Folgen
-
Vi bor i plastikposer, og der er faktisk ikke et alternativ. Det skyldes både, at vi skal spare på energiforbruget, men også at vi vil beskytte husets konstruktion. Så ind med dampspærrer og op med ventilationsanlægget. Eller det er ihvertfald budskabet fra Bjarke fra Kliima.
Hos Kliima leverer de dampspærrer og dampbremser. Derfor var det oplagt at nørde i z-værdier, diffusionsåbent vs -lukket og biogene materialer. Og det ultimative spørgsmål er jo om et hus skal kunne ånde? -
Klimaet er under forandring og på vores breddegrader skal vi forholde os til at regnmængderne bliver større. Det kræver en ændring af, hvordan vi håndterer regnmængderne i vores bolig. Collect. Hold. Clean. Reuse. Det er mantraet hos Plastmo.
Derfor har jeg budt Morten Post fra Plastmo op til en samtale om, hvad det betyder for os som boligejere. For er vandet egentlig et problem eller en ressource? -
Fehlende Folgen?
-
I Drømmevillaens nye serie ”Bag om huset” fortæller arkitekter om ét specifikt hus, som rummer en god historie. Og i denne episode er huset arkitektens eget. Vi har nemlig inviteret arkitekt Per Hartwig i studiet til en snak om at føre sin egen boligdrøm ud i livet. For hvordan er det at tegne til sig selv? Meget mere besværligt end at tegne til andre, afslører Per Hartwig i podcasten – men samtidig også en unik mulighed for at udføre alle sine ambitioner om kvalitet, funktionalitet og sunde, gedigne materiale i praksis. Lyt med i dette afsnit af Drømmevillaen, hvor Per Hartwig fortæller om at bygge nyt med inddragelse af noget eksisterende, om indbyggede møbler, udebad, orangeri, limfarve og om at bygge helt personligt.
-
Det er ikke alle, der starter med en helt ny byggegrund. De fleste har et ældre hus, der skal enten rykkes helt eller delvist ned. Og her skal man forholde sig til en miljøscreening. For ved nedrivning og ombygning, er det boligejerens ansvar, at det gamle bliver skilt ad på forsvarlig og bæredygtig vis.
I denne episode får vi besøg af Morten fra DMR. De udfører miljøsreeninger af bygninger, hvor materialeprøver udtages og analyseres. Der testes for både asbest, tungmetaller og bly og den endelige rapport bruges til at komme af med det gamle affald på forsvarlig vis. -
I denne episoder handler det om farver og at turde bruge farver i hjemmet. Vi taler sindsstemninger, indretning, belysning og hvorfor farver opfattes individuelt. Og valg af farver kan man få hjælp til af en farvedesigner.
Og med i studiet har jeg ingen ringere end Sarah Gottlieb. Hun er netop farvedesigner og stærkt passioneret om at bruge farver i sit hjem. Og mens mange nybyggere vælger den sikre hvide, så handler farver på væggene i høj grad om at turde. -
Dit hjem skal være en tryg base, og derfor er det også vigtigt, at du er tryg i samarbejdet med den arkitekt, der skal hjælpe dig med at få skabt den bolig, du vil elske at opholde dig i både nu og på den lange bane. Det er emnet i denne episode hvor Simon fra Speakk kommer i studiet
-
Indrømmet! Det er ikke der, vi startede vores nybyggerrejse. Det er heller ikke der, vi har brugt mest tid. Men det er til gengæld noget, vi bør forholde os til undervejs i byggeriet. Der er tale om varme og tale om ventilation. Mange defaulter til at vælge fjernvarme - for det er ofte tilgængeligt. Men måske er varmepumpen et reelt alternativ.
Til at hjælpe os med at navigere i valg af varmekilde har vi besøg af Niels Peter Skov fra Vølund Varmeteknik. Men han er også formand for varmepumpeindustrien og har flere gange sagt “rette varme på rette sted”. -
En trappe er ikke bare en trappe. Der findes forskellige udformninger, materialer, budgetter - og ja ikke mindst udtryk. I denne episode får vi besøg af Peer Bertelsen fra HB Schack. Her laver de nogle af de mest eksklusive trapper til nogle af de mest udsøgte byggerier i Danmark. Peer hjælper os i denne episode med at navigere i materialer, budget, udformning og ikke mindst, hvad en trappe skal kunne!
-
Arkitekt Thomas Mau har tegnet huse i størrelser fra 400 til 40 m2, men hvordan får man et hjem, som er funktionelt og rart at være i på kun 40 m2? Og hvorfor skulle man gøre det?
Måske tænker du, at et tiny house er lige ekstremt nok – det er ikke for alle – men lyt med, når Thomas Mau er i studiet og fortæller om at gå fra stort til mindre. Det kommer til at handle om bæredygtighed og luksus, om vaner og dilemmaer, og ikke mindst om at skære ind til benet i jagten på et dejligt hje -
Højbede er de senere år blevet populære til sommerens vigtigste rum - nemlig haven! Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal ud og finde det, der passer lige netop til din have?
I denne episode har vi besøg af Morten fra Zinkbakken. Vi taler om de forskellige materialer, features og prisniveauer. Men det sværeste spørgsmål er når alt kommer til alt; hvad skal der være i højbedet? -
Man kan mærke det, når man kommer ind i rummet. Det er en anden fornemmelse, et andet udseende, en anden duft. Det var ihvertfald vores oplevelse, da vi trådte ind i Tversted House, der har lerpuds fra MUD Work på væggene.
Så derfor inviterede vi Jens til at dele ud af sin viden på området. Han fortæller blandt andet, hvorfor man bør overveje lerpuds fremfor konventionel maling, hvilke krav det stiller til den øvrige konstruktion og sidst, men ikke mindst, hvordan man reparerer og vedligeholder lerpuds. -
Skal du bygge nyt, bygge til eller bygge om? Uanset om du skal realisere en boligdrøm fra bunden, eller om du skal finde frem til magien i en eksisterende bolig, så gælder det om at overveje, hvad du har af muligheder.
Sådan lyder rådet fra arkitekt Sarah Maria Philipp, som i denne episode af podcasten taler om, hvad huset skal kunne. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan du får en personlig, stemningfuld og funktionel bolig – både med en stor og med en lille indsats. -
Nogle gange møder man en unik virksomhed, der har noget på hjertet. Og det er lige netop tilfældet i denne episode, hvor vi byder Overgaard Wood op til en samtale om recycling og upcycling af træ.
Vidste du, at træ kan genbruges til døre? Til køkkener? Til møbler? Ja mulighederne er mange, når man taler med dygtige håndværkere, der kan sit kram. Michael - scenen er din - lad os høre, hvordan træ kan indgå i cirkulære løsninger! -
Træ er nok det mest populære materiale, når vi taler gulvbelægning. Og den mest traditionsrige virksomhed på det danske marked må være Dinesen. Så selvfølgelig skal de have en episode i podcasten, hvor vi ikke taler fortid - til gengæld taler vi fremtid.
For med os i studiet er Mikkel fra Dinesen Lab. Hos Dinesen Lab arbejder de med de fremtidige løsninger og fokuserer specielt på løsninger og produkter, hvor de kan bruge hele stammen. -
Du har sikker prøvet at ankomme til et hus, som ikke bare er en Drømmevilla i sig selv, men som også passer så godt ind i omgivelserne, at det gør det endnu mere skønt og fascinerende. I denne episode af podcasten har vi inviteret arkitekt Nanna Kley i studiet til en snak om inspiration til arkitekturen fra omgivelserne.
Lyt med, og hør om, hvordan stedet, landskabet og måske områdets historie kan bidrage med både benspænd og muligheder, men ikke mindst med inspiration. -
Gennem hele podcasten har mange talt om at inde og ude skal smelte sammen. Og den ultimative løsning må jo være via en udestue, orangeri eller drivhus. Derfor var det en stor fornøjelse at have Thomas fra VICA Danmark i studiet.
Vi kommer ind på forskellen mellem de forskellige typer af glasbygninger, og hvad der karakteriserer dem. Vi kommer også ind på, hvorfor et uderum giver stor værdi for både bygning og de mennesker, der bor der. -
Et hus skal ikke bare fjernes - det skal afmonteres! Det må være den vigtige lektie, som Søren fra Kingo deler i denne episode af podcasten. Og denne afmontering er ikke den mest sexede del af et byggeri, men er utrolig vigtig at forholde sig til, da mange materialer skal deponeres og andre genbruges.
Lyt med, når vi også kommer ind på de farlige stoffer og berører, hvordan både asbest, PCB og bly skal håndteres. -
Inspiration, hundredvis af billeder fra Instagram og tips fra familie og venner er godt, men hvordan finder du den røde tråd i dit byggeprojekt og undgår at ende med et arkitektonisk patchworktæppe? Det er emnet i denne episode af Drømmevillaen, hvor arkitekt Mikkel Vile er i studiet.
Lyt med, når Mikkel fortæller om at blive skarpere på det overordnede udtryk i dit boligprojekt og om, hvordan materialer og detaljer bidrager til et harmonisk resultat. -
Når du fjerner kalk fra vandet - med andre ord gør det mere blødt - bliver huset nemmere at gøre rent og du beskytter dine hårde hvidevarer. Men hvordan fungerer systemet? Og hvilke tekniske krav er der til både vandforsyningen og din installation?
Blødgøringsanlæg er ét af de mest diskuterede emner i facebook grupper om nybyggeri. Der er mange myter og mange spørgsmål. Så hvad er bedre end at få kilden i studiet og stille spørgsmålene til hende. Velkommen til Helle fra BWT. -
Der tales en del om smarthome i forbindelse med nybyggeri. Få en smart styring og det gør din hverdag meget nemmere. Men hvad er den gode usecase faktisk? Og hvad indeholder en smarthome installation af hardware og software?
Til at guide os gennem denne samtale har vi Jonas fra Wygwam (tidligere NIKO) i studiet. Jonas har arbejdet i mange år med smarthome løsninger, og der er ingen tvivl om, at han brænder for emnet. Og af samme årsag har han selvfølgelig også en installation i sit eget hjem. - Mehr anzeigen