Folgen
-
Dette afsnit handler om Joseph Goebbels ungdomsår, da han vokser op i Rhinlandet og begejstres af Adolf Hitlers taler. Han bliver efter sit første møde med Hitler tildelt en betydningsfuld rolle i det nazistiske parti og står for opbygningen af førermyten Hitler. Vi hører om hans store begavelse og hans nådesløse kamp mod politiske modstandere i Berlin fra midten af 1920´erne og frem til Hitlers magtovertagelse i 1933. Dette er det første af to afsnit om Joseph Goebbels.
-
Inden genforeningen af de to Tysklande i 1990, stod man med den store udfordring i Østtyskland; at gå fra socialistisk planøkonomi til kapitalistisk markedsøkonomi. Hvad skulle man gøre med de 8.500 statslige virksomheder i det gamle Østtyskland, og hvad med den østtyske valuta, som ikke var så meget værd som den stærke vesttyske D-Mark?
Man opfandt en organisation, som fik helt frie rammer til at privatisere hele landet. Den fik navnet Treuhand, og er helt frem til i dag politisk sprængfarlig gods. -
Fehlende Folgen?
-
Hitler forsøgte med vold at komme til magten i 1923. Det mislykkedes, men faktisk var en betjent meget tæt på at have skudt ham, og verden kunne have set anderledes ud i dag. Man så ikke dengang, hvilke farlige kræfter, der var på spil, og Hitler fortsatte som bekendt sin politiske løbebane. Hør historien om, hvad der skete dengang og om, hvad der gav grobund for Hitlers politik.
-
Det var først under Bismarcks ledelse i 1871, at Tyskland som et samlet land opstod. Inden da havde vi en masse små stater, kongedømmer, hertugdømmer og et kejserrige, der hvor Tyskland kom til at ligge. Der skulle dog tre krige og et genialt politisk håndelag til, før det lykkedes. Hør historien om, hvem denne Otto von Bismarck var, lige fra hans temperementsfulde ungdom til hans enestående store popularitet på hans gamle dage.
-
Berlinmuren faldt i 1989, men det var ikke sket på dette tidspunkt uden det folkelige oprør, der fandt sted op gennem1980´erne. Trods arrestationer, massiv overvågning og chikanering af befolkningen fra det hemmelige Stasi-politis side, så holdt undergrundsbevægelserne fast i deres modstand mod det østtyske kommunistregime. Vi hører mest om den tids kendte politikere og deres betydning for afslutningen på den Kolde Krig, men i dette afsnit handler det om de modige borgere, der satsede deres karriere og liv for at ændre det hårde østtyske styre, helt frem til dagen for Murens fald.
-
I denne episode handler det om 5 kendte bygningsværker, alle meget forskellige, og et bygningsværk som ikke eksisterer mere. Vi skal på en lille rundtur i det moderne Berlin, og som sædvanlig er der historier knyttet til, som man måske ikke har hørt om før.
-
Berlin byder på mange oplevelser i dag. Denne gang besøger vi Berlins centrum, og vi hører om de interessante seværdigheder, tilført nogle anekdoter, som mange ikke kender til. Dette er første del af flere, der handler om, hvad man kan se og opleve i Berlin i dag.
-
D. 17. juni 1953 er en af de vigtigste datoer i Østtysklands historie. Det var den dag, da de østtyske arbejdere gjorde oprør mod den socialistiske ét-parti regering. Arbejderne gik på gaden og demonstrerede mod regeringens krav om, at man skulle arbejde mere for den samme løn for at styrke den socialistiske stat. I forvejen var levevilkårene i Østtyskland betydelig ringere end i Vesttyskland. Ydermere var befolkningen i Øst utilfredse med, at der ikke var udrejsefrihed, at der ikke var demokratiske valg, og at de russiske tropper var i landet. Men man demonstrerer ikke ustraffet i et socialistisk diktatur, som ellers kalder sig for arbejder- og bondestaten. Det skulle befolkningen snart få at mærke.
-
Wannseekonferencen er et af verdenshistoriens mest uhyggelige møder. Her aftalte ledende nazister i 1942 at udrydde Europas 11 millioner jøder.
Det er lidt overraskende, at man et godt stykke inde i den 2. verdenskrig planlægger jødeudryddelsen, når Hitler allerede før magtovertagelsen i 1933 har talt had mod den jødiske befolkning, og når mange jøder allerede på dette tidspunkt er blevet dræbt.
I dette afsnit forklarer jeg hvorfor, hvem der deltog, og om indholdet på dette korte, men betydningsfulde møde, der i øvrigt kun varede halvanden time. -
Østtyskland havde verdens bedst udbyggede efterretningstjeneste i forhold til landets størrelse. Stasi, stats-sikkerheds-tjenesten, overvågede og kontrollerede befolkningen, og havde beføjelse til at anholde, afhøre og fængsle borgere uden nogen form for retskendelse. Stasi stod bag psykisk tortur af titusindevis og bag mord på de mennesker, der forsøgte at flygte til den frie verden.
I toppen af dette umenneskelige system sad Erich Mielke, ministeren for Stasi gennem 32 år.
I dette afsnit fortæller jeg om, hvordan denne mand startede sin karriere som ung politimorder, og som en hel befolkning frygtede at komme i kløerne på. -
I 1928 lå opbakningen til Hitlers nationalsocialistiske parti på mndre end 3 procent.
Fire år senere stemte mere end hver tredje af tyskerne på Hitler.
I denne episode fortæller jeg, hvad der politisk skete i overgangen fra demokratiet i Weimartiden til diktaturet, der blev sat i gang med Hitlers magtovertagelse d. 30. januar 1933. -
Weimarrepublikken fra 1918-1933 var Tysklands første demokrati, men det var et ustabilt demokrati præget af arbejdsløshed, tårnhøj inflation og politiske bevægelser på yderfløjene. Mange tyskere følte, at de uretmæssigt skulle bære skylden for den første verdenskrig, for freden i Versailles pålagde tyskerne en enorm og ikke betalbar krigsskadeserstatning. Og Tyskland måtte samtidig afstå en stor del af landet til nabolandene. Frustrationen giver store indenrigspolitiske spændinger og konflikt med Frankrig, som ser muligheden i en ny besættelse af det vestlige Tyskland. Det lykkes dog de parlamentariske partier at navigere igennem kriserne og med hjælp fra USA. Men efter Wall Street krakket i 1929 kan det demokratiske Tyskland ikke længere navigere uden om det rabiate NSDAP, og republikken går til grunde i 1933.
-
Tyskland i 1920´erne. Kulturlivet blomstrede, kvinderne fik stemmeret og det vilde liv med moderne dans og en friere seksualmoral kunne opleves på de mange natklubber i de store byer.
Fabriksarbejde og høj inflation gjorde hverdagen hård for den almindelige tysker. Folkelige bevægelser og nytænkende politikere så nye muligheder for at ændre samfundet til et bedre for alle borgere. Nye boliger, renere byer, bedre skoler og en ny sundhedspolitik blev dagsordenen. Kunsterne viste virkeligheden i al dens råhed. Neue Sachligkeit, den nye orden, var kulturlivet i weimartiden. -
I 1939 underskriver Hitler en lov, der betyder, at 70.000 handicappede tyskere skal myrdes. Loven om Eutanasi.
Det drejede sig om mennesker, der var fysisk eller psykisk handicappede og omhandlede både børn, unge og voksne. I det nazistiske rige var der ikke plads til svage mennesker, der medførte økonomiske udgifter for staten. Efter ca 2 år blev programmet officielt indstillet pga protester i den tyske befolkning og i særdeleshed fra kirkens side. Alligevel fortsatte myrderierne i det skjulte frem til krigens afslutning. Målet med at dræbe 70.000 lykkedes styret. -
Tyskland indgik aldrig en egentlig fredsaftale efter 2. verdenskrig. I 1990 indgik Øst- og Vesttyskland en aftale med de allierede besættelsestropper; USA, Sovjet, England og Frankrig om, at Tyskland endelig skulle blive en suveræn og autonom stat. Aftalen hedder 2+4-aftalen og betød, at de allierede skulle trække deres soldater ud af Tyskland, og at der nu kontraktligt var aftalt fred. Aftalen var en forudsætning for at Øst- og Vesttyskland kunne blive genforenet.
-
D. 3. oktober 1990 blev de to Tysklande, Øst- og Vesttyskland genforenet. Hvordan det lykkedes, hvem der tog beslutningen, og hvilken juridisk baggrund det blev gjort på, fortæller jeg om i dette afsnit.
-
D. 9.november 1989 falder Berlinmuren og mindre end et år efter er Øst- og Vesttyskland smeltet sammen. I denne episode hører vi, hvad der præcis skete den dag, og hvilke begivenheder der inden da banede vejen for, at muren kunne falde, endda helt uden voldsudgydelser.
-
Denne episode handler om perioden fra 1961-1981 i Berlin. Hvordan levede man i en by, som var delt med en mur? Willy Brandt forsøgte en politisk opblødning i forhold til Østtyskland. Helsinki-konferencen resulterede i 1975 i en hensigtserklæring, hvor Østeuropa erklærede, at de ville overholde menneskerettighederne og at ingen stat kunne blande sig i en anden stats indre anliggender. Berlinmuren blev samtidig forstærket, og DDR-borgere der forsøgte at flygte fik hårde domme.
-
13. august 1961 afspærres grænsen mellem Øst- og Vestberlin. I dagene op til flygtede 2500 mennesker dagligt ud af Østberlin. I Vestberlin er overborgmester Willy Brandt rasende. John F. Kennedy i USA er tilfreds og heller ikke England eller Frankrig protesterer. Hvorfor accepterede vesten en åbenlys krænkelse af berlinernes frihed?
-
Dette afsnit handler om tiden fra 1949-1961. Sovjetstyret har godt fat om Østtyskland. Sovjet kræver erstatning fra 2. verdenskrig og Østtysklands leder, Walther Ulbricht, slås med utilfredshed fra sin egen befolkning. I 1953 er der arbejderopstand i de store østtyske byer og masser af mennesker flygter ud af landet. Walther Ulbricht vil sætte en stopper for masseudvandringen. Og hvad skal der ske med Berlin?
- Mehr anzeigen
