Abgespielt

  • For flere år siden begyndte rygterne om en seriekrænker at sprede sig på sociale medier. Den 30-årige formodede seriekrænker, der har fået navnet TikTok-manden, sidder nu på anklagebænken. Tiltalt for voldtægt, blufærdighedskrænkelse og vold.

    Journalist Trina Nielsen bringer nyt fra retten og fortæller om dengang, hun som den første samlede beskyldningerne mod TikTok-manden og konfronterede ham.

    Vært: Dan Bjerregaard
    Tilrettelæggelse og producer: Lauge Lassen
    Lyddesign: Adam Emil Schierbeck

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Afsnit 41
    Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige?

    Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at holde bundselbrænderen under den anden vertikale række i det periodiske system og afdække dets mysterier - Når vi i denne uge graver videre i det periodiske system.
    Rigtig gå fornøjelse, Christian.

  • Den såkaldte TikTok-mand sidder i øjeblikket på anklagebænken tiltalt for 36 forhold herunder voldtægt, forsøg på ulovlig tvang, trusler og for at have optaget video i retten. Amalie Eriksen fortæller om sagen, og så kom Diana Rasmussen, der er mor til en af ofrene i studiet for at fortælle om sin rolle i sagen.

    Bagefter kommer Cecilie Erland ind og følger op på en historie, vi bragte i Afhørt lige før jul. Den drejer sig om en biljagt i Københavns Nordvestkvarter, der var ved at koste et uskyldigt offer livet. I sidste uge blev bilens chauffør idømt halvandet års fængsel samt udvisning i seks år.

    Vært: Linette Krøger Jespersen og Mette Fleckner.

    Producer: Rasmus Søgaard.

    Lyddesign: Søren Gregersen.

    Programmansvarlig: Sofie Rye.

  • Vi tror faktisk, det er lykkedes os at lave et decideret sjovt afsnit om noget, der ellers er lidt svært at grine af. Nemlig de mange og hyppige gener, som nogle døjer med under en graviditet. For nogle i kort tid, men for de særligt udvalgte i hele 9 måneder! Lyt med når vi taler om kvalme, halsbrand, vand i kroppen, smerter i bækkenet, forstoppelse og hæmorider. En smuk buket af symptomer gennem en graviditet, der jo selvfølgelig "ikke er en sygdom." Jo tak - lyt med her!

    Panel: Ortal Leman Roswall, Silja Eriksen og jordemoder Anna Forchhammer

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Marie Sørensen bliver i 1902 dræbt i Hjortshøj ved Aarhus. Drabsmanden skærer halsen over på hende og lægger hende efterfølgende på en masse blomster, ligesom drabsmanden også strør violer udover hende. Er der tale om et rituelt drab? Og hvem kunne stå bag? Det har politiet mere end svært ved at finde ud af. For de dukker først op på gerningsstedet flere dage efter drabet.
    Tilrettelægger: Mads Heldtberg og Per Lysholt.
    Lyddesign og mix: Mads Heldtberg.
    Redaktør: Iben Maria Zeuthen.
    Skriv til [email protected]
    Produceret for DR af Filt Cph.

  • I er mange, der elsker at høre om overnaturlige lege, så denne gang har vi valgt to, som er blevet anbefalet af en af jer lyttere 👻

    Darum-San, også kaldet The Bath Game, er en djævelsk fangeleg med en dame, som har mistet et øje i en frygtelig ulykke i badet 😱 Lad hende IKKE fange dig! 😈 The Staircase Game kan hjælpe dig med at indfange eller fortrænge onde ånder… 👻 Men pas på! Det er en særdeles kompliceret leg og hvis du gør noget forkert, kan det få fatale konsekvenser 😰

    Det er som altid på eget ansvar, hvis I vil afprøve legene - vær forsigtige og pas på jer selv! 😅

    Pssst.. Hvis du kan lide at lytte med til GÅSEHUD, så smid endelig en anmeldelse og en bunke stjerner inde i Podcast app'en. Det vil gøre os helt enormt glade. Vores mål er at give dig et afbræk fra hverdagen med uhyggelige (og hyggelige) afsnit om det overnaturlige.

    Har du en idé til et emne eller en specifik sag, vi skal tage en snak om? Eller har du oplevet noget du ikke kan forklare? Så send os mail på [email protected], og vi læser din historie højt i et kommende afsnit.

    Privat Facebook gruppe (anmod om at blive medlem):

    https://www.facebook.com/groups/800854850268967/

    Instagram og stemmerne bag Gåsehud:

    https://www.instagram.com/gaasehudpodcast/

    https://www.instagram.com/danicachloedk/

    https://www.instagram.com/nannalindhardt/

    Danicas blog:

    https://danicachloe.dk/

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Som menneske, aldrig dommer. Som dommer, altid menneske.

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 38 af Forbrydelse og Moral fra landsdommer Mette Lyster Knudsen, når vi i det her afsnit taler om hendes dommergerning. Ordene, eller ordsproget om man vil, hørte Mette engang en kollega sige, og hun har siden hen tænkt meget over det. Men hvad betyder det, og hvordan lever hun op til det? Hvad er det for nogle moralske dilemmaer, hun som dommer må forholde sig til i sit virke? Hvordan håndterer hun de sager, der appellerer til de stærkeste følelser hos folk, og er den tiltalte mere end bare sine handlinger, når han eller hun sidder der i retten? Det er nogle af de store spørgsmål, som vi bl.a. taler om i denne episode 38.

    Vi taler også om hovedpersonens baggrund og vej til domstolene, om hendes holdning til dommeres brug af sociale medier, om hvordan hun håndterer den såkaldte rimelige tvivl i en straffesag, og om hun nogensinde går hjem efter en domfældelse og grubler over, hvorvidt det nu egentlig var det rigtige resultat. Vi taler om hvorvidt uskyldsformodningen snarere er en skyldsformodning, og om hvad der foregår bag kulissen, når dommerne og lægdommerne voterer. Og så taler vi desuden om, hvorvidt det er ”lettere” at frifinde, hvis der er tale om en bagatelagtig forseelse, end hvis der er tale om en grovere lovovertrædelse.

    Spørgsmålene er alene uddrag af den gode samtale, vi havde.

    Det er sjældent at dommere i Danmark stiller op til “interview”, men her fik jeg en hel time, som jeg håber, at andre også kan få glæde af!
    Der skal lyde et stort tak til dig Mette for at deltage og give et indblik i dit syn på nogle af strafferettens grundprincipper og ikke mindst for at tage os med en tur ind i domstolenes maskinrum og dit virke.

    God fornøjelse hvis du kaster dig over vores snak.

  • “Det at man holder mennesker isoleret i så lang tid, det er på kant med menneskerettighederne”.

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 37 af Forbrydelse og Moral fra sociolog og professor MSO på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, da jeg et godt stykke inde i samtalen spørger ind til, om de aktuelle forhold i de danske fængsler på nogen måde er på kant med menneskerettighederne.

    Jeg taler i det her afsnit med et menneske, der er blandt de få i landet, som ved absolut mest om de danske fængselsforhold, virkningen af straffe, spørgsmål om hvorfor vi straffer osv. Og da hun med afsæt i den viden i 2016 valgte at oprette et undervisningshold kaldet Inside/Out, hvor jurastuderende undervises i kriminologi sammen med indsatte, blev jeg nødt til at dedikere den første del af det her afsnit til at høre om det. Hvorfor vælger henholdsvis de jurastuderende og de indsatte at deltage i faget? Hvad får de hver især ud af det? Hvad kan de lære af hinanden og hvad er tankerne bag holdsammensætningen? Hvorfor har Linda i øvrigt valgt, at undervisningen skal foregå i et lukket fængsel? Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg bruger de første 40 minutter på at finde svar på i det her afsnit.

    Samtalen går derefter over i en snak om de aktuelle fængselsforhold i Danmark, hvor Linda dels forklarer hvorfor de danske fængsler engang var i verdensklasse, dels hvorfor det ikke forholder sig sådan længere. For hvilken betydning har det, at niveauet for indsatte pr. fængselsbetjent i dag er 2,2? Hvordan kan vi i Danmark have et sådant niveau, der er ringere end selv de albanske fængsler? Hvad er det for en krise kriminalforsorgen aktuelt står i, og hvordan påvirker det de indsatte? Og hvad svarer dette afsnits hovedperson i øvrigt de mennesker, som ikke ser noget problem i, at indsattes vilkår er så ringe? De har jo forbrudt sig mod samfundets regler og normer, så hvad er problemet med at isolere dem og nogle dage nægte dem udgang? Hvorfor skal de indsatte overhovedet tilbydes uddannelse?

    Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg foreholder Linda Kjær Minke i det her afsnit, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efter at have talt en times tid med hovedpersonen mister modet og håbet en smule. ”Men det må vi ikke. Det er mennesker som dømmes, og det er mennesker, som fortjener en chance mere”, lyder det fra den anden side af bordet fra den person, der har viet sin karriere til at forske i området. Optimismen vendte stille tilbage.

    Det her er forbrydelse og moral episode 37 med gæst Linda Kjær Minke. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

  • “Jeg plejer at kalde det fantasimilliarder eller fiktiv gæld. For de her penge eksisterer ikke… Det er noget, som vi leger”.

    Sådan lyder det bl.a. i episode 36 af Forbrydelse og Moral fra lektor i kriminologi Annette Olesen, da jeg forsøger at finde svar på, hvad vi som samfund stiller op med sagsomkostningerne i straffesager, herunder den massive samlede gæld, der aktuelt hviler tungt på skuldrene af vores kriminalitetsdømte medborgere. En skyldnergruppe hvoraf mange, på trods af at have fået taget sin frihed, beskriver den massive efterfølgende gæld til staten som den største straf.

    I dag er det sådan, at bliver man dømt i en straffesag, vil man også blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. I praksis fungerer det ved, at staten lægger ud, hvorefter den dømte får en gæld til staten, og det er her, at spørgsmålene begynder at trænge sig på. For er der gennemsigtighed sådan, at den dømte ved hvad udgifterne dækker over? Er det problematisk, at der ingen klagevejledning følger med? Og hvilke retssikkerhedsmæssige problematikker er der at finde? Er der i dag en risiko for, at nogen mennesker undlader at anke på grund af de yderligere sagsomkostninger, eller måske tilstår for at undgå en lang og tung proces i retten? Kan man så tvivl om forsvarerens motiver, når denne anbefaler klienten at anke?

    De retlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål er talrige, men jeg taler i det her afsnit med en gæst, der i aller højeste grad også ved, hvordan gælden påvirker de dømtes livsvilkår individuelt og dermed også samfundet som helhed. For hvilke afdragsmæssige muligheder har den skyldnergruppe, hvor alle har hullede CV’er og pletter på straffeattesten? Kommer de nogensinde til at afdrage på hovedstolen? Og hvad er ikke mindst i sidste ende de samfundsmæssige konsekvenser ved at pålægge den dømte at betale sagsomkostningerne? Er der belæg for en påstand om, at den gæld som vi pålægger, i virkeligheden virker kriminalitetsfremmende og fastholder mennesker i kriminalitet? Og hvis det er tilfældet, er der så en ”løsning”?...

    ”Det duer ikke, at vi bare tænker på retsfølelsen. Vi må også tænke retsfornuft”, lyder det bl.a. fra min gæst. 🎧

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 36. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

  • “Jeg tænker altid over, om mine klienter er skyldige eller uskyldige, og det værste for mig er faktisk at forsvare en, som jeg ved er uskyldig”. Sådan lyder det bl.a. i denne episode 31 af Forbrydelse og Moral fra min gæst Jane Fischer-Byrialsen, der arbejder som forsvarsadvokat i USA, og som har gjort det til sit speciale at kæmpe for de mennesker, som hun mener, er blevet uskyldigt dømt. Mennesker, som af politiet er blevet presset til at tilstå forbrydelser, som de ikke har begået.

    Forud for min samtale med Jane havde jeg svært ved at forstå, hvordan hun kan mene, at alle mennesker vil kunne tilstå forbrydelser, som de ikke har begået. Jeg ville aldrig tilstå noget, som jeg ikke har begået, tænkte jeg. Men efter en længere snak om Janes baggrund og arbejde, det tilsyneladende strukturelt diskriminerende amerikanske straffe- og retssystem som hun arbejder i og en række andre emner, nåede vi til det, der i særlig grad lå mig på sinde. De falske tilståelser.

    For hvad er det, der gør, at alle mennesker vil kunne tilstå forbrydelser, som de ikke har begået? Hvorfor tilstod eksempelvis Janes klienter danske Malthe Thomsen og Korey Wise - sidstnævnte kendt fra bl.a. Netflix dokumentaren When They See Us, forbrydelser, som de ikke havde begået? Begge to nogle mennesker, som på et tidspunkt søgte Janes bistand efter at være blevet fanget i et amerikansk system, hvor et ord som uretfærdighed ikke engang er dækkende for, hvad der overgik dem. For hvad er det for nogle metoder, som politi og anklagemyndighed i USA bruger til at fremtvinge tilståelser? Er der ingen grænser? Er myndighederne ikke som i Danmark underlagt et objektivitetsprincip, der gør, at alt hvad der taler både for mistænkte skyld OG uskyld skal frem? Har vi alle et bristepunkt, og hvis ja – hvad ville Janes eget bristepunkt så være?

    ”Er det virkelig rigtigt, at der ingen regler er for, om politiet må lyve for de mistænkte for at fremtvinge tilståelser”, spurgte jeg på tidspunkt undervejs i samtalen undrende… ”Tjo… der er den regel, at det må de godt”, lød køligt fra den anden ende af forbindelsen.

    Jeg kan allerede nu afsløre, at Janes fortællinger om det system, hvor hun hver dag kæmper for retfærdighed og retssikkerhed, flere gange undervejs gjorde mig mundlam. Fortællinger om hvordan hun har oplevet en klient få taget sit bælte til sine bukser for dernæst at blive ført ind i retten og bedt om at give slip på sine bukser, således at klienten ydmyget foran en hel retssal måtte stå med bukserne nede om anklerne, alt imens der udbrød latter fra flere hjørner af salen. Alt sammen uden at dommeren skred ind. Eller fortællingen om hvordan det er næsten altid at være den eneste kvinde i et mandsdomineret fag, hvor hun blandt andet har oplevet en dommer kalde hende og hendes klient frem for at spørge, om ikke klienten hellere skulle få sig en advokat, der ikke havde de fysiske sygeproblemer, som Jane havde. Jane var gravid.

    Og nårh ja… Så forsvarer Jane også i netop disse dage en massemorder, og da hun slyngede det ud på den mest naturlige facon, kunne jeg ikke undgå at blive nysgerrig og spørge ind til, hvad det er for en sag.

    Jeg håber at du kære lytter, får ligeså meget ud af at lytte til denne her samtale, som jeg fik af at føre den. Det var en oprigtigt talt stor ære at tale med Jane.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 31 med gæst Jane Fischer-Byrialsen. Mit navn er Jacob Barckmann. Rigtig god fornøjelse.

  • ”Jeg kan i mit stille sind godt nogle gange stille mig lidt uforstående overfor, hvorfor at anklagerfuldmægtige kan møde i retten dag ud og dag ind, mens vi andre pænt må tage os til takke med en fristforlængelse i ny og næ”…

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 25 af Forbrydelse og Moral fra advokatfuldmægtig Patrick Lorenzen. Allerede som 23-årig blev Patrick ansat som advokatfuldmægtig hos forsvarsadvokat Mette Grith Stage, og allerede som student blev han højst usædvanligt sendt i retten for at varetage en klients interesser i en sag om gruppevoldtægt. Hvordan det imidlertid gik, må du høre om fra Patrick selv i det her afsnit.

    I denne episode får du som lytter desuden lov til at møde en advokatfuldmægtig der udelukkende arbejder med straffesager, og jeg har derfor også for afgrænsningens skyld i det følgende valgt den lidt mere kreative betegnelse ”strafferetsfuldmægtig”. Det er en særlig stilling, der efter studiet kan være særdeles svær at få fingre i, idet man som strafferetsfuldmægtig kun ganske sjældent får mulighed for og lov til at møde i retten, hvilket også betyder, at mulighederne for rent faktisk at tjene penge til det kontor som man arbejder for, er særdeles begrænset.

    For at forstå hvordan Patrick alligevel fik jobbet som fuldmægtig hos en af landets fremmeste forsvarsadvokater, og ikke mindst for at forstå hvordan deres samarbejde fungerer, valgte jeg at hive ham ind til en snak. Det her afsnit er derfor i sin grundsubstans dedikeret til at forstå den strafferetsfuldmægtiges rolle i retssystemet.

    Vi kommer i afsnittet vidt omkring Patricks arbejde, men afslutningsvist blev jeg igen nødt til at tage en af podcastens evergreens op… Et berettiget spørgsmål der ofte ligger mange mennesker på sinde, når de taler med en forsvarsadvokat, da det kan være svært at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Spørgsmålet er nemlig hvordan forsvarsadvokaten, i det her afsnit den fuldmægtige, overfor sig selv forsvarer hver dag at gå på arbejde og ganske ofte kæmpe for nogle mennesker uskyld, selvom man måske har et stærk formodning om, at klienten faktisk har gjort sig skyldig i lovovertrædelsen. Spørgsmålet fandt jeg endnu engang aktuelt, da denne episodes hovedperson som ny fuldmægtig i den strafferetlige verden utvivlsomt ofte møder spørgsmålet, og desuden vil blive mødt af spørgsmålet resten af sin karriere... Men hvad svarer han så? Det og meget mere kan du finde ud af lige her i episode 25 af Forbrydelse og Moral. Mit navn er Jacob Barckmann, God fornøjelse.

  • ”Jeg vil vove at påstå, at ENHVER der kommer ind og indgiver en anmeldelse om voldtægt, er FYLDT med selvbebrejdelse, fortrydelse, skyld og skam”

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 21 af Forbrydelse og Moral fra min gæst - advokat og partner i Sirius advokater Helle Hald. Udtalelsen kom, da snakken faldt på voldtægtssager. Sager hvor Helle Hald i årevis har påtaget sig rollen som bistandsadvokat - eksempelvis i sagen mod Amagermanden - og derved hjulpet et utal af ofre og forurettede gennem det retssystem, som skal sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

    Men… Hvordan rådgiver man et menneske, typisk en kvinde, der påstår sig voldtaget, når man samtidig er vidende om, at sandsynligheden for at gerningsmanden bliver dømt, i hvert fald frem til i dag i 2020 hvor en samtykkelov netop er blevet vedtaget, har været tæt på 0? Når man med andre ord ved, at retfærdigheden set med ofrenes øjne sjældent i disse sager faktisk sker fyldest?

    Når man ved, at et møde med retssystemet med stor sandsynlighed vil fylde det menneske, der i forvejen er forurettet med endnu mere… ja… selvbebrejdelse, fortrydelse, skyld og skam. For hvad er det for nogle spørgsmål, man som forurettet i en sag om voldtægt kan forvente at møde fra politiet under afhøringerne, og hvad er det for nogle spørgsmål, man kan forvente i retten fra den forsvarsadvokat, som med næb og klør forsøger at så tvivl om den mands skyld, som man har anmeldt for voldtægt?

    Der påhviler i sagens natur alle advokater et stort ansvar, når de går i retten og taler deres klienters sag. Men forud for min snak med dagens hovedperson slog det mig, at opgaven med at rådgive, vejlede, og vise vejen for de mennesker, som har været udsat for en traumatiserende forbrydelse, ikke er en opgave for hvem som helst. Det er et kæmpe ansvar, som skal varetages med omhyggelighed og jeg har derfor også stor respekt for Helle Hald og alle de bistandsadvokater, der populært sagt er ”på ofrenes side”.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 21 om bistandsadvokatens rolle i straffesager. Mit navn, er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

  • “det er svært at forstå, hvorfor der ikke er plads til et gran af humanise, barmhjertighed, overbærenhed og omsorg for de vildfarne sjæle, som jo sådan set også er produkter af det danske samfund”…

    Udtalelsen kom ganske umiddelbart - dog samtidig så fuldstændigt velovervejet, fra denne episodes hovedperson – professor i Strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard – da snakken et stykke inde i optagelserne af denne episode 19 faldt på den danske terrorlovgivning.

    Siden 2015 er en række mennesker blevet dømt ved de danske domstole for at have tilsluttet sig, eller forsøgt at tilslutte sig, grupper som Islamisk Stat i Syrien og Al-Shabaab i Somalia.
    Dommene er hårde, typisk tre til fem års fængsel, og flere af de dømte har mistet deres statsborgerskab.

    Én enkelt kvinde er eksempelvis blevet idømt tre års fængsel alene for at have planlagt en rejse til Syrien, da hun var 17 år gammel. Og hun nåede endda aldrig ud af landet, fordi hendes forældre inddrog hendes pas.

    Hør i det her afsnit hvorfor, at Jørn Vestergaard finder den politiske og offentlige debat omkring hvad man skal stille op med de såkaldte fremmedkrigere, gennemgående hård og kategorisk, og hvorfor han mener, at både debatten og de konkrete straffesagers udfald sådan set er lidt i strid med grundlæggende principper om barmhjertighed.

    Denne her episode starter imidlertid et helt andet sted, end ved terrorlovgivningen.

    Den starter ved noget, som er endnu mere højaktuelt, nemlig ved straffelovens voldtægtsbestemmelse. I går, nærmere bestemt den 1 september 2020 blev det nemlig vedtaget, at Danmark skal have en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Det er regeringen og de tre støttepartier Radikale, SF og Enhedslisten, som er enige om at indføre en ny voldtægtslov baseret på samtykke, og det er godt, at der endelig kommer ligestilling på det punkt. Mange politikere, debattører og organisationer har da også allerede været ude og kalde samtykkeloven for retshistorie. Det kan imidlertid give anledning til en del undren, at regeringen og støttepartierne vælger at gå imod 10 ud af 11 medlemmer af straffelovrådets anbefaling om at bruge en frivillighedsterminologi fremfor en samtykketerminologi, og den politiske opbakning til samtykketerminologien, var da også noget jeg foreholdte dagens gæst, da vi mødtes. Hvad er det folketingets medlemmer ved, som eksperterne i straffelovrådet ikke ved....?

    Jørn Vestergaard har for nylig skrevet en artikel under overskriften ”voldtægtsparagraffen – en salomonisk løsning på valget mellem frivillighed og samtykke” – og da jeg i sidste episode fik professor i strafferet Trine Baumbachs holdning til valget af terminologi, var det helt oplagt nu også at få Jørn Vestergaards holdning. Det er den, du som lytter får lov til at høre i det her afsnit.

    Det var en stor oplevelse at tale med Jørn. Han har i årtier formået at formidle juridiske emner, herunder med særligt fokus på strafferetten og dens mange forgreninger, til den brede offentlighed, og det kan man ikke andet end at udvise stor taknemmelighed og respekt for.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 19. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

  • ”Straffeloven er måske med undtagelse af grundloven vores vigtigste lov, og den skal afspejle de værdier, som samfundet bygger på. Vi kan ikke gå og sige, at vi har ligestilling her i Danmark, mens vi har en voldtægtslovgivning, som ikke afspejler noget ligestillingsideal". Sådan lyder det bl.a. i denne episode 18 af Forbrydelse og Moral fra professor i strafferet på Københavns Universitet Trine Baumbach, da jeg forsøger at forstå, hvorfor hun som den eneste ud af straffelovrådets 11 medlemmer kompromisløst holder fast i, at nøglebegrebet i den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen (straffelovens §216) bør være ”samtykke” og ikke ”frivillighed”.

    Sådan som straffelovens § 216 om voldtægt er formuleret i dag, er det et krav, at den tiltalte skal have tiltvunget sig samleje ved vold eller ved trussel om vold, før at der er tale om voldtægt. Derudover er det også voldtægt hvis den forurettede, som alt andet lige typisk er en kvinde, have befundet sig i en tilstand, hvor hun har været ude af stand til at modsætte sig handlingen.

    Der er efterhånden bred enighed blandt politikere og fagfolk om, at der på voldtægtsområdet ikke er ligestilling, så længe bestemmelsen fokuserer på, om kvinden sagde fra, og ikke om hun sagde til. I særlig fokus for debatten har været de fra retspraksis velkendte passivitetssituationer. Situationer, hvor den forurettede kvinde er frosset i gerningsøjeblikket, og derfor forholdte sig passiv under samlejet. I de situationer har den forurettede kvinde ikke sagt fra, men hun har heller ikke sagt til. Den nugældende voldtægtsbestemmelse er altså formuleret således at en mand, der har samleje med kvinde, som forholder sig passiv, i klart de fleste tilfælde vil blive frifundet for straf. Det er særligt disse situationer, hvor både politikere og fagfolk mener, at lovgivningen skal formuleres således, at der i højere grad vil ske domfældelse. Der er imidlertid ikke enighed om hvilken terminologi, der skal anvendes i forbindelse med den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen. "Samtykke" eller "frivillighed"? Hvilket begreb bør være centralt? Vil det løse voldtægtssagernes bevisvanskeligheder, og vil det ikke stadigvæk altid være påstand mod påstand? - og hvorfor er det så afgørende hvilken terminologi, der ender med at blive nøglebegrebet? For Trine Baumbach er det af afgørende betydning, at samtykkebegrebet gøres helt centralt til trods for stor modstand fra straffelovrådets øvrige 10 medlemmer.

    Hør i det her afsnit også hvorfor vi i Danmark ikke straffer for uagtsom voldtægt, som man eksempelvis gør det i Norge og Sverige...

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 18, med professor i strafferet Trine Baumbach som gæst. Mit navn er Jacob Barckmann. Tak fordi du lytter med.

  • Prøv at spørg en person i nærheden af dig, om han eller hun tror, at kriminaliteten i Danmark er steget, forblevet uændret eller faldet indenfor de sidste fem år…

    Hvis den, du spørger, er, som danskere er flest, vil de enten svare, at kriminaliteten er i fremgang eller uændret. Det svarede omkring trefjerdedele i en undersøgelse lavet af Justitsministeriet i 2017. Undersøgelsen viser, at størstedelen af danskerne fejlbedømmer, hvordan kriminaliteten har udviklet sig. For statistikkerne afslører, at der i løbet af de seneste godt 20 år faktisk har været en nedgang på 31 procent i det samlede antal anmeldte straffelovsovertrædelser. Det tyder altså på, at der er en kløft mellem danskernes forestillinger og virkeligheden…

    I denne episode af Forbrydelse og Moral foreholder jeg paradokset for DR’s retsreporter, journalist og jurist Trine Maria Ilsøe, som giver sit bud på, hvorfor udviklingen forholder sig sådan.

    Trine Maria Ilsøes karriere er inspirerende, og jeg bruger derfor også lidt ekstra tid på, at spørge ind til de karrieremæssige veje hun er gået, og de valg hun har truffet. For kan man eksempelvis vende tilbage til medieverdenen og dække straffesager, når man har arbejdet i tre år for Politiets Efterretningstjeneste som kommunikationsrådgiver og fået et helt særligt indblik i hemmelige efterretninger, efterforskningsmetoder og meget andet? Da Trine Maria Ilsøe i 2008 sagde farvel til Politiken og startede i PET, udtalte hun selv, at nu var døren til arbejdet som krimi- og retsporter blevet lukket. I dag - 9 år efter at hun stoppede ved PET - arbejder hun som DR’s retsreporter. Også det, er noget jeg foreholder denne episodes hovedperson.

    Jeg har desuden tidligere drøftet mediernes rolle i og håndtering af straffesager med mine gæster. Den fjerde statsmagt bærer utvivlsomt et stort ansvar for, at danskerne bliver informeret korrekt, men får journalisterne altid straffesagernes mange nuancer med? Forsvarsadvokater bliver ofte spurgt: ”er du tilfreds med resultatet”, og det har da også fået en af mine tidligere gæster til at kritisere medierne for ofte at behandle straffesager som fodboldkampe. Resultatorienterede og uden blik for nuancer. Pointen har jeg også taget op i flere forudgående afsnit, men i denne episode er spørgsmålet helt centralt, da jeg sidder overfor en person, hvis fornemmeste opgave er at videreformidle kriminalstof til den brede befolkning. Hør i det her afsnit, hvad hendes tanker er, om sådan en påstand.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 17. Mit navn er Jacob Barckmann. Tak fordi du lytter med.

  • Domstolene værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed. Efter grundloven er dommerne uafhængige og har i deres kald alene at rette sig efter loven. Sådan lyder det, når man på dommerforeningens hjemmeside slår op under ”etiske principper for dommere”.

    Da jeg skrev og indtalte introen til de første 3 afsnit, var mit udgangspunkt at lave en strafferetlig podcast, med henblik på at finde ud af, om jeg efter studiet selv skal sigte efter forsvarer eller anklagervejen. Dommervejen, var ikke noget jeg overvejede. Men hvorfor egentlig ikke det?

    I denne episode forsøger jeg at øge min forståelse for, hvorfor jeg ikke selv har haft dommervejen mere med i mine karrieremæssige overvejelser – og jeg kan allerede løfte sløret for, at efter mit møde med denne 15. episodes gæst landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen – er min forståelse og ikke mindst nysgerrighed for hvad domstolene som organisation er kun blevet større.

    ”Det her, det er et job, hvor man er i tvivl. Og man skal være i tvivl. Men så skal man forholde sig til den tvivl, og kunne træffe en afgørelse og det er rigtig rigtig vigtigt, at man ikke bare skyder fra hoften”, forklarer Annette eksempelvis, da jeg spørger, hvad der skal til for at blive en god dommer.

    Jeg forsøger også undervejs at forstå det for mig at se paradoksale i, at domstolene udadtil kan virke til at være relativt lukket land samtidig med, at danskerne statistisk set faktisk har en særdeles høj grad af tillid til selv samme system og dermed også de mennesker, som med deres egne ord skal værne om vores demokrati, retssamfund og retssikkerhed.

    Mit navn er Jacob Barckmann, og du skal have tak fordi du lytter med. God fornøjelse.

  • Venstrefløjen i USA siger det er en meget lille historie. Højrefløjen siger, det er den største historie nogensinde. Hvorfor dækker den danske presse ikke Twitter files? Er det ikke problematisk, at Twitter files nærmest blot er en historie på nettet? Hvad er op og ned? Hvorfor taler vi ikke mere om det? Vi har taget Twitter files og en række kloge hoveder med os ned i kaninhullet. Skal du med?!
    Værter: Christian Fuhlendorff, Masoud Vahedi, Christian Frederiksen.
    Lyd og klip: Christoffer Platou.
    Redaktør: Cecilie Rubini.
    Produceret for DR af Podads ApS.

  • Dobbeltdrabet i skoven 2:2: På en forårsdag i 2011 går et midaldrende ægtepar deres sædvanlige aftentur i en skov tæt ved deres hjem. Her møder de tilfældigt en mand, som også er i området. De bliver dog meldt savnet af deres børn, da de ikke kommer hjem fra deres tur i skoven. Deres lig bliver fundet dagen efter i skovbrynet af en hundelufter. Det viser sig, at de er blevet skudt med hele 38 skud fra et mordvåben. Men hvordan er det sket og hvem er gerningsmanden? Jagten på en dobbeltmorder begynder.

    60 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-kunder): 60 dages GRATIS Podimo

    3 mdr. med 50% rabat: 3 måneder med 50% rabat på Podimo Premium

    Der ligger over 140 afsnit af True Story Exclusive tilgængeligt i Podimo appen. Så skynd dig at downloade appen, hvis du ikke allerede har gjort det. Der udkommer nyt afsnit hver eneste mandag!

    HUSK den nye serie fra True Story allerede har premiere i løbet af februar og kan høres gratis på iTunes, Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Lyden af braget var sønderrivende. I den store Østbanehal på Oslos hovedbanegård gav eksplosionen genlyd. Flere end 100 nordmænd var på vej hjem fra arbejde og passerede hovedbanegården ved 18-tiden den 2. juli 1982. Eksplosionen kom uden varsel. I de efterfølgende dage fulgte heller ingen forklaring fra individer eller terrorgrupper, der påtog sig ansvaret. Hvem havde placeret og sprængt bomben – og hvorfor?

    Tekst og research: Janne Aagaard. Vært: Le Gammeltoft. Tilrettelæggelse og produktion: Christine Runøe, Emil Sørensen og Frederik Gabrielsson. Musik: Frej Levin.

    See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

  • Indeholder reklame for Gyldendal.

    Det var sommer i 1985, da en 13-årig spejderdreng pludselig ikke kom hjem. Hans bekymrede forældre meldte ham savnet, og mange var ude at lede, men da han ikke dukkede op, valgte politiet at lukke sagen. Han var nok løbet væk hjemmefra. Og sådan lød konklusionen igen og igen, når lokale spejderdrenge forsvandt fra området. Bagefter handler det om en familie, der var udsat for en række mærkelige hændelser gennem længere tid. Lyde på loftet, fodspor i sneen, forsvundne nøgler. Det hele kulminerede en kold aften i marts.

    Assisterende klip: Anders Eske
    Musik: Bensound.com

    Sag 1: 00:21:15
    Sag 2: 01:08:30