Folgen
-
To VM-finaler samt tre sejre i Europa-cuppen for mesterhold i 70’erne er blot en brøkdel af Ruud Krols imponerende CV. Når snakken falder på de bedste forsvarsspillere, verden har set, så nævnes hollænderen igen og igen. Både i Ajax Amsterdam samt på det hollandske landshold spillede han sammen med Johan Cruyff og blev en del af en modernisering af fodbolden, der ved verdensmesterskaberne i ‘74 og ‘78 bjergtog seere. KROL giver her et af sine sjældne interviews, hvor han bl.a. kommer omkring barndommen, den første tid i Ajax samt den efterfølgende succes. Hans fascination af det brasilianske hold fra 1958 til VM i Sverige satte gang i den 9-årige dreng, der senere blev købt af Ajax for blot 1500 Euro. Gennem succesårene i Ajax fulgte også smerten ved mødet med VM, for hollænderne skulle være så uheldige i to finaler i træk at møde værtsnationen.

Podcasten er den første af to dele. -
Fehlende Folgen?
-
David Endt spillede lige under de bedste i Ajax tilbage i 70’erne. Her fik han et unikt billede af kulturen omkring et af de bedste klubhold, verden har set. Hans venskab med Ruud Krol gav ham indsigt i et stærkt karismatisk menneske, der sammen med Ajax, Holland og senere Napoli tegnede en æra med moderne fodbold. Kom i denne samtale helt tæt på de gyldne år i Ajax, men ligeledes det traume, der ramte hollænderne med finalenederlaget til Vesttyskland i 1974. Ruud Krol toner frem gennem vennens, kollegaens og fodboldelskeren Endts øjne, og sammen bevæger vi os helt frem til en begivenhedsrig trænerkarriere for Krol, der desværre endte med et bittert farvel til barndomsklubben Ajax.
-
Anne-Marie Rindom er både europamester, verdensmester og olympisk mester i Laser Radial. Allerede da hun var blot 14 dage gammel blev hun hevet med på vandet af sine forældre og som 7-årig stævnede hun første gang ud alene. Siden har hun gennem hård træning opnået alt inklusive en meget dramatisk OL-guldmedalje i Tokyo. Rindom er langt fra færdig med at vinde. Hun stiller også op til næste OL, og så er hun samtidig blevet en del af noget af det hurtigste der findes på vandet – og oveni det har hun en drøm om noget endnu større.
-
Podcast med Frank Pingel!
Hør om en pistol i munden på John Stampe, Michael Laudrups dusør for at drikke John Faxes urin, stridigheder med Vinnie Jones og et særligt forhold til Peter Schmeichel. ⚽️ -
Michael Manniche startede som håndboldspiller i Bellahøjhallen, inden han kastede sig over fodbolden. Han skiftede kun sport, fordi kammeraterne gjorde det, men hurtigt var han på førsteholdet op gennem rækkerne. Fra Brønshøj tog han til Hvidovre, hvor han både var dekoratør i Illum og fungerende i Livgarden samtidig med, at man trænede tre gange om ugen. Det resulterede i et af de mest tætte mesterskaber i dansk fodboldhistorie, og samtidig et vågent øje fra selveste Benfica. Klubben havde netop spillet UEFA Cup-finale mod Anderlecht, da Manniche blev hentet af ingen ringere end Sven-Göran Eriksson og mægtige Benfica. Men forude venter også et eventyr i Danmark, hvor et hold fra Gentofte-egnen har tænkt sig at spille med de store – og det fik Bayern München at føle.
-
Torben Ulrich har aldrig været en atlet som alle andre. Han fik tidligt smag for filosofi og tog tænkningen med ind i en tennisverden, hvor spil, server, slag, sejre og nederlag blev vendt til tankevirksomhed, øjeblikke og en accept af sårbarheden. For Torben Ulrich blev tennis et redskab til at vise, at frisættelsen af sindet fortsat er muligt til trods for en maskinel, effektiv og stærk kraft i vores nutidige samfund.

Lars Movin har gennem 20 år været en fast bestanddel af Torben Ulrichs boglige udgivelser. De to fandt hurtigt det samme litterære koblingspunkt og satte en proces i gear, som fortsat ikke er tilendebragt. Lars Movin er samarbejdspartneren, der bl.a. står bag mesterværker som “Jazz, bold og buddhisme” med flere af Torben Ulrich artikler samt den ikoniske biografi “Udspil” om Danmarks til dato mest interessante atlet.
-
Torben Ulrich har aldrig været en atlet som alle andre. Han fik tidligt smag for filosofi og tog tænkningen med ind i en tennisverden, hvor spil, server, slag, sejre og nederlag blev vendt til tankevirksomhed, øjeblikke og en accept af sårbarheden. For Torben Ulrich blev tennis et redskab til at vise, at frisættelsen af sindet fortsat er muligt til trods for en maskinel, effektiv og stærk kraft i vores nutidige samfund.
-
Roger Federer har gennem mere end to årtier stået for det ypperste, tennis kan give os som tilskuere. Schweizeren sagde farvel til sporten d. 15. september i år men får Laver Cup med som en sidste afsked. Dagens gæst Torben Schou - mangeårig journalist på DR - har af flere omgange dækket Roger Federer helt tæt på, og han har sågar interviewet verdensstjernen. I dag vender vi Federers legacy, hans personlighed og hvad der dog skal blive af os alle sammen, når han ikke er her længere.
-
Kenneth Brylle huskes måske bedst af danske fodboldfans for udligningen til 2-2 under den afgørende gruppefinale mod Belgien ved EM i 1984 i Frankrig. Men den danske angriber var mere end blot et perfekt timet hovedstødsmål. Med talrige scoringer fra daværende storklubber som Anderlecht og Club Brügge var Brylle et angrebses, og han har siden brugt sin kunnen indenfor sporten som både træner og scout.
-
Bent Christensen var en gudsbenådet angriber, der både fik en flot karriere i Danmark og i udlandet. I samtalen om angriber-DNA får vi bl.a. vendt slagsmål under træningerne i Brøndby, kampen mod Eintracht Frankfurt, EM ‘92, udtrykket “goal-horny”, Morten Olsen som person og en teori om hvorfor Michael Laudrup havde vanskeligt ved at løfte det danske landshold efter ‘86.
-
Kim Vilfort er en institution i dansk fodbold. Med det afgørende finalemål mod tyskerne i EM-finalen i 1992 brændte den fodboldmæssige schweizerkniv sig ind på nethinden af en generation af fodboldelskere, og den ydmyge Brøndby-spiller blev symbolet på Davids sejr over den mægtige Goliat. Vilfort er dog som person mere end blot et EM-minde samt en af de bedste danske spillere til dato - med den helt store tid på klubplan i dansk klubfodbolds moderne gennembrud med Brøndby.
-
Jürgen Klopp, Pep Guardiola og Carlo Ancelotti er alle tre personligheder, der uden problemer kunne stjæle rampelyset fuldstændig for egen vindings skyld. Men ingen af de tre lider af mindreværd, og derfor er deres klubber netop – klubber. Kærligheden til enheden, fællesskabet og fokus på at give fremfor at tage har bragt de tre herrer i en position, hvor de, trods trupper med store profiler, har fået implementeret en klubfølelse hos spillerne, hvilket resulterer i, at sammenhængen ikke omtales via profiler – men som Liverpool, Real Madrid og Manchester City.
-
Chris Anker Sørensen afgik på tragisk vis ved døden inden VM i cykling skulle afholdes i Belgien. Tilbage står et minde om både en rytter og et menneske. Med både et dansk mesterskab, en etapesejr i Giro d’Italia samt uforglemmelige øjeblikke i Touren blev rytteren med baggrund i Hammel folkeeje, og hans præstationer på landevejen blev ofte matchet med kommentarerne bagefter. I dag mindes vi med Chris storebror Allan et liv, der desværre sluttede alt for tidligt.
-
Et varmt venskab endte brat d. 18. september sidste år, da Chris Anker Sørensens liv sluttede på de belgiske veje. I dag går vi tæt på den tidligere cykelrytter og hans nære forhold til journalisten Dennis Ritter og ser på alt fra den skæbnesvangre dag, følgerne for hele tv-stationens ansatte samt de kvaliteter Chris Anker Sørensen besad som formidler.
-
En af de mest elskede danske atleter gik bort 18. september 2021 i Belgien forud for VM i landevejscykling. Chris Anker Sørensen cyklede sig ind i mange danskeres hjerter gennem sine unikke præstationer, men det var måske i endnu højere grad hans væsen, der gennem kameralinsen brændte sig helt ind hos seeren. En cykelhelt, far, ven, mand, bror, søn samt meget mere forsvandt for blot måneder siden, men efterlod et så uudsletteligt positivt indtryk, at han for evigt vil stå som et eksempel, vi alle kan stræbe efter at tilnærme os.
-
Alberte Rimdal er et kæmpe basket talent fra Køge. Efter et skifte til aarhusianske Aabyhøj tog hendes karriere for alvor fart, og som blot 17-årig debuterede hun på landsholdet. Nu er hun havnet i USA på et af de største universiteter, hvor hverdagen bl.a. byder på flere tusind tilskuere, benhård konkurrence og privatfly til udekampe. Men hvordan har rejsen været for det unge talent, og hvad er det ultimative mål for karrieren?
-
Jesper Olsen forsvandt ud af rampelyset, da karrieren sluttede i 1992. Efter en karriere på et for nationalfølelsen definerende landshold og storklubber som bl.a. Ajax og Manchester United forsvandt en af de individuelt stærkeste kreatører mellem hænderne på os og forblev i udlandet. I dag er Jesper Olsen direktør for en stor fodboldskole i Australien, hvor alle niveauer tilses, og hvor særligt et holistisk mindset udvikles.
- Mehr anzeigen