Folgen
-
”Af alle har Hitler talt til mit hjerte” - Knut Hamsun.
Av.
Hans politiske overbevisninger kaster en fæl skygge over et ellers flot forfatterskab.
I dette afsnit tager vi os af romanen Sult - og det gør vi i selskab med den prisnominerede forfatter Ingrid Nymo.
I bogen flakker en navnløs jeg-fortæller omkring i Kristiania (nu Oslo) og kæmper for det daglige brød. Sulten fører til vanvid, hallucinationer og alverdens plager, der hagler ned over vores ynkelige hovedperson, som ofte ydmyger sig selv i desperate forsøg på at skaffe penge og mad.
Det er et ræs mod bunden, hvor ingen udvej synes mulig!
Vi snuser kort til det store aber dabei ved Hamsun (at han var glødende nazist), inden vi sætter tænderne i romanen og fordøjer de mange indtryk fra den. Hør blandt andet om:
At skifte hest eller ikke skifte hest At skrive den første sætning Fem klik fra farmor Patetisk maskulinitet Økonomisk bulimi Tarjei VesaasEr du typen der cherry pick’er podcast-afsnit for kun at høre crème de la crème? Så bør du lytte med denne gang!
Knut Hamsun vandt Nobelprisen i litteratur 1920.
Illustration: Sanna Kullin
-
Den vrede, den glade og den apatiske.
Der er delte meninger om det franske (mak)værk vi har fundet frem til dagens afsnit, hvor vi har skønt besøg af Pernille Kaufmann.
”Hvordan mon Beethovens liv havde set ud, hvis han levede i dag?”, har du måske gået og tænkt for dig selv. Romain Rolland lod det ikke blive ved tanken. I stedet skrev han en bogserie i 12 bind, hvor han folder tankeeksperimentet ud.
Og det ser omtrent sådan her ud:
Jean-Christophe (aka. Beethoven) fødes i et fattigt hjem af en kuet mor og en alkoholiseret far. I løbet af sin barndom oplever han primært to ting: tæsk og modgang. Indtil den dag bedstefar Jean-Michel, der er dirigent i det lokale symfoniorkester, giver ham et klaver.
I musikken finder JC for første gang glæde i sit triste liv. Melchior – den alkoholiserede far – ser en god business case i sønnens musikalske begavelse og forsøger at tæve mere musik ind i ham. Ind fra højre kommer pludselig den lalleglade onkel Gottfried og løfter bogen for en kort bemærkning, inden han forsvinder ud til venstre.
Bind ét kulminerer med JC’s store koncert for hertugen. Vil han kaste ære eller skam over familien?
I afsnittet taler vi blandt andet om:
400 sider over pensum Hot take fra Rasmus: Rolland > Knausgård Vold ad libitum Tarok-kort En forfærdelig fortællerBring on the beat(hoven) og lyt med, når vi vender Rolland og hans (manglende?) forfatterevner!
Romain Rolland vandt Nobelprisen i litteratur 1915
Illustration: Sanna Kullin
-
Fehlende Folgen?
-
Har du læst Karl Gjellerup? Eller kender du nogen, som har?
Der er kun tre danske vindere af Nobelprisen i litteratur.
En af dem har sine fans i Pontoppidan Selskabet. En anden i Johannes V. Jensen Forum.
Men den tredje hviler i litteraturens svar på De Ukendtes Grav.
Hvordan kom det så vidt? Hvem er han, denne glemte dansker?
I dette afsnit løfter vi Gjellerup fra glemslen.
”Minna, kære Minna” er parolen, når vi tager fat i værket Minna, der er en – delvist – selvbiografisk fortælling om begivenhederne, da Gjellerup snuppede George Brandes’ fætters hustru, Eugenia.
Det er historien om den muntre dansker Harald Fenger, der læser til ingeniør i Dresden. En sommer tager Harald til det skønne Rathen, hvor han falder pladask for den skønne Minna, som gengælder hans følelser.
Det er sommer, det er sol, og livet er herligt. Lige indtil Minnas gamle flamme, kunstmaleren Axel Stephensen, dukker op. Det dumme svin.
Kampen om Minnas gunst er i gang. Og de to hanekyllinger giver hinanden kamp til stregen. Hvem vil sejre? Og hvad er egentlig rullestenen Minnas rolle i alt dette?
I afsnittet kan du blandt andet høre om:
The Game anno 1880 ”Pyh, han laver XD-smileys” McDonalds på Kgs. Nytorv Et burn til Brandes og hans slæng ”Det var godt du fik mig, skat. Ellers var du død”Der er større sandsynlighed for at se en enhjørning i et S-tog, end for at se en medpassager læse Karl Gjellerup. Giv dine øregange en My Little Pony og lyt med i dag!
Karl Gjellerup vandt Nobelprisen i litteratur 1917
Illustration Sanna Kullin
-
Føj for en stinker!
Vi rammer et litterært lavpunkt, når vi læser Karolinerne af svenske Verner von Heidenstam.
Bogen er et forsøg på et nationalromantisk epos om den heroiske Kong Karl XII og svenskerne som hans loyale og ukuelige støtter.
De kluntede replikker og den jammerlige stil fremstiller imidlertid snarere kongen som en manisk sektleder og folket som en flok viljeløse fladpander.
Gennem en række noveller, der skildrer Karl XII og hans hof, fremmales et billede af tiden omkring år 1700 og de begivenheder, der - ifølge Heidenstam - har formet Sverige og svenskerne: Det er Sverige som stormagt med besiddelser rundt om hele Østersøen og territorium langt ind i Rusland. Det er store slag i Polen, Ukraine og Tyrkiet. Og det er fatale nederlag, der hærdede den svenske folkesjæl.
Det hele er dog skrevet så ubehjælpeligt, at man ikke ved om man skal grine eller græde sig gennem bogen.
For hvad skal man stille op i mødet med dårlig litteratur? Optimisten trækker ja-hatten ned over begge øren. Pessimisten flår den af, smider den på jorden og sætter ild til den.
Du møder begge typer i dette afsnit, hvor vi blandt andet snakker om:
En punkteret trillebør Thomas Blachman-forfattere ”Prøv med stumfilm Verner” Pølsemandens Illiaden En alternativ Alternativ Nobelpris-vinderKan du lide at se på korthus, som vælter? Så er dette afsnit helt sikkert noget for dig!
Verner von Heidenstam vandt Nobelprisen i litteratur 1916
Illustration: Sanna Kullin
-
Er det bedste dansk pontoppidansk?
I anden og sidste del af afsnittet om Pontoppidans murstensroman har vi (heldigvis) stadig besøg af Jesper Thor Larsen. Og kan du ikke lide spoilers, skal du ikke læse videre!
Per graviterer nu mod alt det, han i sin tid forsøgte at undslippe: jysk småborgerlighed og kristendom. Han flytter til provinsbyen Rimalt for at pleje omgang med en vis pastor Blomberg og hans betagende familie.
Derudover når dramaet mellem Per og Jakobe sit klimaks i dette afsnit, hvor Pers moralske habitus lider op til flere knæk.
Alt det – og meget mere – når vi blandt andet taler om:
MVP: Pastor Blomberg Den antisemitiske fortæller Lykke-Per eller Liste-Pik? Skæringspunktet mellem luder og nonne Per taber gejsten og tager til Thy“Finally you put Pontoppidan on top", ville Beyoncé nok synge efter at have hørt dette afsnit. Vil du også have Pontoppidan on top? Så lyt med!
... og det var i 1917 Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur.
Illustration: Sanna Kullin
-
… Og det var Pontoppidanmark!
1917 er for dansk litteratur, hvad ’92 er for dansk fodbold. Henrik og Karl (Pontoppidan og Gjellerup) delte det år Nobelprisen og satte ny dansk litteratur på verdenskortet.
I dette afsnit dykker vi ned i hele Danmarks Lykke-Per. Og det gør vi i selskab med Jesper Thor Larsen, der er podcastens ekspert i dansk litteratur.
I første del af romanen møder vi Peter Andreas aka. Per, som kommer til verden i Østjylland, hvor han vokser op som præstefamiliens sorte får. Som 16-årig flytter han til København for at studere til ingeniør. Her udtænker han et stort kanal- og havneprojekt, der skal modernisere Jylland og bringe velstand til hele Kongeriget. For at lykkes møver han sig ind på den stenrige jødiske familien Salomon, hvor han kurtiserer snart den ene, snart den anden datter.
Jagten efter penge og prestige skaffer ham hurtigt både venner og fjender!
Foruden at drøfte bogens plot (spoiler alerts) taler vi blandt andet om:
Karaktermord Lykke-Per som økokritik Et glubskt slagterblik Gen Z = Gen Lykke-Per? 3 km i pace < 3.30 min En diktatorisk fortællerDet’ dansk, det’ dejligt. Og det er et afsnit, du ikke vil gå glip af!
Del to kommer snart!
Henrik Pontoppidan vandt Nobelprisen i litteratur i 1917
Illustration: Sanna Kullin
-
Det hvirvler med bengalsk visdom og filosofi i dette afsnit, når vi læser såkaldte sangofre af Tagore.
Men hvad kan sangofre, der prædiker askese egentlig bruges til i et land, hvor alle har fladskærm, flexlån og ret til et fedt køkken?
Det undersøger vi i dette afsnit, hvor vi har besøg af Mads Haahr, der er bogklubbens ekspert i indisk litteratur.
Så smid din vestlige forfængelighed væk, tag Tagore i hånden og træd ind i verden på ny.
I afsnittet udpeger vi Tagores fem stærkeste sangofre og drøfter i øvrigt:
En Haahr smørklat Barndommens buddhisme Kosmetik, pynt og anden trældom Edith Södergrans brev Woolf som kapitalismens forfatter De Fantastiske 6Vil du blive dus med Bengalens Grundtvig? Så lyt med!
Rabindranath Tagore vandt Nobelprisen i litteratur 1913.
Illustration: Sanna Kullin
-
Kammerater! Foren jer om arbejderlitteraturen!
Det røde flag bliver hejst, når vi dykker ned i et af de allertidligste værker inden for genren arbejderlitteratur.
Harme! Harme og social indignation er i centrum i teaterstykket Væverne af Gerhart Hauptmann. Værket fortæller om det historiske væveroprør i Preussen i 1840’erne.
Vi møder den opblæste kapitalistskurk Dreiziger og hans håndlangere Pfeifer og Neumann, som uden skrupler udnytter de fattige og udmagrede væverfamilier. Krudtkarlene Bäcker og Moritz Jäger får sat ild til vævernes revolutionsånd, og snart har Dreiziger og hans lumpne slæng et hastigt voksende oprør i haserne.
Kom med op på barrikaderne, når vi blandt andet taler om:
Et paradigmeskift ”Københavneri" Judith Butlers forsamlinger At undgå demonstrationer Våd vs. hærdet cement Næste afsnits bogHør afsnittet før din kollega!
Gerhart Hauptmann vandt Nobelprisen i litteratur 1912.
Illustration: Sanna Kullin
-
Vi sætter punktum for En Nobel Bogklubs første kapitel med denne sæsonafslutning.
Men hvilken bog er den bedste fra sæsonen? Det svarer vi på i dette afsnit, hvor vi power-ranker de syv første bøger, vi har læst.
Det er syv stærke kombattanter, der dyster mod hinanden for at ”gå videre til live”. Du finder ud af, hvem vi sender videre i dette afsnit.
Derudover:
Faktatjek på os selv Den romantiske idealismes Don Quijote Den store power-ranking Teaser for sæson toPodcasten er stærkt tilbage med den svære sæson 2 den 1. maj.
Vi høres ved!
-
Matador møder Beverly Hills 90210 i 1800-tallets Berlin. Dét er Verdensbørn.
Det er den længste bog, vi har læst. Og nok også det mest ukendte værk, vi overhovedet støder på. Og det er en skam. Synes nogle af os.
Vi møder Edwin, der lever i "Tønden" med sin smukke og syge bror Balder. Edwin er forelsket i Toinette, der ikke gengælder hans kærlighed. Til gengæld er den klaverspillende underbo, Frøken Christiane, forelsket i Edwin. Ironikeren Henrik Mohr elsker derimod Frøken Christiane. For ikke at nævne både Balders og Røde Franzelius' forelskelse i skomagerens datter, Regine. Og sådan ruller det derudad.
Vi reder alle tråde ud i denne "hvem-får-hvem"-roman!
Paul (von) Heyse var en stor forfatter i sin samtid, og han var slyngvenner med Mr. Moderne Gennembrud aka. George Brandes. Vi drøfter om tiden har behandlet Heyse efter fortjeneste, eller om han skal have en genrejsning i 2024. Derudover indeholder afsnittet:
Falkemodellen! En Goodreads-quiz Selvstændig eller ustabil kvinde? Schopenhauer og antikke filosoffer Kan man onanere under forelskelse?Vil du iklæde dig et "Jeg har læst Verdensbørn"-badge? Så begynd rejsen med os, når vi taler dig gennem en - måske - kommende bestseller.
Der er som altid en masse spoilers, så træd varsomt, hvis du faktisk agter at læse bogen.
Paul Heyse vandt Nobelprisen i litteratur 1910.
Illustration: Sanna Kullin
-
Hvordan beskriver man et værk, hvis mening ligger hinsides sproget? Og som tørrer sig bagi med alle gængse fortolkningsmodeller?
Vi klør os i nakken og famler os frem, når vi læser det symbolistiske drama Pelléas og Mélisande fra 1892.
Heldigvis har vi kyndigt selskab af litteraturformidler Emilie Bessing, som gæster bogklubben i dette afsnit.
Forfatteren i centrum hedder Maurice Maeterlinck, og han bliver for tiden genudgivet og diskuteret i stor stil. Lyt med, hvis du vil tale med i de fine saloner og bryde ind med sætninger som: "Maeterlincks stykke Pelléas og Mélisande er faktisk et hovedværk inden for genren symbolistisk teater". I samme ombæring kan du præsentere følgende resumé:
"Kongesønnen Golaud finder den skrøbelige Mélisande ved en skovsø og tager hende med til slottet, hvor Kong Arkël bor. Her møder hun Golauds bror, Pelléas, og de får en relation, som vækker en stærk jalousi i Golaud. Han får sin søn Yniold til at udspionere dem. Ender det godt? Næppe."
Undervejs taler vi blandt andet om:
At flytte vand med en hulske Symbolisme vs. naturalisme En kvinde som styres af alle andre Déjà vu til 9. klasses danskeksamen "Er Kong Arkël idealet?"Maurice Maeterlinck vandt Nobelprisen i litteratur 1911
Illustration: Sanna Kullin
-
”Nyt år, nye muligheder! Lad os gøre noget crazy, vi aldrig har prøvet før!”
Måske var det sådan Det Svenske Akademi tænkte, da Nobelprisen i litteratur for første gang blev uddelt til en kvinde.
Det er skønt, det er svensk, det er Selma Lagerlöf! Og vi har læst Hr. Arnes Penge.
Tre røvere nedslagter Hr. Arne og alle hans folk på Solberga præstegård. Kun den unge Elsalil overlever blodbadet. Den fattige fiskehandler Torarin giver hende husly i den lille by Marstrand, hvor hun kan undslippe fortidens rædsler. Men fortidens rædsler slipper ikke så let.
Vi gyser med Selma og drøfter i den forbindelse:
Det victorianske gys En klodset forbandelse Kasper, Jesper og Jonathan med troldglas og rabbies At svinge fra feminist til incel på ét sekund Verdenshistoriens bedste svenskere (find listen her)Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’ Mulle? Så lyt med!
Selma Lagerlöf vandt Nobelprisen i litteratur 1909
Illustration: Sanna Kullin
-
Du byrde... undskyld burde! lytte med, når vi i dette afsnit løfter en hvid mands bog ned fra hylden. Denne gang læser vi nemlig Junglebogen af Rudyard Kipling. En forfatter der var enormt populær i sin samtid, og som er den til dato yngste vinder af Nobelprisen i litteratur.
Kan han stadig noget i dag? Og er Junglebogen et mesterværk? Well... det kan diskuteres. Og det bliver det, når vi blandt andet taler om:
Middag hos svigerfamilien Kiplings danske disciple Tom og Johannes Harry Potter Et fraværende ramaskrig i den offentlige debat Franske aber Kipling som økofilosofVi læser tre historier fra bestseller-børnebogen, der også findes på film. Lyt med og genbesøg værket, du troede, du kendte så godt.
Rudyard Kipling vandt Nobelprisen i litteratur 1907
Illustration: Sanna Kullin
-
Har du nogensinde læst en outstanding bog, som du ikke vil anbefale nogen andre at læse?
Så har du måske læst Quo Vadis af Henryk Sienkiewicz!
En episk roman, hvor krig, kærlighed og intriger driver ned ad siderne.
Kejser Neros Romerrige er verdens navle og en ny suspekt religion ved navn ”kristendom” er på fremmarch. Der er hor, mord og ildebrand i vente i denne podcast, hvor vi blandt andet taler om:
En sovende kæmpe Den første Dan Brown? Uforklarlig kærlighed til usympatiske hovedpersoner James Bond Litteraturens Champions LeagueVil du være med allerforrest når Sienkiewicz-bølgen snart skyller ind over det litterære miljø (igen)? Så skynd dig at lytte med!
Henryk Sienkiewicz vandt Nobelprisen i litteratur 1905
-
Ja, vi elsker denne forfatter! Derfor har vi ikke bare læst én - men hele to romaner af den norske nationalforfatter Bjørnstjerne Bjørnson.
Vi løber igennem Arne, inden vi kaster os ned i en nærlæsning af debutromanen(?) Synnøve Solbakken. I den forbindelse kommer vi blandt andet omkring:
Skamløs nationalisme Flag på juletræet Tomme pladser Hvorfor man får kvalme af "Alkymisten" Kærlig vold Og meget mere!Til sidst fortæller vi, om du skal læse Arne ELLER Synnøve Solbakken, hvis du kun må læse en bog af Bjørnson! Var det en cliff hanger? Oh yes!
Bjørnstjerne Bjørnson vandt Nobelprisen i litteratur 1903
-
"Et værk, som ingen har hørt om, af en forfatter som ingen kender. Det kan da ikke være interessant!" ... tænker du måske.
Men så tro om igen! Provences stolte søn, Frédéric Mistral, var en litterær kæmpe (hvis man spurgte Det Svenske Akademi) i starten af det 20. århundrede. På knirkende stole drøfter vi hans langdigt Mirèio og kommer i den forbindelse rundt om blandt andet:
Inger Støjberg En lidt for stor interesse i søsters krop En uønsket bibelskole Tessa som kemo til Suspekts cancer Og meget mere!Lyt med og find ud af om Mirèio er et overset mesterværk, som du bare SKAL læse.
Hint: det er det nok ikke...
Frédéric Mistral vandt Nobelprisen i litteratur 1904
Illustration: Sanna Kullin
