Folgen
-
Oktober er gået på hæld, og mon ikke der er blevet knoklet i det lille nisseværksted. Ziegel nærmer sig sit første ejendomskøb – og selvom én af de to forhåndsfavoritter er solgt, er der stadig én tilbage, som foretagendet går benhårdt efter. Forhåbentlig med underskrift allerede inden næste episode. Nøgletal for den forgangne måned præsenteres også i dette afsnit – populariteten er til at tage og føle på, i hvert fald i den fysiske verden, hvor alle vil have et stykke med ziegel. Det skal der slet ikke herske tvivl om.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Der gennemgås ikke én potentiel udlejningsejendom i dette afsnit. Der gennemgås to. Den ene case skal flippes – den anden er så godt som klar til udlejning. Derudover er rentabilitetsarket en realitet, og de to iværksættere kan nu sætte udlejningscases på formel. Nøgletal for ziegel. offentliggøres for september 2024 i denne podcastepisode.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Fehlende Folgen?
-
Ejendomsinvestering skal være for alle! Derfor er vi hos ziegel. i gang med at samle Danmarks største liste af almindelige mennesker, som gerne vil investere i ejendomme. Når vi er flere sammen, kan vi i fællesskab få råd til at købe udlejningsejendomme i provinsen, som vi mener er en af de bedste investeringer, man kan foretage sig.
Visionen:
Vi vil gøre ejendomsinvestering tilgængeligt for alle almindelige danskere
Strategi:
Vi vil købe mellem 1-5 ejendomme og drifte dem og dokumentere hele processen.
Når vi er ferme til det, vil vi finde en udlejningsejendom, hvor investorlisten kan være med og udbyde igennem en af finanstilsynet godkendt udbyder.
Er I med?
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Roen har indfundet sig i studiet hjemme hos Andreas. Ziegel. nåede kun at være begravet i under 24 timer, før en løsningsmulighed viste sig i indbakken. Man kan sige, at en lidt større søskende har valgte at bakke op, og nu er mulighederne for at gøre ejendomsinvesteringer tilgængelige for alle danskere i den grad tilbage. Vi tør godt love, at Ziegel er kommet for at blive, og nu er der langt om længe lidt arbejdsro.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Efter at have optaget podcast i hele 20 uger, må de to iværksættere erkende, at systemet midlertidigt har overmandet dem. Deres vision om at finde detailinvestorer og gøre ejendomsinvestering tilgængelig for den almindelige borger viser sig at være uopnåelig, hvis duoen skal holde sig inden for de principper, de fra starten havde sat for sig selv. Men hvor intet vover, intet vinder, og Andreas og Thomas er fast besluttede på at jagte sejren.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Efter en noget slukøret episode for snart 14 dage siden har ziegel. aldrig været mere aktuelt. En advokat er kommet til undsætning, og nu skal Finanstilsynet kontaktes, så konceptet kan finde sin plads, og der kan lægges et bud på den første ejendom. Derudover er både bankmødet på plads, og rentabilitetsberegneren er begyndt at tage form.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Der er i den grad nyheder til den lille iværksætterduo – men der er vigtigere ting i livet end 40% finansiering af en ejendom til 4 millioner, som næsten er faldet på plads. Det kunne være en gave mellem venner eller en historie om uldjyderne i købmandsstaden Herning. Hvorom alting er, så er ziegel. nu godt på vej mod den første ejendom, selvom der stadig er lidt fodarbejde tilbage.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
En mindre krise udspiller sig i det lille startup. For den ene er frustrationen stor over, at podcastproduktionen tager for meget tid fra at få lavet noget konkret. Imens har den anden person håndteret kritiske opgaver med både ejendomsmægler, revisor og advokat. Vi befinder os på det punkt, hvor et enkelt mulehår har afgjort, om dagens episode overhovedet skulle optages. Heldigvis har de hinanden, og du kan nu lytte til en dugfrisk episode.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Energien i rummet er stor, da vores to stiftere igen er samlet til en opfølgning på projekt ziegel. Hvad er der mon sket siden sidst? Intet mindre end en ny hjemmeside, foranlediget af seriøs lytterfeedback. Læg dertil en opdagelse af RØDE Class-A mixerpulten, som giver mulighed for jingles under optagelser - et sandt slaraffenland for et par wannabe-mediefolk. Med alt spøg til side går ziegel. nu ind i en fase, hvor der skal stiftes selskab, oprettes bankkonti, og finanserne skal gå op.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Først købte han nabohuset. Så købte han huset lidt længere oppe ad bakken. Nu har han købt otte lejemål i midtbyen. Han fortæller, at det er nemmere, end du tror. Vi taler her om Ebbe Sønderup, stifter af Apuls.dk, som vi har været så heldige at få lov til at interviewe. Ebbe er sparsommelig, når det gælder pengesager - men meget lidt sparsommelig, når det gælder om at dele ud af anbefalinger, anekdoter, fejl og faldgruber til et par nye ejendomsinvestorer.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Settingen i dag får Haunstrup Dyrepark til at minde mest om en times kørsel i stillekupéen hos De Danske Statsbaner. Andreas og Thomas er nemlig rykket på landet, hvor det ikke går stille for sig med dyre- og haveliv. Få et lyt og en status på projektet Ziegel, som nu er gået ind i sin tredje måned og med tid til en lille sommerferieopdatering.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hvordan pokker kan man, uden erfaring, vurdere, om en ejendom er et godt køb? Eller om man køber guld for dyrt? Som så mange andre i tiden skuler de to iværksættere til AI. Men talentet rækker ikke til en dialog for to, så der må hentes eksterne kræfter ind fra landets mest kyndige AI- og Excel-folk. Hvem der er på besøg, må du lytte dig frem til - men det er ikke hvem som helst. Ej heller hvor som helst, der optages.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Der er tydeligvis mere fart på skemaet for optagelser end på lyttertallene, der for første gang er faldet i forhold til den forgangne måned. Men tiden er slet ikke til at dvæle ved tilbagegangen, da der skal optages en specialepisode, og derfor må ugens afsnit siges at være stærkt forkortet. Vi når dog at få en månedsstatus, som trods alt viser fremgang på mange andre parametre.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Er det i dag, ziegel. skal sælges? Under påskud af at ville komme med et velment råd, får en veletableret investeringsvirksomhed alligevel afsløret et par købssignaler. Er det for sjov? Eller er der noget om det? Podcastepisoden vil i øvrigt stå som en vaskeægte milepæl, idet konceptet ziegel. i sin oprindelige form ikke har gang på jord. Men give op? Det gør Andreas og Thomas som bekendt aldrig.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Nørregade er mere end bare bolcher. En velrenommeret allé med, hvis man spørger Andreas, en beliggenhed på 5/5 i hjertet af Herning. Her har de to iværksættere fundet en referenceejendom, som vil danne grundlag for fremtidige beregninger, så referencen forbliver den samme - til glæde og gavn for dig, kære lytter. I episoden er der skred i både mængden af opgaver, mulige gæster og lokationer til at lave optagelser på. Læg dertil episodens helt store tema: AI, som skal redde de to værter fra den snuhed og fingergefühl, som ejendomsinvestorer før dem har haft på rygraden. Hvad man ikke har i hovedet, må man som bekendt have i benene.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Hist hvor vejen slår en bugt, men også lige ved vandet, er arnestedet for, hvor Andreas og Thomas møder hinanden første gang. I episoden besøges således KIE, som er en efterskole helt ned til Kolding Fjord. Det er samtidig her, du som lytter vil opleve kapitalismens kultursammenstød med grundværdierne for skolen, som bl.a. er stiftet af den lokale Koldinggenser Villy Søvndal. Episoden byder således både på opfølgning af finanstilsynsmisæren samt en historie om, hvad Thomas og Andreas mener er det bedste dannelsesgrundlag, som nogen som helst efterskole har at byde på.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Er I klar over, at det, I gør, kræver en finanstilsynsgodkendelse i omegnen af 2,5 mio. kr.? – samt mange flere spændende dialoger er pågået i ugens løb. Andreas og Thomas er dog utrættelige, på et niveau hvor selv Riccardo Riccó ville spærre øjnene op. Virkelysten er større end nogensinde, og nu skal der findes løsninger, så ejendommen på bedding ikke skal få andre ejere.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Thomas har madding på krogen: ‘Jeg har aldrig tabt i padel til Revisor-Jesper’. Jesper kunne ikke dy sig for at irettesætte ham, og pludselig var revisoren ude af sit skjul og med i podcasten. Formalia af konceptet ziegel. går fra kravle- til gåstadiet. Andreas og Thomas stiller selvfølgelig de spørgsmål, som ingen er dumme nok til selv at stille.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
Ud på tur, aldrig sur! Studiet er byttet ud med en tidligere Smyrna Kirke, som i dag huser en restaurant. Klokken ringer og ringer med folk, der enten tilbyder deres hjælp eller melder ind i indbakken med feedback og gode råd. Andreas og Thomas er for første gang begyndt at interessere sig for deres pensionsopsparing, som et greb mod at nå deres første investering. Blikket er skarpt rettet mod næste uges episode, hvor vi har landet en Moby Dick af en revisor til at sidde med omkring bordet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
-
En episode hvor vi for første gang får udlagt lidt nøgletal - eller i hvert fald insinueres hvad der fornuftigt kan og bør investeres. Det investerings- og skattemæssige abstraktionsniveau er stadig kun en amøbe værdigt. Herudover kommer moralen på prøve, da Andreas foreslår at sende undercover korrespondenter bag fjendens linjer.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
- Mehr anzeigen