Folgen
-
Time 2: Journalister skal forstå, at deres arbejde ikke er hele deres identitet, og at de hellere skal kæmpe for deres fællesskaber og relationer. Eskil fortæller, hvad vi er lykkedes med i programmets mission på trods af mediebranchen.
Vi har også inviteret vores kammerater i studiet, der minder os om, at vi har en verden at vinde - kampen fortsætter!
Gæster: Filiz Yasar, journalist på 24syv, Johanne Mygind forfatter og tidligere journalist og Eskil Halberg, vært på Revolutionen
Vært: Laura Na Blankholm -
Time 1: Når vi snakker om politiske forandringer i verden, må vi også kigge indad, hvor vi selv er. Vi snakker om problemerne i mediebranchen, hvor patriarkalske strukturer og individualisme stortrives. Vi ringer også til journalisternes fagforening og snakker om Lauras kontrakt.
Gæster: Filiz Yasar journalist på 24syv, Johanne Mygind forfatter og tidligere journalist og Allan Thulstrup, næstformand i DJ
Vært: Laura Na Blankholm -
Fehlende Folgen?
-
Time 2: Vi snakker om strategier til at gøre hvile til et kollektivt ansvar og taler om, hvordan man kan finde værdien i sin eksistens, som ikke er betinget af de ting, man producerer og udretter.
Laura annoncerer Revolutionens lukning og taler om, hvordan programmets drømme om en anden verden, står i skarp kontrast til de præmisser, som programmet laves på.
Vi laver også et punkt til en kollektiv “care rider” med behov, man har, som man kan give til arbejdsgivere og samarbejdspartnere https://www.idoart.dk/blog/carerider
Gæster: Sidsel Ana Welden Gajardo, kunstner og forfatter og Rikke Collin podcast-producent
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 1: Vi lever i et vækstparadigme, som der ikke tager hensyn til, at vi er mennesker. Vi bliver syge af at gå på arbejde, og i stedet for at ændre systemet, bliver det normaliseret at gå ned med stress. Vi taler om, hvordan hvile er en modstandsstrategi i et kapitalistisk samfund, og hvordan det er blevet beskrevet af sorte feminister.
Gæster: Sidsel Ana Welden Gajardo, kunstner og forfatter, Rikke Collin podcast-producent på bl.a. @taarekanalen, Qwin Whitney Werle aktivist, MA i kulturstudier og med i kollektivet @ttgod.x
I programmet anbefales også at følge @thenapministry
Værter: Laura Na Blankholm -
Vores viden og politiske forståelse er gjort mulig af de mange aktivister, vi står på skuldrene af. Vi taler om adoptionsaktivisme globalt og herhjemme, og hvordan man som adopteret kan organisere sig og modtage støtte, når man erkender, at de ting man er blevet fortalt ikke er rigtige.
Vi taler også om vores allierede, og at familieskabelse kan ske på bekostning af andres undertrykkelse, når det bliver til et rettighedsspørgsmål for LGBTQ+-miljøet.
Gæster: Sun Hee Engelstoft filmskaber, Yong Sung Gullach kunstner og forperson i Adoptionspolitisk forum, Se Eun Lee aktivist og medstifter af Adoptionspolitisk forum, Moon Jo medlem af Adoptionspolitisk forum. -
Adoption hviler på koloniale og kapitalistiske strukturer, hvor profitinteresser gør menneskehandel muligt. Adoptioner bliver ved med at foregå på trods af skandaler om forfalskning og korruption.
Vi snakker om konsekvenser ved adoption og tager en dyb indånding, når vi dykker ned i alle de psykologiske og dystre sider af at være adopteret.
Gæster: Sun Hee Engelstoft filmskaber, Yong Sung Gullach kunstner og forperson i Adoptionspolitisk forum, Se Eun Lee aktivist og medstifter af Adoptionspolitisk forum, Moon Jo medlem af Adoptionspolitisk forum.
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 2: Vi laver en normkritisk øvelse og taler om, hvilke pædagogiske metoder og tilgange, man kan bruge som lærer for at udfordre negativ forskelsbehandling i folkeskolen. Og er det usolidarisk ikke at putte sit barn i folkeskolen, hvis friskoler og privatskoler er mere indkluderende? Til sidst drømmer vi om folkeskolen som et centralt samlingspunkt på tværs af generationer i lokalmiljøet, hvor alle elever bliver bestyrket og kan tro på sine egne evner.
Gæster: Mette Toft Nielsen pædagogisk konsulent @dekonstruer og tidligere folkeskolelærer.
Værter: Johanna Kinnock, Laura Na Blankholm. -
Time 1: Ifølge loven skal folkeskolen være et sted, hvor børn oplever ligeværd, men lige nu er det et sted hvor forskelle ofte forstærkes. I første time taler vi om, hvordan brune, sorte og muslimske børn bliver racialiseret i folkeskolen, hvad “danskhed” er for en størrelse, og hvordan det at folkeskolen - ligesom meget af samfundet - insisterer på at være et neutralt, farveblindt sted, er en kæp i hjulet for, at det kan blive en reelt inkluderende institution.
Gæster: Mette Toft Nielsen pædagogisk konsulent @dekonstruer og tidligere folkeskolelærer.
Værter: Johanna Kinnock, Laura Na Blankholm. -
OBS! 24syv havde problemer med deres signal, derfor er der udfald i dagens afsnit af Revolutionen. Der er klippet en kort skiller ind dér, hvor der mangler lyd. Vi beklager den forringede lytteoplevelse.
Time 2: I anden time taler vi om, hvorfor kampen for sexarbejderes rettigheder traditionelt har splittet vandene på venstrefløjen. Kan vi vinde noget ved at gøre det til en feministisk kamp? Og hvordan står vi i solidaritet med alle sexarbejdere i kampen for rettigheder, som med tiden kan gøre skadesreducerende arbejde mere overflødigt?
Gæster: Jelena fra SIO, interesseorganisation for sexarbejdere og Aphinya Jatiparisakul forperson for The Red Van
Værter: Sol Amanda Wendel og Laura Na Blankholm -
OBS! 24syv havde problemer med deres signal, derfor er der udfald i dagens afsnit af Revolutionen. Der er klippet en kort skiller ind dér, hvor der mangler lyd. Vi beklager den forringede lytteoplevelse.
Time 1: Venstrefløjen må vågne op, når det kommer til rettigheder for sexarbejdere. I Danmark er sexarbejde ikke et legalt erhverv, og det skaber udsathed og stigmatisering af sexarbejdere. Vi taler om The Red Vans tilbud for gadebaserede sexarbejdere, og hvorfor sexarbejdernes interesseorganisation SIO startede.
Gæster: Jelena fra SIO, interesseorganisation for sexarbejdere og Aphinya Jatiparisakul, forperson for The Red Van
Værter: Sol Amanda Wendel og Laura Na Blankholm -
I anden time taler vi om forskellige måder man kan organisere sig på – vi skal bl.a. høre en smuk fortælling om TykCaféen i Folkets Hus. Vi vil undersøge, hvordan man kan gøre det at være tyk til en legitim politisk identitet og hvilke muligheder der er for samarbejde med andre grupper, der også kæmper for kropslig autonomi.
Gæster: Helene Thyrsted, tykativist og internetpersona og Mika Christoffersen bestyrelsesmedlem i Talk Town og højskoleærer.
Værter: Andrea Storgaard Brok og Mette-Marie Nørlev -
Tykke mennesker er undertrykt! Og vi mangler at organisere tykke på venstrefløjen. Og så er analyserne ofte også ret mangelfulde. Det synes MM og Andrea i hvert fald. Derfor har de i dag inviteret to tykaktivister i studiet for at snakke om, hvordan man kan organisere sig. Vi undersøger hvordan tykke kroppe, neoliberalisme og anti-kapitalisme egentlig hænger sammen, og hvorfor det er så vigtigt at forstå for at komme et skridt nærmere revolutionen.
Gæster: Helene Thyrsted, tykativist og internetpersona og Mika Christoffersen bestyrelsesmedlem i Talk Town og højskoleærer.
Værter: Andrea Storgaard Brok og Mette-Marie Nørlev -
Time 2: I anden time taler vi, om hvordan kunst på forskellig vis kan være med til at belyse kolonialisme, og hvordan Julie blandt andet har arbejdet med grønlandsk sprog og identitet.
I et halvt år talte hun kun grønlandsk og oplevede, hvordan det skabte social eksklusion.
Vi stiller også spørgsmålet, hvad der skal til for at ændre den politiske konsensus og gøre grønlandsk selvstændighed til en kamp på venstrefløjen.
Gæster: Julie Edel Hardenberg
Vært: Laura Na Blankholm -
Time 1: På trods af, at Grønland ikke længere formelt er en koloni, er der stadig mange koloniale strukturer, der skaber ulighed og undertrykkelse i Grønland.
Vi taler om, hvordan det grønlandske samfund stadig er præget af koloniale hierarkier, og hvad der skete, da Grønland blev fordansket og indlemmet i Danmark.
Gæster: Julie Edel Hardenberg, billedkunstner og forsker Københavns Universitet og Kunstakademiet, Anne Kirstine Hermann, journalist og antropolog, Juno Berthelsen, politiker og medlem af Naleraq
Vært: Laura Na Blankholm -
Time 2: Vi taler om, hvordan kampen for en mere solidarisk boligpolitik kan se ud, og hvilke alliancer der er mulige at skabe med fx klimabevægelsen. Villas fortæller om, hvordan de har lavet en aktion for at skabe opmærksomhed på boligkampen, og vi drømmer om grønne, demokratiske almene boligområder, hvor vi kan organisere vores hverdag sammen.
Gæster: Aydin Soei, sociolog og forfatter og Villas Højholt medstifter af Billige lejeboliger nu!
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 1: Vi ser lige nu en neoliberalisering af boligmarkedet, hvor spekulanter og kapitalfonde tjener penge på boliger, og byen bliver forbeholdt de rige. Samtidig ser vi, hvordan den racistiske ghettolovgivning er et angreb på den almene boligsektor. Vi taler også med Alex Young Pedersen, der har været nødt til at flytte, fordi han bor i et ghettostemplet boligområde, hvor bygninger skal rives ned.
Gæster: Aydin Soei, sociolog og forfatter, Villas Højholt, medstifter af Billige lejeboliger nu! og Alex Young Pedersen, beboer i Bispehaven
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 2: Vi laver en tidslinje over oprøret i Iran og taler om hvilke strategier, der bliver brugt i revolutionen. Alt fra videoer til ikoniske billeder, sange, slogans og biler spiller en stor rolle. Vi taler om, hvad vi skal lære af oprøret herhjemme, og hvordan kampen, der er forbundet med klimabevægelsen, har potentiale til at vokse sig til en global bevægelse imod patriarkatet.
Gæster: Shëkufe Heiberg, forfatter og oversætter og Ellie Jokar komiker og skuespiller
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 1: Der er en revolution i gang i Iran. Hvad der startede som en kvindekamp og særligt med den unge generation i front, har spredt sig på tværs af samfundslag til et bredere krav om frihed! Vi prøver at forstå den undertrykkelse og politiske virkelighed, den iranske befolkning lever i. På oprørets 45. dag er det ikke længere folket, der er bange for regimet, men omvendt.
Gæster: Shëkufe Heiberg, forfatter og oversætter og Ellie Jokar komiker og skuespiller
Værter: Laura Na Blankholm -
Time 2: Johanne Aarup Hansen prøver at hjælpe os med at designe vores pengesystem i vores kommune efter revolutionen, men det viser sig at være en større udfordring. Skal vi overhovedet have penge efter revolutionen, og hvordan køber vi de ting, der ikke bare er basale fornødenheder - såsom Lauras gelénegle?
Gæster: Andrea Thorup, sekretariatsleder i foreningen Gode Penge og Johanne Aarup Hansen, interaktionsdesigner og en del af gruppen Pengespekulationer
Værter: Laura Na Blankholm og Eskil Halberg -
Time 1: Vi lever i en verden, hvor dem med mange penge har magt, og hvor global uretfærdighed i høj grad er knyttet til vores pengesystemer. Men hvad er penge overhovedet, og giver det mening at have opsparingen i madrassen i stedet for i banken? Vi taler om pengemyter og forsøger at forstå, hvordan penge har været brugt gennem historien.
Gæster: Andrea Thorup, sekretariatsleder i foreningen Gode Penge og Johanne Aarup Hansen, interaktionsdesigner og en del af gruppen Pengespekulationer
Værter: Laura Na Blankholm og Eskil Halberg - Mehr anzeigen