Abgespielt
-
Der er ingen DNA efter Jack på Mogens og omvendt. Ifølge politiet skyldes det, at de ikke har testet det rigtige tøj. Men det er ikke rigtigt. Og så opdager forsvarsadvokaten en endnu mere alvorlig fejl.
-
Ifølge politiets efterforskere har Jack kvalt Mogens på halvandet minut. Derefter er han løbet væk fra gerningsstedet gennem en nabos have. Men politihundene finder spor i den modsatte retning - hvor kommer de fra? Og hvordan kan det lade sig gøre at kvæle en mand så hurtigt?
-
Jack har fået 12 års fængsel for mord. Han var ude for at stjæle kabler, metalskrot og tomme flasker i området den nat, Mogens blev myrdet. Han er på Mogens' overvågningsvideo, men han har ikke begået mord, påstår han.
-
Mogens går ud midt om natten for at tjekke, om han har indbrud. Han råber til sin kæreste Berit, at hun skal komme ud til ham. Kort efter finder hun ham i mørket livløs på jorden. Hendes genoplivningsforsøg er forgæves.
-
En sommernat på Fyn bliver en mand fundet myrdet i sin egen garagedør. Jack Winkler er dømt for mordet. Hans datter Marcia mener - ligesom flere forsvarsadvokater - at han er dømt på et forkert grundlag.
-
CT- skanning af afdøde personer har siden 2008 været fast rutine på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Skanningen finder sted inden obduktionen af ligene, fordi CT-skanningen kan afsløre detaljer og give retsmedicinerne oplysninger, som de kan bruge til at målrette den efterfølgende obduktion. For eksempel viser CT-skanningen meget tydeligt, hvor et projektil eller andre metaldele gemmer sig i en krop. Skanningen kan også påvise luft i bughulen, hvis en lunge er punkteret som følge af et knivstik eller lignende. Disse eksempler og flere andre detaljer kan være vanskelige at lokalisere under en obduktion. Derfor er CT-skanninger af afdøde en stor landvinding for retsmedicinernes arbejde.
Professor og statsobducent Lene Warner Thorup Boel er guide i denne podcast, der følger et skanningsforløb og giver indsigt i de fordele, CT-teknologien bidrager med.
Universitet.
Medvirkende: Professor og statsobducent Lene Warner Thorup Boel .
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Når politiet anholder en formodet gerningsmand, får den pågældende en papirdragt uden på tøjet og plastikposer på fødder og hænder. Derefter blive den anholdte kørt ud på Institut for Retsmedicin til en såkaldt personundersøgelse.
I denne podcast fortæller retsmediciner Lise Frost, hvordan hun minutiøst gennemgår alle dele af kroppen for skader, DNA-spor og andre detaljer, der kan være med til at klarlægge, hvad der forudgående er sket.
Hør blandt andet, hvordan hun takler personer med aggressiv adfærd.
Medvirkende: Retsmediciner Lise Frost.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Selv om et lig har ligget begravet i jorden i mange år eller er opløst efter at have ligget i vand i månedsvis, vil en retstandlæge - også kaldet en retsodontolog - næsten altid kunne identificere den afdøde, hvis det er muligt at fremskaffe tandoplysninger hos den afdødes tandlæge. Tændernes detaljer er lige så unikke som fingeraftrykket, og tænderne har den fordel, at de er en af de sidste dele af kroppen, som forgår.
Hør adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev fortælle om identifikationsarbejdet for eksempel i forbindelse med tsunamiulykken i 2003.
Medvirkende: Adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet. -
Hvis politiet får mistanke om, at en trafikant er påvirket af et stof, der gør den pågældende farlig i trafikken, sørger betjentene for, at trafikanten afleverer en blodprøve, som bliver undersøgt på Institut for Retsmedicin.
I denne episode fortæller retskemiker Mette Findal Andreasen, hvordan hun og kollegerne med avanceret udstyr kan teste helt op til 700 stoffer i en blodprøve.
Hør blandt andet, hvilke stoffer retskemikerne oftest støder på.
Medvirkende: Retskemiker Mette Findal Andreasen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet
