Folgen

  • Det her er den sidste episode af Ekstremt Online nogensinde! D. 1. april 2024 lukker 24syv, og med det, også Ekstremt Online. MEN! Jeg har samlet et par virkelig spændende historier at slutte af på:

    GAZA I BILLEDER. Open source intelligens-specialist Zakaria Hameed fra Tjek Det fortæller hvordan han og hans kollegaer brugte satellitbilleder og geoverifikation og video- og billedemateriale fra gadeplan, til at afdække og dokumenterer krigens ødelæggelser i Gaza.

    DETEKTIVSKOLEN PT. 2. Sidst, Zakaria var i studiet, lærte jeg hvordan jeg geoverificerer billeder. I denne anden lektion af internetdetektivskolen lærer jeg at bruge google til at finde alt fra manualer til robotstøvsugere, pinlige ting i min fortid og måske klassificerede dokumenter fra CIA....

    Lyt til lektion 1 i episoden "Sådan bliver du internet-detektiv" fra december 2023.

    OG SÅ! Jeg inviterer Anton Gade-Nielsen, tech-journalist og tidligere vært her på Ekstremt Online, indenfor på den her sidste episode, og hører hans mening om to opløftende historier om kunstig intelligens:

    SUPERCOMPUTEREN GEFION. Birthe Dinesen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, er begejstret ved udsigten til, at Danmark får en supercomputer til at besvare komplicerede sundhedsspørgsmål. Men hvad skal man være opmærksom på, hvis kunstig intelligens får lov at dømme i sundhed og diagnoser?

    KUNSTIG INTELLIGENS FORHINDRER KATASTROFER. Alexander Kjærum, der er senioranalytiker ved Dansk Flygtningehjælp, beskriver hvordan de bruger kunstig intelligens til at forudsige behovet for nødhjælp - og måske på sigt helt forhindre kriser!

    Det er den sidste episode af Ekstremt Online. Tak til alle, der lyttede med!

    Find alle episoder af podcast, produceret på ENIGMA, alle steder, hvor du normalt lytter til podcast.

    Lær Zakarias tips her:

    filetype:

    site:

    OR

    AND

    " "





  • Kan Reddit, "internettets forside", fuld af fællesskab og hjælpsomhed, men også hadtale og sladder, blive voksen, nu hvor platformen står overfor en børsnotering?

    Reddit vil børsnoteres og bliver det forventeligt denne uge. Hvad vil det betyde for kernebrugerne på platformen? Ifølge Lisbeth Klastrup, ekspert i digital kultur og ekstern lektor på Roskilde Universitet, risikerer platformen en brugerflugt.

    Omvendt kan eventuelt nye regler for moderation fjerne nogen af bagsiderne ved platformen, fx. sladder og rygter. I Politiken kan man fx. i disse dage læse fire offentlige personer - alle kvinder - der står frem og fortæller hvad det gør ved dem, at være genstand for rygter om meget private eller helt opdigtede ting om deres person i subreddits som r/InfluencergossipDK eller r/GossipDK.

    Sladder kan både skabe fællesskab og magtkritik, forklarer Malene Charlotte Larsen, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. Men kan også være onsindet og personbåret.

    Til sidst analyserer William Atak, hvordan det britiske kongehus har håndteret, at Kate Middleton, den kommende dronning af England, ikke har været set offentligt siden 25. december 2023.

    William Atak er ekspert i kommunikation og branding og kommunikationsekspert i podcasten Den Perfekte Shitstorm.

    Og spoileralert - William er ikke imponeret over kongehusets håndtering af sagen, der har udviklet sig til en shitstorm af konspirationsteorier om den royale institution.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Sociale medier svømmer over med religiøse influencere, der gerne vil vise deres søde børn, deres lækre kageopskrifter ... og deres forhold til Gud.

    Daniel og Debbie er måske Danmarks mest berømte kristne influencere. Opvokset i Faderhuset og nu selv nybagte forældre, beretter Daniel og Debbie fra udlandet om livet som forældre og kristne. Anton Gade-Nielsen, tech-journalist og vært på podcasten Skærm dig, fortæller hvordan de to bruger sociale medier på deres helt egen måde.

    Også i USA er livet som influencer ikke modsat livet som religiøs. På store profiler som Nara Smiths og Hannah Neelemans, (kvinden bag profilen Ballerina Farm) følger man med i kvindernes hyggelige hjemmeliv, hvor konservative familiemønstre trives. Journalist og medvært på podcasten Celebkebab, Sarah Jane Kok, fortæller hvorfor de religiøse influencere skaber kontrovers.

    Hvad betyder sociale medier for religion? Hvornår kan TikTok og andre sociale meider bruges til rekruttering?

    Professor i religionsstudier, Laura Feldt, fortæller hvordan alle tiders nyeste medier har været redskaber i udbredelsen af religion.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Efter 30 år under jorden er Daniela Klette anholdt. Hun var medlem af den forhenværende militante organisation Rote Armee Fraktion og anklaget for våbnet røveri og drabsforsøg.

    Men havde tysk politi brugt ansigtsgenkendelsesteknologien PimEyes, havde de måske ikke behøvet vente så længe.

    Open source intelligens-analytiker Valdemar Balle troede ikke sine egne øjne, da han slog politiets 30 år gamle billede af den eftersøgte terrorist Daniela Klette op i PimEyes - og fik et resultat. Men ikke desto mere var det rigtigt.

    Hvilke dilemmaer i forhold til overvågning og sikkerhed sætter historien fra Tyskland på spidsen? Det fortæller Valdemar Balle om her.

    Googles Gemini skulle slå OpenAIs chatbot, men i stedet har den gjort sig uheldigt bemærket ved at vise ukorrekte men utrolig diverse billeder af historiske personer.

    I Geminis fortolkning bliver USAs grundlæggere til en divers gruppe mænd og kvinder, de fleste ikke-hvide. Og en række andre eksemmpler på hvad, der blevet kaldt "absurd woke"-Gemini er gået viralt.

    De ukorrekte billeder kalder CEO af Google, Sundar Pinchai for “komplet uacceplatet”. Men jeg spørger Sine Zambach om der ikke er en række andre ting, som forskellige kunstige intelligenser allerede har gjort, som man i højere grad burde kalde “komplet uacceptable”.

    Mens det tilsyneladende var nemt for folk at spotte at Geminis fremstilling af historiske personer ikke var helt korrekt, så fortæller Mia Stenbro Lorenzen fra Digital Democracy Centre ved SDU at danskerne overvurderer deres evner til at gennemskue hvad, der er skabt med kunstig intelligens. Og så kan teknologien forstærke allerede eksisterende uligheder. Det konkluderer centerets seneste rapport.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Er det, der engang hed Twitter, nu X, blevet en platform for hadtale og misinformation?

    Engang var Twitter hjemsted for dabattører, journalister og politikeres livlige debat. Der blev talt om store og små emner i en mere direkte tone, end de velkuraterede opslag på Instagram eller Facebook.

    Men noget har ændret sig. Og profiler som Maia Kahlke Lorentzen, der er konsulent hos Cybernauterne, forlader platformen.

    I oktober 2022 overtog tech-mogulen Elon Musk platformen, omdøbte den til X og ændrede en række forhold, der ifølge flere eksperter og journalister har fyldt platformen med misinformation og hadtale.

    Samtidig bekender Meta nu kulør med deres Twitter-klon kaldet Threads, idet de nu ikke længere vi foreslå politisk indhold til brugerne. På den måde bliver Threads nu mere hyggelig blog end digitalt forsamlingshus.

    I denne episode undersøger jeg alternativerne til X.

    Senere taler jeg med Kalle Thue Gregersen, der fortæller hvorfor faktatjekmediet Tjek Det har besluttet at zoome helt ind på platformens problem med falsk indhold.

    Vært:
    Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Tech-virksomheden OpenAI, kendt for den populære chatbot-ChatGPT demonstrerer på den sociale medieplatform X deres kommende produkt Sora - en tekst-til-video-kunstig intelligens.

    Sora er ikke frigivet endnu og indtil videre er det kun udvalgte personer der får lov at teste videogenereringsværktøjet. Og så OpenAis CEO Sam Altman, som på X delte videoer af folks prompts - en meget omtalt video, genereret med Sora, der viser to golden retrivwers, der laver podcast på siden af et bjerg.

    Det er jo super sjovt og skræmmende livagtigt at se på - og Soras potentialer for videogenerering, hvis OpenAI en dag vælger at frigive Sora til alle, ligesom ChatGPT - vækker både begejstring og bekymring.

    I Ekstremt Online dækker jeg ofte kunstig intelligens. Og ofte bliver teknologiens skræmmende potentiale fremhævet.

    Er Sora AI-apokalypsen nu?

    Jeg taler med Tim Resdal, der er en optimistisk undersøger AI når han producerer reklamefilm som CEO i produktionsselskaber Plotworks. Og så Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver og skeptisk overfor kunstig intelligens.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Er det selvmodsigelse af lave en udstillingen om en teknologi, der kun netop er smuttet ud fra fabrikken når man er et museum?

    Kunstig intelligens er på alles læber i den her tid: En teknologi, som alle taler om, mange allerede bruger, men som samtidig rummer muligheder for forandring i vores liv og måden vi lever det på, konsekvenser og negative sider, som vi ikke kender til.

    Det er en teknologi, som der næsten er en nyhed om hver uge - og særlig stærkt er det gået efter nov 2022, da Chatgp gjorde kunstig intelligens allestedsnærværende.

    Og så går det virkelig stærkt i det her felt, så det, der var vildt for et år siden er ret trivielt i dag.

    Derfor kan det virke mærkeligt, at kunstig intellgiens allerede skal på museum. Til marts åbner museet ENIGMA i København nemlig en udstilling om kunstig intelligens.

    Hvordan udstiller man en teknologi i rivende udvikling på en klassisk form som museum?

    Det diskuterer Nanna Schmidt Nordestgaard med udstillingsredaktør på ENIGMA, Malene Dybbøl.

    Bemærk, at Ekstremt Online er en podcast, der produceres for 24syv på ENIGMA.

  • "Undskyld, for den smerte I har lidt... "

    Fem CEOs fra store digitale platforme som Meta, Snapchat og TikTok er til høring i kongressen. Her stiller senatorerne skarpe spørgsmål til dem omkring platformenes indhold af skadeligt materiale for børn.

    Bag de fem CEOs står forældre og pårørende med billeder i hænderne af deres børn, der har taget skade af sociale medier gennem manipulation, udnyttelse, krænkelser mm.

    Og så rejser Mark Zuckerberg, manden bag Facebook og Instagram, sig op og siger undskyld til forældrene for det, der er overgået børnene på hans platform. Selvom han hurtigt vender tilbage til en mere skriptet tale om de investeringer og innovationer, indenfor moderation, som Meta laver, er der noget nyt over at se, hvordan Zuckerberg som repræsentant for platformen, anerkender, at mennesker kan tage skade af indhold på sociale medier.

    Digital efterforsker og analytiker, Christian Skettrup, fortæller om platformenes ansvar for at undgå, at misbrug, manipulation, afpresning finder sted på sociale medier. Og hvilke løsninger er mulige for at begrænse antallet af ubehagelige hændelser online.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Kager, der bages, cremer der bliver rørt, karamelsovs der koges og , der lægges sammen, inden der bliver taget en bid og sagt mmmm!

    Der er en tendens, som man ikke kan komme uden om på Instagram og TikTok. Nemlig foodporn - det lidt forbudte, syndige, men samtidig tillokkende madindhold på sociale medier.

    Der er ikke en content creator, eller et bageri med respekt for sig selv, der ikke har tyet til sociale medier for at vise hvilke cremefyldte kage-kreationer, de bager de her uger. Samtidig med, at man hver weekend finder alen lange køer foran byens bagerier, hvor folk gerne betaler mere end 50 kr. for en bolle.

    Nu, i anledning af, at d. 11. feb er fastelavn, undersøger Ekstremt Online, hvordan sociale medier forandrer vores forhold til mad og i særdeleshed søde sager og kager. Og hvad det siger om vores forhold til mad at se foodporn.

    Gæster:
    Frederikke Wærens fortæller hvilket foodporn, der får hendes mange følgere til at gå amok.

    Anne-Sophie Lahme fortæller om fastelavnsbollens kulturhistorie og hvad det siger om vores forhold til mad, at vi ser foodporn om den elskede bolle.

    Thomas fra Buka fortæller hvordan de brander deres fastelavnsboller på sociale medier, og hvordan det visuelle aspekt er vigtigt i udviklingen af nye varianter.

    Vært:
    Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Skal kunstig intelligens give eleverne i gymnasiet en hånd i undervisningen?

    Gymnasiet er en uddannelsesinstitution, som omtrent 72 % af en ungdomsårgang hvert år søger efter 9 eller 10 klasse.

    Da jeg gik i gymnasiet blev Wikipedia opfattet som den største trussel mod min læring fordi det var der, hvor jeg kunne springe over hvor gærdet er lavest i opgaveskrivningen. Nu er det kunstige intelligenser, der tilsyneladende kan svare på ALT, der udfordrer de traditionelle læringsmål og forandrer klasserumskulturen. Det fortæller gymnasielærer på Gladsaxe gymnasium, Mads Rangvid.

    Er det snyd at få en kustig intelligens til at svare på lærerens spørgsmål eller give en hånd med hjemmearbejdet?

    Forsker i kunstig intelligens ved CBS, Sine Zambach, fortæller om hendes bog AI i gymnasiet, der både giver en intro til teknologien og bud på hvordan man kan arbejde med kunstig intelligens i gymnasiet.

    Og så fortæller Frederik fra 3.g på Gladsaxe gymnasium hvordan AI har hjulpet ham til bedere karakterer i dansk.

    Vært: Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Har du taget stilling til, hvad der skal ske med dit digitale liv når du er død?

    Som det er lige nu, så lever vores sociale medie-profiler, vores digitale billedalbums og alle vores messenger-samtaler videre ude i cyberspace, hvis ikke vores nærmeste får det slettet.

    Vi efterlader os altså et enormt digitalt fodspor når vi dør, og der er endnu ikke rigtig nogen genial løsning på hvordan det skal håndteres. Det fortæller forsker i digital arv, Astrid Waagstein, om i denne episode af Ekstremt Online, hvor universitetspraktikant Josefine Schlie undersøger hvad digital arv dækker over, og hvordan man kan komme igang med at tage stilling til sit eget digitale liv.

    Derfor er Vibeke Sonntag Larsen fra Landsforeningen Liv&Død også med i studiet, hun fortæller om hvordan man kan åbne for samtalen om digital arv og digitalt eftermæle, når man snakker med sine nærmeste.

    Og så sætter Josefine sig ned med sin egen mor, Kirsten, for at tale om hvad hun gerne vil have der sker med hendes digitale liv efter hun er død.

    Gæster:
    Astrid Waagstein
    Vibeke Sonntag Larsen
    Kirsten Schlie

    Vært:
    Josefine Schlie

  • NYTÅRSSPECIAL PT 2

    Jeg fortsætter en opsamling på 2023s største historier indenfor tech og internet. Hør første del af Ekstremt Onlines nytårsspecial her: https://www.spreaker.com/show/ekstremt-online
    Men fik du ikke hørt første del, kan du sagtens hoppe ind her.


    I denne episode:

    Hvad søren sker der med Elon Musk? I 2023 nåede han både at affyre en kæmpe raket, blande sig i storpolitik, stå overfor en strejke på Teslas svenske værksteder og at fortælle sine annoncører på X, at de kunne "go fuck themselves". Har 2023 været et godt år for Musk? Det spørger jeg Ole Hall om . Ole er forfatter til bogen Techmogulen Elon Musk

    Og så skal vi til kryptoland og høre, hvad det betyder for industrien, at ikke 1, men 2 CEOs i løbet af 2023 er blevet tildelt domme i USA. Når topfolk i branchen dømmes for svindel og hvidvask, betyder det så at kryptovaluta i krise? Det fortæller Jacob Czepluch om. Jacob har arbejdet med kryptovalutaen ethereum i mere end 8 år. Og han mener ikke, at journalister som mig tegner et helt fair billedet af teknologierne og industrien.

    Til sidst: For et år siden var alle efter TikTok fordi man frygtede appen delte data med Bytedance i Kina. Skulle man slette sin TikTok for at være sikker på, at personfølsomme informationer om en ikke endte i de forkerte hænder? Jeg slettede ikke min TikTok. Derfor runder vi årets bedste trends og memes.

    Gæster:
    Ole Hall
    Jacob Czepluch

    Værter:
    Josefine Schlie
    Nanna Schmidt Nordestgaard





  • 2024 er en blank side, vi skal til at skrive på, men for bedst at gå ind i det nye år, samler Ekstremt Online op på de vigtigste historier indenfor tech og internet, som er sket gennem sidste år.

    Årets Danske ord 2023 var ChatGPT, som i lige over et år har sat kunstig intelligens på dagsordenen og alles læber.

    Derfor giver Ekstremt Online en status på de forskellige kunstige intelligenser. Vi taler ChatGPT og særligt den udskældte My AI, du kan chatte med på Snapchat, men som også har haft foruroligende svar omkring selvskade, hvilket er bekymrende når man tænker på, hvor mange børn, der bruger Snapchat.

    Medierådet for Børn og Unge har lanceret etiske retningslinjer for digitale tjenester som fx netop snapchat - derfor taler jeg med forperson Miriam Michaelsen.

    Men kan man overhovedet regulere den rivende udvikling indenfor kunstig intelligens?

    Jeg samler op på de kontroverser, som kunstig intelligens har skabt i løbet af året, blandt andet strejken hos skuespillere og manuskriptforfattere i Hollywood, der demonstrerede for deres kreative rettigheder, som måske i fremtiden kan erstattes med kunstig intelligens.

    Men er det synd, hvis de serier, vi skal binge i fremtiden, ikke er udtænkt i en menneskehjerne? Det fortæller instruktør og forfatter Martin Schmidt om.

    Paradoksalt nok, er de kunstige intelligenser også helt afhængige i datamateriale fra kreative, hvis de skal kunne lære at producere kunst. Det blev forfatter Lone Theils smerteligt bevidst om, da det gik op for hende, at hendes krimi 'Pigerne fra Englandsbåden' var blevet indtaget i datasættet Books3.

    Og så taler vi om Meta. I løbet af efteråret lancerede tech-virksomheden med Mark Zuckerberg ved roret en betalingsmodel på deres platforme for europæiske brugere. Det fortæller tech-journalist Anton Gade-Nielsen om.

    De copypastede også X, tidligere Twitter, i et format de kalder Threads. Men er Threads ligeså "venligt" som Mark Zuckerberg gerne vil have?

    Gæster:
    Miriam Michaelsen
    Martin Schmidt
    Lone Theils
    Anton Gade-Nielsen

    Værter:
    Josefine Schlie
    Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Verden har fået en ny klimaaftale.

    Resultatet af klimatopmødet COP 28 i der blev afholdt i Dubai, fik efterfølgende mest opmærksomhed for at beskrive, hvordan verdens lande ”opfordres” til at ”omstille sig væk fra fossile brændsler i energisystemer”.

    Det blev ikke en udfasning, som ellers har været målet for blandt andet Danmark, der endte i aftalen, men en udfasning, som desuden ikke noget, som landene er forpligtet til.

    Når man taler om grøn omstilling, eller en fremtid, hvor fossile brændsler spiller en mindre rolle, bliver teknologi tit nævnt som en redningsplanke, der kan gøre det muligt for os at fortsætte vores livsstil men på en grønnere måde.

    Vi vil flyve på ferier i fly lastet med grøn brændsel, fremstillet via grøn energi. Eller vi vil genbruge Co2 fra atmosfæren.

    Spørgsmålet er, om teknologien kan hjælpe os til at fortsætte med at leve som vi lever eller om klimaomstilling kræver helt andre forbrugsvaner?

    Derfor giver tre eksperter deres vurdering af hvilke teknologier, der er på hylderne i den grønne omstilling, og om de kan understøtte klimaaftalen fra COP28.

    Gæsterne er:
    Preben Birr-Pedersen, der i 25 år har arbejdet i krydsfeltet mellem transport, energi og bæredugtighed. Preben fortæller mig om nogle centrale teknologier som PtX og Co2 fangst.
    Jacob Lund, der er senior director i data and analytics transformation i NTT Data, som fortæller mig om AI kan gøre klimaomstillingen smartere end noget menneske.
    Nina Bendixen, der er klimaformidler og forfatter til bogen 'Hvorfor planter vi ikke bare en masse træer' der handler om børns klimaspørgsmål, skrevet i samarbejde med psykolog Margethe Brun Hansen. Nina giver en analyse af aftalen fra Cop28.

  • Er influencergossipDK på Reddit Danmarks førende detektivbureau?

    Der foregår i hvert fald en del omvendte billedsøgninger og minutiøse gennemgange af kendte danskeres posts og interviews, der tilsammen danner grobund for sladder og bekræfter nye relationer.

    Men at stykke analyser sammen af offentlig tilgængelige informationer kan også bruges til langt mere seriøse formål.

    Militær, efterretningstjenester og journalister over hele verden bruger for eksempel værktøjer til at bekræfte nyheder, opnå indsigt i fjendens bevægelser eller andre formål.

    Arbejdet med at analysere informationer, der er frit tilgængelige, kaldes open source intelligence, eller OSINT.

    I den her episode lærer vært Nanna Schmidt Nordestgaard at blive lidt mere detektiv på internettet, når OSINT-specialist hos faktatjekmedet Tjek Det, Zakaria Hameed, stiller en opgave, der tager os om på den anden side af jorden.

    Og så fortæller Ole Hall, forfatter til bogen Techmogulen Elon Musk: Manden der vil forme vores fremtid, om hvorfor Elon Musk har kaldt den svenske strejke på Teslas svenske værksteder for “sindsyg” og i det hele taget mener, at fagforeninger er noget, der hører forhistorien til.

  • Hvornår har du sidst læst en privatlivspolitik til en app, du bruger? Og taget stilling til hvilke 3. parts cookies, du giver lov til at tappe informationer om dig gennem appen?

    Umiddelbart er det svært at forestille sig, at det skulle være et problem.

    Men sidste år begyndte amerikanere at slette deres cyklusapps, fordi de var bekymrede for, om informationer om deres cyklus og eventuelle graviditeter, ville ende som beviser mod dem. Den amerikanske højesteret omstødte nemlig i juni 2022 abortlovgivningen, så det nu er op til den enkelte stat at lovgive om abort.

    Pludselig frygtede brugere, at de data om deres kroppe, de frivilligt har givet til forskellige apps, kunne bruges imod dem. Endnu har selve cyklusapps ikke sladret. Men der har været en sag, hvor en messengersamtale om medicinsk abort har været brugt i sagen mod en 17 årig pige.

    Som Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet, fortæller, så er de apps, vi bruger, ofte sat sammen, så der et eller andet sted siver data ud, der er med til at danne en digital tvilling af dig, der sladrer om din færden både online og i den fysiske verden.

    Hvad er worst case scenariet for hvad ens data kan gøre? Og hvad kan du - og Datatilsynet, hvor Allan Frank arbejder - gøre for at sikre at data ikke spænder ben for vores frihed?

  • Hvad foregår der i OpenAI? Hvem er Sam Altman? Hvorfor går tech-verdenen amok over at han er blevet fyret? Er det forhistorien til en ny ‘The Social Network’ vi er vidne til lige nu - og hvorfor skal du bekymre dig om det?

    Der har tilsyneladende udspillet sig en magtkamp i den fremadstormende virksomhed OpenAI, som står bag ChatGPT. På bare fem dage nåede de at fyre deres ellers anerkendte CEO, Sam Altman, for derefter at vende om og ansætte ham igen, da størstedelen af OpenAI’s medarbejdere krævede ham tilbage.

    Men hvem er de gode og hvem er de onde i den her sag? Det får vi dataetisk rådgiver, Pernille Tranberg, til at give sit bud på, når hun fortæller om kampen mellem profit og sikker kunstig intelligens i OpenAI.

    Efterfølgende skal vi tilbage til Danmark, hvor endnu et ransomwareangreb har lækket næsten 100.000 danskeres CPR-numre, og andre personfølsomme oplysninger på nettet. Denne gang er det ejendomsmæglerkæden EDC, hvis kundekartotek er blevet hacket af den russiske hackergruppe Black Basta.

    Nanna Schmidt Nordestgaard ringer til IT-sikkerhedspecialist ved Datatilsynet, Allan Frank, for at høre hvor alvorlige konsekvenser, de her store ransomwareangreb kan have for de almindelige mennesker, der får lækket deres oplysninger.

    Gæster:
    Pernille Tranberg
    Allan Frank
    Josefine Schlie

  • Bør jeg dele krigens forfærdelige nyheder eller lade være?

    Siden den 7. oktober i år har krigen mellem Israel og Hamas udspillet sig i Gaza, men krigen er samtidig også allestedsnærværende på de sociale medier, i en sådan grad at det bliver kaldet for en informationskrig.

    Der strømmer både indhold ud fra officielle kanaler og proxyprofiler på diverse sociale medier - fælles for begge sider er at de ser en mulighed for at bruge sociale medier til at styre krigens narrativ.

    Men hvordan navigerer man i alt det indhold man støder på som helt almindelige bruger? Hvordan ved man hvad man kan stole på, og gør det mere skade end gavn at videredele det man ser?

    For mennesker verden over bruger nemlig også deres personlige profiler til at skabe opmærksomhed omkring hvad der foregår i Gaza. Det har Nanna Schmidt Nordestgaard snakket med Emmy om, som selv deler aktivistisk indhold på sin Instagram.

    Og så er Nathalie Damgaard Frisch fra faktatjekmediet TjekDet igen inviteret i studiet for at fortælle om sit arbejde med at faktatjekke nogle af de historier, billeder og videoer vi ser fra krigen i Gaza.

    Til sidst fortæller ekspert i digital kultur, Katrine Pedersen, hvordan algoritmerne er med til styre hvilke historier fra krigen vi får i vores feed.

    Redaktion:
    Josefine Schlie
    Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Er det penge ud af vinduet eller en god investering i dit privatliv, at betale sig fra målrettede reklamer på Facebook og Instagram?

    Tech-journalist Anton Gade-Nielsen giver et overblik over den nye betalingsmodel på Facebook og Instagram.

    Og så taler vi om Elon Musk, der på den ene side siger, at AI er en eksistentiel trussel mod mennesket.

    På den anden side har hans AI-virksomhed X.ai netop lanceret chatbotten Grok, der ligesom chatGPT besvarer dine spørgsmål, men kan gøre det "rebelsk og humoristisk".

    Hvordan hænger en rebelsk bot sammen med en bekymring over kræfterne i de kunstige intelligenser? Og hvilke risici er der i det hele taget med kunstig intelligens, når det bliver mere og mere udbredt og personaliseret?

    Og apropos Facebook, så taler universitetspraktikant med journalist Nathalie Damgaard Frisch fra faktatjekmediet Tjek Det, om et kædebrev, der har floreret på Facebook. Kan det passe, at Facebook ændrer betingelserne for brugen af de billeder, man uploader - og at man kan beskytte sig ved hjælp af en statusopdatering?

    GÆSTER:
    Anton Gade-Nielsen, tech-journalist.
    Nathalie Damgaard Frisch, journalist på Tjek Det

    Redaktion:
    Josefine Schlie
    Nanna Schmidt Nordestgaard

  • Hvordan føles det at finde ud af, ens arbejde er blevet tyvstjålet og brugt som tandhjul i en kunstig intelligens?

    Det er virkelig sjovt at lege med generative kunstige intelligenser. Nærmest uanset hvilket input man giver dem beder generere, finder de på overraskende, morsomme og gode bud.

    Man kunne for eksempel få de første 1000 titler på kriminalromaner. Eller en krimi i stil med ynglingsforfatteren?

    Men for at kunne komme med geniale krimi-titler som "En Kold Vind Fra Nord" må de kunstige intelligenser have adgang til komplekse datasæt, der eksempelvis indeholder netop krimier. Og de krimier er der rigtige mennesker, der har forfattet.

    For eksempel forfatteren Lone Theils. Da hun en dag blev ringet på af Rettighedsalliancen med nyheden om, at hendes bog "Pigerne fra Englandsbåden" var blevet samlet i et datasæt baseret på piratkopierede bøger, blev hun forarget og vred.

    Det lykkedes Rettighedsalliancen at begrænse adgangen til det ulovlige datasæt. Men hvad gør vi på sigt i en verden, hvor generativ AI bliver mere og mere udbredt for at beskytte rettighederne for kreative?

    Gæster:
    Lone Theils - forfatter
    Maria Fredenslund - direktør og grundlægger i Rettighedsalliancen

    Redaktion:
    Josefine Schlie
    Nanna Schmidt Nordestgaard