Folgen
-
Vil du som klimaaktivist og vegetar kunne forstå en konventionel landmand? Kan du som døende forstå et synspunkt, hvor værdier er vigtigere end liv? Og vil du som minoritet kunne forstå, hvorfor nogen bruger et sprog der samtidig gør dig ked af det? Vi er gode til at råbe ad andre, der har holdninger langt fra vores egne, både på nettet og i debatten i medierne. Men måske er vi danskere ikke så forskellige endda, og måske - kun måske - vil du i denne podcastserie opdage, at ingen er onde, og at der er en grund til, at man har den holdning, man har. Og ikke mindst at sympati ikke er afhængigt af, om man deler synspunkt, men om man forstår den menneskelige fortælling bag. Vært: Silas Moody
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Eksperimentet på midten sender for sidste gang og ser på, hvor står SVM-regeringen nu i forhold til, hvor den stod, da den blev dannet for godt halvandet år siden. Panelet tager en status på regeringen og diskuterer, hvad der skal til for at regeringen kan vende sin nedtur. Panelet vender også regeringens helt store sejr – nemlig at få orkestreret at den grønne trepart er nået til enighed, og at der nu ikke bare skal tales CO2-afgift, men også havmiljø og mere skov. I anledning af det sidste program går vi også det store regnskab op – både, hvilke af de tre regeringspartier, der har vundet den afsluttede sæson, men også hvem der står tilbage som vinderen af hele programmets levetid. Medvirkende: Ole Sohn, Jakob Axel Nielsen og Steffen Hjaltelin Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fehlende Folgen?
-
Eksperimentet på midten har været på folkemøde og snuset rygter og stemninger til sig. De handler især om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet efter nedturen ved Europaparlamentsvalget og de seneste dårlige meningsmålinger. Panelet diskuterer i dag, hvad der er sket med det store arbejderparti, og hvad der skal til for at vende den nedadgående kurve. Og så taler panelet også om, hvad det betyder for SVM-regeringen, at dets tre partier virkelig ikke har vind i sejlene. Medvirkende: Britt Bager og Anders Frandsen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det blev udråbt som midtvejsvalget - der især kunne få stor betydning for den ret så pressede midterregering, en hvad betyder valgresultatet så for netop de tre regeringspartier og for dansk politik i øvrigt? Panelet i dag zoomer ind på weekendens Europa-parlamentsvalg, og hvor det stiller SVM-regeringen. SF blev valget største parti, og hvad betyder det så for Mette Frederiksen og co., der har taget godt med tilløb for at kommentere på nederlaget? Venstre blev med længder det største parti i den borgerlige blok, og Søren Gade var ikke sen til at udråbe Troels Lund Poulsen som den naturlige leder af blokken, men spørgsmålet er, om EP-valget bliver vendepunktet for Venstre, og hvordan partiet formår at høste den spirende optimisme? Medvirkende: Manu Sareen, Martin Geertsen, Henrik Kjerrumgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Statsminister Mette Frederiksen fik leveret en undskyldning fra folketingets talerstol, da hun lukkede folketingsåret med den traditionsrige afslutningsdebat. Hun erkender, at arbejdslivsdebatten har ramt skævt. Panelet ser nærmere på statsministerens tale - og hvad det var for et billede, hun fik plantet med både undskyldningen og dens øvrige indhold. Og så er Nicolai Wammen en glad mand – for han fik lukket munden på kommuner og regioner og sikret den gode stemning forud for næste års kommunalvalg. Det skete, da han landede den økonomiske aftale, som alle parterne mener er den bedste nogen kan mindes. Medvirkende: Jakob Axel Nielsen, Frank Jensen og Jacob Blomgren Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Meningsmålinger fylder en del – især nu, hvor de daler nedad for SVM-samarbejdet, men Meningsmålingerne daler ned for SVM-samarbejdet, men har de her målinger for meget magt. Bliver de overbrugt og misbrugt - eller er det godt for vores demokrati, at vi kan følge med mellem valgene? Det vender panelet i dag, og fortæller også, hvordan de selv har oplevet at blive konfronteret med dårlige meningsmålinger. Og så kigger panelet nærmere på, hvad det opjusterede økonomiske råderum på 11,25 milliarder kroner betyder for SVM-regeringen. For nu begynder diskussionen om, hvad pengene skal bruges til. Medvirkende: Britt Bager, Johannes Lebech og Sune Steffen Hansen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det kører for dansk økonomi. Det var det klare budskab, da økonomiminister Stephanie Lose kom med, da hun fremlagde årets første økonomiske redegørelse. Og det skulle man selvfølgelig tro var positivt, men for en SVM-regering, der har bygget sin berettigelse på krise, er det ikke udelukkende godt med en sund og stærk økonomi. Panelet analyserer og diskuterer, hvorfor det faktisk kan være en hæmsko for regeringen, at det går godt med finanserne. Og så vender panelet også både EP-valget og dets mange betydninger for hjemlig politik samt både Venstres og Socialdemokratiets krise, der bare ser ud til ikke at stoppe. Medvirkende: Jakob Axel Nielsen, Johannes Lebech og Steffen Hjaltelin Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det gav genlyd og fik stor betydning, da Lars Løkke i 2019 udgav bogen Befrielsens øjeblik. For her luftede han tanken om, at Venstre og Socialdemokratiet skulle samarbejde og danne regering. Og nu kommer Løkke med sin 2’er, nemlig Befrielsens pris. Panelet diskuterer, hvad Løkke vil med sin nye bog, og hvad den kan komme til at betyde i dansk politik. Og så ser vi nærmere på den grønne trepart, der er løbet ind i bump på vejen. For to af parterne efterspørger nemlig, hvad der egentlig er målet, efter at nye beregninger fra Klimaministeriet har ændret på, hvor meget CO2, der skal reduceres for, at vi når 2030 klimamålet. Medvirkende: Gitte Seeberg, Joy Mogensen, Jacob Bruun Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er ikke nok at lære sproget, få et arbejde og på den måde blive integreret i det danske samfund. Nej, det er nødvendigt at blive "værdimæssigt assimileret". Det mener Venstre, der for alvor spiller sig selv på banen i udlændingedebatten, der fortsætter med at brage af sted i dansk politik. Hvor vild er den udmelding fra Venstre - og hvad betyder det for samarbejdet på midten, at to ud af tre partier i regeringen i den grad har skruet op for retorikken? Det diskuterer panelet i dag. Og så handler Eksperimentet på midten også om, hvorvidt Mette Frederiksen er blevet misforstået, eller om hun trækker i land i debatten om arbejdsmoral, når hun siger, at hun aldrig har bedt danskerne om at arbejde mere. Medvirkende: Martin Geertsen, Annette Vilhelmsen og Anders Frandsen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Opbakningen til SVM-regeringen er stadig faldende – og seneste meningsmålinger viser uhørt lave tal for især Venstre og Socialdemokratiet. Bortskaffelsen af St. Bededag og fokusset på vores arbejdsliv er nogle af forklaringerne på, hvorfor procenttallene bare ikke svinger for partierne i regeringen. Panelet diskuterer, hvad den stadig faldende opbakning betyder for SVM-samarbejdet, og hvad der er brug for at gøre.
Og så zoomer vi også ind på forsvarsforhandlingerne, som forventes at gå ind i sit afgørende opløb. Der er behov for, at Troels Lund Poulsen for alvor sætter sig for bordenden, sætter Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance på plads og sætter rovdyrs-tænderne i bordkanten og får landet en aftale snarest.
Panelet: Manu Sareen, Jens Rohde, Sune Steffen Hansen
Vært: Kathrine EjdumSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det skulle være et paradigmeskift i dansk politik - nemlig planen for, hvordan vores samfund fremover skal passe på ældre. Men den nye ældrereform har måske ikke fået helt det swung og opmærksomhed, som regeringen ellers havde lagt op. Og selvom oppositionen gerne vil fortælle, at den har ændret forhandlingsrummet med sit sammenhold under forhandlingerne, så køber panelet ikke, at det vil ændre så meget. Hør også, hvad der måske kunne udløse et behov for iltapparat for en tidligere finansminister. Og så vender panelet minksagen, der bare ikke vil forsvinde, og som gør ondt på flere partier – især Venstre, hvis minister på området igen og igen skal forholde sig og forsvare den sag, partiet ellers var så indædt kritisk over for, inden det gik i regering med S. Dagens panel giver også deres bud på, hvad der er gået godt og skidt for SVM-regeringen i ugens løb. Medvirkende: Bjarne Corydon, Jens Rohde og Jacob Blomgren. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det er ren og skær værdikamp, når udlændinge – og integrationsminister Kaare Dybvad Bek blæser til kamp mod kønsopdelte svømning, mener dagens panel, der næsten kan skrive drejebogen for forløbet på forhånd. For det er en del af den fortælling, som Socialdemokratiet fortsat gerne vil have i live, at bringe værdispørgsmål på banen. Og så vender panelet også udmeldingen fra Venstre-koryfæet Claus Hjort Frederiksen om, at han ville pege på Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, hvis han skulle vælge en blå statsministerkandidat. Men er det overhovedet en ros til Vanopslagh, eller er det et forsøg på at ryge ham ud til fordel for Venstre? Det kommer panelet med deres bud på. Medvirkende: Özlem Cekic, Britt Bager og Steffen Hjaltelin Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Oppositionen gør klar til at spille med sine nyfundne muskler, efter at regeringen mistede sit indenrigspolitiske flertal med Fugledes exit fra Venstre og regeringen. Den kommer nemlig, ifølge Politiken, med et forslag om at skabe mere gennemsigtighed i regeringens interne arbejde. Konkret skal der laves et nyt ministerkodeks, regeringen skal pålægges at tage referater fra interne møder og så skal der laves en lynuddannelse for nye ministre – alt sammen i et flertal uden om regeringen. Hvad betyder det for regeringen, og hvor stiller det oppositionen, vurderer dagens panel. Og så kigger vi nærmere på det politiske forår, og den form som regeringen går de kommende måneder i møde samt den nervekrig, der lige nu foregår mellem regeringen på den ene side – og Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance på den anden side. Er det taktik og kynisme, når forsvarsministeren præsenterer kvindelig værnepligt velvidende, at to partier i forligskredsen er imod og har muligheden for at blokere? Medvirkende: Uffe Elbæk, Martin Geertsen, Niels Th. Dahl Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi skal til at geare op i Danmark og Europa, hvis vi skal kunne hamle op med Rusland. Det var budskabet fra Mette Frederiksen - der på et debatmøde igen fik sat vores arbejdsmoral på dagsordenen. Denne gang er det ikke for at sikre vores velfærd, men som våben i kampen mod russerne. Og det budskab har givet ballade på Christiansborg. Dagens panel diskuterer, hvad det er Mette Frederiksen vil med debatten, og om den er god eller skidt for SVM-samarbejdet. Og så vender vi folkeskoleaftalen, som regeringen bevidst undlader at kalde en reform – og som skal gøre op med nogle af fortidens og 2013-reformens syndere. Medvirkende: Manu Sareen, Bertel Haarder og Jacob Blomgren Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mens regeringen endnu engang har besluttet at bruge flere penge på forsvaret og dansk sikkerhedspolitik, så har Mette Frederiksen meldt ud, at det kan ramme velfærden herhjemme. Men er danskerne klar til at give køb på velfærden, og hvad betyder det for regeringen, hvis den skal vælge mellem velfærd og sikkerhed. Det diskuterer dagens panel, der også når at forholde sig til den nyhed, der dukker op undervejs i programmet: Mads Fuglede forlader Venstre og melder sig ind i Danmarksdemokraterne, og dermed har regeringen nu kun 86 mandater og ikke længere et indenrigspolitisk flertal. Hvad betyder det for SVM-regeringen, og hvad gør den nu? Medvirkende: Jens Rohde, Joy Mogensen, Sune Steffen Hansen Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kært barn har mange navne - og selvom flere af regeringens toppolitikere egentlig har afvist, at der kan komme en ekstra skat på grund af investeringer i forsvaret, så vil debatten om skatten ikke rigtig forsvinde. Hvad betyder det for de røde, de lilla og de blå, at der venter en diskussion om, hvornår velfærd må vige for sikkerheden - og er SVM-samarbejdet på linje i det spørgsmål? Det diskuterer dagens panel, som også skal omkring momsfri indenrigsflyvninger, og hvorfor sådan en lille sag, som regeringen egentlig ikke havde lyst til at give meget opmærksomhed, er vokset sig så stor. Medvirkende: Johannes Lebech, Jakob Axel Nielsen og Steffen Hjaltelin. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det har givet chok gennem hele Christiansborg og den politiske verden, at Søren Pape Poulsen lørdag den 2. marts døde af en hjerneblødning, blot 52 år gammel. Dagens panel taler om, hvad Pape betød for dansk politik – og også hvad hans død betyder, ikke mindst for det Konservative, der skal finde en ny formand på en sørgelig baggrund. Panelet vender også Klimarådets rapport om regeringens klimaindsats, og hvad SVM-samarbejdets reaktioner siger om regeringens tilgang til klimaet. Og så er hele panelet enige om, hvad der er ugens bastard, og det knytter sig i den grad også til regeringens klimaindsats. Panelet: Özlem Cekic, Jens Rohde, Niels Th. Dahl. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dagens panel vender den undersøgelse, der er lavet af Folketingetsvalget 2022, og som viser, at vælgerne var mere i tvivl og stemte mere anderledes end de plejer. For hvad betyder det for regeringen på midten, når vælgerne ikke holder sig til ideologier, men stemmer mere på brands og på stjernepolitikere i spidsen af partierne. To-årsdagen for krigen i Ukraine blev blandt markeret ved, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen varslede, at forsvarsforliget skal genåbnes, og det kan betyde endnu flere penge i forsvarskassen. Men spørgsmålet er, om pengekassen er bundløs, når det gælder det danske forsvar – eller kan regeringen få bøvl med oppositionen for at være så villige til at donere til Ukraine? Medvirkende: Ole Sohn, Martin Geertsen, Jacob Bruun. Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Når den længeventede Svarer-rapport bliver præsenteret onsdag den 21. februar, så bliver det afgørende for regeringen at få debatten om rapportens anbefalinger overstået så hurtigt som muligt. For den kommende CO2-afgift er bare en dårlig sag lige meget, hvordan den falder ud. Det mener dagens panel, som også diskuterer, hvad det betyder for regeringen, at den har fået den dårligste meningsmåling siden sin begyndelse. Meningsmålingen for regeringen kommer samtidig med, at der endnu engang er rygter om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen endnu engang er i spil til en international toppost. Medvirkende: Bjarne Corydon, Britt Bager og Steffen Hjaltelin Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Regeringen har sat to fede streger under, at den står fast på pengekassen, da finansminister Nicolai Wammen landede en aftale om overenskomst for de statsansatte. For Wammen gav lige præcis den økonomiske ramme, han havde meldt ud, han ville – hverken mere eller mindre. Og overenskomstforhandlingerne er en sejr for regeringen og ikke mindst for Wammen, mener dagens panel. Og så er debatten om Uber endnu et eksempel på, at regeringen sætter tempoet op i forhold til at få ideer og forslag ud over rampen. For det handler om at komme længere frem på banen og spille lidt mere offensivt, også selvom det trækker et gult eller rødt kort i ny og næ. Det er faktisk tilladt at være uenige i en regering, mener panelet. Medvirkende: Bertel Haarder, Johannes Lebech, Rikke Lyngdal Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Mehr anzeigen