Folgen
-
I Ugens Småt Brændbart tager vi en tur til Ringsted igen og taler om lokalpolitikernes fight med lokalavisen. Det er ikke kønt. Henrik Sass Larsen udkommer selv med en bog om 3 uger, hvor han efter sigende vil komme med super gode forklaringer på, hvorfor politiets sigtelser for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale mod børn, er helt hen i vejret. Vild nok kommunikationsstrategi.
Vi slutter af med nogle sure gamle mænd i Nordjylland og en influencer, der ”kom til” at sætte nogle havemøbler til salg samtidig med at hun påstod at de samme møbler nærmest havde ændret familiens liv. Skørt.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen -
Ugens Småt Brændbart lægger ud med en snak om DR programmerne ”Løgnen i dit Feed” om nogle lidt outdatede influencere og deres bagland af dodgy brands, som influencerne reklamerer for. Ikke en anbefaling herfra.
Vi fortsætter i influencerland med en snak om en ny selvhjælps-møder pixibog Du Må Gerne Være Irriterende – Fuck Idealet. Man kan da sige så meget at både Martin og Anna blev irriterede over bogen. Den tidligere S-lokalformand i Køge, Tommy Kamp er ude med et helt off forsvar for Sass Larsen. Dumt eller genialt?
Stofbutik, brudekjole og ildspåsættelse er ingredienserne i en vild sag fra Bazar West i Aarhus. Lyt med og tab kæben. Vi slutter af med en vild og sjov sofakrise.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Fehlende Folgen?
-
I Ugens Småt Brændbart ser vi nærmere på sagen ”dødskysset”, hvor Christopher Kjær forsøgte at få lov til at kysse Blachmans isse, men endte med at få en kæmpe skideballe på Facebook af X Factor dommeren. Kjær skrev undskyld, lagde sig fladt ned, som vi siger og Blachman fjernede sin post. Men nu har den unge rigmandssøn sørme fået uventet hjælp. Hans papmor Susan Astani er trådt til. Og det er der absolut ingen street cred i, skulle vi hilse og sige. Så kaster vi os over den mexicanske FCK spiller Rodriogo Huescas. Han blev taget for vanvidskørsel i marts, retssagen foregik i sidste uge og i mandags faldt dommen. 20 dages ubetinget fængsel, en bøde og konfiskation af bilen, men ingen udvisning. Anklageren har anket. Men hvad er det egentlig for et narrativ FCK ledelsen prøver at tage ejerskab over? Det skurrer i vores ører.
Lokalpolitikere i Ringsted har holdt et hemmeligt møde, hvor de måske har talt om at Dagbladet Ringsted laver underlødig og sensationel journalistik. En farlig tendens, når man ikke har dokumentation på det.
Vi slutter af med en lidt højstemt snak om Viaplays nye satsning - programserien Spirituelle Stjerner, som man efter kun to afsnit har valgt at lægge på is. Danskerne var ikke klar til det programformat siger Viaplay. Ikke klar - vi gennemgår stjernernes spirituelle CV – det lyder måske nok lidt mere spændende end det reelt er.
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen
-
Ugens Småt Brændbart lægger ud med den tidligere balletmester Nikolai Hübbe, der i denne uge talte ud om skandalen på Det Kongelige Teaters Balletskole efter han forlod stillingen som balletmester efter 16 år. Og man må sige han gik til stålet. Der blev ikke lagt fingre imellem. Men var det en succesfuld strategi, han havde lagt for dagen? Thomas Blachman har også været ude med riven og afslører på sociale medier at en navngiven kendt rigmandssøns ubehagelige opførsel til en fest. Den unge mand svarer men redder han situationen? I denne uge vedtog et flertal i Folketinget en ny abortlov, der udvider kvinders ret til abort fra 12. uge til 18. uge. Den begivenhed ”fejrer” Socialdemokratiet på Instagram med en super cute kattekilling-video. Seriøst? Ja det må man sige og ingen aner, hvad der lå bag den udmelding.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Småt Brændbart har i denne uge fokus på udtrykket ”tonedøvt” for det må man sige er kendetegnende for alle den forgangne uges kriser. Vi lægger ud med influenceren Christina Sanders flugt over plankeværket efter hun kom med en række ”gode råd” til Molslinjen efter en tur med færgen i påsken. Det fik hun høvl for. Først holdt hun stand og nægtede at forholde sig til kritikken men dagen efter valgte hun alligevel at beklage. Sander demonstrerede flot hvad tonedøvt betyder. En anden influencer/iværksætter Cathrine Wichmann fik også fingrene i maskinen hen over påsken, da hun jublede over at Frb. Kommune har tildelt hende en assistent 15 timer om ugen fordi hun har ADHD og har været nede med stress. Det var der ikke noget ulovligt i, men alt fra politikere til kendisser og helt almindelige danskere røg helt op i det røde felt og fanden var løs i Laksegade – og tonedøvheden rasede igen.
Vi slutter af med en vaskeægte rumrejse på hele 11 minutter. 6 kvinder gik galt i byen med deres opreklamerede rejse lidt ud i rummet. Sangerinden Katy Perry fik promoveret sin koncert-tour og kyssede eksalteret jorden da hun landede efter smutturen op i luften. Alt gik galt men der var omtale og markedsføring for alle pengene.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Denne uges Småt Brændbart er en spændende kommunikations- og krisesnak med journalist og pressechef Jakob Elkjær om hans debutroman MAGT.
Jakob har arbejdet som pressechef for Københavns overborgmester og som kommunikationschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Vi taler hvorfor Jakob har skrevet bogen, hvad der driver ham og vi taler bl.a. om den rå magts pricipper, metoo, tavshedskulturer, kvindelige krænker, mandlige ofre og ikke mindst om modet til at sige fra overfor magtfulde chefer eller rettere mangel på samme.
Romanen handler om den ædle politiske mission kan både forene og forgifte mennesker. Og om at holde balancen mellem det arbejde, man elsker, og den familie, man også elsker. Når man har tid. Journalisten Asger Mørk kan ikke få armene ned, da han bliver pressechef i landets stærkeste fagforening, hvor en ung dygtig kvinde rækker ud efter magten. Han ser straks, at Connie Hansen er gjort af det stof, som skaber toppolitikere. Asger Mørk bliver beruset af den vigtige mission, det gode kammeratskab og den fede energi. Men også af rigeligt med velfortjent rødvin til middagene. Og fri bar til de livlige fester, hvor den nye leder må mandsopdækkes for ikke at gøre noget dumt. Modstræbende forstår Asger, at magtens sødme har sine skyggesider, og at work-life balance er en by i Rusland, når man vil helt til tops. Det hele spidser til, da Asgers søn bliver sendt syg hjem fra sin højskole og har brug for sin far.
Podcasten er ikke en anmeldelse men en vigtig snak om nogle af de dynamikker og strukturer på arbejdsmarkedet, som er nødvendige at tale om.
Jakob Elkjær
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Ugens afsnit af Småt Brændbart starter med en breaking nyhed. Statsadvokaten har besluttet at anke den dom mediepersonligheden Sisse Sejr fik for et par uger siden i Københavns Byret. Og Sejrs reaktion er som sædvanlig en story på Instagram. Singer-song writer Saint Clara har fortrudt sine udtalelser om at hun frabeder sig anmeldelser med incel-vibes. Det bliver ikke modtaget pænt og sangeren må undskylde. Dog med et kæmpe MEN. Aarhus Pride blev den store vinder af sponsorpengene sidste år, da CPH Pride gakkede ud og blev alt for politisk. Mærsk flyttede sit sponsorat til Aarhus og alt var godt. Men nu har Aarhus Pride også trukket det politiske kort. Det bliver spændende at se om der overhovedet bliver en Pride i Aarhus den 31. maj. En læge er blevet politianmeldt for journal-snageri af flere tusinde borgere og Koldkrigs museet Stevnsfort har lavet en sær afstemning blandt deres følgere på Facebook.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I ugens afsnit af Småt Brændbart lægger vi ud med Sejr/Bjerre-sagen. Dommen faldt i sidste uge, Sejr fik smidt ofret for hendes vilde stalking under bussen igen og hendes mand flippede ud på journalisterne. Vi har vores ven, kultur- og modejournalist Mikkel Lind Sorgenfrey i studiet og vi taler om direktøren for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmarks reaktion på DR programmet ”Jorden kalder” hvor Mikkel med DR i hælene afslører at CFW ikke er helt så bæredygtigt som organisationen siger. Vi kan godt afsløre at Thorsmark ikke er fan af Mikkel. En lille sag, som har skabt undring på redaktionen, er reklamemanden og Vestre-rådgiver Steffen Hjaltelins opråb på LinkedIn. Reklamemanden er tosset over biludlejningsfirmaet Sixt’s kundeservice og behandling af ham efter et uheld med en bil fra Sixt i kæmpe uvejr i Schweiz.
Mikkel Lind Sorgenfrey
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Vi taler om de forhåbentligt sidste krampetrækninger i momfluencergate, hvor vi ikke skal glemme fire politikeres tonedøve forsøg på ikke at fornærme den magtfulde influencer og hendes instaveninder.
Dommen er faldet i den spektakulære sag om stalking, chikane og identitetstyveri. Mediepersonligheden Sisse Sejr fik 30 dages betinget fængsel og offeret fik en lang næse.
Den tidligere minister og toppolitiker fra S, Henrik Sass Larsen er sprunget ud som anklaget for besiddelse af tonsvis af materiale om overgreb på børn og en barne-sexdukke. Hans kriserespons består i en udmelding om at han vil have sit renset sit navn - han skal bare lige have udgivet en bog med historien først.
Tak for kaffe, hvor en vild uge.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Nu er det ikke kun adoptivbørnene beskæftigelsesministerens nye lov, går ud over. Også børn født af danske forældre i udlandet er røget med ned i gryden af de danskere, lovgivningen egentlig skulle ramme.
Vi går all in på balladen om den pludrende baby under en konference om manglende fokus på kvinders sundhed i sidste uge. Er det et problem at en kvindelig iværksætter med +150.000 følgere så nemt som at klø sig i nakken, kan highjacke en vigtig politisk dagsorden og hvad med politikerne bag?
Vi slutter med at se lidt nærmere på Janni Ree's PR rådgiver. Spændende.
Anna Thygesen
Martin Martensen-Larsen
-
Med Anna i Kenya lykkes det, trods problemer med dårligt wifi, alligevel at få en podcast i kassen. Vi lægger ud med balladen om Copenhagen Fashion Week. Nu er selve organisationen bag og 7 fashion brands meldt for greenwashing- CFWs kriserespons er ikke imponerende.
Endnu en offentlig kulturinstitution kæmper med dårlig ledelse. Denne gang er det Skolen for Scenekunst. Elever og lærere klager direkte til kulturministeren og rektor og formanden for bestyrelsen mener de både er problem og løsning. Gennemført amatøragtig krisehåndtering.
Ugens sponsor er Betterfeast: brug koden småtbrændbart50
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Diversitetskonsulenten der har fået mere omtale end DRs nyeste satsning Slave af Danmark, er ude med et kriserespons - og det overrasker. Hvad skete der for ministeriet og ministeren, da de gik ud med et kæmpe selvmål og smed alle adopterede efter 1968 under bussen?
Kunstneren Evaristi er igang med et nyt kunst projekt - eller er det bare aktivisme forklædt som kunst?
Lars Seier er kommet i unåde hos FCKs fans og mange andre pga hans krasse kritik af Zelensky.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Generaldirektøren i DR er endelig ude af sit flyverskjul. Udmeldingen er noget af en omgang varm luft og hygiejnefaktorkommunikation. Til gengæld er satireprogrammet Tæt på Sandheden med Jonathan Spang’s take på DRs famøse dokumentarproduktion allerede meldt til politiet for racisme. Man må sige at de favner bredt på vores alle sammens public service kanal.
Vi topper den med en gennemgang af DRs håndtering af krisen, der er opstået i forbindelse med lanceringen af endnu en DR dokumentar, dog med drama som ekstra ingrediens: Slave af Danmark.
Vi slutter med sidste udvikling i den vilde stalkersag, hvor der stadig er sås tvivl om, hvem det er mest synd for: stalkeren eller offeret?
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Kriserne står som sædvanlig i kø i ugens afsnit af Småt Brændbart. DR krisen om Kryolit-dokumentaren udvikler sig hele tiden. DRs troværdighed er i laser og håndteringen er helt til hest.
Mediepersonligheden og journalisten Sisse Sejr krisehåndterer efter bedste evne bakket op af tusindvis af kendte, feminister og andet godtfolk. Offeret for hendes stalking og chikane smider hun under bussen i sit forsvarsrant på Instagram.
Vi slutter med en sag vinterferieskam. Det er simpelthen synd for børn, der ikke kommer på skiferie. I disse SoMe tider må nogen gøre noget, danske unger SKAL på vinterferie.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I ugens Småt Brændbart er der nyt om kultur- og modejournalist Mikkel Lind Sorgenfreys mærkelige sammenstød med direktøren for Copenhagen Fashion Week, Cecilie Thorsmark i sidste uge. Thorsmark deltager i DR podcasten Virkelig og betegner Mikkel som usaglig. Hvad er op og ned?
Lindhart & Ringhof-føljetonen fortsætter på stereoider. Berlingske står bag en lang artikel med fokus på forlagsdirektøren Lars Boesgaards ledelsesstil. Gad vide hvor længe han holder?
Vi når også forbi Kanye Wests nyeste udgydelser. Mærkelig mand.
DRs krisehåndtering er ikke noget at prale af. Med en ordentlig portion arrogance og tovedøvhed, holder DR stædigt fast i at der intet er i vejen med deres dokumentar ”Grønlands hvide guld” mens den sables ned af alt fra økonomer, tidligere over-vismænd og politikere. Hvad skal vi med Trump og Musk, når vi har et medie som DR?
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I denne uges afsnit af Småt Brændbart går vi tæt på sidste uges Fashionweek i København sammen med Mikkel Lind Sorgenfrey, der er journalist og han er gået i dybden med modebranchens hykleri. Det er der kommet en vidunderlig artikel ud af fra Mikkels hånd, hvor branchen helt ufrivilligt udstiller sig selv.
Vi taler også om Kanye Wests kæmpe PR stunt sammen med konen Bianca Sensori.
Det er også gået helt galt for en af de Oscar-nominerede skuespillere, spanske Karla Sofía Gascón, nomineret i kategorien Bedste Skuespillerinde for filmen Emilia Pérez, om en transkønnet mexikansk narkosmugler. Gamle tweets har afsløret hende som en knap så politisk korrekt person og hendes rolle er nu tonet helt ned i PR materialet for Oscar-uddelingen.
Vi slutter af med en AI historie om en børnebog, hvor Sebastian Klein og forlaget står for skud. Dyrene i bogen har åbenbart været igennem en AI generator og det er man ikke sluppet heldigt fra.
I det hele taget er fællesnævneren for alle indslag i dagens podcast, åbenbart en lidt naiv og larger than life tilgang til positionering og kommunikation fra kriseaktørernes side. Helt elementært.
Mikkel Frey Sorgenfrey
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Forlaget Lindhardt & Ringhofs kommunikation sejler stadigvæk. Vi taler om fordele og ulemper ved at fare så aggressivt frem, som forlaget gør. Hele Danmarks sexolog Joan Ørting er endt i lidt den samme suppedas som forlaget. 11 tidligere studerende på hendes sexolog-akademi, anklager hende for grænseoverskridende og sexistisk adfærd, nu er vi jo ikke sexologer, men det er svært at hitte rede i hvad der egentlig er foregået. Joan Ørting får en decideret nedsmeltning i Radio 4 og virker faktisk en smule crazy. Den nu pensionerede sexolog og tidligere partner Jacob Olrik har mildest talt ikke noget kønt at sige om sin ex-business-partner. Men nu er Olrik jo ikke selv et ubeskrevet blad udi crazy opførsel, så vi er måske ikke helt på hans side i den kulørte sag. En københavnsk kommunal-politiker fra Enhedslisten er som medlem af bestyrelsen for Dansk Jødisk Museum, udpeget af Borgerrepræsentationen, men vælger ikke at møde op på museet i anledning af museets markering af International Auschwitz Dag den 27. januar, fordi den israelske ambassadør i Danmark også kommer. Åbenbart fordi hun ikke vil give taletid til det officielle Israel ovenpå ruinerne af Gaza og de mange palæstinensiske ofre, som hun skriver på sociale medier. Går det som folkevalgt? Burde hun ikke trække sig?
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Ugens Småt Brændbart følger op på et par sager fra de sidste uger og vi dykker helt ned i krisen på det fine forlag Lindhart & Ringhof, der udvikler sig dag for dag. Vi ser også nærmere på resultatet af den undersøgelse produktionsselskabet igangsatte efter den heftige kritik af kulturen på produktionen af TV2 programmerne Toppen af Poppen. Ledelsen siger ingenting, men har overladt kommunikationen til en tovholder på undersøgelsen og hendes konklusion er mildest talt mærkelig.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
I denne uges Småt Brændbart går vi tæt på sagen om de to nordjyske kommunal- og regionalpolitikere, der har startet et public affairs bureau. DR har valgt at trække 6 boligprogrammer tilbage efter 2 af deltagerne anklager DR for skuespil og løgne. Men nu har piben fået en helt anden lyd. Digitaliseringsministeren har lavet en politisk "Cillemouse". Fiskehandleren fra Aarhus har smidt en bombe i fiskebusiness og endelig trænger en TV2 redaktør til medietræning.
https://www.betterfeast.dk/vare/familiekassen/Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
-
Årets første Småt Brændbart er på gaden med et væld af sager, som vi dykker ned i. Vi starter med Kongens Nytårstale og Dronningens (ej pjat Katherine Diez)nytårstale i Politiken. Og så har influenceren Astrid Andersen været på Glyptoteket i måske/måske ikke lidt for korte bukser, den sag håndterer museets kommunikationschef mildest talt kke ret godt. Vi slutter af med en snak om DRs nye reality satsning Cheferne – jagten på talent, som har premiere efter, vi optog dette afsnit af podcasten. Det giver, især Anna, flashbacks til det hedengangne realityprogram Kontrakten med Don Ø, som hun var med til at lave.
Martin Martensen-Larsen
Anna Thygesen
- Mehr anzeigen