Folgen
-
Siden det statsfinansieret forskningsprojekt “Magt og (m)ulighed”, hvor man blandt andet anbefaler at regeringen at se koran- og arabiskundervisning som et potentiale for frigørelse kom ud, har den fået en del kritik. Men kan det virkelig passe, at rapporten er så galt på den eller er kritikken berettiget.
Det spørgsmål stiller jeg Kaare Dybvad, Bolig- og fungerende udlændinge- og integrationsminister samt Søren Villemoes, journalist og debatredaktør på Weekendavisen. I programmet er desuden Thomas Hoffmann, Professor MSO med koran forskning som speciale fra Københavns Universitet. -
I dette afsnit af Alis Integrationsland forlader jeg debatformen for en stund og fokuserer på en politiker, der har sat dagsordenen inden for udlændinge- og integrationspolitikken.
Pia Kjærsgaard - et navn, der vækker følelser i alle danskere, ligegyldig etnicitet eller politisk ståsted. Vi kender Pia som kvinden, der gik sine egne veje, startede et helt nyt parti op fra bundet og satte udlændinge- og integrationspolitikken på dagsordenen.
Men hvordan har den politiske rejse været for Pia? Tror hun overhovedet på integration? Og har hun nogensinde tænkt over, hvilken indvirkning hun har på unge med anden etnisk baggrund, når hun udtaler sig om, hvilket Danmark hun gerne vil værne om. Disse spørgsmål og andre vil jeg i den kommende times tid forsøge at få svar på.
Alis Integrationsland har tidligere været støttet af Unitos
(foto: Mette Frandsen - foto: Asbjørn Sand) -
Fehlende Folgen?
-
Nyt afsnit: Arven efter Yahya Hassan
Torsdag eftermiddag kom nyheden frem om, at den århusianske digter, Yahya Hassan, var død. Den unge digter med palæstinensisk baggrund blev kun 24 år, men oplevede meget i de forholdsvis få år.
En blanding af tristhed og chok ramte efterfølgende de fleste, som på en eller anden vis havde stiftet bekendtskab med Yayha Hasssen værker eller hans ageren i den offentlige debat.
Jeg har derfor inviteret Khaterah Parwani, klummeskribent og debattør, Ahmad Mahmud, maskinmester og forfatter samt Rachid Abdu Moutiq, komiker, i studiet for at hylde Yahya men også tale om hans mørke sider.
I den næste times tid vil vi tale om den betydning, Yahya Hassan har haft for den litterære verden, hvordan andre unge fra miljøet så ham og hvordan man bedst muligt kan forvalte hans arv. Alle tre vil også læse deres favorit digt op, og de fortæller hvilken betydning den har haft for dem og for andre. �
(foto: Morten Holtum, foto: Asbjørn Sand)
Alis Integrationsland er støttet af Unitos -
Coronakrisen har ramt os allesammen. Især står vi potentielt med et ledighedsproblem, da mange har mistet deres arbejde og nu må på offentlig forsørgelse, indtil de ingen er tilbage på arbejdsmarkedet. Men Enhedslisten og en håndfuld debattører mener, at de hjælpepakker Folketinget har vedtaget ikke tilgodeser indvandrere og flygtninge. Deres holdning er, at gruppen er blevet glemt og efterladt til dem selv.
Grunden til det er, at indvandrere og flygtninge, som har mistet deres job pga. coronakrisen, potentielt står til at miste muligheden for at få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab pga. beskæftigelseskravet.
Derfor har Enhedslisten og mange andre stemmer i fælleskab foreslået, at man slækker på kravene, så gruppen ikke falder fra pga. beskæftigelseskravet. Men det vil Socialdemokratiet og Venstre ikke være med til.
Jeg har derfor besluttet mig for at spørge netop disse to partier, hvorfor de ikke vil slække på kravene i denne nationale krisetid.
Og for at få svar på spørgsmålene, har jeg inviteret Mads Fuglede Integrations- og Udlændingeordfører fra Venstre samt Rasmus Stoklund, Integrations- og Udlændingeordfører fra Socialdemokratiet i det virtuelle studie.
Sammen vil vi i den næste times tid tale om, hvorfor man ikke kan slække på kravene, samt hvad skal der ske med de indvandrere der p.t. arbejder under den nu suspenderede Working holiday ordning.
Vi får også vendt situationen på udrejsescentrene samt ideen om muligvis at lukke dem pga. coronakrisen. En ide, som ingen af partierne ser som en mulighed.
(foto: Asbjørn Sand) -
Allerede ved coronakrisens begyndelse advarede Rasmus Brygger – stifter af Videnscenter for Integration – om, at coronakrisen ville sparke integrationen årtier tilbage.
I sit indlæg i Ekstra Bladet fastslog Rasmus for nyligt, at flere ledige indvandrere ikke blot vil skade samfundsøkonomien, men også føre til problemer såsom stigende isolation, mangel på danskkundskaber og manglende tilegnelse af danske værdier. Han opfordrede derfor til at fokusere mere på, hvordan man kan afbøde stigende ledighed blandt indvandrere og fastholde flest mulige i job.
Undertegnede, Ali Aminali har taget denne opfordring op og inviteret Rasmus Brygger i det virtuelle studie, så han selv kan sætte lidt flere ord på sine bekymringer. Han får selskab af ingen ringere end Cecilla Lonning-skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i Københavns kommune samt Niels Jespersen, klummeskribent, spinatfulg og socialdemokrat. I en times tid reflekterer vi sammen over, hvor stort et problem det i virkeligheden er, og hvad der kan gøres, så det ikke ender, som Rasmus forudser.
Alis Integrationsland er støttet af Unitos
(foto: Emma Sejersen) -
Mange danskere har et positivt syn på kongehuset og Hendes Majestæt Dronningen. Men hvordan har nydanskere det egentligt med Dronningen, og ville det have en positiv effekt på integrationen af nytilkomne, hvis vi brugte flere ressourcer på at undervise i kongerækken, kulturarv, og fællesidentitet i stedet for “farveprojekter” kun målrettet ikkevestlige? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at svare på i den kommende time.
Mit navn er Ali Aminali og i anledningen af Hendes Majestæt Dronning Magrethes fødselsdag besluttede jeg mig for at ringe Geeti Amiri, lærer, klummeskribent, forfatter samt Khaterah Pawarni, foredragsholder og debattør op for at høre, hvad deres syn på kongehuset er, og hvor stor en rolle Dronningen og resten af Kongefamilien har i et klassisk, nydansk hjem.
Fotograf Per Morten Abrahamsen og Wonderful Copenhagen
Tillykke med fødselsdagen fra os alle.
Alis Integrationsland er sponsoreret af Unitos. -
I 2015 opdagede hele verden, hvem Islamisk Stat var. Inden for få måneder påtog den islamiske terrororganisation sig ansvaret for angreb i blandt andet Frankrig og Syrien. Siden hen har IS oplevet både storhed og undergang. Men i sin storhedstid lokkede drømmen om at leve i et Kalifat tusindvis af IS-sympatisører til Syrien.
Men hvad får unge mennesker, der har haft en tryg opvækst i Vesten, til på få uger at vende ryggen til det land, de er vokset op i, til at rejse og tilslutte sig Islamisk Stat?
Det forsøger den svenske manuskriptforfatter Wilhelm Berhman at undersøge med dramaserien ’Kalifat’.
Serien har fået ros for sin ærlighed og mangel af politisk korrekthed. Men i Sverige, hvor serien delvist udspiller sig, er man mere skeptisk. Der har en del debattører og fagpersoner kritiseret serien og kaldt den for både islamofobisk og stigmatiserende.
I dette afsnit af Alis Integrationsland skal vi se, på hvad en serie som ‘Kalifatet’ kan bidrage med, om kritikken er berettiget, og hvilken dynamikker er i spil, når unge kvinde og mænd valgte at tilslutte sig islamisk stat.
Dagens panel: Mikkel Andersson, tidligere vært på radio24syv, forfatter og journalist. Christian Marcussen, debattør og medlem af Rådet for Etniske Minoriteter samt Deniz Berxwedan Serinici, journalist og forfatter til 2 bøger om Islamisk Stat. Deniz har netop besøgt al-Roj lejren, som huser en del danske kvinder, der tidligere har boet i kalifatet.
Alis Integrationsland er sponsoreret af Unitos.
( Foto: Petrus Olsson /Crosby SVT) -
I dette afsnit adresserer vi den kritik, der har været fra myndighederne ifht. den manglende oversættelse og information i forbindelse med Corona-virussen til andre sprog end dansk. Det tager vi en snak om sammen med Nidal El-Jabri, stifter af Mino Danmark. Dernæst dykker vi ned i den utryghed og ballade, der også er at finde i "velfungerende" boligområder såsom den på Saxogade på Vesterbro. Til sidst taler vi om det overfald Rasmus Paludan, lederen af partiet Stram Kurs, blev udsat for udenfor moskéen på Dortheavej 43 i København.
I panelet er Christian Marcussen, debattør og medlem af Etnisk Råd af Minoriteter, Mustafa Musse Sayegh, debattør og musiker og Yasser Ghanbari, studerende og medlem hos Socialistisk Folkeparti.
Alis Integrationsland er sponsoreret af Unitos. -
Nyt afsnit af Alis Integrationsland - Københavns Kommune edition.
Hvordan står det til med integrationen i Københavns Kommune, Hvilken tiltag og værdimæssige tilgange mener Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Alternativet er vigtige, og hvorfor bliver Niels Jespersen ved med at tale om frøer?
Det forsøger jeg at finde svar på i dagens afsnit.
I panelet finder du Ali Aminali vært på programmet, Berlingske skribent og forfatter, Niels Jespersen, socialdemokrat, klummeskribent og debattør, Karina Bergmann, medlem af BR (LA), Line Ervolder, medlem af BR (C) og Badar Shah, medlem af BR (Å)
Alis Integrationsland er støttet af Unitos -
Er psykisk sårbarhed overhovedet noget, der accepteres eller fylder hos ikkevestlige?
Hvilken psykisk bagage har nytilkomne med sig og er vi som samfund i stand til at håndtere deres psykiske problematikker.
I panelet finder du Ali Aminali, vært på programmet, Berlingske skribent og forfatter, Yasser Ghanbari, klummeskribent og debattør, Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog og foredragsholder og Rachid Abdu Moutiq, komiker og stifter af “Det brune lys”.
Alis Integrationsland er støttet af Unitos. -
Undertegnede har sammen med Farshad Kholghi og Mikkel Andersson talt om satirens udvikling og rolle i de ikkevestlige miljøer. Alt fra filmen Pizza King, Muhammed tegningerne, politisk korrekthed, omskærings jokes, “brun komik” til hvordan det var at bo på Nørrebro efter den famøse sang “Ishøj Mafia” bliver debatteret.
Det bliver både dejligt skørt, interessant, alvorligt og skræmmende.
Alis Integrationsland er sponsoreret af Unitos. -
Er det ikke på tide at se alle ikkevestlige som en ressource? Fylder religion virkelig for meget i miljøerne? Hvorfor lever mange parallelt ifht. det danske fællesskab og hvad gør vi fremadrettet, så vi kan styrke integrationen?
Og når vi nu er i gang, hvordan fjerner vi magten fra de negative kræfter, som ikke vil fællesskabet?
Jeg har været forbi Folketinget og besøgt udlændinge-, integrations- og indfødsretsordførerne Rasmus Stoklund (S) og Marcus Knuth (C).
Med mig havde jeg Niels Jespersen, socialdemokratiets Jarl Cordua, til at skabe balance i debatten, så alle respekterede tonen i debatten.
Alis Integrationsland er sponsoreret af Unitos -
Første afsnit af Alis Integrationsland. Emnet er negativ social kontrol i minoritetsetniske miljøer, herunder midlertidige halal-kærester, den nydanske kvindekamp og de utilpassede drenges virkelighed.
Programmets vært er Ali Aminali og i panelet er Zahra Al Kaabi, Jino Victoria Doabi og Yasser Ghanbari.