret til en arbejdsweekend i haven hos et velstående vennepar, der prioriterer deres økonomi anderledes.
    2. Victor er ked af, at han aldrig fik "den sidste snak" med sine tidligere svigerforældre efter at han og hans kæreste slog op.
    3. Cecilia har aftalt at tilbringe en forlænget weekend med sin islandske date i København, men hun er i tvivl om hvem af dem der skal tage initiativet til, hvor de skal overnatte.
    4. Michael har manglende sexlyst og er i tvivl om han skal leve et liv uden sex eller fortsætte sin behandling for muligvis at få sexlysten tilbage.
    5. Susanne er kommet til at love, at Susannes teenagesøns kæreste godt må komme med på familieferie til USA, men det har de øvrige familiemedlemmer nu afvist kan lade sig gøre.
    6. Signe er den eneste fra sin store søskendeflok der ser begge sine forældre, og Signe synes at det er utroligt svært at være i midten af det hele.
    7. Lones teenagebørn konfronterede hende forrige sommer med, at de kunne høre når hun og hendes kæreste var i soveværelset, men nu er sønnen selv blevet seksuelt aktiv, og Lone spørger, hvordan hun bør forholde sig.
    8. Johannes lillebror har fået arveforskud af sine forældre i forbindelse med huskøb, men da Johanne for år tilbage ville låne penge til huskøb af forældrene kunne det ikke lade sig gøre.
    9. Mettes svigerfar ønsker at få tatoveret Mettes børns navne på sin arm, og det vækker ambivalente følelser hos Mette.
    10. Jespers ven Stefan stjæler fadølsglas, steakknive og vejskilte med hjem fra byen, når han er fuld, og Jesper vil gerne hjælpe sin ven med at stoppe.

  • Monopolet: Investor Mia Wagner, podcastvært Signe Lindkvist og musiker Jesper Binzer.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Kenneth har opdaget, at hans barns telefon synkroniserer fotos med Kenneths ekskones telefon, og Kenneth er i tvivl om han skal fortælle hende, at der blandt billederne er nogle af ekskonens ret private fotos.
    2. Ida er islænding og har en drøm om at flytte tilbage til Island, men hendes danske kæreste deler ikke nødvendigvis hendes fremtidsdrøm.
    3. Rosa har i en længere periode modtaget blomster på sin adresse, og hun er blevet glad for blomsterne, selvom hun ved, at de ikke er tiltænkt hende.
    4. Claus' ven Ole hjalp Claus, da Claus stod i en skilsmisse for år tilbage, nu er det Ole der har brug for hjælp, men Claus har svært ved at trænge igennem til Ole.
    5. Pias kæreste får massage af sin mor, og Pia er i tvivl om, hvordan hun skal forholde sig til det.
    6. Jonas og Flemmings firma deler et lille kontor med et andet firma, hvor et par af medarbejderne har problemer med hygiejnen, hvilket især er problematisk når Jonas og Flemming har kunder på besøg.
    7. Stine og Gustav har datet i tre måneder, men har ikke haft samtalen om, hvorvidt de kan have sex med andre, og nu er Stine i tvivl om hun skal fortælle Gustav, at hun for nyligt har været sammen med Simon.
    8. Lea har en godartet tumor i hjernen, og Lea er i tvivl om hun skal fortælle sin familie det, da hun ikke vil gøre dem unødigt bekymrede.
    9. Gitte er blevet inviteret på spaophold af sin kæreste, men er ikke komfortabel med at vise sin krop frem.
    10. Berit og Marianne har inviteret til housewarming for et par måneder siden, men nu skriver en fælles ven, at han holder bryllup samme dag, og Berit og Marianne føler, at han "stjæler" deres gæster.

  • Monopolet: Skuespiller og komiker Sofie Jo Kaufmanas, musiker Søren Rasted og chefredaktør Bjarne Corydon.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Camilla er den der altid udtænker de geniale gaveideer i sin familie, men de andre får også æren for det.
    2. Annettes søn og sønnens kammerat har i deres fritid givet en forbikørende lærer fingeren, og Annette og hendes eksmand er i uenige om, hvordan de skal håndtere situationen.
    3. Rosa føler sig som verdens dårligste ven, fordi hun har svært ved at holde på sine venners hemmeligheder.
    4. Jens fik sidste år konstateret parkinsons sygdom og er i tvivl om, hvornår og hvordan han fortæller om sin sygdom til potentielle dates.
    5. Helena er endt i en værre kattepine, da hun ved en fejl er kommet til at aflive en anden kat end sin egen.
    6. Torben har arrangeret familieferie til Sydamerika til sommer, men hans yngste søn Anton må ikke komme med for Antons mor.
    7. Malene oplever, at de mænd hun dater, mister interessen efter de har haft sex.
    8. Preben ønsker sig, at hans sammenbragte familie skal fungere med gode relationer, men Prebens kæreste og Prebens datter kan ikke enes.
    9. Nanna har svært ved at tænde på sin mand, når han barberer alt sit skæg af.
    10. Pernille føler sig som tilskuer til sin nye kærestes tidligere liv, når hun er i samme stue som sin kærestes ekskone og deres fælles børn.

  • Monopolet: Generalsekretær Özlem Cekic, satiriker Huxi Bach og entertainer Jacob Haugaard.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Ditte skal på ferie med sin familie i anledning af Dittes forældres sølvbryllup, men Ditte er den eneste uden partner og skal derfor være 7. hjul på hele ferien.
    2. Nicklas er i tvivl, om han skal droppe ud af studiet og satse på sin drøm om at blive musiker.
    3. Michelle har arvet en dyr pelsfrakke fra sin afdøde farmor, men selvom Michelle lovede sin far at bruge frakken, hænger den mest i en tøjpose bagerst i skabet.
    4. Katrine har en veninde som på mistænkelig vis altid oplever ret vilde ting, og Katrine ved ikke om hvordan hun skal forholde sig, hvis veninden lyver over for hende.
    5. Jettes hund sov i Jettes seng, inden Jettes kæreste kom ind i billedet, og nu har Jettes kæreste har fået nok af at dele seng med hunden.
    6. Jens' stedfar har tidligere proklameret, at folk nok ville blive chokeret hvis han sagde, hvad han virkelig tænker og mener, og det er han ifølge Jens begyndt på nu.
    7. Vivi har opdaget, at Vivis gravide venindes mand er på Tinder og er i tvivl om hun skal give sin veninde besked.
    8. Cecilie og hendes kæreste har en drøm om et stort bryllup med familie og venner, men deres to familier har to vidt forskellige forhold til alkohol.
    9. Andrea mødte Mads kort tid efter hun var blevet single, og nu er hun i tvivl om hun har mødt Mads "for tidligt" i forhold til bruddet med sin ekskæreste.
    10. Marie har en hobby-profil på Instagram, hvor hun tester produkter mv., og Marie er i tvivl om hun skal lade sin 7-årige datter være en del af profilen.

  • Monopolet: Skuespiller Paprika Steen, forfatter Kaspar Colling Nielsen og komiker Nikolaj Stokholm.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Laura bor nær en sø, hvor tre børn fisker, hygger sig, men desværre også efterlader affald i naturen, og Laura er i tvivl om hun bør bryde deres "børneboble" for at få dem til at bruge områdets skraldespande.
    2. Kasper har løjet sig ældre over for en pige, som han er ret forelsket i, og nu er Kasper i tvivl om han skal fortælle hende sin rigtige alder, da alder er noget hun går op i.
    3. Pernille og hendes veninde har to vidt forskellige forbrug af emojis, og Pernille ved ikke om hun bør gå på kompromis i sit emoji-forbrug for at undgå misforståelser og lette deres kommunikation.
    4. Ibens barn er lige startet i 0. klasse og SFO, men blandt de andre forældre er en far, der er medlem af en stor rockergruppe.
    5. Winnie har for nyligt fundet ud af, at hun igennem de seneste 10 år har betalt sin vens tv-abonnement uden at vide det.
    6. Michaels datter ønsker at få flere dage sammen med ham i en ny 7-7 ordning, men Michael er nervøs for, om Michaels ekskone vil tro, at det er noget han har presset datteren til.
    7. Mathilde og hendes partner har meget travlt i hverdagen, og nu har Mathilde mistet lysten til sex med sin partner.
    8. Martin har lavet "den forbudte" og kigget i sin kærestes mobil, og Martin har her opdaget, at kæresten har udvekslet frække billeder med andre mænd.
    9. Kamilla vil gerne sælge sit tøj på nettet, men Kamillas kæreste er blevet mistænksom ovenpå en række henvendelser, som Kamilla har modtaget i den forbindelse.
    10. Ullas tro har betydet gradvist mere for hende de seneste år, og derfor er Ulla i tvivl om, hvordan hun skal reagere på, at hendes datter umiddelbart ikke ønsker at blive konfirmeret.

  • Monopolet: Skuespiller og tv-vært Ibi Støving, radio- og tv-vært Simon Jul og skuespiller Søren Malling.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Andrea er i gang med at arrangere sit studentergilde, og er i tvivl om hun skal invitere sin gode veninde Berits kæreste med, da Berit ikke er særligt festlig, når hendes kæreste er med til fest.
    2. Johanne elsker at servere god mad for andre, men hendes kæreste rører aldrig andet end den fede, snaskede og blævrende del af aftensmaden.
    3. "Hobbitten" Marie er 153 cm høj og har problemer med at aflevere og afhente sine børn i vuggestue pga. en høj låge ved vuggestuens indgang.
    4. Morten er træner for et fodboldhold, der for nyligt har vundet en kamp på en fejldom, og nu er trænerstab og spillere uenige om de skal ændre resultatet.
    5. Sofie spørger, om det er uprofessionelt at invitere sin fysioterapeut ud.
    6. Pernille er netop startet på en ny arbejdsplads, og Pernille ved ikke, hvad hun skal gøre ved sin mands ekstreme jalousi over for de nye mandlige kollegaer.
    7. Søstrene Ida og Emma er i tvivl om de skal tage hjem fra Smukfest, så de kan deltage i deres fætters bryllup.
    8. Thomas ønsker egentlig ikke at være "den voksne" og bestemme over sin bedste ven Anders, men selvom Thomas har luftet sin bekymring for Anders, har Anders en slem tendens til at køre fuld hjem fra byen.
    9. Trine er masochist og får konsensuelle blå mærker af den sex, hun dyrker med sin nye kæreste Leif, men Trine er i tvivl om hvordan hun forklarer mærkerne overfor sin familie, nu når sommeren nærmer sig.
    10. Irene skal snart flytte til en græsk ø og beskriver sig selv som en meget selvstændig kvinde, men nu er Irenes græske kæreste og Irenes udlejer på forhånd begyndt at ordne hendes lejlighed uden hendes ønske.

  • Monopolet: Tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt, debattør Poul Madsen og direktør Uffe Buchard.
    Vært: Sara Bro.
    1. Sussi bor sammen med Jan i Jans hus, og Sussi og Jan er uenige, om hvem der skal betale for en ny emhætte og et nyt komfur.
    2. Emilie og "de forvirrede veninder" er i tvivl, om de bør aflyse deres længe planlagte tur til Krakow i påsken.
    3. Kirsten har fået aflæst sin måler af en "hot målermand" og spørger, om hun kan tillade sig at skrive til hans arbejdsnummer for at fortsætte flirten.
    4. Ida er kæreste med en mand, der har kone og børn og lever i et åbent forhold, og Ida ved ikke, hvordan hun fortæller om forholdet til sin familie og venner.
    5. Jespers søn ønsker at blive konfirmeret iført kilt, selvom hverken Jesper eller nogen i familien har skotske aner.
    6. Mette er mere til øjenkontakt og bål i haven end TikTok og Fortnite, og hun er derfor i tvivl, om hun skal begrænse sine børns skærmtid.
    7. Karen og Søren arbejder meget og har derfor begrænset fri sammen i weekenderne, men Karen og Søren er meget uenige om, hvordan weekenderne bliver brugt bedst muligt.
    8. Louise frygter krigen og spørger om hun er den eneste, der har det sådan.
    9. Hr. Larsen har ikke fortalt Fru Larsen, at han deltager i et forskningsprojekt om sundhed, da hun har den holdning, at man ikke skal "pive og sygeliggøre sig selv".
    10. Trine tager ekstra vagter på arbejdet for, at hun og hendes mand Niels kan sætte flere penge ind på budgetkontoen nu hvor alting stiger i pris, men ifølge Trine er Niels mere interesseret i muligheden for at købe sig en ny motorcykel.

  • Monopolet: Radiovært Maria Fantino, forfatter og foredragsholder Mads Christensen og skuespiller Peter Mygind.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Lotte har fundet et roligt frirum ved at gå til kor, men nu er Lottes meget talende veninde startet i koret.
    2. Olivia droppede for et halvt år siden ud af sit studie og flyttede til Italien, og Olivia er i tvivl om tiden er inde til at vende retur til Danmark og få sig en uddannelse.
    3. Jakob har planlagt afslappende ferietid med sin kæreste til sommer, og nu har Jakobs svigerfar spurgt om han må komme med, da svigerfar er rejselysten og svigermor ikke længere gider at rejse.
    4. Signe har fået tilbudt det perfekte job, men nu har Signe opdaget, at den mand, hun havde en affære med på sin tidligere arbejdsplads, arbejder det selvsamme sted.
    5. Heidis mand Michael har kastet sig over cykling, men Heidi er nervøs hver gang han sætter sig i sadlen, fordi Michael har været involveret i en del uheld.
    6. Camilla skal giftes og ønsker at både hendes stedfar og biologiske far skal følge hende op ad kirkegulvet, men hun er nervøs for sin biologiske fars reaktion.
    7. Claras kæreste er for nyligt blevet millionær, og Clara føler at den økonomiske ulighed har tippet balancen i deres forhold og at hendes kæreste har ændret sig til det værre.
    8. Mathias lever i en kernefamilie, men er begyndt at få tanker om, at han aldrig får muligheden for at være sammen med en anden kvinde end sin kone.
    9. Simone har snart fødselsdag og bryder sig ikke om at være centrum, men Simones forældre elsker at fejre hende og insisterer på det.
    10. Karla føler, at hun er vokset fra sin barndomsven og ønsker ikke længere at ses med ham, men deres forældre er bedste venner.

  • Monopolet: Livstilskommentator Christine Feldthaus, tv-vært Anna Lin og komiker Jan Gintberg.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Emilie kan ikke sove med sin kærestes 60 tommers fladskærm i fodenden, og nu skal de flytte sammen.
    2. Marianne lider af flyskræk og er i tvivl om, hvorvidt hun skal fortælle sin hemmelighed til sin rejselystne datter.
    3. Mias bedste veninde har været i seng med Mias stedfar, og Mia ved ikke hvordan hun skal tackle situationen.
    4. Victor og Victors bror er ret forskellige, og Victor er i tvivl om han skal dele sin mistanke om, at de ikke har samme biologiske far.
    5. Anna-Maria og hendes kæreste skal til fastelavnsfest, og her har Anna-Marias kæreste tænkt sig at komme udklædt som Vladimir Putin.
    6. Fridas kæreste har været Frida utro, og Frida er i tvivl om hun bør kontakte den anden kvinde og fortælle hende, at Frida selv har celleforandringer pga. den seksuelt overførte virus HPV.
    7. Johanne har været i parforhold hele sit voksenliv og er i tvivl om, hvordan hun bedst kommer ud af sit nuværende forhold.
    8. Stines svigermor kommer jævnligt med spydige kommentarer, og nu er svigermoren også begyndt at gøre det overfor Stines datter.
    9. Rune købte for et år siden billet til Ed Sheeran-koncert sammen med sin ven Kasper, men i mellemtiden er Kasper og Rune gledet lidt fra hinanden og Rune har fået en kæreste.
    10. Karens far overvejer at forære Karens mor en laserbehandling for at få fjernet morens overskæg, og nu er Karen kommet til at involvere sig i gaven, selvom hun egentlig synes, at gaven er upassende.

  • Monopolet: Forfatter Katrine Engberg, journalist og læge Peter Qvortrup Geisling og komiker Simon Talbot.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Marie er den yngste i en voksen søskendeflok og føler, at hun altid bliver behandlet som den "lille".
    2. Da Simone var i et tidligere forhold, optog hun et sextape, men det faktum bryder hendes nuværende kæreste sig ikke om.
    3. Veninder og familie til Amalie er i gang med at arrangere Amalies polterabend, men Amalie er "lidt af en kontrolfreak" og derfor er de i tvivl, om hun bør kende datoen på forhånd.
    4. Ole leder efter kvinden i sit liv, men er i tvivl om hvornår og hvordan han fortæller, at han bærer den smitsomme virusinfektion herpes.
    5. Josephine og hendes kæreste er uenige om, hvordan de skal prioritere i deres kommende fælles madbudget.
    6. Christinas fætter har en russisk kæreste, der ikke deler Christinas kritiske syn på det russiske styre.
    7. Thomas har egentlig givet sin datter penge til et kørekort, men datteren har valgt at bruge pengene på en cykel og et højskoleophold i stedet for.
    8. Iben er bekymret for sin ven Anders, der gennem det seneste år har tabt sig meget og ser syg ud.
    9. Isabella har mistet sine solbriller, og nu har Isabellas tidligere arbejdsgiver sat dem til salg på nettet.
    10. Mette og Søren har inviteret hele familien på ferie, men er i tvivl om sønnens nye kæreste, som Mette og Søren ikke har mødt endnu, bør inviteres med.

  • Monopolet: Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, nyhedsvært Kåre Quist og entertainer Jacob Haugaard.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Suzans mand bruger meget tid på sin mobiltelefon, når familien er samlet.
    2. Luna ønsker at flytte sammen med sin kæreste i en anden by, men Lunas forældre er meget imod hendes beslutning.
    3. Søren dyrker en holdsport, og er i tvivl om hvorvidt det er dem, der melder fra eller dem der træder til, der skal betale.
    4. David har ikke en særlig stor familie, og nu har Davids bror bragt en kæreste ind i familien, som David har svært ved at omgås.
    5. Karen og Michael er "mere end kolleger", men på grund af Michaels børn kan de stort set aldrig ses privat og alene.
    6. Anne-Marie har en meget omsorgsfuld nabo, der måske også er lidt for omsorgsfuld til Anne-Maries smag.
    7. Lars skal spise meget førend han oplever mæthedsfornemmelse, og nu er han blevet inviteret til sin vens bryllup, som skal afholdes på fin restaurant med små portioner.
    8. Emma og hendes mand har set et vennepar igennem mere end 20 år, men nu gider Emmas mand ikke længere ses med dem.
    9. Cecilie har solgt nogle malerier til en lokal kunsthandler, men kunsthandleren har krediteret den forkerte maler på billederne.
    10. Lisa har for anden gang på kort tid fået mere at vide om sine venners kærlighedsliv, end hun har lyst til, og hun er i tvivl om hvorvidt hun skal dele informationen med de implicerede.

  • Monopolet: Sangskriver Annika Aakjær, radio- og tv-vært Anders Breinholt og tidl. minister Karsten Lauritzen.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Anne og hendes mand har hver et barn fra tidligere forhold, men Annes mand giver primært opmærksomhed til sit eget barn på sociale medier.
    2. Esther og "de triste veninder" har ventet på at samles til karneval i to år, men nu har den ene af veninderne sagt ja til sin svigerindes polterabend samme dag.
    3. Mundvandskongen Niels har en mund der larmer mere end de flestes, synes hans kone i hvert fald.
    4. Louise har en medarbejder, der møder for sent, men indrapporterer at hun er kommet til tiden.
    5. Johan står til forfremmelse på sit arbejde og er i tvivl om han skal fortælle sin chef, at han har haft sex med chefens kone i sommer.
    6. Marie er i tvivl om hvordan hun skal forholde sig til kommende parmiddage med en tidligere veninde, som hun er raget uklar med.
    7. Mille har fået foretaget en brystforstørrende operation, og er i tvivl om hvorvidt hun skal fortælle sin far om operationen.
    8. Mias mor går meget op i sundhed og er meget bramfri, når det kommer til andres vægt og spisevaner - også Mias og hendes søns.
    9. Mads har kysset med sin bedste veninde på en bytur og er nu forvirret over, hvad han skal gøre.
    10. Tinas kæreste har to billetter til Roskilde Festival, og de har i et år talt om at tage afsted sammen, men nu har Tinas kæreste fortalt, at den ene billet er til hans ekskæreste.

  • Monopolet: Journalist og nyhedsvært Cecilie Beck, sangerinde Birthe Kjær og komiker Thomas Warberg.
    Vært: Sara Bro.
    Dilemmaliste:
    1. Trine foretrækker korthårede mænd, men har nu mødt en langhåret fyr med kærestepotentiale.
    2. Oliver er for første gang blevet forelsket, men står samtidigt overfor at skulle flytte til udlandet for at arbejde.
    3. Katrine betalte alt, da hendes søster for nyligt besøgte hende i udlandet, men efterfølgende har Katrines søster bedt om penge for nogle danske varer, som søsteren medbragte.
    4. Rikke ønsker at flytte sammen med sin kæreste, men har det meget svært med sin kærestes børn.
    5. Karen overvejer at arrangere hyggeaften med fire af sine kollegaer og er i tvivl, om hun også bør invitere de tre øvrige kollegaer med for ikke at skabe dårlig stemning på arbejdspladsen.
    6. Ida ønsker at hjælpe sin barnløse veninde ved at donere æg, men er i tvivl om hvordan det vil påvirke hendes eget forhold til et kommende barn.
    7. Laura og Preben gik begge fra deres ægtefæller for at være sammen, men Preben har ikke fortalt om Laura på sin arbejdsplads.
    8. Erland og Sanne er uenige om, hvorvidt børnebørnenes kreationer skal hænge fremme i deres hjem eller ej.
    9. Lotte og hendes mand har et vennepar med hund, hvor hunden altid letter ben i Lottes potteplanter og på Lottes tæpper, når de er på besøg.
    10. Karla og Erik skal giftes og er uenige om, hvorvidt de skal have samme efternavn.