Folgen
-
Selvom vi står midt i en pandemi, er det ikke et øjeblik for tidligt at forholde sig til den næste, siger tre eksperter, som Ugeskrift for Læger har talt med.
Skrevet af Antje Gerd Poulsen, [email protected], Ugeskrift for Læger 2/2022
Indlæst af Bo Hasseriis -
Rotter under sengene, to fødende kvinder i samme seng og et højt antal dødfødsler. Det var ikke småting, der mødte Nanna Maaløe, da hun i 2014 startede sit ph.d.-projekt på Zanzibar.
Projektet medvirkede til, at antallet af dødfødsler er nedbragt med 33 pct., og det blev så stor en succes, at Danida har bevilget 12 mio. kroner til at udbrede resultaterne til fastlandet i Tanzania. Nanna Maaløe fortæller i Ugeskriftets podcast, hvorfor hun kastede sig over netop dette projekt, og hvordan det er at se det vokse og komme flere fødende kvinder til gavn. -
Fehlende Folgen?
-
”Hvordan har I sex” og ”skal du så ikke have børn” var blot nogle af de spørgsmål, som Cæcilie Trier Sønderskov mødte fra sine lægekolleger, da hun havde kvindekærester. I Ugeskriftets podcast fortæller Cæcilie, hvordan de mange kommentarer piller ved hendes identitet som læge, og hvordan det er at være LGBT-læge i sundhedsvæsenet.
-
Mandlige læger i Danmark tog mere barsel i 2018, end de gjorde i 2014. Det er dog fortsat kvinderne, som tager hovedparten af barslen. Med udgangspunkt i egne erfaringer diskuterer tre yngre læger, hvorfor det er så vigtigt, at både mænd og kvinder tager barsel, og hvad skal der til, før mandlige læger tager endnu mere.
-
For 100 år siden var den danske arbejderklasse ved at drikke sig ihjel. Men også dengang var partierne bange for at gribe til afgiftsforhøjelser. Verdenskrigen tvang imidlertid politikerne til at tidoble afgifterne. Og det virkede! På et år blev antallet af delirium-indlæggelser reduceret til en tyvendedel. Hør Klaus Larsen fortælle historien.
-
En gang om året rejser øjenkirurgen Gøril Boberg-Ans til et 3. verdensland, hvor hun opererer patienter, der er blindet på grund af grå stær. Hun opererer kun det ene øje, for så kan hun nå flere operationer, men for patienterne og deres familie, er det livsomvæltende: De kan se igen og dermed tage vare på sig selv og arbejde.
-
Det skal være forbudt for gynækologer at konstruere kunstige jomfruhinder, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Gynækologer mener, at indgrebene redder liv, og formand for Det Etiske Råd peger på et nærhedsetisk dilemma. Men hvorfor forsvarer læger et indgreb, der udelukkende har kulturelle og ingen medicinske årsager, og som måske oven i købet medvirker til at bekræfte myten om, at kvinder skal bløde ved første samleje? Det diskuterer Gorm Greisen og gynækologerne Christine Felding og Negin Jaafar i Ugeskriftets podcast.
-
Psykiatrien er nødlidende, og alligevel kan Foreningen af Yngre Psykiatere samle en hel sal af engagerede yngre læger til et seminar om søvn og psykiatri. Ugeskriftets podcast foregår i denne uge på seminaret, og vi taler med de yngre, eftertragtede læger om, hvorfor de har valgt psykiatrien.
-
Medicinsk cannabis er ikke en ny opfindelse. Udgravninger fra yngre stenalder tyder på, at medicinmanden brugte det som smertestillende middel, og de gamle grækere brugte cannabis mod næseblod, ørepine, bændelorm og for tidlig sædafgang. Og i 1800-tallets Paris indtog førende litterater hash i kæmpedoser – som led i et medicinsk forsøg, naturligvis.
Lyt til Ugeskriftets podcast om lægekunst i røg og hamp, fortalt af Klaus Larsen. -
Der er mangel på praktiserende læger, men alligevel arbejder hundredvis af speciallæger i almen medicin på danske hospitaler. Tre af dem hedder Jens Rasmussen, Mette Dam Olesen og Lamia Hviid, der er ansat på akutklinikken på Amager Hospital, og i Ugeskriftets Podcast forklarer de hvorfor det giver rigtig god mening, at de arbejder netop på et hospital og ikke som praktiserende læger.
-
De seneste år er mellem 60 og 70 kræftpatienter – hovedsageligt børn – blevet sendt til udlandet for at få partikelterapi. Fra januar behøver de blot at tage til Aarhus. Hør interview og reportage fra det nye nationale Center for Partikelterapi, hvor forventningerne er store, også til at udvide patientgruppen til denne terapi, der er mere skånsom end traditionel stråleterapi.
-
Hvordan kommer vi uligheden i kræftbehandlingen til livs? Det diskuterer Susanne Dalton, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, med Lars Kjeldsen, klinikchef og overlæge på Hæmatologisk klinik på Rigshospitalet. Anledningen til diskussionen er, at ulighed i kræftbehandlingen var et omdiskuteret emne på konferencen Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august.
-
Ugeskriftets Podcast besøgte uniformsautomaten på Herlev Hospital, der har et blakket ry for at levere lægetøj, som er for stort, småt eller slidt. Også andre steder i landet, eksempelvis på Aalborg Universitetshospital, findes en uniformsautomat. Og heller ikke der er lægerne tilfredse.
Hør i slutningen af podcasten, hvad den ansvarlige chef på Herlev Hospital vil gøre ved problemet.
Har du selv oplevet lægetøj, der var for småt, stort, slidt eller på anden måde upassende, så læg billedet på sociale medier med #lægetøj eller send det til Anders Heissel på [email protected] -
En sygdom har plaget menneskeheden i tusindvis af år. Den havde mange navne: For eksempel brystsyge og lungesot – eller tæring, fordi den syge langsomt tæredes hen.
I begyndelsen af 1800-tallet betragtede digterne sygdommen som noget, der især ramte kunstnere og følsomme sjæle: Patienten blev bleg og mystisk – det var en sygdom, der virkelig appellerede til store følelser på højdepunktet af romantikken.
I 1834 fik sygdommen det navn, vi kender den under i dag: Tuberkulose.
I 1870 opdagede den tyske læge Robert Koch, at sygdommen skyldtes en bacille. Og at sygdommen især smittede i den urenlighed, der herskede på samfundets bund. Nu var sygdommen ikke længere særlig romantisk – den var bare en ulækker folkesygdom. Og den skulle bekæmpes. -
Oven på en periode med lav søgning er der de sidste tre år kommet flere ansøgere til introstillinger i almen medicin. Det giver håb om, at flere også vælger hoveduddannelse i almen medicin – og i sidste ende bliver praktiserende læger, som kan tage over efter de mange læger, som står over for pensionering.
Hør Mari Eide og Gudrun Agusta Sigurdadottir, som lige er begyndt i introstilling, fortælle om, hvad der tiltrak dem ved almen medicin og praksis. Om patientrelation, anerkendelse og livsstil. Og om fravalg af andre specialer. -
Året er 1895. Og aldrig har der været flere læger i Danmark – faktisk er der alt for mange læger, og det sætter indtjeningen under pres, mener en redaktør på Ugeskrift for læger. Og ikke nok med det: Der kommer også flere læger til fra ”de mindre dannede klasser” – men hvordan standser man den uheldige udvikling? Lyt til Ugeskriftets historiske podcast.
-
Hør en akutlæge og en akutsygeplejerske diskutere, hvordan man får samarbejdet på en travl akutafdeling til at fungere. Det handler om kommunikation, ansvar og tillid. Og om at graduere sikkerhedsforanstaltningerne, så de står i forhold til alvorlighed.
-
En spørgeskemaundersøgelse peger på usikkerhed blandt nyuddannede speciallæger i kirurgi. Er der grund til usikkerheden? Og hvad kan man gøre, for at ruste de nye speciallæger bedre til rollen? HU-læge Martin Sillesen og afdelingslæge Mikkel Mørkenborg taler om specialisering, enspænderkultur og tvivl i denne udgave af Ugeskriftets podcast.
-
“Det var bare for sjov,” sagde lægen til kollegaen. Men hvornår er det bare humor, og hvornår er det mobning? Og skal man være særlig hårdfør for at være læge? Det spørger jeg både Mille Mortensen, forsker bag ny undersøgelse, og Jens Højberg, læge og tillidsmand på Rigshospitalet om i podcasten, der handler om mobning blandt læger.
-
Afdelingslægerne Marie Fridberg og Louise Vibede udveksler erfaringer fra deres meget forskellige erfaringer med at være afdelingslæge.
- Mehr anzeigen
