Folgen
-
Det seneste år har vi hørt meget om truslerne ved AI. Men udviklingen af AI er også fuld af håb. Det mener i hvert fald dagens gæst, der i en ny bog, AI - Mellem fornuft og følelser, argumenterer for, at mulighederne er langt, langt større end problemerne.
Jan Damsgaard, der til daglig er professor ved Department of Digitalization på CBS, havde egentlig affundet sig med, at internettet og smartphones ville blive de store teknologiske gennembrud i hans livstid. »Men ChatGPT overgik mine vildeste forventninger‚« fortæller han i dette sidste afsnit af podcastserien Maskinstorm.
Så nemt at bruge, så imponerende, så ufatteligt overbevisende.
»Jeg tænkte bare ‘wow, det her er en kæmpe ting’. Verden bliver ikke altså ikke den samme igen. Det her er epokegørende«.
Desværre frygter Jan Damsgaard, at Europa igen er ved at gøre, som vi gjorde under 00'ernes tech-revolution: regulere os selv helt ud af ligningen.
Du kan lytte til hele afsnittet her eller på www.information.dk/podcast
Din vært er journalist Mathias Sindberg.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Har soldaten en fjende i sigtekornet, eller et uskyldigt menneske? Skal han eller hun trykke på aftrækkeren, eller ikke?
En af soldatens mest vanskelige opgaver har altid været potentielt at skulle beslutte, hvem der skal leve og hvem der skal dø i en krig.
Men noget er ved at ændre sig. De seneste år er våbensystemer, der er delvist styret af kunstig intelligens, blevet mere og mere udbredt.
Dette afsnit af Informations podcastserie Maskinstorm handler om, hvilken rolle kunstig intelligens spiller på slagmarken. Og ikke mindst de etiske dilemmaer forbundet med det.
Journalist Natalie Barrington Rosendahl får besøg af Lars Bo Larsen, der er direktør for det nye Nationalt Forsvarsteknologisk Center, som er dannet blandt andet af de danske universiteter og sat i verden for at samarbejde med Forsvaret, industrien og det politiske niveau om at udvikle forsvarsteknologi.
Han tror, at kunstig intelligens inden for de felter, han arbejder med, vil betyde, at vi ser færre krige. Med færre dødsfald.
Du kan lytte til hele afsnittet her.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Fehlende Folgen?
-
Lige siden fotografiets opfindelse har der været utallige eksempler på manipulation, både foran kameraet og ikke mindst i efterbearbejdelsen af billeder. Alligevel har vi de seneste 150 år tænkt og brugt fotografiet som et slags sandhedsvidne. Men med udviklingen inden for kunstig intelligens er den autoritet nu under alvorligt angreb. For hvis ingen længere kan se forskel på virkelige billeder og manipulerede billeder, hvordan kan vi så overhovedet stole på fotografiet som dokumentation?
Netop dét spørgsmål undersøger Informations fotoredaktør Sigrid Nygaard i dette afsnit af Maskinstorm, hvor hun får besøg af professor i Computer Vision ved Aalborg Universitet Thomas B. Moeslund, der forsker i, hvordan man får computere til at genkende og forstå digitale billeder.
Du kan lytte til hele afsnittet her.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
En video af Joe Biden, der genindfører den militære værnepligt i USA er blot et af mange eksempler på, hvordan falske videoer, billeder og lydklip, også kendt som ’deepfakes’, har gjort det vanskeligere at skelne mellem sandt og falsk på nettet.
Omfanget af manipuleret indhold på internettet er blevet et hastigt stigende problem, mener datalog og adjunkt på IT-Universitetet i København Aske Mottelson, der forsker i interaktionen mellem mennesker og maskiner og står i spidsen for et forskningsprojekt om netop ’deep fakes’.
»Jeg synes, man må erkende, at der er grund til bekymring. Det er imponerende, hvor realistiske de her deep fakes er blevet på meget kort tid,« siger han i dagens afsnit af Informations podcastserie Maskinstorm.
Ifølge Aske Mottelson har det altid været muligt at bedrage folk på nettet. Men hvor man tidligere skulle have gode evner inden for billedredigering, være en dygtig animator eller have penge nok til at hyre et professionelt filmhold, kan man i dag sprede effektiv misinformation med relativt få midler og beskeden erfaring. Men teknologien kan også bruges i det godes tjeneste. Det kan du høre meget mere om i dagens afsnit af Maskinstorm.
Din vært er lydredaktør Rasmus Bo Sørensen.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
På internettet kan man besøge sjove AI-generatorer som DALL-E, der kan skabe billeder af lige det, man ønsker sig. Skulle det være The Beatles på en tandemcykel malet i Van Gogh-stil? Det kan du sagtens få. Og dermed har man implicit besvaret spørgsmålet om, om en AI kan lave kunst: Ja. Selvfølgelig kan den det.
Men ifølge post.doc. og AIAS-SHAPE Fellow ved Aarhus Universitet Janet Frances Rafner er det faktisk et lidt upræcist spørgsmål at stille. For nok kan AI generere billeder, som vi mennesker kan beslutte os for er kunst. Men er algoritmen også kreativ i sig selv?
Hvad vil kreativitet overhovedet sige? Det undersøger Janet Frances Rafner i en nyudgivet artikel om kreativt samarbejde mellem mennesker og algoritmer i tidsskriftet Nature, og det kommer hun i studiet i dette afsnit af Informations nye podcastserie Maskinstorm og fortæller mere om.
Din vært er kunstkritiker Bodil Skovgaard Nielsen.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Vi bør tænke os grundigt om, før vi slipper ChatGPT og anden form for ny kunstig intelligens løs på arbejdsmarkedet. For vi risikerer, at det frarøver os mening i vores arbejdsliv.
Det siger Louise Haarder Fischer i dette afsnit af Maskinstorm. Hun er lektor på ITU’s institut for Business IT og leder for kandidatuddannelsen på Digital Innovation and Management samme sted. Og så forsker hun i, hvordan kunstig intelligens kan ændre på og i nogle tilfælde ligefrem ødelægge vores oplevelse af, at vores arbejde er meningsfuldt.
»Der er studier, der peger på, at mennesker kan føle sig isoleret og ensomme i arbejdet, hvis klassisk kunstig intelligens har overtaget og automatiseret deres oprindelige arbejdsopgave, mens mennesket bare sidder og overvåger eller passer algoritmen,« siger Louise Haarder Fischer.
Din vært i dag er journalist Natalie Barrington Rosendahl.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden. -
Kunstig intelligens er allerede i fuld gang med at ændre journalistikken og den offentlige samtale. Det siger professor på Institut for Datalogi på IT-universitetet i København Thore Husfeldt i dette afsnit af ’Maskinstorm’. Teknologien sniger sig ind alle vegne i samfundet og gør det også i redaktionslokalerne rundt om i landet. Både nyhedsbureauet Ritzau og formiddagsavisen Ekstra Bladet bruger robotter til at frembringe sportsjournalistik og virksomhedsnyheder, og for nylig kunne Dagbladet Børsen oplyse, at en række redaktionssekretærer var blevet fyret, fordi avisen har fået et program, der med kunstig intelligens kan løse deres opgaver. Men skarpe analyser, indsigtsfuld kunstkritik og original satire bliver ikke erstattet lige foreløbigt, mener Thore Husfeldt. Din vært i dag er kulturjournalist Rasmus Elmelund. Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Myndigheder har eksperimenteret med at bruge algoritmer til at forudse alt fra langtidsledighed til risiko for mistrivsel blandt børn. Men er det etisk forsvarligt at bruge fejlbehæftede modeller til at spå om sårbare borgere?
Det er emnet for dagens afsnit af Maskinstorm, hvor Thomas Troels Hildebrandt gæster studiet i Store Kongensgade. Han er professor ved datalogisk institut på Københavns Universitet og forsker i, hvordan man kan bruge kunstig intelligens i det offentlige system.
Ifølge Thomas Troels Hildebrandt opstår der hurtigt store etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, når man forsøger at bruge algoritmer til at spå om borgerne.
»For det her er modeller, og der vil altid være fejl i modeller. Så man skal altid tænke over, om vi kan tåle at begå fejl. Det kan man bedre, hvis man ikke retter skytset mod de sårbare, men måske indad mod sagsbehandlingen og spørger, hvordan vi for eksempel kan blive klogere på ventetider eller overholdelse af lovgivning,« siger Thomas Troels Hildebrandt.
Din vært i dagens afsnit er journalist Laura Friis Wang.
Podcasten er støttet af Novo Nordisk Fonden. -
Dette afsnit af Informations podcastserie 'Maskinstorm' handler om kunstig intelligens som videnskab. Historisk set har videnskab handlet om at forstå verden og beskrive dens enkeltdele, men inden for kunstig intelligens sker der ofte det modsatte: Vi skaber noget, vi ikke forstår, og får nogle resultater, vi ikke kan forklare.
Dagens gæst, overlæge på Rigshospitalet og klinisk lektor på København Universitet Carsten Niemann, arbejder både med traditionelle videnskabelige metoder inden for medicin og med kunstig intelligens, og for ham at se er det ikke et problem. Det er bare sådan, videnskab er.
Din vært i dag er journalist Otto Lerche.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Vi mister arter i et hidtil uset tempo, og vi har brug for mere viden om, hvad det betyder for livet her på jorden. Det kan kunstig intelligens hjælpe os med, fortæller professor Toke Thomas Høye i dette syvende afsnit af ’Maskinstorm’.
Toke Thomas Høye er professor i biodiversitet på Aarhus Universitet og bruger kunstig intelligens til at forske i, hvordan klimaændringerne påvirker planterne og de insekter, der bestøver deres blomster.
Sammen med dagens vært, klimajournalist Marie Sæhl, gør han os klogere på, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe klima- og biodiversitetsforskningen.
Lyt til hele afsnittet her – eller dér hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Allerede i dag kan man med kunstig intelligens vække en død skuespiller til live eller bede en chatbot skrive sit eget filmmanuskript.
Men hvor langt er teknologien egentlig fra helt at kunne erstatte skuespillere og manuskriptforfattere? Og hvad vil det i så fald vil betyde for såvel den menneskelige kreativitet som for ’sjælen’ i hele foretagendet.
Det taler filmredaktør og mangeårig anmelder på Information Christian Monggaard med Ole Winther om i dette afsnit af podcastserien Maskinstorm.
Ole Winther er professor i bioinformatik ved Københavns Universitet og professor på DTU, hvor han forsker i maskinlæring. Og han er som de fleste andre imponeret af, hvor langt den generative kunstige intelligens er kommet på kort tid. Til gengæld mener han ikke, at vi skal frygte teknologiens fremkomst.
»Der er lang tid til den dag, hvor AI laver Ringenes Herre,« siger han.
Lyt til hele afsnittet med Ole Winther og Christian Monggaard her – eller dér hvor du normalt lytter til dine podcasts.
Serien er støttet af Novo Nordisk Fonden.
-
Avanceret maskinlæring kan hjælpe os med at sortere og overskue store datasæt. Men hvad gør vi, når algoritmerne tager fejl? Det spørger vi professor Aasa Feragen om i dette femte afsnit af ’Maskinstorm’. Aasa Feragen er professor på DTU Compute og forsker netop i fairness og bias i kunstig intelligens. Et område, som med algoritmernes gradvise indtog i både sundhedsvæsenet, socialforsorgen og retssystemet bliver stadig mere relevant at kaste et kritisk fokus på. For nok kan avanceret maskinlæring hjælpe os med at sortere og overskue store datasæt og for eksempel opdage tumorer i scanningsbilleder eller – som i COMPAS-sagen – risikovurdere adfærd baseret på statistisk data. Men hvad gør vi, når algoritmerne tager fejl? Eller sagt på en anden måde: Hvis vores overvågning bygger på kunstig intelligens, hvordan sikrer vi os så, at den kunstige intelligens er fair?
Din vært i dagens program er journalist Bo Elkjær.
Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvordan skal vi forstå os selv og vores plads i verden, når vi pludselig ikke længere har patent på at tænke stort og dybt og kreativt? Det svarer professor Anders Søgaard på i dette fjerde afsnit af ’Maskinstorm’ – Informations podcastserie om kunstig intelligens.
Anders Søgaard er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Kunstig Intelligens bagfra. Ifølge ham er opfindelsen af kunstig intelligens en begivenhed på niveau med Kopernikus’ opdagelse af det heliocentriske verdensbillede, fordi kunstig intelligens på samme måde piller ved vores opfattelse af os selv og vores placering i verden.
»Opfindelsen af kunstig intelligens er første gang, vi for alvor bliver konfronteret med noget, der kan rigtig meget af det, vi hidtil har opfattet som unikt for os mennesker,« siger han.
Din vært i dagens program er Rasmus Bo Sørensen.
Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden
-
Kan vi overlade omsorg, liv og død til kunstig intelligens – og tør vi? Det forsøger vi at besvare i dette tredje afsnit af Maskinstorm, Informations nye podcast om kunstig intelligens.
Birthe Dinesen er professor på Aalborg Universitet og forsker i kunstig intelligens i vores sundhedssystem. Hun er overbevist om, at den nye teknologi kan sikre bedre diagnostik og større patientsikkerhed.
Allerede nu bruges AI-teknologi på alt fra robotter på plejehjem til effektiv tolkning af røntgenbilleder i sundhedsvæsenet. Men det skaber samtidig dilemmaer, når den kunstige intelligens får lov at komme så tæt på os mennesker.
Din vært i dagens program er videnskabsjournalist Louise Schou Drivsholm.
Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvordan vil kunstig intelligens påvirke vores forhold til virkeligheden? Og kan et gammelt studie af sangfugle måske gøre os klogere på spørgsmålet? Det handler andet afsnit af Informations podcastserie ’Maskinstorm’ om.
Anders Søgaard, der er professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Kunstig intelligens bagfra’ er ikke i tvivl: Lige om lidt kommer vi alle sammen til at skulle stille os selv det samme, svære spørgsmål: ’Hvor meget vil vi virkeligheden?’ For med udviklingen i kunstig intelligens risikerer vi snart, at den digitale verden bliver så dejlig friktionsløs at færdes i, at vi kommer til at foretrække dén over den virkelige verden.
Din vært i dagens program er Rasmus Bo Sørensen.
Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden
-
Hvor stammer kunstig intelligens fra - og hvor bringer det os hen?
I første afsnit af serien Informations podcastserie ’Maskinstorm’ tager vi tilbage til 1956, til Dartmouth College i USA, hvor begrebet kunstig intelligens første gang blev brugt.
Hvis man vil fortælle historien om teknologien, så er 1956 det helt rigtige sted at starte. Det var denne begivenhed, man i dag refererer tilbage til for at forstå, hvor langt vi er kommet, og hvor vi kan være på vej hen. Og det var faktisk også på denne tid, at nogle af principperne for de teknologier, vi bruger i dag, blev opfundet.
Derfor er det også her, Informations serie begynder. Og så er det ellers bare fremad i historien, et ben foran det andet.
Dagens vært er Otto Lerche Kristiansen. Han får besøg af Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens på DTU.
Du kan lytte til podcasten ’Maskinstorm’ i din foretrukne podcastapp
Podcastserien er støttet af Novo Nordisk Fonden
