Folgen
-
Dette afsnit af Podcast om at være introvert – er det tredje i en lille temarække om at være ung og introvert.
Unge har det nemlig med at føle sig forkerte, hvis de ikke naturligt har behov for at hænge ud med vennerne lige så ofte og længe, som vennerne gør. Hvis de ikke har lyst til at fremlægge en opgave foran hele klassen. Eller hvis de hellere vil være alene hjemme efter en lang dag i skolen.
I dette afsnit fortæller teenagecoach Grethe Lindbjerg, hvordan unge ofte føler sig forkerte, fordi de er introverte. Grethe giver gode råd til, hvordan man kan arbejde med at lære sine behov bedre at kende og acceptere sig selv, som man er. -
Dette afsnit af Podcast om at være introvert – er det andet i en lille temarække om at være ung og introvert.
I dette afsnit møder du 23-årige Regina Kristine Jensen fra Aalborg., som har følt sig forkert siden folkeskolen, hvor lærerne også pustede til hendes usikkerhed.
For hver tredje pige eller dreng er det helt normalt hellere at ville udtrykke sig skriftligt end mundtlig i skolen. Det er også helt naturligt, at man ikke altid orker at have legeaftale eller hænge ud med vennerne i fritiden, og at man senere i ungdommen faktisk hellere vil slappe af i selskab med en bog eller en tv-serie i weekenden, end man gider at tage til fester eller i byen med vennerne.
Det er helt normalt – men mange unge tror fejlagtigt, at det er DEM, der er forkerte, fordi de har et anderledes behov end det, deres kammerater virker til at have.
Læs mere om podcasten på min hjemmeside www.ostertag.dk -
Fehlende Folgen?
-
Dette afsnit af Podcast om at være introvert – er det første i en lille temarække om at være ung og introvert. For det kan godt give svære udfordringer for en pige eller dreng i den fase af livet, hvor de begynder at stå på egne ben og måske vakler lidt, når de skal finde deres eget ståsted. Samtidig med at de gerne vil være, hvor det sker sammen med skolekammerater og venner.…meget mere end de egentlig har energi til.
I dette afsnit kan du møde 19-årige Elias Myhlendorph, som har fundet et særligt take på sin indadvendthed, som springer ud fra hans store passion for at spille amatørteater.
Læs mere om podcasten på min hjemmeside www.ostertag.dk -
Fra ekstrovert til introvert.
Rikke Olssen er 43 år gammel og har fået sig en ganske stor aha-oplevelse under corona-lockdown. Hun har alle dage opfattet sig selv som ekstrovert, men et år med hjemmearbejde og en tom kalender har fået hende til at indse, at hun er vild med al den ro og faktisk ikke har behov for at fylde sin fritid med arrangementer. -
Det kan være en balancegang at være nærværende mor og samtidig få lidt alenetid i dagligdagen.
For er der plads til både at være en god forælder og tid til at lade batterier op som introvert? Kan man som mor eller far prioritere sig selv højere end barnet?
33-årige Mette Bentzen fortæller, hvordan hun prioriterer for at få plads til begge dele.
Afsnittet her tager udgangspunkt i mor-rollen - men kan lige så vel høres af mænd i forhold til far-rollen som introvert. -
"Jeg ville ikke ønske det for min værste fjende".
Sådan siger Emma Theodorsen om den kasse, som mange introverte mænd og kvinder ufrivilligt presses ned i hver dag, når de er på arbejde. Arbejdspladsen, som ikke tilbyder et arbejdsmiljø, som også introverte kan præstere optimalt i.
Emma skriver speciale på sit studie som erhvervspsykolog, mens denne podcast bliver optaget, og hun fik prøvet på egen krop under den første del af Corona-lockdown i foråret 2020, hvordan det er ufrivilligt at miste styringen over eget liv, da hun som ekstrovert mistede sin mulighed for at socialisere. En oplevelse, som hun sammenligner med den, som introverte står i dagligt. -
Rastløs. Stresset. Træt. Det er nogle af de ord, som ekstroverte mænd og kvinder sætter på sig selv i denne Corona-tid, fordi der er så store restriktioner på det, der normalt fylder dem med energi: masser af mennesker og gang i den. Stik modsat af introverte mennesker.
Louise Eltved Krogsgård fortæller, hvordan Corona-tidens første 14 dage med isolation i hjemmet har påvirket hende som ekstrovert.
Interviewet er optaget 29. marts 2020. -
Er Corona-tiden den ideelle situation at leve i for introverte mennesker?
Mange af os arbejder fra hjemmekontoret uden forstyrrende kolleger. Caféer og diskoteker er lukkede. Og fester og større forsamlinger er no-go. What's not to like?
Det kan virke som et sandt paradis for introverte, at vi ikke bare kan - men skal - holde os isolerede fra andre.
Men er det nu også så enkelt? Det taler jeg med Camilla Lærkesen fra Bevidst Introvert om i dette afsnit af 'Podcast om at være introvert - special Corona-edition'. -
Er du i tvivl om, om du har social angst, eller om du er introvert? Det kan nemlig være svært at skelne.
Denne gang hjælper '5 minutter om...' dig med at finde forskellen på de to.
'5 minutter om' er en lille serie af koncentrerede snakke med psykolog og psykoterapeut Lise August om forskellige emner, der berører det at være introvert.
'5 minutter om' er en smagsprøve på, hvad den fulde udgave af 'Podcast om at være introvert' indeholder, men de korte afsnit kan høres uafhængigt af hinanden.
Der vil løbende komme flere afsnit i '5 minutter om'-serien. -
Julefrokoster...skal - skal ikke?
Måske er du ikke så vild med julefrokoster - heller ikke selvom den foregår sammen med ellers gode kolleger?
'5 minutter om...' giver dig denne gang tip til at gennemleve årets julefrokoster, større sociale sammenkomster eller måske bare den daglige frokostpause med kollegerne - på en god måde.
'5 minutter om' er en lille serie af koncentrerede snakke med psykolog og psykoterapeut Lise August om forskellige emner, der berører det at være introvert.
'5 minutter om' er en smagsprøve på, hvad den fulde udgave af 'Podcast om at være introvert' indeholder, men de korte afsnit kan høres uafhængigt af hinanden.
Der vil løbende komme flere afsnit i '5 minutter om'-serien. -
'5 minutter om' er en lille serie af koncentrerede snakke med psykolog og psykoterapeut Lise August om forskellige emner, der berører det at være introvert.
Dette afsnit handler om den svære balancegang mellem at skåne sig selv og skåne sig selv FOR meget...
'5 minutter om' er en smagsprøve på, hvad den fulde udgave af 'Podcast om at være introvert' indeholder, men de korte afsnit kan høres uafhængigt af hinanden.
Der vil løbende komme flere afsnit i '5 minutter om'-serien. -
'5 minutter om' er en lille serie af koncentrerede snakke med psykolog og psykoterapeut Lise August om forskellige emner, der berører det at være introvert.
Dette afsnit handler om børn og henvender sig til forældre, men også til pædagoger og lærere og andre fagfolk, der har med børn at gøre.
'5 minutter om' er en smagsprøve på, hvad den fulde udgave af 'Podcast om at være introvert' indeholder, men de korte afsnit kan høres uafhængigt af hinanden.
Der vil løbende komme flere afsnit i '5 minutter om'-serien. -
'5 minutter om' er en lille serie af koncentrerede snakke med psykolog og psykoterapeut Lise August om forskellige emner, der berører det at være introvert.
Dette afsnit handler om risikoen for at udvikle stress eller depression, hvis man som introvert mand eller kvinde ikke er i balance med sin indadvendthed.
'5 minutter om' er en smagsprøve på, hvad den fulde udgave af 'Podcast om at være introvert' indeholder, men de korte afsnit kan høres uafhængigt af hinanden.
Der vil løbende komme flere afsnit i '5 minutter om'-serien. -
Har du tendens til at føle dig utilstrækkelig, fordi du er introvert?
Psykolog og psykoterapeut Lise August forklarer, hvordan samfundets nedgørelse af introverte mænd og kvinder smitter de introverte selv. Derfor risikerer introverte at blive stressede, når de ikke føler sig tilstrækkelige. (kort teaser) -
Medvirkende fra 'Podcast om at være introvert' fortæller, hvordan det at være introvert kommer til udtryk, og hvilken påvirkning det kan have på ens liv. (kort teaser)
-
Det har stor betydning at være bevidst om sine indadvendte personlighedstræk. Men det er også en balancegang. For det skal ikke fylde hele ens bevidsthed.
I femte afsnit af 'Podcast om at være introvert' får du også de sidste gode råd fra psykolog Lise August og coach Ditte Ernst om, hvordan du skal leve med din introverthed. Slutte fred med den, men også udfordre den på visse punkter.
Afsnittet gør også status på, hvordan både Camilla, Martin og 12-årige Signe har udviklet sig, siden de første interview til podcasten 1½ år tidligere. Og det gælder selvfølgelig også mig selv (sagde hunden), der ellers har voldsomme problemer med at sætte mig selv i centrum ved at overhovedet at udgive denne podcast. Du kommer med til coachingsession hos DItte Ernst, som hjælper mig med at bearbejde netop det problem.
Læs mere på www.ostertag.dk -
Jeg hader at tale i telefon. Jeg får aldrig sagt det, jeg gerne vil sige under møder på jobbet. Og min energi siver hurtigt og sikkert ud, når arbejdsdagen skal foregå i et storrum med støjende kolleger.
Det er nogle af de udfordringer, som jeg slås med dagligt som introvert i mit job som journalist og radiovært. Et job, som ellers betegnes som ekstrovert.
I fjerde afsnit af 'Podcast om at være introvert' handler det om at være et godt match med sit job, og hvordan rus-ture og fester under uddannelsen kan være en stopklods for at nå i mål.
Camilla og Martin er begge introverte, og de fortæller om deres erfaring med at nå gennem uddannelsen til et job. Øvrige medvirkende er rekrutteringskonsulent Dorte Mathisen, psykolog Lise August og coach Ditte Ernst.
Læs mere på www.ostertag.dk -
Fester, sociale sammenkomster og mange mennesker. Det er som udgangspunkt ikke lige de introvertes kop the. Og jeg selv har det bedst med at være sammen med ganske få mennesker ad gangen, og helst nogle, som jeg kender godt. Ellers bliver jeg hurtigt drænet for energi.
I tredje afsnit af 'Podcast om at være introvert' kommer du med mig til en fest, hvor jeg prøver et lifehack af for at kunne føle mig nogenlunde komfortabel i den ellers - for mig - stærkt ukomfortable situation. I afsnittet fortæller Camilla og Martin også begge om deres udfordring ved at være social. Psykolog Lise August og coach Ditte Ernst giver tip til, hvordan man som introvert alligevel kan slappe af med at være til julefrokost, familiefest eller bare frokost på jobbet.
Læs mere på www.ostertag.dk -
Det er helt naturligt at have behov for ro og alene-tid som introvert barn. Og til tider fravælge alt det sociale med de andre børn i børnehaven eller skolen. Der er ingen grund til at stemple barnet som mærkeligt, asocialt eller måske ligefrem som angst.
Jeg sad ofte selv stille og legede for mig selv. Det havde jeg det fint med.
I andet afsnit af 'Podcast om at være introvert' medvirker endvidere Camilla og Martin, som begge er introverte. Du kan også møde 12-årige Signe, som er særligt sensitiv (det man kan kalde en ekstrem grad af introvert) og hendes mor, Louise, der fortæller, hvordan de oplever hverdagen med skole, kammerater og en søster, der er ekstrovert. Psykolog Lise August og tidligere inklusionskonsulent i Aalborg Kommune, Anne Hejgaard, giver gode råd til, hvordan man som forælder kan tackle et introvert barn.
Læs mere på www.ostertag.dk -
Det er en udfordring at være introvert i nutidens samfund, hvor man hylder det udadvendte, og alting er 'fast forward'.
I det første afsnit af 'Podcast om at være introvert' kan du høre, hvad det egentlig vil sige at være introvert – når man fjerner fordommene. Og jeg fortæller om nogle af de situationer, som jeg har det svært med.
I afsnittet møder du også Camilla og Martin, som begge er introverte. Psykolog Lise August. Og i øvrigt også min mand, Jan.