Folgen
-
Frederiksborg er indgang til Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Her ligger noget af Danmarks rigeste natur, dybe skove, store søer og enestående kulturspor fra fortiden. Parforcejagtlandskabet, Gurre Slotsruin, Esrum Kloster - og kongelig industrihistorie i Frederiksværk.
Her gravede soldater og svenske krigsfanger allerede 1717-19 en kanal fra Arresø til Roskilde Fjord. Den blev under Frederik 5. suppleret af endnu en kanal, og her byggede innovations-iværksætteren Johan Frederik Classen krudtværk og kanonstøberi og skabte Danmarks første industriby.
I stue 52 på Frederiksborg hænger han, Classen. Og i Frederiksværk - i den anden ende af Nationalparken - ser man frugten af hans skabertrang.
Denne uges episode af PORTRÆT er taget på udflugt til kanaler, grønne træer, krudt og kanoner. -
"Danner af Danmark" hedder årets store udstilling på Frederiksborg. I en række episoder dykker vi ned i forskellige aspekter af udstillingen og den store bog med samme titel, som vi udgiver den 5. juni.
I denne episode fortæller museumsleder Marie Laulund fra Jægerspris Slot om grevinde Danners og Frederik 7.s ægteskab og deres helt private hjem på Jægerspris.
I foråret 1854 købte Frederik 7. Jægerspris Slot og gods som sin private ejendom. Dermed gav Frederik sin hustru et tiltrængt helle, hvor de sammen kunne vende ryggen til Københavns bagtalelser og politiske magtkampe, og samtidig kunne Louise bruge sin store viden om tidens mode til at indrette slottet.
Frederik købte Jægerspris, så Louises tilværelse var sikret også efter hans død. Til gengæld indrettede Louise slottet som mindemuseum for kongen og for deres liv sammen.
I øjeblikket (og helt til den 16. november) kan en lang række af de mest interessante genstande og værker fra Jægerspris ses i udstillingen på Frederiksborg. -
Fehlende Folgen?
-
Modstandsbevægelsen var aktiv i Hillerød, en besat by ligesom alle andre danske provinsbyer. Men der var også mennesker, der passede deres hverdag, så godt de nu kunne – og andre, der decideret samarbejdede med tyskerne. Der var Alsang i slotshaven og slotsgården. Og en ung mand blev dræbt af en tysk soldat på bakken bag slottet, da han åbenbart provokerede tyskerne for meget.
Den tyske værnemagt holdt begejstrede parader på Frederiksborg, bl.a. på Hitlers fødselsdag den 20. april 1940. Leonora Christinas “Jammers Minde” og de dyrebareste klenodier af guld blev gemt væk, men ellers var museet åbent under hele besættelsen og blev et “nationalt Valfartssted for unge og gamle.”
I 85-året for besættelsen og 80-året for befrielsen fortæller Simon Schultz van Engeland, arkivleder i Hillerød Lokalhistoriske Arkiv, om liv og hverdag, modstand og kamp i en dansk provinsby under besættelsen. -
Den 4. maj 1945 kl. 20.34 lød ordene fra BBC: ”Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”
I samme øjeblik fløj mørklægningsgardinerne til side. Folk strømmede ud på gader og stræder, græd, sang og fejrede som aldrig før. Det er 80 år siden i år.
Under hele besættelsen havde Kong Christian 10. været et samlende symbol på dansk værdighed og selvbestemmelse. I Frederiksborgs store samling af fotografier findes et album med fotos fra befrielsesdagene i maj 1945 taget af Elfelt & Co. under ledelse af hoffotograf Poul Johansen. Albummet var en gave til kongen og blev siden skænket af kongehuset til Frederiksborg.
Fra 3. maj til 31. december 2025 udstiller vi 30 af fotografierne på 3. sal på Frederiksborg.
I denne episode taler Tore Leifer om billeder af besættelsen og befrielsen sammen med historikeren, oversætteren og forfatteren Thomas Harder, som blandt meget andet har udgivet den store bog Besættelsen i billeder. -
“Danner af Danmark” er årets store udstilling på Frederiksborg. Og titlen kan læses på to måder. Den handler om grevinde Danner og hendes eftermæle. Om den måde, hun er blevet brugt på af forskellige bevægelser i det 20. århundrede – og hvordan hun (eller billedet af hende!) på den måde også har været en slags “danner” af det moderne Danmark.
Udstillingen handler om mod, magt og modernitet. Om den udskældte Louise Rasmussen, der blev ophøjet til lensgrevinde og gift med Frederik 7. Og den måde, hun efter sin død er blevet brugt som ikon for arbejderbevægelsen og kvindekampen.
Men også som inspiration for avantgardekunsten, som Jais Nielsens fabelagtige, farveglade, småkubistiske malerier fra 1916-18, hvoraf vi udstiller fire.
Det er den største udstilling nogensinde om Danner og hendes aftryk på Danmark. Den kan ses på Frederiksborg fra 1. maj til 16. november 2025.
Medvirkende i denne episode: udstillingens kurator Bente Vinge Pedersen samt Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung. -
Det er længe siden, men for mange familier er det stadig lyslevende.
Besættelsen den 9. april 1940 – for 85 år siden. Og Befrielsen den 4.-5. maj 1945 – for 80 år siden.
På 3. sal på Frederiksborg har vi mange portrætter af skikkelser fra besættelsesårene. Politikere, dræbte modstandsfolk, soldater i kamp. Den enestående revysangerinde Liva Weel.
Fra 3. maj udstiller vi desuden omkring 30 historiske fotografier fra befrielsesdagene.
Med udgangspunkt i Poul Henningsen (PH) og Liva Weel og sange som Man binder os på mund og hånd fortæller Tore Leifer i denne personlige episode af PORTRÆT om den antifascistiske kulturkamp i 1930’erne og revykomedien Dyveke (1940), hvor PH subtilt måtte skrive sine sange om efter 9. april, så de alligevel kunne gå igennem censuren.
“Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed
blir aldrig forbi.“ -
Peter Carlsens moderne historiemaleri Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. Forlægget er Eugène Delacroix’ berømte Friheden fører folket fra 1830. Det er intet mindre end Friheden selv, der fører det franske folk i blodig kamp mod undertrykkelsen. Carlsen, derimod, opildner ikke til nationsopbygning og glorværdig frihedskamp. På hans store maleri er det på ingen måde friheden, der fører folket fremad. Det er småborgeren, forbrugeren med ølvom og indkøbspose, der svinger Dannebrog og fører an i en broget flok af klaphatte, svinebønder og præster.
Peter Carlsen har i øjeblikket sit livs største udstilling på HEART, kunstmuseet i Herning. Frederiksborg har udlånt fire af vores Peter Carlsen-værker til udstillingen. Men kommer du til Frederiksborg, kan du altid se Danmark 2009. Dels kan vi ikke undvære det – dels er det simpelthen for stort til uden videre at komme ud ad døren!
I denne episode af PORTRÆT fortæller Peter Carlsen om Danmark 2009, om sine portrætter, og om historiemaleriet Libyen 2011. -
En fremmed kommer til byen.
I 1884 ankom Peter Mærsk Møller og hans familie til sejlskibsbyen Svendborg, et af Danmarks største søfartscentre. Overbevist om den nye teknologi købte han og sønnen A.P. et dampskib og forsøgte at overbevise svendborgenserne om, at dampens kraft var fremtiden.
Svendborgenserne holdt fast i vinden. Den var gratis og velkendt, mens dampskibe var for dyre og usikre. Men trods massiv modstand grundlagde familien Mærsk Møller to dampskibsselskaber. De satte gang i den sorte omstilling.
Nu, så mange år efter, står vi igen - som Mærsk Møller dengang sagde - i omvæltningernes tid. Den sorte energi skal udfases, og vinden skal ind igen. Og ligesom dengang bliver det bl.a. en kamp om følelser og identitet, om tradition og fornyelse.
Medvirkende i dag er forfatteren til den nye bog Omvæltningernes tid, Nils Valdersdorf Jensen. Han er historiker, ph.d. og afdelingsleder for Svendborg Museum. -
Finansgeniet Heinrich Carl Schimmelmann var en vigtig figur i 1760'ernes og 70'ernes Danmark og optræder i DR's serie "Slave af Danmark". Da han døde i 1782, var det som landets rigeste mand og største slaveejer.
Schimmelmann var kommet til Danmark for at hjælpe med at få styr på statsfinanserne, og det kom også hans egen formue til gode. Af kongen købte han de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien og blev dermed Danmarks største plantage- og slaveejer.
Niels Brimnes er historiker, professor på Aarhus Universitet og forfatter til bindet "Slaveejerens død" i serien "100 danmarkshistorier". Sammen ser vi på det ikoniske portræt af Schimmelmann i stue 50 på Frederiksborg.
Det er malet af Lorens de Lønberg omkring 1775.
På maleriet ser vi bl.a. en forgyldt buste af Schimmelmanns velgører Frederik 5. Vi ser Elefantordenen, papirer med hans titel som kongelig skatmester, et portræt af hustruen, en slavegjort tjener og en globus, der viser, hvordan hele verden ligger for Schimmelmanns fødder. -
”Hvis engle kunne male” hed en udstilling her på Frederiksborg for snart 30 år siden. Hvis engle kunne male, ville de male som Jens Juel, 1780’ernes og 90’ernes største danske portrætmaler.
Siden har der ikke været en stor museumsudstilling med Jens Juel – men det er der nu, på Brandts, Fuglsang og Ribe Kunstmuseum. Og denne gang er titlen ”Jens Juel – under huden”.
Frederiksborg har 88 værker af Jens Juel. Lige nu har vi udlånt fem af dem til den store udstilling, men der er stadig nok at se på - en hel "Who Is Who" over 1780'ernes og 90'ernes elite, som hænger på 2. sal i Prinsessefløjen.
Medvirkende i denne episode: Anna Schram Vejlby, kunsthistoriker, mag.art. og ph.d., direktør for Fuglsang Kunstmuseum og Ellen Egemose, kunsthistoriker, cand.mag. og ph.d., museumsinspektør på Kunstmuseum Brandts. -
Et af Frederiksborgs største klenodier er Magnus Christensens signerede clavichord fra 1759.
Det ældste bevarede clavichord bygget i Danmark, ovenikøbet særdeles velbevaret. Og, som det helt unikke: det eneste bevarede clavichord i hele verden med ikke ét, men to effektregistre.Lige nu arbejder clavichordbyggeren Martin Kather fra Hamborg på at opmåle og analysere instrumentet, så han kan bygge en helt nøjagtig kopi til Frederiksborg.
Det er en generøs donation fra J.O. Wroblewskis Fond, der har gjort det muligt for Frederiksborg at genskabe lyden af 1700-tallet.
I det kommende par år kommer vi flere gange til at vende tilbage til clavichordet. I denne episode fortæller organisten og clavichord-entusiasten Mads Damlund om 1700-tallets mest populære instrument, som også er blevet kaldt det første tasteinstrument med en sjæl.Clavichordet er i høj grad hjemmets og de intime rammers instrument, og ligesom Compenius-orglet i Slotskirken er det en slags tidsmaskine, der kan bringe os tilbage til den tid, hvor det blev bygget.
I denne første clavichord-episode viser Mads Damlund sine egne clavichorder frem og demonstrerer, hvad det er, det følsomme og intime instrument formår. -
"EN MODSTANDSDYGTIG HERRE, som dog har lidt meget i hovedet. Eller… Lidt mange hoveder i hovedet… Det her med at have fire forskellige tanker på én gang kan være lidt svært at håndtere – men det er også det, der får ham til at shine!"
Sådan skriver kunstneren Rasmus Myrup om Svantevit. Vendernes gudefigur på Rygen, som Saxo Grammaticus fortæller om. En statue med fire hoveder, som man kan se blive smadret til pindebrænde på Laurits Tuxens maleri i Valdemarsalen.
Rasmus Myrup har selv lavet en Svantevit-figur i sin egen fortolkning. I alt har han lavet 16 figurer, som inkluderer Lindormen, Slattenpatten, Gefion, Misteltenen, Nøkken, jætterne Fenja og Menja og nornen Skuld.
Sidste år satte vi her på Frederiksborg fokus på vores Magiske Lofter. Denne gang er det Rasmus Myrup, der går i dialog med samlingen og vores rum. Med Lindormen og Gefion i loftet, med Hervard og Svantevit på vores malerier.
I ugens episode af PORTRÆT fortæller Rasmus Myrup selv. -
"Lydløse paa deres nøgne fødder vandrer slaverne gennem to hundrede aar af Danmarkshistorien" - sådan skriver Thorkild Hansen i dokumentarromanen "Slavernes kyst".
Men den del af vores historie er ikke længere så lydløs og usynlig.
50 år senere, i 2017 kom et stort fembinds-bogværk om Danmark som kolonimagt, skrevet af nogle af vores bedste historikere.
I 2023 kom den satirisk-kritiske film "Viften", og nu, i 2025, har DR kastet sig ud i en såkaldt dramadokumentarisk serie, "Slave af Danmark".
I første afsnit af DR's serie er der en scene, hvor værten, Nola Gaardmand, går rundt på Frederiksborg og ser på vores malerier af slavegjorte og slaveejere.
Vi har inviteret Nola Gaardmand på besøg i samlingen for at tale om Danmarks fortid som caribisk kolonimagt. -
Den første kogebog i Danmark blev trykt i 1616.
Og de næste 200 år udkom der kun 20 kogebøger i Danmark. Det er én hvert tiende år!
Men fra omkring 1820 eksploderede kogebogsmarkedet og gav plads til en perlerække af store kogebogsforfattere, hvor især fire har sat deres blivende præg på genren.
Dem skal vi tale om i denne episode af PORTRÆT: Christiane Rosen, Madam Mangor, Fru Nimb og Frøken Jensen.
Caroline Nyvang er forsker på Det Kongelige Bibliotek og skrev ph.d.-afhandling om lige præcis danske trykte kogebøger. Vi skal tale om den moderne kogebogs fødsel.
Fordommen om Madam Mangor er, at hun skulle have sagt ”Man tager et sølvfad…” Men det står absolut ingen steder i hendes kogebog. Tværtimod er den praktisk, fornuftig og funktionel. Det var nemlig det, en kogebog skulle være i 1800-tallet, hvor mange danskere flyttede ind til byen og måtte lære at leve på en helt ny måde. -
I dag udkommer episode nr. 100 af Frederiksborgs podcast PORTRÆT.
Med 52 episoder om året - én om ugen - er det altså næsten t0 år siden, at podcasten gik i luften. Siden har Tore Leifer og hans gæster fortalt om alt fra vikingetiden til helt moderne samtidskunst.
De fem allermest lyttede episoder i 2024 handlede om portrætmesteren C.A. Jensen, den store 1500-tals-forretningskvinde Birgitte Gøye, udstillingerne Guder Genskabt og Billeder af en Dronning, og billedhuggeren Kai Nielsen.I denne jubilæums-episode er rollerne vendt om, så Tore Leifer er gæst i sin egen podcast. Han bliver interviewet af Weekendavisens fremtrædende kulturkommentator Anne Sophia Hermansen.
De taler bl.a. om Frederiksborgs store samling og hvad den kan bruges til i dag. -
Da billedkunstneren Dan Stockholms far døde meget pludseligt i 2013, skulle han tømme hans hus for alle ejendele, inden den nye beboer skulle flytte ind.
Det var også Dan Stockholms eget barndomshjem, og for at huske det opførte han et stillads omkring det og brugte tre dage på at røre ved hver eneste mursten.
Da han var færdig med at røre ved huset, tog han et aftryk af sine håndflader ved at holde flydende gips i hænderne.
Disse håndaftryk, ladet med betydning og minder, har Stockholm brugt til at fremstille murstenene i værket "By Hand". Ved at trykke håndformen ned i vådt ler har han skabt en fysisk manifestation af sin sorg- og erindringsproces.
Det taktile møde med barndomshjemmet er fanget i stenene, der står tilbage næsten som fossiler fra en svunden tid. Hans kunstneriske praksis er også blevet kaldt for "skabende arkæologi".
Dan Stockholm indgår i Frederiksborgs udstilling "Forglem mig ej", om tab og minder, længsel og erindring. -
DERFOR MÅTTE JEG OGSÅ TAGE EN MASKE PÅ OG TAGE TIL LIVETS STORE MASKEBAL UDEN FOLK EGENTLIG VIDSTE HVEM JEG INDERST INDE VAR MEN FOR MIG HANDLEDE DET MEST AF ALT OM OVERLEVELSE
Sådan skriver Noah Umur Kanber på væggen i Frederiksborgs udstilling Forglem mig ej. Hendes værk hedder netop også Maskebal. Det består af 32 masker af hendes eget ansigt. En hænger på væggen, tre danner sammen en lille gruppe, og resten er nærmest slængt hen i et hjørne som en dynge affald eller måske rettere en afkastet ham eller forladt puppe.
Måske kender du Noah Umur Kanber fra den nye sæson af Kunstnerkolonien på DR. Hun går stadig på Kunstakademiet, men er allerede en af de hotte og anerkendte unge danske kunstnere.
I Frederiksborgs udstilling om tab, erindring og længsel viser hun sin egen forvandling og mindet om sit gamle jeg. Og hun viser måske, hvordan vi alle bærer masker gennem livet.
I ugens episode medvirker kunstneren Noah Umur Kanber sammen med Hannibal Frydendal Hansen, kunsthistoriestuderende og udstillingsassistent her på Frederiksborg. -
Danmark og Marokko – pirater, gidsler, skibsforlis, grænseløse jøder og en brutal sultan – en vild historie fra 1700-tallet.
Danmark var nemlig et helt centralt land for Marokko midt i 1700-tallet, da Marokko åbnede sig mod omverdenen og fik diplomatiske forbindelser med Europa.
Og i det her mærkelige spil mellem Danmark og Marokko stod to jødiske familier centralt. Familieklanerne Sumbel og Buzaglo, som rådgav både den marokkanske sultan og kronprins, og den danske kong Frederik 5. og udenrigsminister Bernstorff.
Historikeren og journalisten Bent Blüdnikow har fortalt historien i sin seneste bog, "Grænseløse jøder", som også fortæller om 1700-tallet i spændingsfeltet mellem oplysning og religiøs mystik, og om en fejde med international spændvidde i det danske riges næststørste by, Altona. -
Danskeren Bodil Begtrup var næstforperson for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forperson for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte, i Schweiz og Portugal.
Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i denne episode. Med sin aktivisme og sin evne til at skabe netværk var hun en tidlig eksponent for det, vi i dag ville kalde public diplomacy.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Kristine Kjærsgaard, lektor ved Syddansk Universitet. -
Danskeren Bodil Begtrup var næstformand for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forkvinde for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte. Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i anden del i næste uge. Titlen på de to episoder er hentet fra Bodil Begtrups erindringsbog fra 1986, som netop hedder Kvinde i et verdenssamfund.
I denne episode gælder det særligt Bodil Begtrups baggrund i den danske kvindebevægelse og Danske Kvinders Nationalråd.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen. - Mehr anzeigen
