Folgen
-
Fastholdelse af elever i uddannelse er centralt for studievejledningen. Miriam Dimsits, konsulent i karrierevejledning og Anna Sisse Krog Lind, studievejleder på HF og VUC Roskilde diskuterer bl.a. spændingsfeltet mellem at arbejde reaktivt eller forebyggende i studievejledningen, og hvorvidt man primært skal rette opmærksomheden mod de særligt sårbare eller den bredere gruppe af elever. Derudover får vi også et bud på, hvordan studievejledningen kan indgå i samarbejder internt og eksternt.
-
I en samtale med Sara Hach fra Danmarks Evalueringsinstitut og Signe Klokker, studievejleder på Tornbjerg Gymnasium bliver vi bl.a. klogere på studiestøtte for elever med psykisk funktionsnedsættelse. Hvem er de? Hvilke former for støtte giver det bedste udbytte for eleverne, og hvordan kan skolerne professionalisere deres SPS-arbejde.
-
Fehlende Folgen?
-
I formålsparagraffen til loven om de gymnasiale uddannelser står der, at "uddannelserne skal udvikle elevernes kreative og innovative evner". Derudover står der i vejledningen om elevernes innovative kompetencer, at der i fagene og de faglige samspil arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evner til at anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer. Men hvad er innovative kompetencer, hvad er innovation i det hele taget, og hvordan skal man undervise i det i gymnasiet?
Michael Paulsen er lektor i pædagogik ved Syddansk Universitet og har forsket og skrevet om innovation i gymnasiet. Morten Winther Bülow er lektor på Århus Katedralskole og skriver Ph.d. om didaktik og digital læring. Morten har i en årrække undervist i innovation i gymnasiet. -
Karrierelæring skal åbne fagene op for eleverne og udfordre dem på deres umiddelbare ønsker for et fremtidigt job. Men karrierelæring skal også give eleverne øget viden om dem selv og deres værdier. På den ene side gør karrierelæringsperspektivet op med tanken om den snorlige vej igennem uddannelsessystemet og opfordrer i stede til øget indsigt i egne valg. På den anden side rummer karriereperspektivet også en politisk agenda, der skal få de unge hurtigt igennem uddannelsessystemet. Er dette et paradoks, og hvordan overkommer vi det i så fald?
Torben Theilgard er centerchef i Studievalg Danmark. Ivar Ørnby er direktør på UNord og har arbejdet med karrierelæring i forbindelse med projektet Karrierefokus. -
Kvalitative data er uundværlige i udviklingen af en systematisk evalueringspraksis på en skole. Podcasten kommer ind på, hvad der er vigtigt, når man indsamler og behandler kvalitative data, og hvordan man efterfølgende kan få bragt data i spil i kvalitetsarbejdet og udviklingen, for at sørge for at den indsigt, data giver, også bliver anvendt og omsat.
Sarah Schoop er seniorkonsulent med erfaringer i brug af kvalitative analyser fra EVAs undersøgelser, men også viden om gymnasiernes arbejde med kvalitative metoder i relation til kvalitets- og udviklingsarbejde fra EVAs undersøgelser herom. Camilla Rye er rektor på Egedal gymnasium og har erfaring med datainformeret skoleindsatser. -
Elevernes trivsel har bred bevågenhed i den offentlige debat, og gymnasierne kan med de nationale trivselsmålinger følge egen progression i såvel faglig som social trivsel. Broderparten af eleverne trives, mens dem, som mistrives, får det værre. Og mens vi taler om den bredere mistrivsel blandet sammen med de svære diagnoser, bliver det relevant at spørge, hvad skolen skal og kan løfte? Skal vi tale om livsduelighed frem for lykke, hvad kan vi lære af de sårbare elever, og hvordan kan trivselsarbejdet struktureres og integreres i skolens øvrige kvalitetsarbejde?
-
I podcasten kan du lytte til en diskussion mellem rektor og skriveforsker om skrivedidaktik og skrivningens nødvendighed for erkendelse og læring. Desuden vil du få indblik i rektors erfaring med skoleindsatser, der styrker elevernes skriftlige kompetencer. Det handler om at gøre det individuelle til noget fælles.
Mette Trangbæk er rektor på Greve Gymnasium, Ellen Krogh er professor i danskfagets didaktik på SDU og primus motor i en lang række forskningsprojekter om skriftlighed og skri-veudvikling i gymnasiet -
Åndsfrihed, ligeværd, respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene indgår alle som en del af demokratisk dannelse ifølge gymnasieloven. Men påberåber skolen sig disse værdier som et værn imod andre kulturer, eller er disse begreber et nødvendigt fundament for en ligeværdig dialog?
Gæsterne i dag er Yago Bundgaard, uddannelsesdirektør på Århus TECH, der bl.a. har markeret sig i debatten om elever af anden etnisk herkomst, og Ove Korsgaard, professor emeritus og dr.pæd. fra Århus Universitet og DPU. -
Karaktergivningen er en vigtig del af evalueringen på gymnasierne. Undersøgelser har vist, at der er begrænset fælles praksis om, hvordan karaktergivningen gribes an, og at lærere ofte føler sig alene om den vigtige opgave. Samtidig er karakterer noget, der fylder meget for eleverne - både for deres muligheder senere og for deres oplevelse af læring og mestring. Hvordan kan karaktergivningspraksis forbedres, så motivation og læring tilgodeses?
Gæsterne i dag er Noemi Katznelson, forsker på CFU og medforfatter til bogen "Karakterbogen", og Nicolas Marinos, lektor på Lyngby Gymnasium, der bl.a. har skrevet om summativ evaluering i Gymnasiepædagogik. -
Det siges, at mellemlederen befinder sig i et krydspres mellem den strategiske ledelse og den pædagogiske praksis. Styringskæden gør, at mellemlederen både skal lede opad og nedad. Hvordan mødes vision med virkelighed, ledelse med læreridentitet, kvantitative mål med kvalitative indsatser? Hvordan inspirerer mellemlederen teams og faggrupper til at arbejde sammen om en forbedret skole?
Gæsterne i dag er Henrik Nevers, rektor på Roskilde Gymnasium, og Peter Henrik Raae, ph.d. og lektor ved Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet, der bl.a. har forsket i ledelse og reformimplementering på de gymnasiale uddannelser. -
Skolernes kvalitetssystem er en måde at fastholde og koordinere indsatserne, så der sker en systematisk evaluering og opfølgning på skolernes strategi. Det kan være en udfordring at få etableret et kvalitetssystem, der er omfattende nok til at systematisere mange tiltag og samtidig tilstrækkeligt fokuseret, så man ikke ender med et for tungt administrativt bureaukrati. Lærere kan også føle sig anfægtet af det, der kan ses som en indgriben i privat praksis. Hvordan udvikler man et meningsfuldt og effektivt kvalitetssystem?
Gæsterne i dag er Christian Moldt, kvalitetschef på Professionshøjskolen Absalon, og Susan Mose, rektor på Skt. Knuds Gymnasium i Odense. -
To dannelsestraditioner mødes i gymnasiereformen. Begge har til formål at gøre eleverne til myndige, demokratiske medborgere. Den ene tradition holder fanen højt for faglighed og fordybelse. Den anden lægger op til at eleverne skal arbejde problemorienteret og flerfagligt med aktuelle udfordringer såsom klima, migration og demokrati.
Gæsterne i dag er Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium, og Alexander Christian von Oettingen, prorektor for UC Syd og forfatter til bogen "Undervisning og dannelse". -
Kvantitative data indgår i stigende grad i skolernes prioritering af indsatser. Overordnede data for den enkelte skole vedrørende f.eks. karakterer og frafald er frit tilgængeligt. Men hvordan får man data til at give mening lokalt? Og hvordan kan ledelser, faggrupper og lærerteam bruge data fornuftigt uden at føle en fremmedgørelse i forhold til kerneydelsen: undervisningen.
Gæsterne i dag er Niels Hjølund Pedersen, rektor på Nærum Gymnasium, og Lasse Reichstein, skoleleder på Hellerup skole.
